Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2017/9137@2017-02-28/da

Indhold

1. Indledning

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om etnisk oprindelse, hudfarve og race - religion og tro - sagsbehandling - ej medhold

J. nr. 2015-6811-59244 En muslimsk mand af tyrkisk afstamning klagede over forskelsbehandling på grund af etnicitet og religion under et møde om samvær i Statsforvaltningen. Under mødet vejledte Statsforvaltningens mødeleder om reglerne for fælles forældremyndighed i relation til omskæring og samvær i udlandet. Spørgsmålet herom var rejst af klagers ekshustru, der udtrykte bekymring for klagers adgang til at holde ferie i udlandet med deres fælles sønner samt muligheden for omskæring af sønnerne uden hendes samtykke under et udlandsophold. Lov om etnisk ligebehandling omfatter ikke forskelsbehandling på grund af religion, og nævnet kunne derfor ikke tage stilling til denne diskriminationsgrund Nævnet vurderede, at der ikke efter oplysningerne om Statsforvaltningens vejledning af parterne under mødet var påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at der var udøvet direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af klagers etniske oprindelse. Klager fik derfor ikke medhold.

Klagen drejer sig om påstået forskelsbehandling på grund af etnicitet og religion i forbindelse med et møde om samvær i Statsforvaltningen den 30. november 2015. Ligebehandlingsnævnets afgørelse Det var ikke i strid med lov om etnisk ligebehandling, at Statsforvaltningen under et møde om samvær den 30. november 2015 vejledte om reglerne for samvær i udlandet og forældremyndighedens betydning for spørgsmålet om omskæring. Sagsfremstilling Der er klaget over forskelsbehandling på grund af etnicitet og religion i forbindelse med et møde om samvær i Statsforvaltningen den 30. november 2015. Klager, der er muslim og af tyrkisk afstamning, blev skilt fra sin danske hustru i maj 2014. Efter skilsmissen har de haft fælles forældremyndighed over deres to sønner på tre og fire år. Børnene bor hos klagers ekshustru. Umiddelbart efter skilsmissen havde klager samvær med sine sønner hver anden weekend fra fredag til søndag. På opfordring fra klagers ekshustru blev samværet dog efter kort tid reduceret, således at klager havde drengene hver anden weekend fra lørdag til søndag. Baggrunden herfor var, at sønnen på fire år er sensitiv og havde brug for en anden ordning. Den 30. november 2015 deltog klager i et møde i Statsforvaltningen om det fremtidige samvær med sine to sønner. Udover klager deltog klagers ekshustru og en mødeleder fra Statsforvaltningen. På mødet indgik klager og hans ekshustru en samværsaftale. Det blev blandt andet aftalt, at klager fortsat skulle have samvær med børnene i ulige uger fra lørdag efter børnenes håndboldtræning til søndag eftermiddag. Efter den 1. maj 2016 skulle klager have samvær med børnene fra fredag til søndag i ulige uger. Klager skulle holde jul med børnene i lige år, således at børnene skulle tilbringe julen 2015 hos deres mor. I sommerferien skulle klager have samvær med børnene i to perioder af fem dages varighed. Klager og hans ekshustru aftalte, at ferie med børnene skulle foregå i Danmark. Under mødet gav klager udtryk for, at han på sigt gerne ville have mulighed for at tage børnene med på ferie i Tyrkiet og besøge sin tyrkiske familie. Klagers ekshustru udtrykte sin bekymring for, at børnene under en ferie i Tyrkiet ville kunne omskæres uden hendes samtykke. Mødelederen vejledte parterne om, at en beslutning om omskæring er en del af forældremyndigheden. Hun vejledte endvidere om betydningen af henholdsvis fælles forældremyndighed og eneforældremyndighed i relation til spørgsmålet om afholdelse af ferie i udlandet. Parternes bemærkninger Klager gør gældende, at han blev udsat for forskelsbehandling på grund af sin etniske baggrund og religion under mødet i Statsforvaltningen den 30. november 2015. Han ønsker, at der rejses tvivl om afgørelsen om samvær, da denne bygger på fordomme og racisme. Klager har anført, at han ikke kan forstå, at han kun må have børnene på samvær med én overnatning. Han er tvivlende overfor, at hans søn på fire år skulle være sensitiv. Klager har ikke valgt, at børnene skal gå til håndbold hver weekend, og dette går fra hans dyrebare tid med dem. Klager føler, at beslutningen om weekendsamvær blev truffet af hans ekshustru og mødelederen i fællesskab. Der blev ikke lyttet til ham. Også ved beslutningen om afholdelse af sommerferie blev der taget hensyn til børnenes mor. Klager har ikke været med til at aftale, at han kun har fem sammenhængende dage til rådighed med sine børn i sommerferien, og at ferien skal afholdes i Danmark. Klager og hans ekshustru er ikke enige om, hvorvidt deres sønner skal omskæres. Da denne beslutning er en del af forældremyndigheden, har klager ikke fået omskåret sine sønner. Han har meddelt sin ekshustru, at han ikke vil få sønnerne omskåret uden hendes tilladelse. Klager føler, at der under mødet blev tegnet et billede af ham som en kriminel person, der ønsker at omskære sine børn og tage dem med til Tyrkiet. At klager gerne vil vise sine børn sit andet hjemland og besøge sine forældre sammen med børnene betyder ikke, at han vil kidnappe børnene. Hele klagers liv er i Danmark. Han har boet i Danmark de sidste 14 år, han har haft fast arbejde de sidste 13 år, han har hus i Danmark, og han bor sammen med sin danske kæreste. Han er lige så meget dansk, som han er tyrkisk. Selvom han har fælles forældremyndighed, føler han reelt ikke, at han har noget at skulle have sagt. Han føler, at han ville have fået en anden behandling, hvis han havde heddet Ole Hansen og haft blå øjne. Så ville han have fået weekendsamvær fra fredag til søndag, 7-14 dages sommerferie med børnene og lov til at holde jul med dem. Selvom klager er muslim, vil han gerne holde jul med sine børn og sin kærestes familie for at vise børnene, hvordan man er en familie, og hvordan man holder jul. Børnene holdt jul ved deres mor i 2014, og det ville derfor have været mere retfærdigt, hvis det var hans tur i 2015. Klager føler sig diskrimineret og udsat for forskelsbehandling på grund af sin religion og etnicitet. Han blev udsat for en usaglig og uprofessionel behandling fra Statsforvaltningen, som uden at spørge ham kun lyttede til hans ekshustrus version af sagen og hendes skrækkampagne imod ham. Han havde forventet en mere objektiv, saglig og professionel sagsgennemgang uden skelen til hans etnicitet eller religion. Han blev på intet tidspunkt under mødet spurgt, om han ville kidnappe sine børn til Tyrkiet eller omskære dem. Hans ekskones skrækkampagne og sagsbehandlerens fordomme styrede mødet og var med til at afstedkomme et resultat, som går ud over hans fremtidige samvær med sine sønner. Da mødet var slut, gik hans ekskone og mødelederen desuden uden for lokalet og talte sammen. Han følte, at der blev talt om noget, som han ikke skulle høre. Mødelederen var således ikke objektiv. Indklagede har anført, at klager og hans ekshustru på mødet indgik en aftale om samvær. Der blev ikke truffet en afgørelse, som kan påklages. Sagen blev afsluttet med den aftale, som blev indgået, og som er underskrevet af sagens parter. På mødet blev der vejledt om reglerne for samvær i udlandet. Klagers ekshustru rejste i den forbindelse bekymring om muligheden for omskæring af børnene under en ferierejse. Statsforvaltningen vejledte alene om, at spørgsmålet om omskæring var en del af forældremyndigheden, og at man skulle være enige om omskæring i tilfælde af fælles forældremyndighed. Dette punkt blev således ikke gjort til genstand for særskilt drøftelse. Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af race og etnisk oprindelse efter lov om etnisk ligebehandling. Nævnet kan alene tage stilling til, om der er handlet i strid med loven og tilkende en godtgørelse. Nævnet kan ikke tilsidesætte en samværsaftale. Det fremgår af lov om etnisk ligebehandling, at ingen må udsætte en anden person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af vedkommendes race eller etniske oprindelse. Loven omfatter ikke forskelsbehandling på grund af religion. Ligebehandlingsnævnet kan derfor ikke tage stilling til denne diskriminationsgrund. Forbuddet mod forskelsbehandling gælder blandt andet offentlig virksomhed, for så vidt angår social beskyttelse, herunder social sikring og sundhedspleje, og sociale goder. Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at princippet om ligebehandling ikke er blevet tilsidesat. Under mødet om samvær i Statsforvaltningen rejste klagers ekshustru spørgsmålet om klagers adgang til at holde ferie i udlandet med deres fælles sønner samt muligheden for omskæring af sønnerne uden hendes samtykke under et sådant udlandsophold. Mødelederen fra Statsforvaltningen vejledte i den forbindelse om reglerne for fælles forældremyndighed i relation til omskæring og samvær i udlandet. På mødet indgik klager og hans ekshustru en samværsaftale om blandt andet weekendsamvær, samvær i sommerferien og ved højtider. De aftalte endvidere, at samvær skal foregå i Danmark. Der er ikke efter oplysningerne om Statsforvaltningens vejledning af parterne under mødet påvist faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at der er udøvet direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af klagers etniske oprindelse. Klager får derfor ikke medhold i klagen. Retsregler Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser: Lov om Ligebehandlingsnævnet - § 1, stk. 1, og stk. 4, om nævnets kompetence - § 9, stk. 1, om klagebehandling - § 12, stk. 1, om klagebehandling Lov om etnisk ligebehandling - §§ 1 og 2 om lovens anvendelsesområde - § 3, stk. 1, om forbud mod forskelsbehandling - § 7, om bevisbyrde <2015-6811-59244>

Versioner

1. 2017-02-28