Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2017/9185@2017-02-28/da

Indhold

1. Indledning

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om alder - handicap - etnisk oprindelse, hudfarve og race - kommuner - kompetence - sagsbehandling

J. nr. 2015-6811-49554 En kvinde født i 1952 og bosnisk flygtning klagede over sin kommunes sagsbehandling i perioden 2006 til 2009. Kvinden følte sig stigmatiseret og dårligt behandlet på grund af sin etniske oprindelse, handicap og alder. Nævnet kunne ikke behandle klagen, da kvinden havde udvist passivitet ved først at indgive klagen i 2015 uden i mellemtiden at have foretaget retslige skridt. Nævnet kunne ikke behandle klagen.

Klagen drejer sig om påstået forskelsbehandling på grund af alder, handicap og etnisk oprindelse i forbindelse med klagers forløb i den indklagede kommune i perioden 2006-2009. Ligebehandlingsnævnets afgørelse Nævnet kan ikke behandle klagen. Sagsfremstilling Klager er født i 1952 og er bosnisk flygtning. Klager var sygemeldt fra den 4. september 2006 på grund af dårlig ryg og problemer med underlivet. Klager blev i oktober 2006 visiteret til et otteugers afklaringsforløb med henblik på en afklaring af klagers situation. Det fremgår af statusbedømmelse fra klagers læge, at klager havde gynækologiske gener, der havde medført operation og reoperation med utilfredsstillende resultat, og lave lændesmerter. Røntgen havde vist slidgigtforandringer. Den 16. november 2006 traf indklagede afgørelse om, at udbetalingen af klagers sygedagpenge ville ophøre den 31. oktober 2006, da hun ud fra en bredere vurdering kunne udføre arbejde, hvor hun allerede havde erfaring og kvalifikationer, og derfor ikke var uarbejdsdygtig. Det fremgår af en mail af 28. november 2006, at klager havde klaget til borgmesterkontoret over, at socialrådgiver A havde stoppet klagers sygedagpenge og ikke havde behandlet hende pænt. Klager overgik til kontanthjælp. I august 2008 fik klager brev fra A-kassen om, at hun var udelukket fra at modtaget dagpenge, da A-kassen var blevet underrettet om, at klager var udeblevet fra et møde i jobcentret. Den 9. juli 2009 fik klager afslag på fleksjob, hvilket klager indgav klage over. Indklagede fastholdt afgørelsen, da klagers fysiske gener ved iagttagelse af de nødvendige skånehensyn ikke udgjorde en hindring for at deltage i et revalideringsforløb og ikke-fysisk belastende arbejde, da behandlingsmulighederne i form af træning ikke var udtømte, og da arbejdsevnen ikke vurderedes nedsat med 50 procent. Fra august 2009 deltog klager i Dansk A på VUC, og fra 2010 var hun bosat i en anden kommune. Klagen til Ligebehandlingsnævnet blev modtaget den 26. oktober 2015. Parternes bemærkninger Klager gør gældende, at hun er blevet udsat for offentlig stigmatisering. Klager er muligvis blevet forskelsbehandlet på grund af alder. I 2006, hvor hun var 54 år, var hun lige på grænsen til, at hendes muligheder var ringe. Klager har en form for handicap i forhold til helbred og det danske sprog. Klager er ikke stærk til at formulere sig på dansk, og hun havde ikke mulighed for at få en frivillig rådgiver. Klager har ikke været for syg til at arbejde, men har heller ikke været rask nok til hvilket som helst arbejde. Klager tror, at hun er blevet forskelsbehandlet på grund af sin etniske baggrund. Der er brugt generaliseringer, og i disse tider omtales flygtninge som dovne og utilfredse. Klager er i lang tid blevet holdt for nar, og klager er nu kommet til det punkt, hvor der må gøres noget. Klager ønsker at få sit navn renset for sin egen, sine børns og andre flygtninges skyld. Klager er et ordentligt og pålideligt menneske. I 2006 besluttede indklagede at ændre fakta. Det er beskrevet om klager, at hun kun har haft kortvarigt sporadisk arbejde. Det er ikke helt korrekt. Klager har i sin tid i Danmark været frivillig underviser for Dansk Flygtningehjælp, har været modersmålsunderviser, har modtaget kontanthjælp, haft andet arbejde, modtaget dagpenge, herunder supplerende dagpenge, har været sygemeldt i perioder og har haft løntilskudsjob som underviser i folkeskolen. Det forløb, som klager siden 2006 har været igennem, er et projekt fra indklagedes side. Indklagede har muligvis ikke regnet med, at klager ville flytte, læse videre eller blive bedre til at bruge sine muligheder. Tre personer spillede en vigtig rolle i stigmatiseringen af klager. Det drejer sig om socialrådgiver A, der startede klagers journal på ny, en anden socialrådgiver, der fik klagers lønsedler, årsopgørelser mm, men fokuserede på alt muligt andet end at få klager i arbejde, og en jobkonsulent, som lavede aftaler med A-kassen om størrelsen af klagers dagpenge. Socialrådgiver A byggede fra 2006 og frem til 2009 et fundament for stigmatisering. I 2006 søgte klager pension. Der blev ikke foretaget en vurdering af klagers arbejdsevne, og hun fik ikke svar på hverken pension eller fleksjob. Klager var derimod udsat for socialrådgiver A’s egen vurdering under en cykeltur, hvorunder socialrådgiveren med ironi i stemmen sagde, at klager ikke fik pension, da klager, som havde cyklet op ad bakken, var raskere end socialrådgiveren selv. Klager fik af socialrådgiver A at vide, at klager måtte vente med at få pension, til hun fyldte 65 år, da hun ikke havde klaget over sine operationer. Der er også fejl i klagers journal i 2006, da hun blev misforstået, ligesom der er mangler i klagers lægejournal, idet journalen efter lægeskift i 2004 er forsvundet. Da klager var sygemeldt i 2009 blev hun tilbudt revalidering til piccoline, så hun kunne optjene ret til dagpenge på ny. Klager takkede nej, da hun ikke gik efter at optjene ret til dagpenge for at sidde derhjemme. Klager tror, at det var et forsøg på at få hende ud af A-kassen. Indklagede er ikke blevet hørt i anledning af klagen. Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion Ligebehandlingsnævnet lægger til grund, at de handlinger fra indklagedes side, der ligger til grund for klagen, forskelsbehandling fandt sted i perioden 2006-2009, og at klager i samme periode havde viden om de pågældende handlinger. Klage blev indgivet den 26. oktober 2015 uden at klager i mellemtiden havde foretaget retslige skridt. Nævnet vurderer, at klager herved har udvist en sådan passivitet, at klagen ikke kan behandles. Der er herved ikke taget stilling til, om forhold, der begrunder klagen kan karakteriseres som ulovlig forskelsbehandling. Retsregler Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser: Lov om Ligebehandlingsnævnet - § 1, stk. 1, og stk. 2-4, om nævnets kompetence - § 9, stk. 1, om klagebehandling - § 12, stk. 1, om klagebehandling <2015-6811-49554>

Versioner

1. 2017-02-28