Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2017/9196@2017-02-28/da

Indhold

1. Indledning

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - etnisk oprindelse - kommuner - sagsbehandling - ej medhold

J. nr. 2016-6811-08852 En mand af etnisk dansk oprindelse mente sig forskelsbehandlet på grund af sit køn og sin etniske oprindelse i forbindelse med, at han ikke blev tilbudt en bolig. Manden henviste til, at han har sin søn halvdelen af tiden, og at den indklagede kommune søgte efter boliger til flygtninge. Manden havde ikke påvist faktiske omstændigheder, der tydede på, at han havde været udsat for forskelsbehandling på grund af køn og/eller etnisk oprindelse. Klager fik derfor ikke medhold i klagen.

Klagen drejer sig om påstået forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse og køn i forbindelse med en kommunes tildeling af boliger. Ligebehandlingsnævnets afgørelse Indklagede kommune har ikke handlet i strid med lov om etnisk ligebehandling og/eller ligestillingsloven. Sagsfremstilling Klager er en mand af etnisk dansk oprindelse. Han er uden fast bopæl. Han har en søn, der tidligere har været hos ham halvdelen af tiden. Han og moren til sønnen har fælles forældremyndighed. Ligebehandlingsnævnet traf på møde den 6. juni 2013 afgørelse om, at klager ikke havde fremlagt oplysninger, der underbyggede, at han havde været udsat for forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at han ikke fik hjælp til at betale husleje. Kommunen havde ifølge sagens oplysninger afvist hjælp med henvisning til, at klagers søn havde fast bopæl hos moderen. Efter det oplyste var det således ikke klagers køn, der var årsag til, at kommunen havde afvist hjælp. Indklagede kommune har søgt efter boliger til flygtninge. Klagen er indbragt for Ligebehandlingsnævnet den 9. februar 2016. Parternes bemærkninger Klager gør gældende, at han har været udsat for forskelsbehandling på baggrund af sin etniske oprindelse og sit køn. Klager har på tidspunktet for klagen været hjemløs i fem år. Indklagede har nægtet klager hjælp til, at han og hans søn kunne forblive i egen bolig, da hjælp med en bolig er forbeholdt bopælsforælderen, selvom der er fælles forældremyndighed. Klager har haft sin søn i halvdelen af tiden, siden sønnen var seks måneder gammel. Indklagede hjælper ikke klager med en bolig, selvom det af lov om ressourceforløb fremgår, at kommunen skal hjælpe borgeren med bolig samt problemet vedrørende bolig. Indklagede har i avisannoncer søgt efter boliger på et til to rum til flygtninge til en husleje på maksimalt 3.000 kr. om måneden inklusive alt. Dette er i strid med lov om ressourceforløb og lov om ligebehandling, hvorefter kommunen er forpligtet til at skaffe boliger til hjemløse. Indklagede yder ikke samme ydelse til etnisk danske hjemløse. Det virker ikke troværdigt, at indklagede skulle råde over boliger, der ikke kan lejes ud til andre end flygtninge. At fire flygtninge bor i samme lejemål, betyder vel bare, at deres udgifter til husleje reduceres til en fjerdedel. Lovgivningen fastslår endvidere, at man ikke må diskriminere på baggrund af køn, og at børn har ret til begge forældre. Klager er ikke blevet tilbudt en bolig, selvom han har sin søn halvdelen af tiden, hvilket alene skyldes, at han ikke er noteret som bopælsforælder. Ansvaret herfor kan ikke placeres hos klager, der har været på arbejdsmarkedet, siden han var 12 år. Klager er slidt ned, men han kan ikke få førtidspension. Klager har ingen rettigheder, og der er ingen, der interesserer sig for, om lovgivningen er tilpasset tidens krav om, at fædre tager mere ansvar for de fælles børn. Indklagede afviser, at klager er blevet udsat for forskelsbehandling. Der er sket ændringer i tildelingen af boliger fra 2016, der skal sikre, at såvel flygtninge som alle andre borgere i kommunen har bedre adgang til lejeboliger. Indklagede har forhandlet en ny aftale om anvisningsret. Det betyder, at indklagede har anvisningsret på hver fjerde ledige bolig frem for hver syvende ledige bolig, hvilket giver mulighed for, at flere borgere kan få anvist en ledig bolig via kommunens boligliste. Det er en betingelse for tildeling af bolig, at borgeren er opskrevet på boliglisten. Indklagede er ved lov forpligtet til at tilbyde permanent bolig til en flygtning én gang. Derefter er det op til flygtningen selv at finde en permanent bolig. Hvis en flygtning siger nej til den ene permanente bolig, der tilbydes, bliver flygtningen opsagt fra den midlertidige bolig, hvorefter det er op til flygtningen selv at finde permanent bolig. Indklagede har søgt massivt efter boliger til flygtninge for at finde boliger, der i dag ikke lejes ud. Indklagede har endvidere haft fokus på at finde boliger, hvor flere flygtninge kan bo sammen i et lejemål. Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse og køn. Det fremgår af lov om etnisk ligebehandling, at ingen må udsætte en anden person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af vedkommende eller tredjemands etniske oprindelse. Det fremgår af ligestillingsloven, at ingen må udsættes en person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af køn. Det er den person, der anser sig for krænket, der skal påvise faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet direkte eller indirekte forskelsbehandling. Efter de foreliggende oplysninger har klager ikke påvist faktiske omstændigheder, der tyder på, at han har været udsat for forskelsbehandling på grund af køn og/eller etnisk oprindelse i forbindelse med, at han ikke har fået tildelt en bolig. Der foreligger heller ikke i øvrigt oplysninger i sagen, der tyder herpå. Klager får derfor ikke medhold i klagen. Retsregler Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser: Lov om Ligebehandlingsnævnet - § 1, stk. 1 - 3, om nævnets kompetence - § 8, stk. 2, om nævnets afvisning af sagen - § 9, stk. 1, om klagebehandling - § 12, stk. 1, om klagebehandling Lov om etnisk ligebehandling - § 2, om lovens anvendelsesområde - § 3, om forbud mod forskelsbehandling - § 4, om specifikke foranstaltninger - § 7, om bevisbyrde Ligestillingsloven - § 1 a, om lovens anvendelsesområde - § 2, stk. 1-3, om forbud mod forskelsbehandling - § 2, stk. 4, om bevisbyrde - § 3 a, om undtagelser fra forbuddet mod forskelsbehandling <2016-6811-08852>

Versioner

1. 2017-02-28