Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2017/9276@2017-03-22/da

Indhold

1. Indledning

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om etnisk oprindelse, hudfarve og race - hudfarve - adgangsbegrænsning - parts- og vidneforklaringer

J.nr. 2015-6811-38596 En mand og hans ven blev bedt om at vente udenfor, da de forsøgte at komme ind på en natklub. Manden klagede over, at han var blevet afvist på grund af sin hudfarve, da både han og hans ven var adopteret fra Colombia. Natklubbens ejer oplyste, at de to venner blev bedt om at vente udenfor, fordi natklubben var fyldt op. De ville være blevet lukket ind, så snart der var plads til flere gæster. En overvågningsvideo fra stedet viste, at der både gik gæster ind og ud af natklubben, mens klager og hans ven ventede udenfor. Bortset fra én gæst, der medbragte drikkevarer, var der ikke andre gæster, der blev nægtet adgang i det pågældende tidsrum. Nævnet kunne ikke på baggrund af overvågningsvideoen med tilstrækkelig sikkerhed fastslå, hvorfor klager blev afvist ved indgangen. Dette spørgsmål kunne kun afklares ved bevisførelse i form af mundtlige parts- og vidneforklaringer. Nævnet kunne derfor ikke behandle klagen.

Klagen drejer sig om påstået forskelsbehandling på grund af race i forbindelse med, at klager blev nægtet adgang til den indklagede natklub. Ligebehandlingsnævnets afgørelse Ligebehandlingsnævnet kan ikke behandle klagen, da en afgørelse af, om klager er blevet forskelsbehandlet på grund af sin hudfarve, kræver bevisførelse i form af mundtlige partsog vidneforklaringer. Sagsfremstilling Der er klaget over forskelsbehandling på grund af race i forbindelse med en episode den 11. juli 2015, hvor klager og hans ven blev nægtet adgang til den indklagede natklub. Klager har oplyst følgende om episoden: Klager var natten mellem den 10. og 11. juli 2015 i byen med sin ven. Klager og hans ven er begge adopteret fra Colombia. De havde aftalt at mødes med klagers kusine, som opholdt sig på den indklagede natklub. Klager og hans ven blev imidlertid nægtet adgang til natklubben. Der var ingen kø, og mens klager og hans ven opholdt sig ved indgangen, kunne de se, at flere andre blev lukket ind på natklubben. Klagers kusine kom herefter ud fra natklubben og konfronterede dørmændene med afvisningen af ham og hans ven. Der opstod i den forbindelse en konflikt mellem hende og dørmændene. Indklagede har heroverfor oplyst følgende om episoden: Klager og hans ven fik at vide af dørmændene, at de skulle vente udenfor, fordi natklubben var fyldt. Klager og hans ven blev således ikke afvist. Mens de ventede udenfor, blev der lukket seks personer ind. De pågældende personer havde allerede været inde på natklubben. Det er normal procedure, at gæster på natklubben på denne måde får lov til at komme ind igen. Flere gæster på stedet den pågældende aften var i øvrigt af anden etnisk baggrund end dansk. Klagers kusine var ved sin henvendelse til dørmændene tydeligt beruset og råbende. Hun brugte en række skældsord over for dørmændene og kastede sin drink mod den ene af dem. Først på dette tidspunkt blev de tre personer afvist. Indklagede har fremlagt en overvågningsvideo fra episoden uden lyd. Det fremgår af overvågningsvideoen, at klager og hans ven ankom til natklubbens indgang kl. 02.13.41. Flere grupper og enkeltpersoner opholdt sig udenfor. Der var ingen kø. Efter en samtale med dørmændene stillede klager og hans ven sig til siden og ventede. Klagers kusine kom ud inde fra natklubben kl. 02.16.14. I den mellemliggende periode på 2-3 minutter kom omkring 12 personer ud fra natklubben, mens 7 personer blev lukket ind. Kl. 02.14.35 kom to mænd således ud fra en tilstødende bygning og gik direkte ind på natklubben. Kl 02.15.12 gik en mand ud af natklubben og ind igen få sekunder senere. Kl. 02.15.23 kom 3 mænd gående fra den tilstødende gade og direkte ind. Kl. 02.15.44 kom en kvinde gående fra området til højre for indgangen og direkte ind på natklubben. Kl. 02.14.28 kom en mand til stedet, som hilste på en af dørmændene, hvorefter han forlod stedet igen. I det pågældende tidsrum var der ikke andre gæster, som blev afvist i døren. I perioden fra kl. 02.16.04, hvor klagers kusine kom ud af natklubben, til kl. 02.22.55, hvor klager sammen med sin kusine og ven forlod stedet, var der over 20 personer, som forlod natklubben. I samme periode blev der lukket 18 personer ind. Heraf kom flere gående mod natklubben i overtøj. Ud over en mandlig gæst, som havde en dåseøl i hånden på vej ind på natklubben, var der ingen personer, der blev afvist i det pågældende tidsrum. Indklagede har fremlagt et opslag, som klager har lagt op på et dagblads Facebookside. Klager anfører følgende i opslaget, som tilsyneladende vedrører episoden: ”Det er ikke noget med at spille racisme kortet eller hvad folk nu vil gøre det til. Problemet er jeg har været mange gange inde på der sted vi skulle ind. Jeg havde selv forestået stedet, fordi jeg elsker at komme der ind. Men der var nogle ”nye” dørmænd som synes der var for mange mennesker på stedet, så vi ventede selvfølgelig men efterhånden kunne vi godt se at andre kom ind og vi ikke gjorde. Dørmændene var ikke fra Danmark så det racisme kortet kan ikke bruges her. Vi skulle bare have en god aften i byen. :)” Klagen er modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 15. august 2015. Sagen er behandlet sammen med en klage fra klagers kusine, jf. sag nr. 2015-6811-33952. Parternes bemærkninger Klager har gjort gældende, at den indklagede natklub ved episoden har forskelsbehandlet ham på grund af hans hudfarve. Han ønsker sig tilkendt en godtgørelse. Klager har anført, at han havde en rigtig træls oplevelse den pågældende nat, da han sammen med sin ven ønskede at komme ind på den indklagede natklub, hvor hans kusine allerede opholdt sig. Klager fik ikke nogen nærmere forklaring på, hvorfor han og hans ven ikke måtte komme ind på stedet. Andre personer blev lukket ind på natklubben, men han og hans ven måtte vente udenfor. Klager er af den opfattelse, at afvisningen af ham alene skyldes hans hudfarve. Indklagede har gjort gældende, at klager ikke er blevet forskelsbehandlet på grund af sin hudfarve. Klager har ikke påvist faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at han er blevet udsat for direkte eller indirekte forskelsbehandling. Det fremgår af overvågningsvideoen, at klager blot blev bedt om at vente udenfor, indtil der var plads på natklubben. Hvis klager og hans ven var blevet afvist, ville de i stedet været blevet bedt om helt at forlade stedet. Omkring to minutter senere eskalerede situationen, da klagers ophidsede kusine kom ud fra natklubben. Først herefter blev klager afvist sammen med sin ven og kusine. Foran natklubbens indgang er der et overdækket oplyst opholdsområde. I løbet af aftenen og natten opholder der sig løbende typisk 10-15 gæster i opholdsområdet, hvor de venter på deres venner, ryger cigaretter og hygger sig. Som det fremgår af overvågningsvideoen, er trafikken ind og ud af indgangen stor. Det kræver sin dørmand både at holde øje med antallet af gæster på stedet, de ventende gæster uden for og tidligere gæster, der skal have lov til at komme ind igen uden om en eventuel kø. I de få minutter, der gik, fra klager og hans ven ankom til stedet, og indtil klagers kusine kom ud inde fra natklubben, kom der seks personer ind, som alle havde været inde på natklubben tidligere. Heraf var en af anden etnisk baggrund end dansk. I samme tidsrum forlod 12 personer natklubben, hvoraf en også var af anden etnisk baggrund end dansk. Som det fremgår af overvågningsvideoen, havde dørmændene øjenkontakt med alle dem, der blev lukket ind på natklubben i dette tidsrum. Selvom 12 gæster forlod stedet, åbnes der ikke automatisk op for nye gæster. Størstedelen af de 12 personer stillede sig op uden for natklubben for at hygge. Tre personer gik over til naboværtshuset, og nogle gik videre. Natklubben må højst have 150 gæster ad gangen, og dørmændene afgør selv, hvornår de vil lukke de næste gæster ind. Klager og hans ven ville være blevet lukket ind kort efter, hvis de havde haft lidt mere tålmodighed. Alle 12 gæster gik ikke ud, lige da klager og hans ven ankom. Hvis det havde været tilfældet, ville de være blevet lukket ind hurtigere. I tidsrummet fra klagers kusine kom ud fra natklubben og frem til, at klager og hans ven sammen med kusinen blev bedt om at forlade stedet, var der stort set lige så mange gæster, som forlod stedet, som gæster der blev lukket ind. Det er korrekt, at nogle af gæsterne på overvågningsvideoen havde overtøj på. Imidlertid har omkring halvdelen af natklubbens gæster overtøj på hele tiden, da dette er en del af den mode, mange af gæsterne følger. Hvis Ligebehandlingsnævnet vurderer, at klager har påvist faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at der er udøvet forskelsbehandling, har indklagede subsidiært gjort gældende, at det på grundlag af videooptagelsen, dørmændenes forklaring og klagers opslag på et dagblads Facebookside er bevist, at ligestillingsprincippet ikke er krænket. Dørmændene bad indledningsvis klager om at vente udenfor, og den efterfølgende afvisning af klager skete alene som følge af optrinnet med hans kusine. Begge dele var således sagligt begrundet i ønsket om dels at overholde brandmyndighedernes krav og dels at bevare god ro og orden på natklubben. Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion Det fremgår af lov om etnisk ligebehandling, at ingen må udsætte en anden person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af vedkommendes race eller etniske oprindelse. Det er udtryk for direkte forskelsbehandling at nægte en person adgang til en natklub på grund af vedkommendes race. Det gælder også, hvis personen bliver afvist ved indgangen med en anden begrundelse, mens årsagen til afvisningen i virkeligheden er den pågældendes hudfarve. Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at princippet om ligebehandling ikke er blevet krænket. Klager har oplyst, at han blev nægtet adgang til natklubben på grund af sin hudfarve. Klager er adopteret fra Colombia. Indklagede har heroverfor oplyst, at klager ikke blev nægtet adgang til stedet, men at han sammen med sin ven blev bedt om at vente udenfor, fordi der ikke aktuelt var plads til flere gæster på natklubben. Ifølge indklagede ville klager og hans ven være blevet lukket ind på stedet, så snart dørmændene vurderede, at der var plads til flere gæster. Klager blev imidlertid efterfølgende nægtet adgang til stedet som følge af episoden mellem klagers kusine og dørmændene. Det fremgår af overvågningsvideoen fra stedet, at der var adskillige gæster, der forlod natklubben, ligesom et større antal andre gæster blev lukket ind i det tidsrum, hvor klager og hans ven ventede på at blive lukket ind på stedet. Bortset fra en gæst, der medbragte drikkevarer til stedet, var der ikke andre gæster end klager og hans ven, der blev nægtet adgang. Det kan imidlertid ikke på baggrund af overvågningsvideoen med tilstrækkelig sikkerhed fastslås, hvad baggrunden for afvisningen af klager var. Spørgsmålet om, hvorvidt klager blev nægtet adgang til natklubben på grund af sin hudfarve, kan herefter kun afklares ved bevisførelse i form af mundtlige parts- og vidneforklaringer. Nævnet kan derfor ikke behandle klagen. <2015-6811-38596>

Versioner

1. 2017-03-22