Gelex

Fastholdelse af strakspåbud om sikre, at virksomhedens ansatte anvender personlig værnemidler i form af værnefodtøj på byggeplads

GældendeVersion 2017-03-14
Karakter A

udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2017/9238@2017-03-14/da

Indhold
  1. Indledning

Fastholdelse af strakspåbud om sikre, at virksomhedens ansatte anvender personlig værnemidler i form af værnefodtøj på byggeplads

Arbejdstilsynet var på tilsynsbesøg hos virksomheden og afgav i den forbindelse strakspåbud om at sikre, at virksomhedens ansatte anvender personlig værnemidler i form af værnefodtøj på byggepladsen. Et enigt nævn fastholdt afgørelsen og lagde vægt på, at Arbejdstilsynet under tilsynsbesøget konstaterede, at den ansatte ikke bar værnefodtøj under ophold på byggepladsen og under arbejdet med at flytte bukkestilladsdele. Nævnet lagde desuden vægt på, at der ved håndteringen af bukkestilladsdele er risiko for, at de tabes hen over fødderne med personskade til følge. Nævnet lagde endvidere vægt på, at der ved arbejde og færdsel på en byggeplads er øget risiko for at få fødderne i klemme, træde på spidse genstande, som trænger igennem almindelige sko, eller lignende, med personskade til følge.

[Adressat udeladt] Arbejdsmiljøklagenævnet har på møde den 28. februar 2017 behandlet [navn udeladt]s klage over Arbejdstilsynets afgørelse af 31. august 2016 med påbud om straks at sikre, at virksomhedens ansatte anvender personlig værnemidler i form af værnefodtøj på byggepladsen [adresse udeladt]. Nævnet traf følgende A F G Ø R E L S E Arbejdsmiljøklagenævnet fastholder Arbejdstilsynets afgørelse af 31. august 2016, således at [navn udeladt] straks skulle sikre, at virksomhedens ansatte anvender personlig værnemidler i form af værnefodtøj på byggepladsen [adresse udeladt]. B E G R U N D E L S E Arbejdsmiljøklagenævnet vurderer, at der var risiko for, at den ansatte, som var beskæftiget med at flytte bukkestilladsdele under Arbejdstilsynets tilsynsbesøg den 25. august 2016, kom til skade med fødderne. Nævnet lægger vægt på, at Arbejdstilsynet under tilsynsbesøget den 25. august 2016 konstaterede, at den ansatte ikke bar værnefodtøj under ophold på byggepladsen og under arbejdet med at flytte bukkestilladsdele. Nævnet lægger desuden vægt på, at der ved håndteringen af bukkestilladsdele er risiko for, at de tabes hen over fødderne med personskade til følge. Nævnet lægger endvidere vægt på, at der ved arbejde og færdsel på en byggeplads er øget risiko for at få fødderne i klemme, træde på spidse genstande, som trænger igennem almindelige sko, eller lignende, med personskade til følge. Nævnet lægger til grund, at den ansatte, som ikke bar værnefodtøj på byggepladsen, var ansat hos [navn udeladt]. Det fremgår af arbejdsmiljøloven, at arbejdet skal planlægges, tilrettelægges og udføres således, at det sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarligt. Det fremgår af reglerne om personlige værnemidler, at hvis arbejdet ikke på anden måde kan planlægges, tilrettelægges og udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt, må arbejdsgiveren kun lade arbejdet udføre, såfremt der anvendes personlige værnemidler. Det fremgår desuden af reglerne, at arbejdsgiveren skal sørge for, at personlige værnemidler bliver benyttet straks ved det pågældende arbejdes begyndelse og under hele dets udstrækning. BEMÆRKNINGER TIL KLAGEN [Navn udeladt] har i klagen anført, at den person, som er fotograferet i kondisko, er byggeleder. Han havde lige været ude i byen for at hente brød til formiddagspausen og havde ikke nået at skifte til sikkerhedssko, da han blev forstyrret af Arbejdstilsynet. Han var ikke i arbejde på tidspunktet for Arbejdstilsynets tilsynsbesøg. Virksomheden har desuden oplyst, at alle ansatte får udleveret sikkerhedssko og kan til en hver tid få et par nye. Virksomheden har endvidere klaget over Arbejdstilsynets og Politiets adfærd på byggepladsen under tilsynsbesøget. Arbejdsmiljøklagenævnet skal til klagen bemærke, at nævnet lægger Arbejdstilsynets oplysninger til grund for afgørelsen. Arbejdstilsynet har i udtalelse af 8. november 2016 oplyst, at Arbejdstilsynet fik at vide af personen på byggepladsen, som havde kondisko på, at han var ansat hos [navn udeladt]. Nævnet skal desuden bemærke, at [navn udeladt] som arbejdsgiver er forpligtet til at sikre, at de ansatte udfører arbejdet sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt. Nævnet skal endeligt bemærke, at en klage over Arbejdstilsynets myndighedsudøvelse og de tilsynsførendes adfærd under besøget ikke er omfattet af Arbejdsmiljøklagenævnets kompetence. Arbejdstilsynets tilsynscenter Øst har i udtalelse af 8. november 2016 oplyst, at tilsynscenteret har besvaret den del af klagen med et brev fra tilsynsdirektøren. Arbejdsmiljøklagenævnets afgørelse er truffet af et enigt nævn. R E G L E R Arbejdsmiljøklagenævnet henviser til Om Arbejdstilsynets kompetence til at afgive påbud ● § 77, stk. 1, i lov om arbejdsmiljø, jf. Beskæftigelsesministeriets lovbekendtgørelse nr. 1072 af 7. september 2010 Om personlige værnemidler ● § 38, stk. 1, og § 39, stk. 1, i lov om arbejdsmiljø, jf. Beskæftigelsesministeriets lovbekendtgørelse nr. 1072 af 7. september 2010 ● § 2, 3, og 4, i Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1706 af 15. december 2010 om brug af personlige værnemidler Arbejdsgivers pligter ● § 15, i lov om arbejdsmiljø, jf. Beskæftigelsesministeriets lovbekendtgørelse nr. 1072 af 7. september 2010 Reglerne kan læses på de følgende sider. OPLYSNINGERNE I SAGEN Sagen er afgjort på grundlag af de akter, som klagenævnet har modtaget fra Arbejdstilsynet. På klagenævnets vegne [Navn udeladt] [Stilling udeladt] Kopi til [Adressat udeladt] [Adressat udeladt] Regler Lov om arbejdsmiljø jf. Beskæftigelsesministeriets lovbekendtgørelse nr. 1072 af 7. september 2010 … Kapitel 4 Almindelige pligter Arbejdsgiveren § 15. Arbejdsgiveren skal sørge for, at arbejdsforholdene sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarlige. Der henvises her særligt til 1) kapitel 5 om arbejdets udførelse, 2) kapitel 6 om indretning af arbejdsstedet, 3) kapitel 7 om tekniske hjælpemidler m.v., 4) kapitel 8 om stoffer og materialer. … Kapitel 5 Arbejdets udførelse § 38. Arbejdet skal planlægges, tilrettelægges og udføres således, at det sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarligt. … § 39. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvilke krav der skal være opfyldt, for at arbejdet kan anses for fuldt forsvarligt planlagt, tilrettelagt og udført, herunder om 1) sikkerheds- og sundhedsmæssige foranstaltninger vedrørende arbejder, arbejdsprocesser og -metoder, f.eks. for at undgå sammenstyrtning, nedstyrtning, sammenskridning, rystelser, stråling, støj eller eksplosions-, brand- eller sundhedsfare ved luftarter, dampe, støv og røg, hede, kulde eller lugt, sygdomssmitte eller forkerte arbejdsstillinger, bevægelser eller belastninger, 2) forbud mod særligt farlige arbejder, arbejdsprocesser og -metoder, 3) opslag eller egnet markering. … Kapitel 13 Arbejdstilsynet … § 77. Arbejdstilsynet kan træffe afgørelse om forhold, der strider mod loven eller mod regler eller afgørelser i medfør af loven, og kan herunder påbyde, at forholdene bringes i orden straks eller inden en frist. … Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1706 af 15. december 2010 om brug af personlige værnemidler … Kapitel 1 Anvendelsesområde og definitioner … § 2. Ved personlige værnemidler forstås i denne bekendtgørelse alt udstyr, herunder beklædning, der er bestemt til at skulle beskytte de ansatte mod en eller flere risici, som kan true vedkommendes sikkerhed eller sundhed under arbejdet, samt ethvert tilbehør, der tjener dette formål. Kapitel 2 Arbejdsgiveren § 3. Hvis arbejdet ikke på anden måde kan planlægges, tilrettelægges og udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt, må arbejdsgiveren kun lade arbejdet udføre, såfremt der anvendes personlige værnemidler. § 4. Arbejdsgiveren skal sørge for, at personlige værnemidler bliver benyttet straks ved det pågældende arbejdes begyndelse og under hele dets udstrækning. …

Versioner

  1. 2017-03-14