Gelex

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - retlig interesse - ej medhold

GældendeVersion 2017-02-28
Karakter A

udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2017/9165@2017-02-28/da

Indhold
  1. Indledning

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - retlig interesse - ej medhold

J. nr. 2016-6811-48690 Nævnet kunne ikke behandle en klage fra en mand over, at en kvindepris var givet til danske sygeplejersker, da han ikke havde en individuel og aktuel interesse i sagen. Klagen blev derfor afvist på grund af manglende retlig interesse.

Klagen drejer sig om påstået forskelsbehandling på grund af køn i forbin- delse med, at et magasin har givet en kvindepris til danske sygeplejer- sker. Ligebehandlingsnævnets afgørelse Ligebehandlingsnævnet afviser klagen. Sagsfremstilling En mandlig sygeplejeske har den 26. september 2016 klaget over, at et magasin har givet en kvindepris til danske sygeplejersker. Parternes bemærkninger Klager gør gældende, at det er diskriminerende at give en kønsspecifik pris til et fag. Han er som mandlig sygeplejerske glad for, at nogen vil anerkende sy- geplejerskernes arbejde, men han kan ikke forstå, at det i 2016 skal handle om kvinder. Han ønsker fokus på, at der også foregår forskelsbehandling af mænd, og at de ”traditionelle” kvindefag er for alle køn. Han ønsker en hensigt- serklæring om, at kønsspecifikke priser gives til enkelte individer eller andet, der entydigt repræsenterer det specifikke køn. Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion Ligebehandlingsnævnet kan behandle klager over forskelsbehandling på grund af køn efter lov om ligestilling af kvinder og mænd. En klage kan indbringes for Ligebehandlingsnævnet af den, der har retlig interesse i sagen. Kravet om, at en klager skal have retlig interesse, blev indsat i lov om Ligebehandlingsnævnet med virkning fra 1. januar 2016. Det betyder, at Ligebehandlingsnævnet kun kan behandle en klage, hvis klageren har en individuel og aktuel interesse i den konkrete sag. Klage- ren skal således være direkte berørt af den påståede forskelsbehandling ved selv at have været udsat for en handling eller en undladelse, som efter den pågældendes opfattelse udgør ulovlig forskelsbehandling. En klager, der tilhører en gruppe af personer, som kan være blevet udsat for forskelsbehandling, har som udgangspunkt ikke alene af den grund en sådan individuel interesse i den konkrete sag, at kravet om retlig in- teresse er opfyldt. Klager har ikke i forbindelse med, at en kvindepris er givet til en fag- gruppe, som klager også tilhører, været direkte berørt af den påståede forskelsbehandling på en sådan måde, at klager har en individuel og ak- tuel interesse i sagen. Ligebehandlingsnævnet afviser derfor klagen. Retsregler Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser: Lov om Ligebehandlingsnævnet - § 1, stk. 1, 2 og 6 om nævnets kompetence - § 8, nævnets afvisning af klagen - § 9, stk. 1, om klagebehandling - § 12, stk. stk. 1, om klagebehandling <2016-6811-48690>

Versioner

  1. 2017-02-28