Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2017/9151@2017-02-28/da

Indhold

1. Indledning

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - er handicap - afskedigelse - medhold

J. nr. 2015-6810-26848 Klager, der er uddannet psykolog, var som følge af trafikuheld lam i begge ben og kroppen, samt delvist lam i begge arme og bruger af kørestol. Klager blev ansat i fleksjob i indklagede psykologcenter, der var ejet af et forsikringsselskab. Klager visiterede forsikringsselskabets kunder til psykologbehandling. Han udførte arbejdet hjemmefra. Der var ikke handicapadgang på psykologcentret. Klager blev afskediget efter 1½ års ansættelse, da der som følge af nedgang i tilgangen af klienter fra forsikringsselskabet ikke var tilstrækkelige opgaver til klager. Derudover var forsikringsselskabet ikke tilfredse med klagers arbejde. Fem dage før afskedigelsen havde indklagede ansat en ny leder, der skulle varetage stilling som den overordnede administrative daglige leder for psykologcentret. Lederen stod på indklagedes hjemmeside som ”chefvisitator”. Klager mente derfor ikke, at grundlaget for hans opsigelse kunne være kundenedgang, men at det derimod var begrundet i hans handicap. Da den nye leder blev ansat til at varetage væsentligt anderledes opgaver end klager havde udført, mente nævnet ikke, at klager havde påvist faktiske omstændigheder der gav anledning til at formode, at klager har været udsat for forskelsbehandling. Klager fik derfor ikke medhold.

Klagen drejer sig om påstået forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med, at klager blev afskediget fra sin stilling i et psykologcenter. Ligebehandlingsnævnets afgørelse Det var ikke i strid med forskelsbehandlingsloven, at klager blev afskediget fra sin stilling i det indklagede psykologcenter. Sagsfremstilling Klager er uddannet psykolog. Som følge af en trafikulykke er klager lam i begge ben og kroppen og delvist lam i begge arme. Klager bruger kørestol. Klager kan ikke skrive i hånden og skriver kun forholdsvist langsomt på computer. Udover lammelsen begrænses klagers funktionsevne også af smerter. Klager har nervesmerter i fødder og ben, rygsmerter og smerter fra tryksår. Klager oplever øgede smerter, hvis han sidder i sin kørestol mere end en time ad gangen. Det har god effekt på smerterne, hvis han kan bevæge sig i form af at køre lidt i kørestolen eller komme over at sidde eller ligge på en seng eller sofa. Hvis klager ignorerer sine smerter i længere tid, forværres de – nogle gange i flere dage efter. Klager har særlige hjælpemidler i sit hjem, der skal hjælpe ham til at klare sig selv. Han har dog behov for en hjælper til mange ting, fx at tilberede mad og til forflytning. Klager er bevilliget handicapbil, som han selv kan køre, men som han skal have hjælp til at komme sikkert ind og ud af. Af arbejdsevnevurdering af 12. juli 2014 fra Arbejds- og miljømedicinsk afdeling fremgår det, at det er nødvendigt for, at klager kan opretholde tilknytning til arbejdsmarkedet, at følgende skånebehov kan imødekommes: - Fleksibel arbejdstid, da klager er længe om at komme i gang om morgenen på grund af smerter - Begrænset arbejdstid, da arbejde ud over 3-4 timer uden pause forværrer klagers smerter - Køreafstand på max 45 min. - Evt. mulighed for hjemmearbejdsplads til dage, hvor klager ikke har ressourcer til at køre på arbejde - Tilpasset arbejdsplads med adgangsforhold for kørestol - Indretning af kontoret, så klager så vidt muligt selv kan tage fx bøger fra hylder - Højdetilpasset hvilebriks eller sofa med hæve-sænke-funktion til brug for liggende hvile, tilretning af korset, forbinding og tøj - Mulighed for variation i arbejdsopgaver, da klager max kan sidde koncentreret i 45-60 min., og mulighed for at tilrettelægge dagen med pauser med hvile - Personlig assistance til transskription, løft og placering af materialer, bladring i bøger m.v. - Reduceret arbejdstid Det blev af Arbejds- og miljømedicinsk afdeling vurderet, at klagers erhvervsevne var nedsat med mindst 50 pct. i forhold til ethvert erhverv. Klager blev den 1. januar 2013 ansat i et fleksjob hos indklagede. Indklagede er et psykologcenter, der yder psykologisk behandling til klienter, som er henvist fra et forsikringsselskab og til klienter, der selv henvender sig. De klienter, der henvises til behandling fra et forsikringsselskab, henvises via selskab 2, der er ejet af samme ejer som indklagede. Indklagede, der tidligere blev drevet som enkeltmandsvirksomhed, blev i 2014 omdannet til et anpartsselskab. Af ansættelseskontrakt af 28. april 2014 fremgår det, at klager med virkning fra 1. januar 2013 blev ansat ”som psykolog-visitator, herunder bl.a. fordeling af indkomne opgaver til psykologbehandling fra sundhedsforsikring til eksterne psykologer og dertil hørende administration… Arbejdsstedet er på [klagers] privatadresse […]” Det fremgår også, at der til kontrakten var tilknyttet et bilag i form af bevilling af løntilskud til fleksjob af 28. december 2012. Af denne bevilling fremgår det om jobindhold: ”Psykologisk rådgivning og behandling pr. tlf., Skype o.lign. Visitation af klienter til psykolog. Administrative opgaver som hører til drift af privat psykologpraksis. Kursus- og uddannelsesplanlægning. Psykologarbejde på Psykologcentret. ” Om særlige aftaler for ansættelsen fremgår det, at klagers arbejdstid var 12-15 timer pr. uge, at arbejdet hovedsageligt blev udført hjemmefra, at klager havde mulighed for at tage pauser efter behov, og at klager havde behov for hjælpemidler i forbindelse med skriveopgaver. Klager blev opsagt den 26. maj 2014. Af afskedigelsen fremgår det: ”Som det blev oplyst på vores møde den 9.5.2014, har vi siden den 1.1.2014 lidt en stor nedgang på 50 % i tilgangen af klienter, der gør at det er en ubetinget nødvendighed at skære ned på alle udgifter, da der ikke længere er tilstrækkeligt arbejde…” Af en udtalelse af 26. maj 2014 fremgår det, at indklagede havde været fuldt tilfreds med klagers indsats. Indklagede ansatte pr. 15. maj 2014 en ny medarbejder, C. Af ansættelseskontrakten mellem indklagede og medarbejder C af 29. april 2014 fremgår det: ”…Medarbejderen ansættes som administrativ medarbejder og leder for [indklagede] pr. 15. maj 2014. […] Stillingen er den overordnede administrative daglige ledelse af psykologcentret i [adresse] med ansvar for sekretariatet, økonomistyring, administration samt personaleledelse. Som daglig leder skal medarbejderen herunder styre økonomi, kunde- og klientbetjening, personale, samarbejdspartnere, kommunikation, anvende sygeplejekompetancer samt implementere virksomhedsstrategier og indgå i ledelsesmøder…” I en annonce i et fagblad fra september 2014 søgte indklagede efter ”koll. /samarbejdspart. på fuld/deltid til center v/[sted]. Telefonvagten søger frivillige psykologer: Udd. /stud. /arbejdsløse…” Indklagede havde i 2012 et underskud på 521.698 kr., i 2013 et overskud på 486.898 kr. og i 2014 et underskud på 640.833 kr. Selskab 2 havde i 2011/12 et overskud på 229.638 kr., i 2012/13 et overskud på 1.106.508 kr., i andet halvår 2013 et underskud på 492.102 kr. og i 2014 et underskud på 1.023.262 kr. Parternes bemærkninger Klager gør gældende, at han er blevet afskediget på grund af sit handicap. Klager startede sin ansættelse på baggrund af den aftale, der fremgår af skema til bevilling af tilskud til ansættelse i fleksjob. Det fremgår af denne, at jobindholdet var psykologisk rådgivning og behandling pr. telefon, Skype og lignende, visitation af klienter til psykolog, administrative opgaver, som hører til drift af privat psykologpraksis, kursus- og uddannelsesplanlægning og psykologarbejde på psykologcentret. Det var aftalen med indklagede, at klager udover udredning, visitering og de andre opgaver, som han varetog hjemmefra, også skulle have muligheden for at behandle patienter face to face på selve arbejdspladsen. Det blev dog ikke til noget på grund af manglende adgangsforhold for kørestolsbrugere. På skemaet om bevilling af tilskud til ansættelse i fleksjob er der i hånden påført en note om, at psykologarbejde ikke kunne blive til noget på grund af adgangsforhold. Indklagede har anført, at denne note skulle være påført af en jobkonsulent fra klagers kommune. Det er imidlertid en medarbejder fra klagers forbund, der har påført noten. Der er således ikke tvivl om, at parterne har aftalt, at klager også skulle udføre psykologarbejde på indklagedes adresse. Tilpasning af adgangsforhold for klager ønskedes efter det oplyste ikke forsøgt etableret af indklagede, uanset at klagers kommune havde tilbudt økonomisk støtte til det. Indklagede har fremlagt et brev fra ejerforeningen til indklagede af 22. marts 2013, hvor indklagede får afslag på at kunne etablere handicapadgang. Denne oplysning har ikke tidligere været fremlagt for klager, og klager mener derfor ikke, at nævnet kan tillægge den betydning. Klager bemærker i øvrigt, at bestyrelsesformanden for ejerforeningen, der har underskrevet brevet, er A’s ægtefælle administrationschef B. Som det fremgår af udtalelsen af 26. maj 2014, var indklagede tilfreds med klagers indsats. Referatet fra forretningsmødet den 22. november 2013 og fra bestyrelsesmøde den 12. januar 2014, hvor der udtales kritik af klagers arbejde, er interne notater, som ikke har været fremlagt for klager tidligere. De kan derfor ikke tillægges betydning af nævnet. Afskedigelsen af klager blev begrundet i nedgang i tilgangen af klienter på 50 pct. siden 1. januar 2014, hvilket gjorde det nødvendigt at skære ned på alle udgifter. Klager har ikke kunnet få bekræftet, at dette er korrekt. Klager er heller ikke bekendt med, at der i perioden er sket andre personaletilpasninger. Bekræftelsen fra forsikringsselskabet af 12. februar 2015, som indklagede har fremlagt, kan ikke tillægges betydning, da skrivelsen er udarbejdet efter afskedigelsen af klager. I maj 2014 blev der ansat en ny medarbejder, der er uddannet sygeplejerske, hos indklagede. På indklagedes hjemmeside fremstod medarbejderen som chefvisitator og administrativ medarbejder. Indklagede har til nævnet oplyst, at den nye medarbejder blandt andet bistod med visitationsopgaverne fra forsikringsselskabet i B’s fravær. Dette var opgaver, som klager også varetog. Medarbejderen blev således ansat til de funktioner, som klager havde haft. Medarbejderens stillingsbetegnelse er først senere blevet ændret på hjemmesiden til sygeplejerske og afdelingsleder. Klager har i sit ansættelsesgrundlag haft en bred vifte af arbejdsopgaver. Det bør derfor ikke lægges klager til last, at indklagede har valgt ikke at benytte sig af at lade klager løse andre opgaver end visitationsopgaver. Indklagede har også i august 2014 søgt efter nye medarbejdere, jf. annoncen i fagbladet. I en situation, hvor indklagede har oplyst massiv kundenedgang som årsag til opsigelsen af klager, sammenholdt med, at indklagede samtidig ansætter en ny medarbejder til nogle af klagers arbejdsopgaver, må konklusionen være, at klager er blevet afskediget på grund af sit handicap. Indklagede har simpelthen haft et ønske om at erstatte en handicappet medarbejder med en anden medarbejder uden handicap. Opgavenedgang kan danne grundlag for en saglig opsigelse. I den foreliggende situation synes opsigelsesgrundlaget at være andet end kundenedgang, når indklagede vælger at ansætte en ny medarbejder fem dage efter, at klager blev varslet opsagt. Klager gør derfor gældende, at der er påvist faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at han er blevet udsat for forskelsbehandling. Klager ønsker tilkendt en godtgørelse udmålt efter nævnets sædvanlige praksis. Indklagede er et psykologcenter, der ejes af A. Psykologerne i psykologcentret er samarbejdspartnere med eget CVR-nr., og de er derfor ikke ansat af indklagede. Hos indklagede udføres behandlende psykologarbejde for rekvirenter og selvhenvendte klienter. Rekvirenterne henvises via en samarbejdsaftale med et forsikringsselskab gennem selskab 2. Klager var ansat til at visitere klienter fra selskab 2. Klager var ansat hos indklagede, der fakturerede selskab 2 for det arbejde, der blev udført. Nedgang i opgaver hos selskab 2 medførte således nedgang i opgaver hos indklagede i særdeleshed i relation til arbejdsopgaverne med at visitere patienter fra forsikringsselskabet. Selskab 2 er en administrationsvirksomhed, der formidler kontakten mellem psykolog og klient. Formålet og arbejdet i selskab 2 er alene at administrere henvendelser fra forsikringskunder og formidle en psykolog i deres nærområde ud fra en database. Der er ikke tale om udførelse af psykologarbejde i faglig forstand eller andre virksomhedsindsatser end registrering af administrative hændelser. Visitationen er en geografisk tildeling af allerede godkendte og kvalificerede psykologer til de overskrifter, der står om klienten i skadesanmeldelsen fra forsikringsselskabet. Indklagede var ved ansættelsen af klager bekendt med, at han har et betydeligt nedsat funktionsniveau. Klagers arbejde bestod i at fordele indkomne opgaver til psykologbehandling fra forsikringsselskabet til eksterne selvstændige, privatpraktiserende psykologer og dertil hørende administration. Klager blev ansat som følge af vækst i antallet af visitationer fra forsikringsselskabet, som administrationschef B tidligere havde varetaget alene. På grund af pladsmangel arbejdede B fra sin privatadresse. Indklagede bestrider, at klager blev ansat til at udføre psykologarbejde på indklagedes adresse, eller at dette på noget tidspunkt har været aftalt. Det understøttes af, at indklagede ikke har psykologer ansat, men i stedet samarbejder med selvstændige, privatpraktiserende psykologer. Indklagede bestrider, at de har ansat en anden medarbejder til at varetage de opgaver, som klager havde. I maj 2014 ansatte indklagede C som administrativ medarbejder og leder for indklagede. C’s arbejde bestod af den overordnede administrative, daglige ledelse af indklagede med ansvar for sekretariatet, visitation af egenhenvendelser, økonomistyring og administration. C’s stilling var således ikke sammenlignelig med klagers. Der gælder desuden ikke en pligt til omplacering efter forskelsbehandlingsloven. Ansættelsen af C faldt sammen med opsigelsen af en administrativ medarbejder, D, der blev opsagt som følge af utilfredshed med opgaveløsningen. D’s arbejde bestod hovedsageligt i at varetage administrationen af opgaverne for de syv psykologer hos indklagede. Årsagen til, at det af indklagedes hjemmeside fremgik, at C var sygeplejerske, chefvisitator og administrativ medarbejder var, at det var hendes arbejde, men C har aldrig haft titel af chefvisitator eller udelukkende beskæftiget sig med visitationsarbejde. Visitationsopgaverne hidrørte hovedsageligt fra de patienter, der selv henvendte sig uden om forsikringsselskabet, dog sådan at C som den eneste administrative medarbejder bistod med visitationsopgaverne fra forsikringsselskabet i B’s fravær. De visitationsopgaver, klager havde varetaget, var halveret og faldt yderligere efter opsigelsestidspunktet til index 41 i forhold til index 90 i januar-kvartalet 2013. Forsikringsselskabet har bekræftet dette ved skrivelse af 12. februar 2015. Klager blev opsagt som følge af nedgang i tilgangen af klienter fra forsikringsselskabet, hvorefter der ikke var tilstrækkeligt arbejde med visitation. Forsikringsselskabet var i stigende grad begyndt at anvende en anden samarbejdspartner fra medio 2013, som følge af, at forsikringsselskabet ikke fandt, at administrationen udført af klager var tilfredsstillende. Forsikringsselskabet havde siden 2013 flere gange påpeget, at klager var årsagen til nedgangen i antallet af visitationer som følge af manglende svar, meget lang responstid, generel tung administration og klager fra kunder. Forsikringsselskabet har bekræftet dette ved skrivelse af 16. februar 2015. Det fremgår desuden af referat af forretningsmøde af 22. november 2013, at: ”…Generelt er de fortsat tilfredse med os behandlingsmæssigt set. Administrationen ønskes forbedret. [B] er som altid super servicerende. De synes [klager] er meget tung at danse med. De oplever ham uselvstændig og besværlig. Sygeplejerskerne vælger fra at ringe til ham…” Af referat fra bestyrelsesmøde hos indklagede den 12. januar 2014 fremgår det: ”Bestyrelsen diskuterede administrationssituationen på Psykologcentret. [Forsikringsselskabet] havde udtrykt klar kritik på det sidste samarbejdsmøde i slutningen af nov. 2013. De var utilfredse med [klagers] indsats. [Administrationschef B] synes det fungerer fint med [klager] om end han er lidt uselvstændig. Han spørger gentagende om det samme og kan være besværlig at afrunde en telefonsamtale med. Hos [forsikringsselskabet] fravælger sygeplejerskerne at bruge ham, dvs. færre kundehenvendelser til os! Kritikken gik på, at de føler han ikke vil slippe telefonsamtalen, når der er aftalt det nødvendige og at forsikringskunderne klager over, at de føler sig personligt intimideret. Kunderne klager gennemgående over at de, når de har talt med [klager], har følt sig udfrittet og krænket i deres personlige grænser, så de følte sig presset til at åbne op for deres problemer og følelser i telefonen til ham. [Klagers] arbejde er alene af administrativ karakter og han skal behandle forsikringskunderne anstændigt og med respekt for, at han ikke skal forsøge at udføre ”psykologsamtaler”, når han alene skal sørge for, at de hurtigst muligt får tid hos en psykolog, som skal behandle dem og det kun er der, der skal åbnes op. [Klager] skal afholde sig fra en kommunikationsform, hvor forsikringskunderne føler han snager. De er ikke klienter for [klager]. Han må kun spørge ind til det praktiske og højst bruge en overskrift på kundens problem, som allerede står i skadesanmeldelsen. [A] tager MUS-samtale med ham, så snart han har udfyldt MUS-skemaet som oplæg til dialog. Sagen følges…” I perioden fra juli 2013 og indtil opsigelsen af klager skete der ikke en tilfredsstillende udvikling i antallet af visitationer og såvel indklagede som selskab 2 havde underskud. Indklagede oplevede ikke klagers arbejde som dårligt, men blev nødt til at opsige klager som følge af nedgangen i antallet af visitationer. Nedgangen i visitationer faldt fra den 1. januar 2013 til et niveau, hvor opgaverne var mere end halveret i forhold til det tidspunkt, hvor klager blev ansat hos indklagede. De tilbageværende visitationsopgaver blev varetaget af administrationschef B. Indklagede bestrider, at de har søgt medarbejdere til at varetage de opgaver, klager løste hos indklagede. Indklagede indrykkede en annonce i et fagblad den 5. september 2014. Annoncen var en standardannonce, som anvendes, når indklagede søger kolleger/samarbejdspartnere og ulønnede frivillige. Der var ikke behov for ansættelse af medarbejdere til visitationsopgaver, og der blev ikke ansat en medarbejder til udførelse af sådanne opgaver. Indklagede bestrider også, at de ikke har forsøgt at etablere handicapadgang. Indklagede har i flere omgange søgt ejerforeningen, som indklagedes lokaler ligger i, om oprettelse af handicapadgang af hensyn til modtagelse af handicappede og svagt mobile klienter. Dette er hver gang blevet afvist af bestyrelsen for ejerforeningen, første gang i august 2004. Klager var orienteret om dette i forbindelse med ansættelsen. Det er i øvrigt uden betydning, da klagers arbejde alene bestod i visitation af klienter til psykologbehandling fra sundhedsforsikring til eksterne psykologer og dertilhørende administration fra egen bolig. Det er endvidere uden betydning for sagen, at administrationschef B på et tidspunkt var bestyrelsesformand i ejerforeningen og er A’s ægtefælle. Sagen skal afvises, da en afgørelse af om klager er blevet udsat for forskelsbehandling kræver bevisførelse i form af mundtlige parts- og vidneforklaringer, som ikke kan finde sted for nævnet. Den samlede nedgang i tilgangen af klienter hos indklagede samt forsikringsselskabets utilfredshed med klagers opgaveløsning kan kun belyses fyldestgørende ved afhøring af forsikringsselskabet og indklagede. Det forhold, at klager gør gældende, at den af indklagede fremlagte dokumentation ikke kan tillægges betydning af nævnet, understøtter dette. Da klager påstår, at der er sammenfald mellem klagers og medarbejder C’s opgaver, er det afgørende for oplysning af sagen at få en uddybning fra indklagede og vidneafhøring af C. Subsidiært gør indklagede gældende, at klager ikke har påvist faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at klager er blevet udsat for forskelsbehandling. Klager har alene henvist til, at han er handicappet og påstået, at indklagede har ansat en ny medarbejder til at varetage de funktioner, han varetog, at indklagede har indrykket en annonce, hvor de søgte efter nye medarbejdere, samt at der ikke er forsøgt etableret handicapadgang til arbejdsstedet. Klager har ikke nærmere redegjort for eller dokumenteret påstanden om, at hans handicap skulle have spillet en rolle i forbindelse med opsigelsen. Det forhold, at klager har et handicap, er ikke tilstrækkeligt til at klager har skabt en formodning for, at afskedigelsen er sket på grund af hans handicap. Det er ikke i sig selv udtryk for forskelsbehandling at afskedige en medarbejder med handicap. Hvis nævnet finder, at der er påvist faktiske omstændigheder, gør indklagede gældende, at afskedigelsen af klager var sagligt begrundet i objektive forhold. Opsigelsen af klager var begrundet i virksomhedens omsætningsnedgang og deraf følgende arbejdsmangel. Indklagede gør gældende, at en handicapadgang ikke er en tilpasningsforpligtelse efter forskelsbehandlingslovens § 2a, da klagers arbejdssted var hans hjemadresse og ikke indklagedes adresse. Indklagede har i øvrigt forsøgt at få tilladelse til at etablere handicapadgang. Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion Nævnet finder det ikke nødvendigt for at afgøre sagen, at få de af indklagede fremførte forhold belyst ved mundtlige parts- og vidneforklaringer. Indklagedes afvisningspåstand tages derfor ikke til følge. Nævnet bemærker i øvrigt, at nævnet ikke er afskåret fra at inddrage oplysninger i sagen, som er fremlagt af den ene part, alene af den grund, at de ikke forud for indbringelsen for nævnet har været forelagt den anden part. Det fremgår af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet, at der ved forskelsbehandling forstås enhver direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af blandt andet handicap. Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af blandt andet handicap behandles ringere end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation. Der foreligger indirekte forskelsbehandling, hvis en tilsyneladende neutral bestemmelse, betingelse eller praksis vil stille personer med et handicap ringere end andre personer, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et sagligt formål, og midlerne til at opnå det er hensigtsmæssige og nødvendige. Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der udøves direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket. En arbejdsgiver må ikke forskelsbehandle lønmodtagere eller ansøgere til ledige stillinger ved ansættelse, afskedigelse, forflyttelse, forfremmelse eller med hensyn til løn- og arbejdsvilkår. Nævnet har lagt til grund, at klager er omfattet af forskelsbehandlingslovens beskyttelse mod forskelsbehandling på grund af handicap. Det er klager, der skal påvise faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at han er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af sit handicap. Klager har peget på, at indklagede kort tid efter afskedigelsen af klager, ansatte en ny medarbejder – C – og at det fremgik af indklagedes hjemmeside, at C var chefvisitator. Nævnet vurderer, at dette ikke er tilstrækkeligt til at skabe en formodning for, at klager blev afskediget fra sin stilling på grund af sit handicap. Nævnet har herved lagt vægt på, at indklagede har oplyst, at C blev ansat som daglig leder af psykologcentret, og at hun ikke blev ansat til at varetage de opgaver, som klager varetog. Dette er underbygget af ansættelseskontrakten mellem indklagede og C. Der var således ikke tale om sammenlignelige arbejdsopgaver. Den omstændighed, at indklagede har oplyst, at C bistod med visitationsopgaver ved B’s fravær, medfører ikke, at der derved er skabt en formodning for, at klager blev udsat for forskelsbehandling. Nævnet finder ikke grundlag for at tilsidesætte indklagedes oplysning om, at der som følge af nedgang i tilgangen af visitationer ikke længere var behov for klagers arbejdskraft, da visitationsopgaven kunne varetages af B alene. Indklagede har dokumenteret, at indklagede har undersøgt muligheden for at få lov til at etablere handicapadgang. Uanset om det måtte have været aftalt, at klager som led i sin ansættelse også skulle udføre egentligt psykologarbejde fra indklagedes adresse, så skaber det forhold, at klager på grund af manglende handicapadgang ikke udførte psykologarbejde, ikke en formodning for, at afskedigelsen var begrundet i hans handicap. Nævnte finder derfor ikke, at klager har påvist faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at han er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af sit handicap. Klager får derfor ikke medhold i klagen. Retsregler Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser: Lov om Ligebehandlingsnævnet - § 1, stk. 1, og stk. 3, om nævnets kompetence - § 8, om nævnets afvisning af klagen - § 9, stk. 1, om klagebehandling - § 12, stk. 1, om klagebehandling Forskelsbehandlingsloven - § 1, stk. 1-3, om lovens anvendelsesområde - § 2 om forbud mod forskelsbehandling - § 7a om delt bevisbyrde <2015-6810-26848>

Versioner

1. 2017-02-28