Pressenævnets kendelse i sag nr. 17-70-01064
Karakter A
udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2017/9223@2017-03-11/da
Indhold
Pressenævnets kendelse i sag nr. 17-70-01064
JydskeVestkysten kritiseres for ikke at indhente en kommentar til kommunens økonomi fra den afskedigede økonomichef JydskeVestkysten omtalte i oktober 2016 afskedigelsen af en kommunes økonomichef. Her afviste økonomichefen at udtale sig. I december omtalte JydskeVestkysten kommunens seneste gennemgang af økonomien. Den afskedigede økonomichef blev beskyldt for ”regnefejl” i forbindelse med sit arbejde hos kommunen. Pressenævnet kritiserer JydskeVestkysten for ikke at indhente den tidligere økonomichefs kommentar til de nye oplysninger. Pressenævnets begrundelse og afgørelse : Tidligere stabschef for Økonomi, IT og Løn i Fanø Kommune, [Klager], har klaget over, at JydskeVestkysten i december 2016 omtalte Fanø Kommunes økonomi og i den forbindelse anvendte udsagnet ”regnefejl” uden at indhente hendes kommentarer. [Klager] blev afskediget i oktober 2016. God presseskik I relation til god presseskik har [Klager] klaget over manglende kildekritik og manglende kontrol og forelæggelse af oplysningerne i artiklerne. Kildekritik [Klager] har klaget over, at JydskeVestkysten ikke har udvist tilstrækkelig kildekritik over for borgmester [Borgmesteren], som hun ikke betragter for upartisk, dels fordi han kunne have interesse i at komme en plausibel grund til hendes afskedigelse og dels grundet den omtvistede skattestigning. Det fremgår af de vejledende regler for god presseskik, at kritik bør udvises over for nyhedskilderne, i særdeleshed når disses udsagn kan være farvet af personlig interesse eller skadevoldende hensigt, jf. punkt A. 2. ¬ Pressenævnet finder, at da kilden borgmester, [Borgmesteren], er kommunens øverste ansvarlige og i realiteten klagers arbejdsgiver, og dermed part i afskedigelsen af [Klager], gav dette JydskeVestkysten anledning til at udvise særlig agtpågivenhed over for hans oplysninger og kommentarer. Pressenævnet finder dog ikke i sig selv grundlag for at kritisere JydskeVestkysten for at anvende borgmesteren som kilde. Korrekt information og forelæggelse [Klager] har klaget over JydskeVestkystens beskyldninger og misvisende fremstilling af økonomien, herunder udsagnet ”regnefejl”. Ifølge klager var der tale om et mindreforbrug på ca. 1,8 millioner kroner i forhold til budgettet i august 2016. Der var tale om et budget med skøn, ikke regnskabstal. [Klager] har ligeledes klaget over, at JydskeVestkysten ikke forelagde hende oplysningerne i artiklen. Oplysningerne i december artiklerne er blandt andet fra rapporten ” Bemærkninger til bevillingskontrollen pr. 31/10-2016 på Social- og Sundhedsudvalgets område ”, som er offentliggjort efter artiklerne den 28. og 29. oktober 2016, hvor hun afslog at udtale sig. Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information. Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte. Oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende. Forelæggelse bør ske således, at der gives den adspurgte rimelig tid til at svare jf. punkterne A. 1 og A. 3. I artiklerne omtales blandt andet et halvårsregnskab samt budget- og bevillingskontroller i april, juni og oktober måned i 2016. Af omtalen fremgår det blandt andet, at der forventes et mindre forbrug på ca. 7,3 millioner kroner på social- og sundhedsområdet. Heraf skal 1,6 millioner kroner tilbagebetales til staten, da der er udbetalt færre dagpenge end forventet, og 5,5 millioner kroner er tillægsbevillinger fra kommunens kassebeholdning. Herefter er der ifølge artiklerne et overskud på 200.000 kroner ”ved udgangen af 2016”. Spørgsmålet om, hvorvidt kommunens budgetter og regnskabstal giver et retvisende billede af kommunens økonomi, falder uden for Pressenævnets kompetence. Nævner tager derfor ikke stilling til rigtigheden af beregningerne i artiklerne. Af underrubrikken den 22. december 2016 (til printartiklen ” Millioner fundet efter kulegravning af udvalgt ” og netartiklen ”Millioner dukkede op på Fanø efter kommunal brøler” ) fremgik blandt andet: ”[…] Men da en større regnefejl blev udredt, viste der sig et betragteligt millionoverskud på kontoen. ” Af artiklerne fremgik blandt andet videre følgende udsagn: ”Merforbruget førte i efteråret til en række tillægsbevillinger, der blev overført til at lappe gabet mellem budget og forbrug” og borgmesterens udtalelser ”Der var nogle ting, der ikke var styr på, og det munder ud i en afskedigelse af vores økonomichef” og ”Når der i en periode har vist sig at være markante fejl i budgetterne, bliver man nødt til at skride ind. ” Artiklerne indeholder udsagn om klagers tidligere erhvervsmæssige virke som stabschef for Økonomi, IT og Løn. Udsagn som ”større regnefejl” , ”der er noget galt i økonomiafdelingen” , ”fejl i budgetterne” og ”Den markante regnefejl” sammenkædes med hendes afskedigelse "Konsekvensen bliver, at stabschef for Økonomi, IT og Løn, [Klager], afskediges. ” og ” ryddet op i økonomiafdelingen” . Beskyldningerne underbygges af konkrete beløb fra budget- og bevillingskontrollen af 31. oktober 2016. Pressenævnet finder, at [Klager] burde have haft lejlighed til at kommentere beregningerne og de konkrete beskyldninger mod hende i artiklerne. Uanset, at [Klager] i forbindelse med artiklerne den 28. og 29. oktober 2016 afviste at kommentere sin afskedigelse til JydskeVestkysten, finder Pressenævnet, at JydskeVestkysten burde have forelagt hende de nye oplysninger fra kontrollen 31. oktober 2016, så hun havde haft mulighed for at kommentere dem i artiklerne. Pressenævnet udtaler kritik af den manglende forelæggelse. Genmæle [Klager] anmodede den 2. januar 2017 JydskeVestkysten om at bringe et genmæle og fremsendte en genmæletekst, som JydskeVestkysten afviste at bringe. Det fremgår af medieansvarsloven, at et genmæle i alt væsentligt skal være begrænset til de nødvendige faktiske oplysninger, jf. lovens § 38, stk. 1. Pressenævnet finder, at [Klagers] forslag til genmæle indeholder kommentarer og vurderinger i et sådant omfang, at det ikke opfylder indholdskravet i medieansvarsloven § 38, stk. 1. Allerede på denne baggrund finder Pressenævnet, at JydskeVestkysten var berettiget til at afvise anmodningen om genmæle. Denne del af klagen afvises uden nærmere behandling. I medfør af medieansvarsloven § 49 pålægger Pressenævnet den ansvarshavende redaktør af jv.dk og JydskeVestkysten at offentliggøre følgende med Pressenævnets logo som illustration: ”[Rubrik] Pressenævnet kritiserer JydskeVestkysten [underrubrik] I forbindelse med en kritisk omtale af Fanø Kommunes økonomi burde JydskeVestkysten have indhentet en kommentar fra den afskedigede økonomichef. [brødtekst] JydskeVestkysten omtalte i december måned, hvordan man i Fanø Kommune forventede et millionunderskud, men efter en ny gennemgang af økonomien viste det sig, at der var tale om et mindre overskud på 200.000 kroner. Kommunens tidligere stabschef for Økonomi, IT og Løn, [Klager], var inden gennemgangen blevet afskediget. Da JydskeVestkysten omtalte gennemgangen og tallene i kontrollen, blev [Klager] beskyldte for regnefejl i forbindelse med sit arbejde hos kommunen. Den tidligere økonomichef har klaget til Pressenævnet over, at hun ikke fik lejlighed til at kommentere oplysningerne. Pressenævnet er enig med [Klager] i, at hun burde have haft lejlighed til at kommentere de nye oplysninger efter gennemgangen. Ifølge [Klager] var de tal i kommunens økonomi, hun kritiseres for, foreløbige skøn (budgetter) og ikke de endelige regnskabstal. Pressenævnet har kritiseret avisen for ikke at indhente [Klagers] kommentar. Pressenævnet har pålagt JydskeVestkysten at bringe ovennævnte meddelelse. Hele kendelsen kan læses på nævnets hjemmeside: pressenaevnet.dk” For så vidt angår offentliggørelsen i den trykte avis skal nævnets kendelse offentliggøres snarest i den første eller en af de første udgaver, der offentliggøres efter nævnets kendelse. ¬ Offentliggørelse skal ske på det sted i mediet, hvor mediet har oplyst at ville offentliggøre kritik fra Pressenævnet (i mediets rettelsesspalte: http://www.pressenaevnet.dk/dagblade/). Har mediet ikke en fast rettelsesspalte, skal offentliggørelse ske på det sted i mediet, der svarer til placeringen af den kritiserede artikel. Skrifttype og layout bør svare til den opsætning, der i øvrigt anvendes i mediet. For så vidt angår offentliggørelsen på mediets digitale platforme skal offentliggørelse af nævnets kendelse ske snarest på de af mediets platforme, hvor den påklagede artikel har været bragt. Offentliggørelse skal ske som en selvstændig artikel, der prioriteres, f.eks. med placering på en forside i mindst et døgn efter kritikkens offentliggørelse. ¬ Endvidere skal denne artikel være offentligt tilgængelig som en selvstændig artikel i overensstemmelse med prioriteringen af den påklagede artikel, og i en periode svarende til den periode, hvor den påklagede artikel har været tilgængelig. ¬ Endelig skal der oprettes et link med teksten ”Pressenævnet har udtalt kritik af artiklen” til nævnets kendelse ved starten af brødteksten i den påklagede artikel, hvis den fortsat er tilgængelig på hjemmesiden og ikke er ændret på de punkter, hvor nævnet har udtalt kritik. ¬ Skrifttype og layout bør svare til den opsætning, der i øvrigt anvendes af mediet.
[Klager] har klaget til Pressenævnet over fire artikler bragt i netavisen jv.dk den 21. december 2016 og fire artikler bragt i printversionen JydskeVestkysten Esbjerg den 22. december 2016 alle vedrørende Fanø Kommunes økonomi for Social- og Sundhedsområdet, idet hun mener, at god presseskik er tilsidesat. Klagen omhandler endvidere mediets afslag på genmæle. [Klager] er tidligere økonomichef i Fanø Kommune og har klaget over, at hun ikke fik mulighed for at udtale sig om økonomien inden offentliggørelsen af artiklerne. 1 Sagsfremstilling Forud for de påklagede artikler bragte JydskeVestkysten den 28. og 29. oktober 2016 artiklen ”Fanøs økonomichef har fået en fyreseddel” på henholdsvis jv.dk og i JydskeVestkysten Esbjerg. Af artiklen fremgik det blandt andet: ”[…] FANØ: Stabschef for Økonomi, IT og Løn, [Klager], er blevet afskediget. Det fortæller borgmester i Fanø Kommune [Borgmesteren] (V). Det sker efter, at der i en længere periode fra politisk hold har været utilfredshed med økonomichefens faglighed: - Når der i en periode har vist sig at være markante fejl i budgetterne, bliver man nødt til at skride ind. At vi politikere ikke har fået de oplysninger, vi har bedt om, og når de oplysninger vi så har fået, har været behæftet med fejl, så har vi fra politisk hold mistet tilliden til, at hun kan bestride denne her stilling, fortæller [Borgmesteren] (V) og fortsætter: - Når der nu er tale om en økonomichef, så ville nogen muligvis tænke, at hun har taget af kassen, eller at der er sket et eller andet i den dur, men det er ingenlunde det, som er tilfældet, understreger borgmesteren. ◊ Spændende år [Klager] har ingen kommentar til beslutningen om at afskedige hende, men siger til JydskeVestkysten, at hun har haft nogle rigtig spændende år i Fanø Kommune: - Jeg har været i en super afdeling med gode, dygtige kolleger. Jeg ville selvfølgelig godt have haft, at det var mig selv, der havde truffet beslutningen. Men økonomiudvalget har truffet beslutningen, og nu må jeg finde ud af, hvad fremtiden bringer, siger hun. […]” De påklagede artikler JydskeVestkysten bragte tre netartikler den 21. december 2016 klokken 19.30 vedrørende Fanø Kommunes økonomi. Artiklerne blev dagen efter alle bragt i printudgaven af JydskeVestkysten Esbjerg under anden overskrift: - Netartiklen ” Millioner dukkede op på Fanø efter kommunal brøler” blev bragt på forsiden af sektion 3 i printudgaven under overskriften ” Millioner fundet efter kulegravning af udvalg ” havde samme indhold. - Netartiklen ”Fanøbrøler: Hvordan kunne det ske? ” blev bragt på side 6 og 7 i printudgaven under overskriften ”Fejl 40 på Fanø Rådhus forvandlede overskud til underskud”. - Netartiklen ”Konservativ politiker langer ud efter Fanøs borgmester” blev bragt på side 7 i printudgaven under overskriften ”Konservativ: Borgmesteren har et ansvar i denne sag ”. Yderligere bragte JydskeVestkysten på forsiden af printudgaven af JydskeVestkysten Esbjerg den 22. december 2016 artiklen ”Millioner dukkede op på Fanø efter kommunal brøler” (artiklen havde et andet indhold end netartiklen under samme overskrift). Af forsideartiklen fremgik det: ”Plus blev til minus og pludselig var der plus igen. Rod i økonomiafdelingen hos Fanø Kommune resulterede i et skævvredet økonomisk overblik på social- og sundhedsområdet. I første omgang var der udsigt til, at et betragteligt merforbrug på ældre- og plejeområdet ville udhule hele områdets økonomi. Derfor overførte Fanø Kommune en række tillægsbevilliger fra kassebeholdningen for at få enderne til at mødes. Nu viser det sig dog, at det i virkeligheden ikke var nødvendigt, for efter en større regnefejl er blevet udredt, er et betragteligt millionoverskud nu dukket op på kontoen. ” Af printartiklen ” Millioner fundet efter kulegravning af udvalg ” på forsiden af 3. sektion (netartiklen ”Millioner dukkede op på Fanø efter kommunal brøler” ) fremgik følgende af underrubrikken: ”Ups: Fanø Kommune forventede, at social- og sundhedsområdet ville ende året med store røde tal på bundlinjen. Men da en større regnefejl blev udredt, viste der sig et betragteligt millionoverskud på kontoen. ” Af selve artiklen fremgik det: ”FANØ: Der var dystre miner blandt byrådsmedlemmer på Fanø, da der for et halvt års tid siden var udsigt til er merforbrug på omkring 5,5 millioner kroner på social- og sundhedsområdet. Merforbruget førte i efteråret til en række tillægsbevillinger, der blev overført for at lappe gabet mellem budget og forbrug. Med udsigt til, at forbruget på social- og sundhedsområdet fortsat ville stige, var der dermed risiko for smalhals fremadrettet. Det var blandt andet derfor, at byrådet i efteråret vedtog en række besparelser og hævede kommuneskatten med 0,6 procentpoint fra 2017. Kort tid efter opdager man, at der er noget galt i økonomiafdelingen. - Der var nogle ting, der ikke var styr på, og det munder ud i en afskedigelse af vores økonomichef. Efter det sætter vi revisionen ind til at kulegrave hele området og det viser sig, at der på en række områder er penge, der ikke er blevet brugt, siger [Borgmesteren] (V), borgmester i Fanø Kommune. For pludseligt står der knap 7,3 millioner kroner på kontoen, man ikke havde regnet med ville være der. - Det burde ikke kunne ske, siger borgmesteren. […]” Til sidst i artiklen var indsat en faktaboks med indholdet: ”Sagen kort ¬Der forventes et mindreforbrug på 7.278.00 kroner på social- og sundhedsområdet. Knap 1,6 mio. kroner tilbagebetales til staten, da der er blevet udbetalt færre dagpenge end forventet. De 5,5 mio. kroner er fra tillægsbevillinger fra kassebeholdningen. Dermed er der ved udgangen af 2016 et overskud på knap 200.000. ” Af printartiklen ”Fejl 40 på Fanø Rådhus forvandlede overskud til underskud” (identisk med netartiklen ”Fanøbrøler: Hvordan kunne det ske? ” ) fremgik blandt andet: ”[…] I virkeligheden tager sagen sin begyndelse, da Fanø Kommune den 30. april foretager en budget- og bevillingskontrol. Kontrollen skal sikre, at de forventninger, man har baseret budgettet på, stemmer overens med det reelle regnskab. Men med rynkede bryn modtager byrådet besked om, at det ikke er på alle områder, at regnskabet og budgettet passer sammen. For på social- og sundhedsområdet er der udsigt til, at der bliver behov for 5,5 millioner kroner mere, end der er. I alt er der tale om, at der ved årsskiftet vil mangle 3,3 millioner kroner til ældreområdet, en million kroner på de specialiserede områder for voksne og 1,2 millioner på særlige foranstaltninger for børn og unge. Summasummarum er, at der er brug for flere penge i form af en tillægsbevilling. Mange bække små Men i kommunen holder man igen. - Vi beslutter at afvente med at give tillægsbevillingen, fordi vi gerne vil sikre os, at det her merforbrug virkelig er nødvendigt. Der kan godt være en tendens til, at der sker service-skred indenfor det her felt. At man langsomt begynder at give ekstra service nede på plejehjemmet, så det til sidst løber op. Derfor beder vi forvaltningen om at undersøge, hvad der foregår, siger borgmester [Borgmesteren]. Med andre ord kulegraver man social- og sundhedsområdet for at blive klogere på, hvordan udviklingen har været de seneste fire år. - Det, rapporten viser, er, at der er tale om en tendens, der har været undervejs gennem længere tid. Der har været en stigning i forbruget på området over de seneste fire år og det er reelt. Der er kommet flere plejekrævende og der er flere, der har behov for ydelser som for eksempel fysioterapi, forklarer [Borgmesteren]. Derfor giver byrådet i september en tillægsbevilling på de ellers manglende 5,5 millioner kroner. Hvem skal betale? Så langt, så godt. Men hvem skal betale regningen? Af Fanø Kommunes halvårsregnskab fremgår det, at merforbruget ikke kan finansieres indenfor eget område. Det vil sige, at der indenfor de andre områder, der hører under social- og sundhedsområdet som eksempelvis handicap-tilbud, førtidspension, fleksjob, ældrepleje med videre, ikke er penge nok i overskud til at dække det hul, der er på de områder, hvor der til gengæld er underskud. I stedet skal tillægsbevillingen dækkes af kassebeholdningen. En kasse man er meget påpasselig med at hæve penge fra, fordi den fungerer som bank til resten af året i tilfælde af uforudsete udgifter og smalhals. - Kassebeholdningen er vores reserve. Den skal helst stå urørt, så vi har en måde at løse det på, hvis vi ikke kan få enderne til at mødes ved slutningen af året, siger [Borgmesteren]. Strammere slipseknude Kort tid efter, i starten af september, bliver byrådet enige om Fanø Kommunes budget for 2017-2020. Ni ud af 11 medlemmer er med. Konservative står uden for. Politikerne beslutter, at kommuneskatten skal stige med 0,6 procentpoint. […] Årsagen til, at skatten stiger og budgettets slipseknude bindes lidt strammere, er blandt andet merforbruget på social- og sundhedsområdet. ¬ Noget stemmer ikke Men kort tid opstår der mistanke om, at der er noget, der ikke helt stemmer. - Der er problemer i økonomiafdelingen og der opstår nogle spørgsmål, som vi ikke helt kan få svar på. Advarselslamperne blinker, og noget tyder på, at der er fejl i budgetterne, siger [Borgmesteren]. Konsekvensen bliver, at stabschef for Økonomi, IT og Løn, [Klager], afskediges. I forbindelse med fyringen udtaler borgmester [Borgmesteren] på daværende tidspunkt til JydskeVestkysten: - Når der i en periode har vist sig at være markante fejl i budgetterne, bliver man nødt til at skride ind. At vi politikere ikke har fået de oplysninger, vi har bedt om, og når de oplysninger, vi så har fået, har været behæftet med fejl, så har vi fra politisk hold mistet tilliden til, at hun kan bestride denne her stilling. Samtidig tilkaldes Fanø Kommunes revisionsselskab, BDO, der med to mand ankommer til øen for at samarbejde med forvaltningen om en grundig gennemgang af økonomien på social- og sundhedsområdet. ¬ Ups… Da det er tid til endnu en budget og bevillingskontrol pr. 31. oktober, ser situationen ganske anderledes ud. For kontrollen viser, i modsætning til dem, man har foretaget i april og juni, at der er langt flere penge, end man havde regnet med. I virkeligheden er situationen på social- og sundhedsområdet omvendt, for pludseligt står der knap 7,3 millioner kroner på udvalgets konto. Penge, man vel at mærke troede, var brugt. - Vi finder ud af, at der på en række områder inden for social- og sundhedsområdet ikke bliver brugt de penge, der var afsat i budgettet. Samlet set er der 3,5 millioner kroner, der ikke er blevet brugt, forklarer [Borgmesteren]. […]” Printartiklen ”Konservativ: Borgmesteren har et ansvar i denne sag ” på side 7 i 3. sektion (netartiklen ”Konservativ politiker langer ud efter Fanøs borgmester” ) havde følgende underrubrik: ”Budget: Den markante regnefejl, som fik overskud gjort til underskud i Fanø Kommune, får Christian Lorenzen (K) op af stolen. Han peger på borgmesteren som politisk ansvarlig. ” Af selve artiklen fremgik det: ”[…] Men den kritik, mener øens borgmester [Borgmesteren] (V) ikke, er berettiget: – Hvis vi bare havde ladet stå til og ikke havde reageret, så havde det været en berettiget kritik. Men vi har taget hånd i hanke med den her sag, og har fået ryddet op i økonomiafdelingen, siger han […]” Den 2. januar 2017 klagede [Klager] til JydskeVestkysten. Hun anmodede samtidig om at få følgende genmæle bragt: ” Ingen regnefejl i Fanø Kommune Det fremgik af en serie artikler af [Person A] og [Person B], i JydskeVestkysten d. 21. og 22. december 2016, både papir- og netudgaven, at en påstået brøler i Fanø Kommune skyldes en større regnefejl begået under ansvar af [Klager], kommunens nyligt afskedigede økonomichef. Det påståede problem er, at kommunens drift tilsyneladende ikke har kostet helt så meget som forventet. Den påståede brøler skulle være, at denne udvikling ikke er opdaget tidligere, og skulle være resultatet af en større regnefejl. Men det skal nu afvises, at dette er tilfældet. Situationen er i korthed den, at en kommunes økonomi er en kompliceret affære, hvor antagelser løbende udskiftes med fakta, efterhånden som virkeligheden manifesterer sig. Så sandheden er, at man naturligvis ved betydeligt mere nu, end man gjorde ved forrige status, ultimo august. Der har tidligere år, uden at nogen har undret sig, været lignende afvigelser, og forholdsvis store afvigelser er da også almindelige i en lille kommune, hvor de små tals magi, fører til store afvigelser fra det statistiske gennemsnit. De tidligere estimater var baseret på Indenrigsministeriets forventninger og kommunens egne konservative skøn, og det er vel vanskeligt at se problemet i, at det måske ikke er gået så dårligt som frygtet. Således blev det fx allerede efter bevillingskontrollen i august meldt ud fra kommunens økonomiafdeling, at der sikkert var et mindre forbrug på overførselsområdet på knap 1,4 mio. kr., men byrådet ønskede at fastholde det forsigtige skøn. Og så er der da også stadig et betydeligt usikkerhedsmoment i relation til de nye tal, som jo også er baseret på estimater, og sagtens kan vise sig ikke at holde, når det kommer til stykket. Om det mindre forbrug på ældreområdet holder til alle regningerne er kommet ind, er tvivlsomt. Forbrugsprocenten lå kun lidt under det sædvanlige ultimo oktober, og de endelige tal foreligger først i foråret 2017. Endelig skal det med, at den grad og hurtighed med hvilken man kan opdatere tallene, i høj grad afhænger af hvor mange resurser man anvender på opgaven. Så at revisionen, efter brug af snesevis af dyre konsulenttimer, nu kan finde noget man i en lille økonomiafdeling, endnu ikke var nået til, bør ikke overraske nogen. Afdelingen var desuden blevet nægtet nødvendige ansættelser, og var udfordret af nylige personaleudskiftninger. Så når borgmesteren citeres for at sige, "at det ikke må ske," taler han altså ikke bare imod bedre vidende, han taler også om noget som man, på en gang var bekendt med, men samtidig, endnu ikke kan konstatere som værende sket. Der er altså på ingen måde tale om en regnefejl eller brøler, men om ganske almindelige omstændigheder, i form af manglende information og usikre skøn, der så revideres i takt med, at ny information indløber." JydskeVestkysten afviste hendes klage den 3. januar 2017 og fastholdt afvisningen den 6. januar 2017. [Klagers] klage er modtaget i Pressenævnet den 16. januar 2017 Yderligere oplysninger om Fanø Kommunes økonomi Den 31. oktober 2016 fremkom Fanø Kommunes ” Bemærkninger til bevillingskontrollen pr. 31/10-2016 på Social- og Sundhedsudvalgets område ”. Af konklusionen på bevillingskontrollen fremgik blandt andet følgende: ”06.45 Administrativ organisation […] Der forventes et samlet mindreforbrug på udvalgets område på i alt kr. 7.278.000. Heraf er kr. 1.596.000 forventet mindreforbrug vedrørende dagpenge til forsikrede ledige. Beløbet forventes at skulle tilbagebetales ved regulering af beskæftigelsestilskuddet i 2017. Det forventede mindreforbrug kr. 1.800.000 på funktion 05.32 [5.32 Boliger og institutioner samt pleje og omsorg for ældre, Pressenævnet ] foreslås ved regnskabsafslutningen tilbageført til kassebeholdningen, idet der på området er tilført midler via tillægsbevilling. ” Af Fanø Kommunes hjemmeside fanoe.dk fremgik det, at årsregnskabet for 2016 på dette tidspunkt endnu ikke var afsluttet. 2 Parternes synspunkter 2.1 [Klagers] synspunkter God presseskik [Klager] har anført, at JydskeVestkysten har tilsidesat god presseskik ved ikke at udvise tilstrækkelig kildekritik og ved ikke at forelægge hende beskyldningerne. Kildekritik [Klager] har henvist til, at JydskeVestkysten ikke har forholdt sig kildekritisk til borgmesteren, som ikke kan anses for upartisk i sagen. Borgmesterens udsagn kan være farvet af personlig interesse eller skadevoldende hensigt. Hun har i den relation henvist til, at der har været strid om skattestigningen, som i øvrigt, ud over merforbruget, også skulle give en ramme for yderligere forbrug på anlæg mv. Desuden kunne han have en interesse i at komme med en plausibel grund til hendes afskedigelse som hun betragter som uforståelig og uberettiget. Situationen understreger baggrunden for de etiske reglers krav om kildekritik og efterprøvning i almindelighed, og i særdeleshed, når den er tale om en kilde med en egen agenda og udsagn, der fører til så voldsomme krænkelser, som der er tale om her. Korrekt information og forelæggelse [Klager] har henvist til, at de grove beskyldninger og konkrete tal, som i øvrigt er misvisende, burde have været forelagt for hende inden offentliggørelsen. Herved kunne de værste misforståelser og fejl have været undgået. Dertil blev de påklagede artikler forelagt borgmesteren, som endog fik ændret en overskrift. [Klager] betragter ikke oplysningerne i artiklerne fra oktober 2016 og i de påklagede artikler fra december 2016 for ens. Som det fremgår af artiklerne fra december, så er de tal der refereres, først kommet frem efter artiklen i oktober og hendes afskedigelse. Situationen var derfor en anden. Det er først med konsulenternes og revisionens entre, at man bliver opmærksom på det alarmerende mindreforbrug. Uanset, at det kan forekomme sådan, så er og kan det ikke være denne situation, der var årsag til afskedigelsen. Det er udtryk for en misforståelse, som let kunne have været undgået, ved at foreholde hende oplysningerne inden offentliggørelsen. Det centrale er ifølge klager de fejl i december artiklerne, som alvorligt krænker hendes agtelse. JydskeVestkysten gav udtryk for, at et merforbrug på 5,5 millioner kroner i Sundhed- og Ældreudvalget, som rettelig hedder Social- og Sundhedsudvalget, på få måneder blev til et mindreforbrug på 7,3 millioner kroner. For det første, så indgår de 5,5 millioner i de 7,3 millioner, således, at der altså kun er tale om et mindreforbrug på 1,8 millioner kroner i forhold til budgettet i august. Dernæst var der jo hverken dengang eller i dag, tale om endelige tal. Den 31. oktober 2016 lå forbrugstallet på 80 procent i forhold til det opjusterede budget, altså inklusive merbevillinger. I forhold til den del af året, der er forløbet ved udgangen af oktober, skulle det med en jævn fordeling have været 83 procent. Imidlertid indløber der også regninger fra de forgangne år, i januar, den trettende måned, så med et forbrug på 80 procent, er der god grund til at tro, at budgettet netop vil komme til at holde. [Klagers] skøn er, at der i det endelige regnskab kan være et mindre forbrug på måske godt en million kroner i forhold til det opjusterede budget. Dette kan ikke kaldes for en ”regnefejl”. Der er tale om skøn og forventninger, ikke beregninger. Der er desuden ikke noget som helst usædvanligt i forløbet, som da heller ikke gav anledning til nogen særlige bemærkninger ved byrådets møde i december, som imidlertid misforstås af JydskeVestkysten. Journalisterne forveksler skøn om fremtiden med fuldbyrdede realiteter, forstår ikke hvad et budget er og finder på den måde en historie som faktisk ikke eksisterer. [Klager] har endelig anført, at det ikke fremstår klart, hvem der har konstateret, at der skulle være tale om en regnefejl, herunder hvori fejlen består. Hun mener herved ikke, at JydskeVestkysten gør klart, hvad der er faktiske oplysninger, og hvad der er kommentarer. Genmæle [Klager] har anmodet om at få sit udkast til genmæle bragt i JydskeVestkysten. Genmælet er allerede bragt som læserbrev i Fanø Ugeblad. 2.2 JydskeVestkystens synspunkter God presseskik JydskeVestkysten har anført, at god presseskik ikke er tilsidesat. Kildekritik For så vidt angår klagepunktet omkring kildekritik over for borgmesteren har JydskeVestkysten ikke specifikt kommenteret denne del. Der henvises til afsnittet nedenfor. Korrekt information og forelæggelse JydskeVestkysten har anført, at udtrykket ”regnefejl” er præcist og dækkende for en situation, hvor et tilsyneladende merforbrug på 5,5 millioner kroner motiverer kommunalpolitikerne til en så indgribende beslutning over for kommunens borgere som at hæve skatteprocenten med 0,6 procentpoint, hvorefter det få måneder senere viser sig, at der ikke er et minus på 5,5 millioner kroner, men derimod et plus på 7,3 millioner kroner i Sundhed- og Socialudvalget. En situation, der ifølge borgmesteren ville have overflødiggjort beslutningen om skattestigningen i 2017, hvis den havde været kendt af byrådet. JydskeVestkysten har yderligere anført, at da [Klager] blev afskediget som økonomichef i Fanø Kommune i oktober 2016, ringede JydskeVestkysten til hende for at få hendes kommentar til artiklen, der blev publiceret henholdsvis den 28. og 29. oktober 2016 på jv.dk og i JydskeVestkysten. Baggrunden for afskedigelsen var, ifølge borgmester [Borgmesteren], alvorlige fejl og unøjagtigheder. Han blev blandt andet citeret for følgende: ”Når der i en periode har vist sig at være markante fejl i budgetterne, bliver man nødt til at skride ind. At vi politikere ikke har fået de oplysninger, vi har bedt om, og når de oplysninger, vi så har fået, har været behæftet med fejl, så har vi fra politisk hold mistet tilliden til, at hun kan bestride denne her stilling, fortæller [Borgmesteren] (V). ” [Klager] afviste imidlertid at udtale sig vedrørende beslutningen om at afskedige hende og ville alene sige, at hun havde været glad for at arbejde i afdelingen m.v. Derfor ringede JydskeVestkystens journalister ikke til hende i forbindelse med artiklerne i december 2016, da vi skrev artikler om, at Fanø Kommune undgår at skulle betale bod til staten for den skattestigning, der var forårsaget af økonomiafdelingens forkerte tal. I artiklerne indgår oplysningerne om fejlene begået i hendes afdeling under hendes ledelse som baggrundsoplysninger, men der fremkommer ikke andre tal eller udtalelser om hendes embedsførelse end præcis de samme, som hun to måneder tidligere afviste at kommentere, da tallene og borgmesterens udtalelse om hendes indsats første gang kom frem. Genmæle JydskeVestkysten har afvist at bringe [Klagers] genmæletekst som følge af artiklerne om Fanø Kommunes økonomi, da reglerne for god presseskik ikke er tilsidesat, og da der er tale om et langt partsindlæg. JydskeVestkysten har imidlertid tilbudt [Klager] et interview på helt normale journalistiske betingelser. I sit udkast til genmæle kommer [Klager] med nogle interessante oplysninger, som avisen gerne vil behandle i artikelform. Tilbuddet om et interview står fortsat ved magt, idet [Klager], hvis hun ønsker at udtale sig konkret om fyringen og de påståede fejl i hendes afdeling, helt oplagt er en væsentlig kilde. [Klager] har dog ikke taget imod tilbuddet trods flere opfordringer. 3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse : I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Jesper Rothe, Turid Fennefoss Nielsen, Ulrik Holmstrup og Marlene Borst Hansen. Tidligere stabschef for Økonomi, IT og Løn i Fanø Kommune, [Klager], har klaget over, at JydskeVestkysten i december 2016 omtalte Fanø Kommunes økonomi og i den forbindelse anvendte udsagnet ”regnefejl” uden at indhente hendes kommentarer. [Klager] blev afskediget i oktober 2016. God presseskik I relation til god presseskik har [Klager] klaget over manglende kildekritik og manglende kontrol og forelæggelse af oplysningerne i artiklerne. Kildekritik [Klager] har klaget over, at JydskeVestkysten ikke har udvist tilstrækkelig kildekritik over for borgmester [Borgmesteren], som hun ikke betragter for upartisk, dels fordi han kunne have interesse i at komme en plausibel grund til hendes afskedigelse og dels grundet den omtvistede skattestigning. Det fremgår af de vejledende regler for god presseskik, at kritik bør udvises over for nyhedskilderne, i særdeleshed når disses udsagn kan være farvet af personlig interesse eller skadevoldende hensigt, jf. punkt A. 2. Pressenævnet finder, at da kilden borgmester, [Borgmesteren], er kommunens øverste ansvarlige og i realiteten klagers arbejdsgiver, og dermed part i afskedigelsen af [Klager], gav dette JydskeVestkysten anledning til at udvise særlig agtpågivenhed over for hans oplysninger og kommentarer. Pressenævnet finder dog ikke i sig selv grundlag for at kritisere JydskeVestkysten for at anvende borgmesteren som kilde. Korrekt information og forelæggelse [Klager] har klaget over JydskeVestkystens beskyldninger og misvisende fremstilling af økonomien, herunder udsagnet ”regnefejl”. Ifølge klager var der tale om et mindreforbrug på ca. 1,8 millioner kroner i forhold til budgettet i august 2016. Der var tale om et budget med skøn, ikke regnskabstal. [Klager] har ligeledes klaget over, at JydskeVestkysten ikke forelagde hende oplysningerne i artiklen. Oplysningerne i december artiklerne er blandt andet fra rapporten ” Bemærkninger til bevillingskontrollen pr. 31/10-2016 på Social- og Sundhedsudvalgets område ”, som er offentliggjort efter artiklerne den 28. og 29. oktober 2016, hvor hun afslog at udtale sig. Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information. Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte. Oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende. Forelæggelse bør ske således, at der gives den adspurgte rimelig tid til at svare jf. punkterne A. 1 og A. 3. I artiklerne omtales blandt andet et halvårsregnskab samt budget- og bevillingskontroller i april, juni og oktober måned i 2016. Af omtalen fremgår det blandt andet, at der forventes et mindre forbrug på ca. 7,3 millioner kroner på social- og sundhedsområdet. Heraf skal 1,6 millioner kroner tilbagebetales til staten, da der er udbetalt færre dagpenge end forventet, og 5,5 millioner kroner er tillægsbevillinger fra kommunens kassebeholdning. Herefter er der ifølge artiklerne et overskud på 200.000 kroner ”ved udgangen af 2016”. Spørgsmålet om, hvorvidt kommunens budgetter og regnskabstal giver et retvisende billede af kommunens økonomi, falder uden for Pressenævnets kompetence. Nævner tager derfor ikke stilling til rigtigheden af beregningerne i artiklerne. Af underrubrikken den 22. december 2016 (til printartiklen ” Millioner fundet efter kulegravning af udvalgt ” og netartiklen ”Millioner dukkede op på Fanø efter kommunal brøler” ) fremgik blandt andet: ”[…] Men da en større regnefejl blev udredt, viste der sig et betragteligt millionoverskud på kontoen. ” Af artiklerne fremgik blandt andet videre følgende udsagn: ”Merforbruget førte i efteråret til en række tillægsbevillinger, der blev overført til at lappe gabet mellem budget og forbrug” og borgmesterens udtalelser ”Der var nogle ting, der ikke var styr på, og det munder ud i en afskedigelse af vores økonomichef” og ”Når der i en periode har vist sig at være markante fejl i budgetterne, bliver man nødt til at skride ind. ” Artiklerne indeholder udsagn om klagers tidligere erhvervsmæssige virke som stabschef for Økonomi, IT og Løn. Udsagn som ”større regnefejl” , ”der er noget galt i økonomiafdelingen” , ”fejl i budgetterne” og ”Den markante regnefejl” sammenkædes med hendes afskedigelse "Konsekvensen bliver, at stabschef for Økonomi, IT og Løn, [Klager], afskediges. ” og ” ryddet op i økonomiafdelingen” . Beskyldningerne underbygges af konkrete beløb fra budget- og bevillingskontrollen af 31. oktober 2016. Pressenævnet finder, at [Klager] burde have haft lejlighed til at kommentere beregningerne og de konkrete beskyldninger mod hende i artiklerne. Uanset, at [Klager] i forbindelse med artiklerne den 28. og 29. oktober 2016 afviste at kommentere sin afskedigelse til JydskeVestkysten, finder Pressenævnet, at JydskeVestkysten burde have forelagt hende de nye oplysninger fra kontrollen 31. oktober 2016, så hun havde haft mulighed for at kommentere dem i artiklerne. Pressenævnet udtaler kritik af den manglende forelæggelse. Genmæle [Klager] anmodede den 2. januar 2017 JydskeVestkysten om at bringe et genmæle og fremsendte en genmæletekst, som JydskeVestkysten afviste at bringe. Det fremgår af medieansvarsloven, at et genmæle i alt væsentligt skal være begrænset til de nødvendige faktiske oplysninger, jf. lovens § 38, stk. 1. Pressenævnet finder, at [Klagers] forslag til genmæle indeholder kommentarer og vurderinger i et sådant omfang, at det ikke opfylder indholdskravet i medieansvarsloven § 38, stk. 1. Allerede på denne baggrund finder Pressenævnet, at JydskeVestkysten var berettiget til at afvise anmodningen om genmæle. Denne del af klagen afvises uden nærmere behandling. I medfør af medieansvarsloven § 49 pålægger Pressenævnet den ansvarshavende redaktør af jv.dk og JydskeVestkysten at offentliggøre følgende med Pressenævnets logo som illustration: ”[Rubrik] Pressenævnet kritiserer JydskeVestkysten [underrubrik] I forbindelse med en kritisk omtale af Fanø Kommunes økonomi burde JydskeVestkysten have indhentet en kommentar fra den afskedigede økonomichef. [brødtekst] JydskeVestkysten omtalte i december måned, hvordan man i Fanø Kommune forventede et millionunderskud, men efter en ny gennemgang af økonomien viste det sig, at der var tale om et mindre overskud på 200.000 kroner. Kommunens tidligere stabschef for Økonomi, IT og Løn, [Klager], var inden gennemgangen blevet afskediget. Da JydskeVestkysten omtalte gennemgangen og tallene i kontrollen, blev [Klager] beskyldte for regnefejl i forbindelse med sit arbejde hos kommunen. Den tidligere økonomichef har klaget til Pressenævnet over, at hun ikke fik lejlighed til at kommentere oplysningerne. Pressenævnet er enig med [Klager] i, at hun burde have haft lejlighed til at kommentere de nye oplysninger efter gennemgangen. Ifølge [Klager] var de tal i kommunens økonomi, hun kritiseres for, foreløbige skøn (budgetter) og ikke de endelige regnskabstal. Pressenævnet har kritiseret avisen for ikke at indhente [Klagers] kommentar. Pressenævnet har pålagt JydskeVestkysten at bringe ovennævnte meddelelse. Hele kendelsen kan læses på nævnets hjemmeside: pressenaevnet.dk” For så vidt angår offentliggørelsen i den trykte avis skal nævnets kendelse offentliggøres snarest i den første eller en af de første udgaver, der offentliggøres efter nævnets kendelse. Offentliggørelse skal ske på det sted i mediet, hvor mediet har oplyst at ville offentliggøre kritik fra Pressenævnet (i mediets rettelsesspalte: http://www.pressenaevnet.dk/dagblade/). Har mediet ikke en fast rettelsesspalte, skal offentliggørelse ske på det sted i mediet, der svarer til placeringen af den kritiserede artikel. Skrifttype og layout bør svare til den opsætning, der i øvrigt anvendes i mediet. For så vidt angår offentliggørelsen på mediets digitale platforme skal offentliggørelse af nævnets kendelse ske snarest på de af mediets platforme, hvor den påklagede artikel har været bragt. Offentliggørelse skal ske som en selvstændig artikel, der prioriteres, f.eks. med placering på en forside i mindst et døgn efter kritikkens offentliggørelse. Endvidere skal denne artikel være offentligt tilgængelig som en selvstændig artikel i overensstemmelse med prioriteringen af den påklagede artikel, og i en periode svarende til den periode, hvor den påklagede artikel har været tilgængelig. Endelig skal der oprettes et link med teksten ”Pressenævnet har udtalt kritik af artiklen” til nævnets kendelse ved starten af brødteksten i den påklagede artikel, hvis den fortsat er tilgængelig på hjemmesiden og ikke er ændret på de punkter, hvor nævnet har udtalt kritik. ¬ Skrifttype og layout bør svare til den opsætning, der i øvrigt anvendes af mediet. Afgjort den 28. februar 2017