Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2017/9163@2017-02-28/da

Indhold

1. Indledning

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - adgangsbegrænsning - medhold

J. nr. 2016-6811-16823 Det var i strid med ligebehandlingsloven, at en mand blev nægtet adgang til en bar. På baggrund af en facebook-korrespondance med barchefen fra dagen efter episoden, der understøttede mandens forklaring, var der påvist faktiske omstændigheder, som tydede på, at der var sket forskelsbehandling på grund af køn. Baren kunne med sin senere begrundelse og mere generelle oplysninger om sin politik ikke løfte bevisbyrden for, at ligebehandlingsprincippet ikke var blevet krænket. Klager fik en godtgørelse på 2.500 kroner.

Klagen drejer sig om påstået forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at klager sammen med fire venner blev nægtet adgang til Bar X. Ligebehandlingsnævnets afgørelse Det var i strid med ligestillingsloven, at klager og fire venner blev nægtet adgang til Bar X. Indklagede selskab, der driver Bar X, skal inden 14 dage betale godtgørelse til klager på 2.500 kroner med procesrente fra den 29. marts 2016, hvor klagen er modtaget i Ligebehandlingsnævnet Sagsfremstilling Klager, der er en mand, forsøgte den 27. marts 2016 kl. ca. 02.45 at komme ind på Bar X sammen med fire mandlige venner, men blev afvist ved døren. Senere samme dag, kl. 12.05, skrev klager følgende besked til Bar X på facebook: ”Jeg blev, sammen med fire venner, i går afvist i døren med ordene ”find nogle piger så kan I komme ind”. Det er en fuldstændig uacceptabel måde at behandle gæster på! Mvh, […klager]” Klager modtog samme dag kl. 13.15 følgende svar fra Bar X’s barchef: ”Hej (…klager] Det er klart det er uacceptabelt, og jeg skal selvfølgelig nok tage en snak om episoden med mine dørmænd, så det ikke sker igen. Håber i havde en god aften alligevel. Mvh […] Barchef” Klager indbragte den 29. marts 2016 sagen for Ligebehandlingsnævnet. Parternes bemærkninger Klager vil gerne have Ligebehandlingsnævnet til at afgøre, om forskelsbehandlingen er lovlig. Han fik at vide af dørmanden, at det ikke kunne lade sig gøre at få adgang til Bar X, da der var for mange mænd derinde. I første omgang tænkte de, at afvisningen måske skyldtes pladsmangel. Et par minutter senere fandt de dog ud af, at det ikke var tilfældet, da dørmanden lod dem vide, at de godt kunne komme ind, hvis de skaffede nogle piger. Svaret fra barchefen viser med al tydelighed, at han anerkender, at de har et problem, og at episoden har fundet sted. Alternativt kunne barchefen bare have vendt episoden med sin dørmand, inden han svarede på beskeden. Klager har en klar fornemmelse af, at det er en syg politik, der er besluttet på et højere niveau i virksomheden, og at dørmændene bare parerer ordre. Indklagede gør gældende, at klager ikke har været udsat for forskelsbehandling på grund af køn. Klager har ikke påvist faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at han er blevet forskelsbehandlet på grund af køn. Der er henvist til Ligestillingsnævnets afgørelse nr. 25/2001 og Ligebehandlingsnævnets afgørelser med numrene 21/2013 og 105/2014. Sagen kræver en egentlig bevisførelse ved mundtlige partsog vidneforklaringer, da der i sagen er forskellige opfattelser af hændelsesforløbet. Der er henvist til Ligebehandlingsnævnets afgørelser med numrene 208/2012, 132/2014, 203/2015 og 56/2016. Indklagede har oplyst, at det er og altid har været Bar X’s politik, at alle er velkomne. De er imod enhver form for forskelsbehandling. Bar X er et populært sted at gå i byen, og det er ikke unormalt, at baren er fyldt op med gæster, hvorfor dørmændene kan være nødsaget til at afvise gæster på grund af pladsmangel for at sikre ro og orden i baren. Det er dørmændene, der vurderer, om der er plads til flere gæster eller ej. Da klager ankom til Bar X med sine venner i en større gruppe, var det dørmandens vurdering, at der ikke var plads til flere gæster i baren. Klager og hans venner fik derfor oplyst, at de kunne prøve at komme tilbage senere. Afvisningen var alene begrundet i saglige og lovlige hensyn. Bar X kan ikke genkende klagers påstand om, at gruppen godt kunne få adgang, hvis de var i selskab med piger, da en sådan udtalelse ville være i direkte strid med deres politik. Barchefens svar på klagers besked kan ikke anses for at være en anerkendelse af, at Bar X har udøvet forskelsbehandling på grund af køn. Svaret er alene skrevet for at imødekomme en utilfreds kunde. Svaret er skrevet, før barchefen havde mulighed for at forelægge episoden for den pågældende dørmand. Dørmanden har efterfølgende afvist at have udtalt sig som påstået af klager. Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion Det fremgår af ligestillingsloven, at ingen må udsætte en person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af køn. Forbuddet mod forskelsbehandling gælder blandt andet for alle organisationer og personer, som leverer varer og tjenesteydelser, som er tilgængelige for offentligheden. Som sagen foreligger oplyst for Ligebehandlingsnævnet, finder nævnet det ikke nødvendigt for sagens afgørelse, at der føres bevis i form af mundtlige partsog vidneforklaringer. Indklagedes afvisningspåstand tages derfor ikke til følge. Det er ubestridt, at klager og fire venner natten til søndag den 27. marts 2016 blev afvist i døren til Bar X. Der er fremlagt en facebook-korrespondance mellem klager og barchefen for Bar X, der tidsmæssigt ligger meget tæt på episoden, og som underbygger klagers synspunkt om, at han og fire venner blev nægtet adgang på grund af deres køn. Nævnet vurderer på den baggrund, at klager har påvist faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at han har været udsat for forskelsbehandling på grund af køn. Det påhviler herefter indklagede at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket. Henset til korrespondancen mellem klager og barchefen kan indklagedes senere begrundelse for afvisningen og de mere generelle oplysninger om indklagedes politik ikke føre til, at indklagede har løftet sin bevisbyrde. Klager får derfor medhold i klagen. Godtgørelse Klager tilkendes en godtgørelse, der passende skønsmæssigt kan fastsættes til 2.500 kr. Ligebehandlingsnævnet har ved fastsættelse af godtgørelsens størrelse taget udgangspunkt i praksis samt et skøn over sagens faktiske omstændigheder, herunder karakteren og alvoren af den skete hændelse. Indklagede skal herefter betale 2.500 kr. til klager med procesrente fra den 29. marts 2016, hvor sagen blev indbragt for Ligebehandlingsnævnet. Beløbet skal betales inden 14 dage. Retsregler Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser: Lov om Ligebehandlingsnævnet - § 1, stk. 1, og stk. 2, om nævnets kompetence - § 8, nævnets afvisning af klagen - § 9, stk. 1, om klagebehandling - § 12, stk. 1 og 2, om klagebehandling Ligestillingsloven - § 1 a om lovens anvendelsesområde - § 2 om forbud mod forskelsbehandling - § 3 c om godtgørelse <2016-6811-16823>

Versioner

1. 2017-02-28