Gelex

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - er handicap - ansættelse - medhold

GældendeVersion 2017-02-28
Karakter A

udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2017/9155@2017-02-28/da

Indhold
  1. Indledning

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - er handicap - ansættelse - medhold

J. nr. 2016-6810-10812 En hørehandicappet var i virksomhedspraktik på en kirkegård. I praktikperioden søgte kirkegården efter nye gartnere. Den hørehandicappede tilkendegav over for sin leder, at han gerne ville søge jobbet. Han fik dagen efter en seddel fra lederen om, at der blev søgt efter personer, der selv kunne aftale opgaver med pårørende, hvilket hans handicap gjorde umuligt. Klager havde et handicap i lovens forstand og havde på baggrund af lederens svar påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at han var blevet forskelsbehandlet på grund af sit handicap. Kirkegården havde ikke i forbindelse med henvendelsen foretaget en konkret vurdering af, om han kunne have bestridt de kommunikative opgaver i jobbet, hvis der blev truffet rimelige tilpasninger. Kirkegården havde herefter ikke afklaret og dermed heller ikke bevist, at det det ville være en uforholdsmæssig stor byrde at ansætte den hørehandicappede i det ordinære job, eller at han uanset tilpasninger ikke ville være kompetent, egnet og disponibel til at varetage de væsentligste funktioner i jobbet. Klager fik derfor medhold og en godtgørelse på 25.000 kroner.

Klagen drejer sig om påstået forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med, at klager, der er døv, ikke kom i betragtning til en stilling som gartner. Ligebehandlingsnævnets afgørelse Det var i strid med forskelsbehandlingsloven, at klager ikke kom i betragtning til en stilling som gartner. Indklagede skal inden 14 dage betale godtgørelse til klager på 25.000 kr. med procesrente fra den 18. februar 2016, hvor klagen er modtaget i Ligebehandlingsnævnet. Sagsfremstilling Et begravelsesvæsen i en mellemstor by indgik pr. 1. januar 2016 driftsaftaler med tre mindre kirkegårde og søgte derfor nye gartnere til vedligeholdelse af kirkegårdene. Af opslaget fremgik blandt andet: ” Arbejdet indebærer alle forefaldende opgaver på kirkegården, herunder; Anlæg, pleje og vedligeholdelse af gravsteder. Udplantning af forårsog sommerblomster. Beskæring og hækklipning. Grandækning. Græsslåning. Gravning af urne og kistegrave. Diverse anlægsopgaver. Kontakt med pårørende og besøgende på kirkegården. Vi forventer. At du er uddannet gartner el. lign. inden for det grønne område. At du har erfaring med pleje af grønne områder. At du har erfaring med beskæring af buske og træer. At du er i stand til at betjene det med arbejdet forbundne materiel eventuel efter oplæring. At du er indstillet på at arbejde selvstændigt og ansvarsbevidst. At du er indstillet på at yde en venlig kundebetjening. At du også formår at samarbejde med de øvrige ansatte. Ansættelsesforhold: Fast ansættelse, 37 timer pr. uge. Årsgage 277.608 305.000, samt pensionsordning” Ansøgninger skulle være kirkegårdslederen i hænde senest den 14. januar 2016. Klager, der er døv og kommunikerer på tegnsprog, var i virksomhedspraktik på en af begravelsesvæsenets kirkegårde fra den 30. november 2015 til den 26. februar 2016. Formålet med praktikken var at afklare klagers arbejdsevne. Klager havde skånebehov over for vrid, monotone bevægelser og tunge løft. Den 4. januar 2016 skrev klager en sms til kirkegårdslederen, der var hans chef, og tilkendegav, at han gerne ville søge jobbet som gartner. Den 5. januar 2016 modtog klager følgende skrivelse fra kirkegårdslederen: ”[…klager]. De personer vi søger til de 3 kirkegårde, skal selv aftale opgaver med de pårørende såsom salg af gravsted aftale om anlæg og vedligeholdelse dit handicap gør dette umuligt. Så jeg beklager. Chef […]” Der blev som led i virksomhedspraktikken holdt et evalueringsmøde den 25. januar 2016. På mødet blev det ifølge klager oplyst, at arbejdsgiver var tilfreds med klagers indsats. Sagen blev indbragt for Ligebehandlingsnævnet den 18. februar 2016. På det tidspunkt, og efter langsom optrapning, arbejdede klager 35 timer om ugen i praktikken. Parternes bemærkninger Klager gør gældende, at han har været udsat for forskelsbehandling på grund af sit hørehandicap. Klager ville have kunnet arbejde på kirkegården, hvis bare der var tegnsprogstolk. Klager henviser til, at han efter lov om kompensation til handicappede i erhverv har mulighed for at få tolk på arbejdspladsen i op til 20 timer om ugen til de situationer, hvor der skal kommunikeres med hørende, hvad enten det er i forhold til kolleger eller pårørende. Klager henviser også til, at han under praktikken løbende har fået ros for sit arbejde. Klager er ikke enig i det af indklagede anførte. Indklagede gør gældende, at klager ikke ville have kunnet løse den opslåede stilling tilfredsstillende. Indklagede søgte gartnere, som selvstændigt kunne bestride både de gartneriske opgaver og kundebetjening. Kundebetjening dækker blandt andet over rådgivning af pårørende og salg af gravsted. Ved dødsfald i en familie er noget af det første, pårørende foretager sig, at erhverve et gravsted. Pårørende kommer gerne uanmeldt. De er i dyb sorg og forventer med rette en professionel rådgivning. Denne opgave vil klager efter indklagedes opfattelse ikke kunne løse tilfredsstillende, dels på grund af sin personlige fremtræden, dels fordi han ikke vil kunne have en tolk til sin rådighed ved uanmeldte besøg. Indklagede prioriterer mødet med pårørende i sorg meget højt, og det er indklagedes ansvar, at de pårørende går derfra med en følelse af, at de er blevet vejledt etisk korrekt og med empati. Indklagede beklager den skriftlige forklaring til klager, der ikke tilstrækkeligt detaljeret beskrev baggrunden for, hvorfor klager ikke opfyldte forventningerne til gartneristillingen. Forklaringen skal ses som et kort svar på den sms, som klager havde sendt. Indklagede har forståelse for, at klager føler sig såret. Indklagede har dog ikke nægtet klager at søge stillingen, men har givet en ærlig vurdering af klagers chancer for at få stillingen. Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af handicap efter lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet mv. (forskelsbehandlingsloven). Det fremgår af forskelsbehandlingsloven, at der ved forskelsbehandling forstås enhver direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, alder, handicap eller national, social eller etnisk oprindelse. Klager er døv og kommunikerer på tegnsprog. Han har behov for kompensation i form af tegnsprogstolk for at kunne kommunikere med omverdenen på lige vilkår med andre arbejdstagere. Nævnet lægger på den baggrund til grund, at klager har et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand. Det fremgår af forskelsbehandlingsloven, at en arbejdsgiver ikke må forskelsbehandle lønmodtagere eller ansøgere til ledige stillinger ved ansættelse, afskedigelse, forflyttelse, forfremmelse eller med hensyn til lønog arbejdsvilkår. Klager var i virksomhedspraktik hos indklagede og tilkendegav under praktikken, at han gerne ville søge den opslåede lønnede stilling. Forholdet er derfor omfattet af lovens anvendelsesområde. Kirkegårdslederen har som begrundelse for, at klager ikke kunne komme i betragtning til stillingen, henvist til, at man selv skulle aftale opgaver med de pårørende, og at klagers handicap gjorde dette umuligt. Klager har derfor påvist faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet direkte forskelsbehandling på grund af handicap. Det påhviler herefter indklagede at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket. En arbejdsgiver skal træffe de foranstaltninger, der er hensigtsmæssige i betragtning af de konkrete behov for at give en person med handicap adgang til beskæftigelse, med mindre arbejdsgiveren derved pålægges en uforholdsmæssig stor byrde, som ikke i tilstrækkelig omfang kan lettes gennem offentlige foranstaltninger. Det følger af betragtning nr. 17 i beskæftigelsesdirektivet, at der med forbehold for forpligtelsen til i et rimeligt omfang at foretage tilpasninger ikke kan kræves ansættelse af en person, der ikke er kompetent, egnet og disponibel til at udføre de væsentligste funktioner i forbindelse med pågældende stilling. Det følger af lov om kompensation til handicappede i erhverv mv., at der kan ydes tilskud til personlig assistance, herunder tegnsprogstolkning, i gennemsnitligt indtil 20 timer om ugen. Indklagede har ikke i forbindelse med klagers henvendelse foretaget en konkret vurdering af, hvorvidt klager kunne have bestridt de kommunikative opgaver i jobbet eller de væsentligste dele heraf, hvis der blev truffet rimelige tilpasninger, for eksempel i form af tegnsprogstolkning eller ved omlægning af arbejdsopgaver. Indklagede har desuden ikke bestridt, at klager var kvalificeret til at varetage de opgaver, der ikke var forbundet med kundebetjening. Nævnet finder det på den baggrund ikke afklaret og dermed heller ikke bevist af indklagede, at det ville være en uforholdsmæssig stor byrde at ansætte klager i det ordinære job, eller at klager uanset tilpasninger ikke var kompetent, egnet og disponibel til at varetage de væsentligste funktioner i jobbet. Indklagedes under nævnsbehandlingen fremsatte synspunkt om, at klager ikke ville kunne have klaret arbejdet tilfredsstillende, blandt andet på grund af personlig fremtræden, er uden betydning for nævnets vurdering, idet dette synspunkt ikke understøttes af andre oplysninger i sagen. Klager får derfor medhold i klagen. Godtgørelse Klager tilkendes en godtgørelse, der passende skønsmæssigt kan fastsættes til 25.000 kr. Ligebehandlingsnævnet har ved fastsættelse af godtgørelsens størrelse taget udgangspunkt i praksis samt et skøn over sagens faktiske omstændigheder, herunder karakteren og alvoren af den skete hændelse. Indklagede skal herefter betale 25.000 kr. til klager med procesrente fra den 18. februar 2016, hvor sagen blev indbragt for Ligebehandlingsnævnet. Beløbet skal betales inden 14 dage. Retsregler Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser: Lov om Ligebehandlingsnævnet - § 1, stk. 1, og stk. 3, om nævnets kompetence - § 9, stk. 1, om klagebehandling - § 12, stk. 1 og 2, om klagebehandling Forskelsbehandlingsloven - § 1, stk. 1 og 2, om lovens anvendelsesområde - § 2 om forbud mod forskelsbehandling - § 2 a om arbejdsgivers tilpasningsforpligtigelse - § 3 om forbud mod forskelsbehandling - § 7, stk. 1, om godtgørelse - § 7a om delt bevisbyrde <2016-6810-10812>

Versioner

  1. 2017-02-28