Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2017/9157@2017-02-28/da

Indhold

1. Indledning

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - afskedigelse - er handicap - medhold

J. nr. 2016-6810-05522 En faglærer med en rygskade blev afskediget fra sin stilling ved et AMU-center, da han ved flere lejligheder havde afbrudt undervisningen og ladet kursisterne gå hjem før tid uden, at der var uopsættelige grunde dertil. Faglæreren havde som følge af sine ryggener problemer med at gennemføre en fuld dags undervisning, hvilket var et krav fra AMU-centret. Nævnet vurderede, at faglærerens ryggener udgjorde et handicap, og at AMU-centret ikke i tilstrækkeligt grad havde undersøgt mulighederne for at løse faglærerens problemer gennem hensigtsmæssige foranstaltninger. Faglæreren fik derfor medhold og godtgørelse på 310.000 kr.

Klagen drejer sig om påstået forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med, at klager blev afskediget fra sin stilling som faglærer. Ligebehandlingsnævnets afgørelse Det var i strid med forskelsbehandlingsloven, at klager blev afskediget fra sin stilling som faglærer. Indklagede skal inden 14 dage betale en godtgørelse til klageren på 310.000 kr. med procesrente fra den 18. januar 2016, hvor klagen er modtaget i Ligebehandlingsnævnet. Sagsfremstilling Klager, som er tidligere maler, pådrog sig ifølge speciallægeerklæring af 29. maj 2010 en lænderygskade i november 2008. Klager havde ifølge speciallægeerklæring af 29. maj 2010 efterfølgende vedvarende konstante lænderyggener. Der blev ved MR-skanning i 2009 påvist diskusprotusion uden nervepåvirkning. MR-skanning i 2010 viste diskret diskusdegeneration på to niveauer i lænderyggen og antydningsvis protusion uden nervepåvirkning. På tidspunktet for speciallægeerklæringen havde klager fortsat konstante smerter i lænderyggen med udstråling til benene og deraf følgende reduceret funktionsniveau. Speciallægen vurderede, at klager havde et reduceret funktionsniveau både i sin hverdag og arbejdsmæssigt, at der ikke var begrundet udsigt til en væsentlig funktionel bedring, at klager burde kunne klare sin arbejdsprøvning som faglærer fire timer om dagen, og at han ville være i stand til at klare lignende arbejdsopgaver med tilsvarende skånehensyn. Ifølge Generel Helbredsattest fra egen læge dateret 22. februar 2011 blev klager i januar 2011 henvist til et rygcenter, der anbefalede konservativ behandling. På gode dage kunne klager stort set alt, men var udtalt generet af sine rygproblemer. Der var næppe udsigt til en forbedring, og aktivering som underviser på teknisk skole på nedsat tid var ifølge lægen ideel for klager. Klager blev pr. 1. januar 2012 ansat som pedelmedhjælper ved det indklagede AMU-center. Der var tale om en fleksjobansættelse, og arbejdstiden var i gennemsnit 18 timer om ugen. Klagers opgaver var ifølge ansættelseskontrakten primært reparation af værktøj, indkøb, forefaldende arbejde og at understøtte underviserne i forbindelse med praktiske opgaver. Ifølge afgørelse om etablering af fleksjob fra klagers bopælskommune af 2. januar 2012 havde klager behov for nedsat arbejdstid og fravær af fysisk belastende arbejde (løft, vrid etc.). Pr 1. maj 2012 blev klager ansat som faglærer ved indklagede. Den gennemsnitlige arbejdstid var 20 timer om ugen. Ifølge bevillingsændring af fleksjob dateret 28. april 2012 var klagers arbejdsopgaver at tage del i undervisningen som 2. underviser og på sigt som underviser. Skånehensynene var uændrede. Den 22. januar 2013 skrev indklagedes direktør i en mail til indklagedes medarbejdere, at han kunne konstatere, at de første elever forlod skolen kort før kl. 15.00, og at der var mange tomme parkeringspladser kl. 15.24. Direktøren indskærpede over for medarbejderne, at der ved tilstedeværelse mindre end 7,4 timer dagligt skulle noteres fravær i protokollen. Direktøren skrev videre, at der kunne komme kontrolgrupper rundt på tilsyn, og at det blev takseret som snyd og dermed bortvisningsgrund, hvis eleverne ikke havde været til stede i 7,4 timer på trods af, at det fremgik af protokollen. I en mail af 2. februar 2015 til medarbejderne skrev direktøren, at han havde set en del elever forlade skolen inden kl. 15.24. Direktøren bad medarbejderne sørge for, at det ikke skete, og at det blev ført til protokols, hvis eleverne alligevel gik tidligt. Det fremgår af udtalelse af 20. februar 2015 fra indklagedes souschef, at det var indskærpet over for klager, at kursister ikke måtte sendes hjem tidligere end 15.24, og at der var eksempler på, at klager havde sendt kursister hjem allerede kl. 14.00, hvilket ikke var lovligt uanset arbejdstid. Ifølge udtalelsen skulle faglæreren som minimum træffe en aftale med en afløsende kollega, hvis man agtede at gå tidligere end 15.24. Ifølge referat af samtale vedrørende klagers arbejdstid den 5. marts 2015 oplyste klager, at han havde behov for nedsat arbejdstid. Han havde også behov for at omstille sig og sin medicin over længere tid. Indklagede havde ifølge referatet behov for planlægning over hele dage. En ændring i forhold til klager krævede, at bopælskommunen blev involveret. Klagers kollega, der også deltog i mødet, ønskede ifølge referatet, at klager og kollegaen selv kom med et forslag til tilpasningen af arbejdstiden. Det fremgår af en mail af 19. marts 2015 fra klagers teamleder til souschefen, at klager gerne ville undervise fuldtids de dage pr år, som var nævnt i rammeaftalen. Teamlederen skrev, at klager blot skulle vide det i forvejen. Den 22. april 2015 spurgte teamlederen i en mail klager, om han kunne starte et hold op for en kollega den 18. maj på fuld tid. Teamlederen oplyste klager om, at hvis klager sagde ja til at undervise, gjaldt samme regler for ham som for alle, der underviste ved indklagede, hvilket betød, at klager ikke måtte sende kursisterne hjem før tiden uanset, om han havde givet dem hjemmelektier for eller ej. Videre skrev teamlederen, at indklagede havde et ansvar over for samfundet, der betalte for uddannelsen, kolleger, der underviste fuld tid og ikke sendte kursisterne hjem før tiden, og ikke mindst kursisterne, der skulle have ny viden og oplæring. Videre fremgår det af mailen, at medarbejderne havde en stor frihed i arbejdet og kunne springe eftermiddagspausen over en gang i mellem, og at kravet ellers var 8.00 til 15.24 for kursisterne. Hvis klager af helbredsgrunde var nødt til at tage hjem, så skulle han kontakte teamlederen, så han kunne træffe en afgørelse om kursisterne. Teamlederen hørte ofte kursisterne rose klagers undervisning, så han ville gerne bruge ham mere til at undervise, og om muligt ville han gerne øge klagers fleksordning, så klager kunne sættes på en meget større del af undervisningen. Teamlederen anførte, at klager var den, der havde bedst styr på arbejdsprocesserne, og at han derfor gjorde en stor forskel i afdelingen både for kursister og kolleger. Klagers erfaring gjorde ham til den perfekte indkøber, og han var god til at spotte nyt i branchen, ligesom han havde gjort facebooksiden spændende. Teamlederen ville gerne lave en aftale med klager om, at han ikke sendte kursisterne hjem før tid. Klager svarede dagen efter, at det var i orden med ham at starte et hold op på fuld tid, så længe han vidste det i god tid. Klager ville ikke ind på en ændring i fleksordningen, da det fungerede godt med de aftalte timer, og da han intet overskud havde, når han var på fuld tid. Klager oplyste, at det var vigtigt for ham at blive orienteret om fuldtidsdage i god tid, så han kunne tilrettelægge sin medicin og sit privatliv. Klager ville huske at sige til, når han en dag ikke magtede undervisning til kl. 15.24. Klager modtog den 28. april 2015 en skriftlig advarsel på grund af uacceptabel adfærd. Det fremgår af advarslen, at det den 20. februar 2015 blev indskærpet over for klager, at kursisterne ikke måtte sendes tidligt hjem, hvilket også blev understreget i forbindelse med et møde. Ifølge advarslen blev det også gjort klart over for klager, at indklagede forventede, at klager som faglærer kunne underviser en hel kursusdag som loven foreskrev, og at indklagede såfremt klager ikke var i stand dertil, måtte overveje at ansætte ham på andre vilkår. Ifølge advarslen havde indklagede i forbindelse med modtagelsen af en klage over klagers undervisning den 20. april 2015 erfaret, at klager også i den forbindelse havde ladet kursisterne gå hjem inden kl. 14.00. Det fremgår derudover af advarslen, at det kunne få yderligere konsekvenser for klager, såfremt han fremover ikke overholdt de gængse retningslinjer for undervisningen. Den 7. august 2015 skrev klagers teamleder i en mail til klager, at klagers kursister igen var gået før tiden, hvilket ikke fremgik af mødelisten. Teamlederen bad klager skrive, hvornår kursisterne var gået de forskellige dage. Klager svarede, at kursisterne var gået mandag-torsdag kl. 14.45 og fredag kl. 12.00, hvortil teamlederen spurgte, om der var andre uger, hvor kursisterne valgte at gå før tid. Teamlederen oplyste, at han havde spurgt [S], hvor meget kursisterne blev trukket, når klager lod dem bestemme. Hertil svarede klager: ”De bliver informeret om dette ved start…bestemmer selv gør de ikke. [S] og jeg har talt om dette i tirsdags at det hold skulle være aflyst da det med 4 mand ikke er muligt at holde dem til 15,24 og her gav han mig ret i det problem---men MÅLET for kursisten er nået…holdet burde være udsat i 2-uger hvor der kun er 6 mand på indtil videre. Den problemstilling skal så stoppe fremadrettet…. da det undre mig at man starter et hold op på fuld hammer…. når der ikke er FULDTIDSANSATTE Undervisere til dette. Grundet ferie og andre kurser. (det vil sige at man i regner mig i Fuld undervisning) der hvor alle andre har andet arbejde--- eller pd plus alt andet. Jeg har overholdt mig kvote ang.undervisning iht plan. Og dette er ikke kursister der skal straffes for dette. Så hvis det skal til at være et problem, at jeg OMSTILLER mig personligt ang.medicin for af HJÆLPE AFDELINGEN i tilfælde af sygdom og div-så må vi i afd.finde en løsning. ” Den 10. august 2015 skrev klagers teamleder: Hej [klager] Du ved, at jeg synes du gør meget godt for afdelingen, som jeg skrev i min mail til dig sidste gang, vi havde dette emne oppe at vende. Jeg ved ikke hvilken aftale du har med [S], men du har en aftale, på mail fra 22/4 med mig om, at når du underviser, så er det fra 8:00 til 15:24. ” Ved brev af 26. august 2015 blev klager afskediget. Afskedigelsen var begrundet i, at klager siden 28. april 2015 ved flere lejligheder havde afbrudt undervisningen og sendt kursisterne hjem før tid, hvilket ikke systematisk var ført ind i mødelisten, og at der ikke havde været uopsættelige grunde til, at kursisterne skulle sendes hjem. Det drejede sig om undervisning i ugerne 27, 29 og 32. Da det åbenbart var en adfærd, som klager ikke agtede at lave om på, så indklagede sig nødsaget til at afskedige ham med virkning fra 31. januar 2016. Klagen til Ligebehandlingsnævnet blev modtaget den 18. januar 2016. Parternes bemærkninger Klager gør gældende, at han er blevet afskediget i strid med forskelsbehandlingsloven. Klager ønsker godtgørelse. Klager har et handicap, der medfører funktionsbegrænsning i forhold til stillingen som faglærer ved indklagede. Ved etablering af fleksjob var det ene skånehensyn, at klager skulle have nedsat arbejdstid. Det fremgår ikke af ansættelseskontrakterne, men der var enighed om, at arbejdstiden skulle fordeles jævnt, så klager typisk arbejdede mellem 8.00 og 12.00. Klager bestrider, at han fik oplyst, at det var en forudsætning, at undervisningen skulle foregå heldags. Ansættelsen i lærerjobbet var en naturlig følge af, at klager under ansættelsen som pedelmedhjælper varetog en række opgaver, der typisk blev varetaget af faglærerne. Opgaverne blev varetaget dagligt i tidsrummet 8.00-12.00, og det var klagers forventning, at planlægningen var den samme, når de tilsvarende opgaver skulle løses under de ansættelsesvilkår, der matchede opgavernes karakter. I en periode respekterede indklagede at tilrettelægge arbejdet jævnt fra kl. 8.00-12.00. Efterhånden fik klager flere undervisningstimer, og han fik pålagt en stadigt øget mængde arbejdsopgaver og længere arbejdsdage, herunder hele dage, på trods af, at det åbenlyst ikke var foreneligt med hans funktionsbegrænsninger. Klagers ryglidelse medførte, at han havde svært ved at gennemføre 7,4 timers undervisning om dagen. Klager stoppede derfor somme tider undervisningen på grund af smerter. Klager og klagers tillidsrepræsentant orienterede flere gange indklagede om, at den nedsatte tid skulle fordeles jævnt, da klager ikke kunne arbejde hele dage. Klager kunne undtagelsesvist arbejde hele dage, hvis han blev oplyst om det i god tid, så han kunne indrette sin medicinering derefter. Ledelse og kolleger var bekendt med, at klager til tider måtte aflyse timer på grund af stærke smerter, når det var planlagt, at han skulle have en hel arbejdsdag. Klager har for nævnet fremlagt fire udtalelser fra kolleger, der understøtter dette. Alligevel indskærpede ledelsen den 20. februar 2015 over for klager, at kursisterne som udgangspunkt ikke måtte sendes hjem tidligere end 15.24. Klager blev pålagt som minimum at finde en afløsende kollega, hvis han agtede at gå tidligere. Dette var dog ikke en reel mulighed, når klager var stærkt smerteplaget. Det var i praksis ofte heller ikke muligt med kort varsel. Under samtalen den 5. marts 2015 mellem ledelsen, tillidsrepræsentanten og klager gav klager udtryk for, at han på grund af ryglidelsen ønskede halve arbejdsdage, som det var tilfældet i starten af ansættelsen. Ledelsen ønskede principielt at planlægge undervisningen, så underviserne underviste hele dage. Hvis klager ikke var i stand til det, kunne klager vende tilbage til en ansættelse som pedelmedhjælper. Klager oplyste, at han muligvis kunne undervise hele dage, hvis han blev orienteret i god tid, hvilket ville sige cirka to uger forinden, så han kunne øge sin medicinering. Efter mødet skulle klager fortsat undervise hele dage. Undervisningen blev ofte varslet fra dag til dag, og klager kunne derfor ikke planlægge sin medicinering. Han havde ofte store smerter, når han stoppede undervisningen, og han havde ikke kapacitet til at finde en afløser, der kunne tage over. Dette førte til, at klager fik en advarsel den 28. april 2015. Det anerkendes, at indklagede både ved samtale og ved advarslen indskærpede, at klager og andre faglærere ikke måtte hjemsende kursister tidligere end planlagt. Ledelsen accepterede imidlertid de facto, at klager var nødt til at hjemsende kursister tidligere også efter, at advarslen blev givet. På baggrund af ledelsens vedvarende krav om heldagsundervisning gav klager tilsagn om, at han kunne undervise hele dage, hvis det blev varslet i god tid. Klager fik dog fortsat hele arbejdsdage, og der blev ikke fastlagt en procedure for klager, som han kunne følge, hvis han måtte stoppe sin undervisning. Klagers undervisning blev derudover ofte planlagt med kort varsel. Kun i et enkelt tilfælde varslede indklagede heldagsundervisning i god tid. Klager måtte derfor fortsat stoppe undervisningen og hjemsende kursisterne. Det er ikke korrekt, at mailen af 7. august 2015 er udtryk for, at klager ved starten af undervisningen orienterede kursisterne om, at han kunne få problemer med at gennemføre undervisningen fuldt ud på grund af ryglidelsen, eller at der var tale om en planlagt forkortet undervisning. Der var alene tale om en information til kursisterne om de faktiske forhold. I forhold til at finde en afløser vidste klager ikke på forhånd, hvornår eller i hvilket omfang det ville blive nødvendigt. Klager påpegede i samme mail af 7. august 2015 det problematiske i, at der ikke var andre undervisere til rådighed i forbindelse med det pågældende kursus. Indklagede tog ikke hensyn til klagers handicap og var ikke indstillet på at foretage rimelige tilpasninger i forhold til klager, herunder undersøgte indklagede ikke, om undervisningen kunne tilrettelægges på anden vis, eller om klagers arbejdsopgaver kunne omlægges, så de matchede de funktioner, som klager havde i begyndelsen af læreransættelsen. En tilpasning skal som udgangspunkt ske i den aktuelle jobfunktion. En overgang til et pedeljob ville betyde en markant lønnedgang. Indklagede traf ikke i øvrigt foranstaltninger, som kunne fastholde klager i ansættelsen. Tværtimod forøgede indklagede løbende omfanget af klagers heldagsundervisning på trods af klagers ønsker om en arbejdstilrettelæggelse, som den han havde i starten af ansættelsen. Klager måtte vælge mellem at forsøge at efterleve indklagedes krav eller miste sit faglærerjob. I sine bestræbelser på at fasholde jobbet kom klager i situationer, hvor han på grund af store smerter ikke var i stand til at efterleve indklagedes krav, og han blev derfor afskediget. Det var således den manglende hensyntagen til klagers funktionsnedsættelse, der var udløsende for afskedigelsen. Det var muligt for indklagede at tilrettelægge klagers arbejde, så han ikke skulle arbejde hele dage. Klager kunne varetage undervisningen om formiddagen, og en kollega kunne varetage undervisning om eftermiddagen. Det bestrides, at AMU-undervisning kræver heldagsundervisning. På andre AMU-centre opereres der ikke med heldagsundervisning. Selvom der stilles krav om, at kursisternes undervisningstid har et givent omfang, afskærer det ikke indklagede fra at planlægge lærernes arbejdstid fleksibelt. Klager er ubestridt disponibel, egnet og kompetent til at bestride de væsentligste funktioner i stillingen som faglærer. Indklagede gør gældende, at indklagede ikke udsatte klager for direkte eller indirekte forskelsbehandling i anledning af afskedigelsen. Klager blev ikke pålagt at varetage funktionen som faglærer. Han søgte stillingen, og det var kendt for klager, at undervisningen ved indklagede foregik hele dage. Fleksjobaftalerne beskriver ikke, at klager ikke kunne arbejde hele dage, men omtaler alene en gennemsnitlig ugentlig nedsat arbejdstid. Indklagede bekendt har ingen sammenlignelige uddannelsesinstitutioner deltidsansatte faglærere. Dette er begrundet i de særlige krav, der er til uddannelsens varighed og gennemførelse. Indklagede kan miste de tilskud, der er knyttet til undervisningen, hvis undervisningen ikke opfylder det daglige timeantal. Det er derfor helt afgørende, at undervisningen har en i forvejen fastsat varighed, der ikke afkortes efter behov. Indklagede oppebærer tilskud, der er knyttet til varigheden af undervisningsdagene over for det offentlige, og indklagede ville løbe en betydelig risiko for, at tilskuddene eventuelt tilbagesøges, hvis de modtages uberettiget. Indklagedes direktør indskærpede i mails af 22. januar 2013 og 2. februar 2015, at kursisterne ikke måtte sendes hjem utidigt. Det blev også præciseret, at manglende registrering af forkortet undervisning ville blive betragtet som snyd og bortvisningsgrund. I flere tilfælde sendte klager utidigt kursister hjem trods flere påtaler og en direkte skriftlig advarsel. Det er ikke korrekt, at ledelsen accepterede hjemsendelse af kursister før tid. Ved klagers adfærd skabte han en situation, hvor indklagede søgte om støttemidler på ukorrekt grundlag. Dette kunne have uoverskuelige konsekvenser for indklagedes økonomi. Det var også baggrunden for direktørens indskærpelse over for medarbejderne, herunder klager. Ifølge notat til mødet den 5. marts 2015 skulle klager senest den efterfølgende onsdag melde tilbage med forslag. Klager blev også ifølge notatet foreholdt en udskrift fra LinkedIn, hvor klager søgte udfordringer, gerne rejsearbejde, uden forbehold for nedsat tid. Det fremgår tydeligt at mail af 19. marts 2015, at klager gerne ville undervise heldags. Allerede den 20. april 2015 sendte klager kursister hjem før tid, ca. kl. 14.00, uden at sørge for afløsning eller behørig registrering. Ifølge klagers egen mail dateret 7. august 2015 havde klager fra starten orienteret kursisterne om, at de ville få en kortere undervisning, selvom han havde accepteret at undervise fuld tid. Det kan således ikke være akut opståede smerter, der tvang klager til at opgive undervisningen, og der var tale om en tilsidesættelse af flere klare instrukser. Klager informerede ikke indklagede, og han forsøgte ikke at finde afløsning ved anden underviser. Han foretog heller ikke registrering af den forkortede undervisningstid. Det afvises, at klager ikke havde kapacitet til at finde en afløser, navnlig henset til, at en forkortet undervisning, jf. klagers mail af 7. august 2015, reelt var planlagt. Det forklarer under ingen omstændigheder, hvorfor registreringen af kursisternes timer var mangelfuld. Afskedigelsen er således begrundet i klagers grove misligholdelse af ansættelsesforholdet ved at tilsidesætte klare instruktioner fra indklagedes side. Indklagede kunne uden tvivl have bortvist klager, men valgte afskedigelse som en mildere løsning. Når indklagede opsagde klager på denne baggrund, kan det ikke være udtryk for forskelsbehandling på grund af manglende tilrettelæggelse og hensyntagen til klagers helbredsmæssige problemer. Klagers helbredsmæssige udfordringer var kendt fra ansættelsens start. Klager var en højt værdsat medarbejder af kolleger og indklagede, og det er absurd af påstå, at afskedigelsen var begrundet i handicap. Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af handicap efter lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet mv. (forskelsbehandlingsloven). Det følger af EU-domstolens afgørelse i sagerne C-335/2011 (Ring) og C-337/2011 (Skouboe Werge) af 11. april 2013, at begrebet ”handicap” i forskelsbehandlingsloven og det bagvedliggende direktiv skal fortolkes således, at det også omfatter en tilstand, der er forårsaget af en lægeligt diagnosticeret helbredelig eller uhelbredelig sygdom, når denne sygdom medfører en begrænsning som følge af blandt andet fysiske, mentale eller psykiske skader, som i samspil med forskellige barrierer kan hindre den berørte person i fuldt og effektivt at deltage i arbejdslivet på lige fod med andre arbejdstagere, og denne begrænsning er af lang varighed. Det er klager, der har bevisbyrden for, at han havde et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand. Det fremgår af speciallægeerklæring af 29. maj 2010, at klager havde et reduceret funktionsniveau både i sin hverdag og arbejdsmæssigt, at der ikke var begrundet udsigt til en væsentlig funktionel bedring, at klager burde kunne klare sin arbejdsprøvning som faglærer fire timer om dagen, og at han ville være i stand til at klare lignende arbejdsopgaver med tilsvarende skånehensyn. Det fremgår af egen læges statusattest af 22. februar 2011, at klager havde pådraget sig kroniske rygsmerter efter en ulykke i 2008. Klager blev bevilget fleksjob, da han havde behov for blandt andet nedsat arbejdstid, og blev i 2012 ansat som pedel og siden faglærer i fleksjob. Det er efter de lægelige oplysninger og oplysningerne om klagers fortsatte ansættelse i fleksjob nævnets vurdering, at klager har dokumenteret, at han på tidspunktet for afskedigelsen havde varige begrænsninger som følge af sin rygskade, og at disse begrænsninger hindrede ham i fuldt og effektivt at deltage i arbejdslivet på lige fod med andre. Klager havde derfor et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand. Da afskedigelsen af klager blandt andet var begrundet i, at klager trods indskærpelser og en skriftlig advarsel fortsat afbrød undervisningen før 15.24, og da klagers behov for at afbryde undervisningen før tid efter det oplyste skyldtes klagers handicap, har klager påvist faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at han har været udsat for forskelsbehandling på grund af handicappet. Efter forskelsbehandlingslovens § 2 a skal en arbejdsgiver træffe de foranstaltninger, der er hensigtsmæssige i betragtning af de konkrete behov for at give en person med handicap adgang til at udøve beskæftigelse, medmindre arbejdsgiveren derved pålægges en uforholdsmæssig stor byrde, som ikke i tilstrækkeligt omfang lettes gennem offentlige foranstaltninger. Det er en forudsætning for, at arbejdsgiveren kan anses for at have tilsidesat tilpasningsforpligtelsen, at arbejdstageren godtgør, at arbejdsgiveren vidste eller burde vide, at arbejdstageren var handicappet i lovens forstand. Det er ubestridt, at klagers helbredsmæssige problemer var kendt af indklagede fra ansættelsens start. Indklagede var også bekendt, at klager skulle have mulighed for at tilpasse sin medicin, hvis han skulle undervise hele dage. Indklagede må derfor have vidst eller burde have vidst, at klager havde et handicap. Når arbejdsgiveren er bekendt eller burde være bekendt med arbejdstagers handicap og det deraf følgende behov for tilpasningsforanstaltninger, er arbejdsgiveren forpligtet til at undersøge og eventuelt afprøve mulige, hensigtsmæssige tilpasningsforanstaltninger. Det er indklagedes bevisbyrde, at indklagede har overholdt denne tilpasningsforpligtigelse. Klager har oplyst, at han i starten af ansættelsen havde mulighed for at arbejde om formiddagen. På mødet den 5. marts 2015 oplyste klager, at længere arbejdsdage forudsatte varsling af hensyn til hans medicinering. Nævnet lægger til grund, at indklagede ikke har respekteret klagers ønske om varsling. Nævnet lægger endvidere til grund, at indklagede ikke har sandsynliggjort, at indklagede i tilstrækkeligt omfang undersøgte mulighederne for at løse klagers problemer gennem hensigtsmæssige tilpasningsforanstaltninger. Under disse omstændigheder kan det forhold, at klager ikke havde ført den afbrudte undervisning ind i mødelisterne, ikke tillægges afgørende betydning. Klager får derfor medhold i klagen. Godtgørelse Klager tilkendes en godtgørelse, der passende skønsmæssigt kan fastsættes til 310.000 kr. Ligebehandlingsnævnet har ved fastsættelsen af godtgørelsens størrelse lagt vægt på ansættelsesperiodens længde og det i øvrigt oplyste i sagen. Indklagede skal herefter betale 310.000 kr. til klager med procesrente fra den 18. januar 2016, hvor sagen blev indbragt for Ligebehandlingsnævnet. Beløbet skal betales inden 14 dage. Retsregler Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser: Lov om Ligebehandlingsnævnet - § 1, stk. 1, og stk. 3, om nævnets kompetence - § 9, stk. 1, om klagebehandling - § 12, stk. 1 og 2, om klagebehandling Forskelsbehandlingsloven - § 1, stk. 1-3, om lovens anvendelsesområde - § 2 om forbud mod forskelsbehandling - § 2 a om arbejdsgivers tilpasningsforpligtelse - § 7, stk. 1, om godtgørelse - § 7a om delt bevisbyrde <2016-6810-05522>

Versioner

1. 2017-02-28