Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2017/9275@2017-03-22/da

Indhold

1. Indledning

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om etnisk oprindelse, hudfarve og race - adgangsbegrænsning - ej medhold

J.nr. 2015-6811-33952 En kvinde, som var halvt sri lankaner, var gæst på en natklub. Her skulle hun senere mødes med to af sine venner, der begge var adopteret fra Colombia. Da hendes to venner ankom til døren, blev de holdt tilbage af dørmændene. Der var ingen kø, og andre gæster blev lukket ind. Kvinden henvendte sig derfor til dørmændene og spurgte, hvorfor hendes venner ikke måtte komme ind. Efter en diskussion med dørmændene blev hun bedt om at forlade stedet. Kvinden gjorde gældende, at hun var blevet bortvist på grund af sin race. Nævnet vurderede imidlertid, at klager ikke havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at hun blev bortvist fra natklubben på grund af sin hudfarve. Nævnet lagde vægt på, at hun tidligere på aftenen var blevet lukket ind på natklubben, og at en overvågningsvideo viste, at hun ved sin senere henvendelse til dørmændene straks indlod sig i en diskussion med dem.

Klagen drejer sig om påstået forskelsbehandling på grund af race i forbindelse med, at klager blev bedt om at forlade den indklagede natklub. Ligebehandlingsnævnets afgørelse Det var ikke i strid med lov om etnisk ligebehandling, at klager blev bortvist fra den indklagede natklub. Sagsfremstilling Klager, der efter det oplyste er halvt sri lankaner, blev den 11. juli 2015 bortvist fra den indklagede natklub. Klager har oplyst følgende om episoden: Klager var natten mellem den 10. og 11. juli 2015 i byen sammen med nogle veninder. Hun havde senere på aftenen aftalt at mødes med to af sine venner, som begge er adopteret fra Colombia. Klager befandt sig på den indklagede natklub, da hun fik en SMS-besked fra den ene af sine venner om, at de stod ved døren til natklubben. Klager gik hen til døren, hvor dørmændene holdt hendes to venner til side. Der var ingen kø, og hun kunne se, at andre gæster blev lukket ind på stedet. Klager rettede henvendelse til den ene dørmand og spurgte, hvorfor hendes to venner ikke måtte komme ind. Dørmanden bad hende om at blande sig uden om hans arbejde. Klager sagde til ham, at hun mente, at det var et rimeligt spørgsmål, da hun kunne se, at han lukkede andre ind. Hun blev atter bedt om at gå. Da klager svarede, at hun gerne så, at hendes to venner blev lukket ind, blev hun bedt om at forlade stedet på grund af sin attitude. Klager hældte herefter resten af sin drink ud på gaden. Klager udtrykte sin utilfredshed med dørmændenes opførsel og oplyste, at hun ville klage til natklubben. Hun tog sin telefon frem for at tage et billede af dørmændene, hvorefter den ene dørmand kom hen til hende og slog telefonen ud af hendes hånd og bad hende forlade stedet. Da hun samlede telefonen op, slog han igen telefonen ud af hånden på hen de og bad hende om at forlade stedet på grund af sin attitude. Politiet kom til stedet, og efter en samtale med politiet forlod klager stedet. Indklagede har heroverfor oplyst følgende om episoden: Da klagers to venner ankom til stedet, bad dørmændene dem om at vente udenfor, fordi natklubben var fyldt. De personer, som efterfølgende blev lukket ind, var allerede gæster på natklubben. Det er normal procedure, at gæster på natklubben på denne måde får lov til at komme ind igen. Flere gæster på stedet den pågældende aften var i øvrigt af anden etnisk baggrund end dansk. Ved klagers henvendelse til dørmændene var hun tydeligt beruset og råbende. Hun brugte en række skældsord over for dørmændene og kastede sin drink mod den ene af dørmændene. Først på dette tidspunkt blev klager og hendes to venner afvist af dørmændene. Klager blev herefter stærkt ophidset og optrappede konflikten yderligere. Natklubbens nødvagt blev tilkaldt for at forsøge at dæmpe gemytterne, hvilket ikke lykkedes. Klager lagde flere gange sin hånd på dørmændene, og da hun filmede dørmændene helt op i ansigtet med sin mobiltelefon, skubbede en af dørmændene hendes telefon ud af hånden på hende. Indklagede har fremlagt en overvågningsvideo uden lyd fra episoden. Det fremgår af overvågningsvideoen, at klagers venner kl. 02.13.41 ankom til natklubbens indgang. Efter samtale med dørmændene stillede de sig til siden og ventede. Kl. 02.16.04 kom klager ud inde fra natklubben med en drink i hånden. Hun talte med dørmændene og virkede lettere ophidset. I forbindelse med samtalen med dørmanden smed hun indholdet af sin drink på vejen, og de to venner fik hende med fra stedet kl. 02.16.32. Klager kom kl. 02.17.18 gående tilbage til dørmændene i høj fart. Hun diskuterede med dørmændene og rørte ved den ene dørmands arm. Yderligere en dørmand kom til, og diskussionen fortsatte i flere minutter. Kl. 02.20.58 fandt klager sin telefon frem og rettede kameraet mod den ene dørmand, som slog telefonen ud af hendes hånd. Dette gentog sig kort efter. Kl. 02.22.29 ankom politiet til stedet. Klager forlod stedet kl. 02.22.55. Under hele forløbet gik et større antal personer ind og ud af natklubben. Den ene af klagers to venner har i et opslag på et dagblads Facebookside anført følgende, der tilsyneladende vedrører episoden: ”Det er ikke noget med at spille racisme kortet eller hvad folk nu vil gøre det til. Problemet er jeg har været mange gange inde på der sted vi skulle ind. Jeg havde selv forestået stedet, fordi jeg elsker at komme der ind. Men der var nogle ”nye” dørmænd som synes der var for mange mennesker på stedet, så vi ventede selvfølgelig men efterhånden kunne vi godt se at andre kom ind og vi ikke gjorde. Dørmændene var ikke fra Danmark så det racisme kortet kan ikke bruges her. Vi skulle bare have en god aften i byen . :)” Efter episoden tog en af de ansatte i vagtfirmaet kontakt til klager på Facebook, fordi han ønskede at gå videre med sagen i vagtfirmaet. I forbindelse med korrespondancen skrev den ansatte blandt andet: ”Det er [indklagedes] egen politik vi er oppe imod. ” Indklagede har oplyst, at klager i et radioprogram om episoden har udtalt, at der ikke var tale om racisme, da det ikke kunne dokumenteres. Klager har bestridt at have udtalt sig som anført af indklagede. Klagen er modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 15. juli 2015. Sagen er behandlet sammen med en klage fra den ene af klagers to venner, jf. sag nr. 2015-6810-38596. Parternes bemærkninger Klager har gjort gældende, at indklagede ved den nævnte episode har forskelsbehandlet hende som følge af hendes hudfarve. Hun ønsker sig tilkendt en godtgørelse. Hverken klager eller hendes to venner var overdrevet berusede, hidsige, opfarende eller andet, der ville kunne begrunde den behandling, hun blev udsat for af dørmændene. Dørmændenes reaktion på hendes spørgsmål og deres grove behandling af hende skyldes alene hendes hudfarve. Klager betvivler, at de personer, som blev lukket ind, mens hendes venner ventede udenfor, havde været inde på natklubben tidligere. Hvis det var tilfældet, kunne dørmændene blot have svaret dette, da hun spurgte, hvorfor hendes venner ikke måtte komme ind. Klager bestrider ikke, at den indklagede natklub lukker personer med anden etnisk herkomst end dansk ind. Hun var således selv blevet lukket ind tidligere på aftenen. Imidlertid virkede det til, at dørmændene havde ”nået kvoten” for antallet af personer med anden etnisk herkomst end dansk den pågældende aften. Når dørmændene alene har få sekunder til at vurdere folk, som vil lukkes ind, vil dørmændenes vurdering i mange tilfælde bero på etnicitet. Det fremgår i øvrigt af en række anmeldelser af den indklagede natklub på Facebook, at også andre mener at være blevet nægtet adgang til natklubben på grund af deres hudfarve. Indklagede har indledningsvist gjort gældende, at sagen bør afvises. Spørgsmålet om, hvorfor klager blev bedt om at forlade natklubben, må således afklares ved mundtlige partsog vidneforklaringer, som ikke kan finde sted for Ligebehandlingsnævnet. Indklagede har herudover gjort gældende, at klager ikke har påvist faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at indklagedes vagtselskab har udøvet direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af hendes hudfarve. Klager blev bortvist fra natklubben på grund af optrinnet og den ophidsede stemning. Der er intet grundlag for at formode, at dette skyldes hendes etniske oprindelse. Såfremt Ligebehandlingsnævnet finder, at klager har påvist sådanne faktiske omstændigheder, gør indklagede subsidiært gældende, at det er bevist, at princippet om ligebehandling ikke er blevet tilsidesat. På baggrund af videooptagelsen, oplysningerne fra dørmændene, klagers vens opslag på et dagblads Facebookside og klagers udtalelse om episoden i et radioprogram må det lægges til grund, at dørmændenes beslutning om at nægte hende at komme ind på natklubben igen var begrundet i det saglige formål at bevare god ro og orden på natklubben. Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion Det fremgår af lov om etnisk ligebehandling, at ingen må udsætte en anden person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af vedkommendes race eller etniske oprindelse. Det er udtryk for direkte forskelsbehandling at nægte en person adgang til en natklub på grund af vedkommendes race. Det gælder også, hvis personen bliver afvist ved indgangen med en anden begrundelse, mens årsagen til afvisningen i virkeligheden er den pågældendes hudfarve. Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at princippet om ligebehandling ikke er blevet krænket. Som sagen foreligger oplyst for Ligebehandlingsnævnet, er det ikke nødvendigt for sagens afgørelse, at der føres bevis i form af mundtlige partsog vidneforklaringer. Indklagedes afvisningspåstand tages derfor ikke til følge. Klager, der efter det oplyste er halvt sri lankaner, har oplyst, at hun tidligere på aftenen blev lukket ind på den indklagede natklub. Endvidere fremgår det af den fremsendte overvågningsvideo, at klager ved sin senere henvendelse til dørmændene straks indlod sig i en diskussion med dem. Ud fra disse oplysninger vurderer nævnet, at klager ikke har påvist faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at hun blev bortvist fra natklubben på grund af sin hudfarve. Klager får herefter ikke medhold. <2015-6811-33952>

Versioner

1. 2017-03-22