Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2017/9287@2017-03-22/da

Indhold

1. Indledning

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om etnisk oprindelse, hudfarve og race - religion og tro - kommuner - sagsbehandling - parts- og vidneforklaringer - ej medhold

J.nr. 2016-6811-22983 En kvinde med anden etnisk oprindelse end dansk mente sig forskelsbehandlet under et møde med en kommunal jobkonsulent. Kvinden klagede også over kommunens efterfølgende behandling af hendes klage over mødet. Kvinden og kommunen havde forskellige opfattelser af, hvordan mødet var forløbet. Denne del af klagen kunne derfor ikke behandles af Ligebehandlingsnævnet, men må ske ved domstolene, hvor der kan finde parts- og vidneforklaringer sted. Der var ikke forhold, der tydede på, at kvindens etniske oprindelse havde betydning for den efterfølgende behandling af klagen over mødet. Der var ikke noget i korrespondancen eller i sagen i øvrigt, der relaterede sig til kvindens etniske oprindelse. Kvinden fik derfor ikke medhold i denne del af klagen.

Klagen drejer sig om påstået forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse i forbindelse med klagers møde med en kommunal jobkonsulent og indklagedes efterfølgende behandling af en klage over mødet. Ligebehandlingsnævnets afgørelse Ligebehandlingsnævnet kan ikke behandle klagen over mødet med jobkonsulenten, da en afgørelse af, om klager under mødet blev forskelsbehandlet på grund af sin etniske oprindelse, kræver bevisførelse i form af mundtlige partsog vidneforklaringer. Indklagede har ikke handlet i strid med lov om etnisk ligebehandling i forbindelse med den efterfølgende behandling af klagen over mødet. Sagsfremstilling Klager, der har en anden etnisk oprindelse end dansk, indbragte den 9. maj 2016 en klage til Ligebehandlingsnævnet over et møde med en kommunal jobkonsulent og kommunens efterfølgende behandling af hendes klage over mødet. Ved brev af 13. marts 2015 til teamlederen hos indklagede klagede klager over diskrimination/chikane/racistisk behandling fra en jobkonsulent hos indklagede. Det fremgår blandt andet heraf, at klager den 12. januar 2015 havde et møde med en navngiven jobkonsulent. I brevet gengav klager nogle udsagn fremsat af jobkonsulenten under mødet, som relaterede sig til klagers etniske oprindelse, hendes religion og til hendes kompetencer i forhold til at skrive på dansk. Klager blev endvidere spurgt om, hvorvidt hun går med tørklæde, og hun blev vejledt til at oplyse i sin jobansøgning eller til samtaler, om hun går med tørklæde og om, hvorvidt der skal tages hensyn til mad i kantinen. Det var klagers opfattelse, at hun ved at nævne disse forhold selv ville lægge op til at blive fravalgt, idet arbejdspladserne må tænke, at hun er selvoptaget og lægger vægt på forskellighed og dermed ikke passer helt ind. Jobkonsulenten opfordrede klager til, at en person med etnisk dansk oprindelse skulle gennemgå hendes CV, så det var skrevet på perfekt dansk. Klager oplyste i brevet til teamlederen, at hun var meget påvirket af samtalen. Hun satte spørgsmålstegn ved, hvorfor hun skal bruge energi, kræfter og tid på at søge arbejde, når hun alligevel ikke er god nok og ikke vil blive accepteret. Klager spurgte retorisk, om hun virkelig skulle ændre sit navn, blege sin hud og smide sit tørklæde for at assimilere med etniske danskere, før der er jobmuligheder. Hun undrede sig tillige over, om hun uanset sine kvalifikationer bliver ved med at være anderledes, og hvorfor hendes ansøgninger skal skrives på andre måder end etnisk danskeres ansøgninger, hvormed ansøgningerne bliver særbehandlet af virksomhederne. Jobkonsulenten skal hjælpe og motivere borgerne ud på arbejdsmarkedet og ikke demotivere. Teamlederen hos indklagede besvarede ved brev af 26. marts 2016 brevet fra klager. Teamlederen beklagede indledningsvist, at klager havde haft den beskrevne oplevelse. Alle ansatte i kommunen arbejder altid for at få den bedst mulige kommunikation med borgerne, og alle borgere, der er i dialog med kommunen, bliver behandlet uden skelen til etnisk oprindelse, køn, alder eller trosretning. Teamlederen havde talt med den pågældende jobkonsulent om klagers oplevelse. Jobkonsulenten kunne ikke genkende beskrivelsen af forløbet. Hun huskede, at samtalen handlede om klagers CV, og om hvor meget der skulle oversættes fra engelsk til dansk, samt fordele og ulemper herved. De talte endvidere om klagers muligheder som nyuddannet, og at klager med fordel kunne benytte sig af praktikker for at få fodfæste på arbejdsmarkedet. Derudover talte de om klagers plan for at komme i arbejde og de muligheder, der er herfor i Danmark og i udlandet. Jobkonsulentens intention med samtalen var at forsøge at støtte klager i at komme i arbejde hurtigst muligt. Hun beklagede, hvis dialogen havde den modsatte effekt. På baggrund af en telefonsamtale med klager oplyste en borgerrådgiver hos indklagede den 18. april 2016 ved mail klager om mulighederne for at klage over sagsbehandlingen til lederen af afdelingen eller til borgmesteren. Klager blev gjort opmærksom på, at i og med at samtalen på dette tidspunkt lå omkring et år tilbage i tiden og har udgangspunkt i en dialog mellem klager og en medarbejder, ville det være vanskeligt at få klarlagt forløbet nærmere. Borgerrådgiveren kunne som hovedregel ikke tage sager op om forhold, som lå mere end tre måneder tilbage. Klager besvarede mailen den 2. maj 2016, hvori hun anførte, at sagen fra indklagedes side bevidst var gjort et år gammel. Klager havde lagt telefonbeskeder til både teamlederen, teamlederens chef samt vagten hos indklagede. Hertil oplyste borgerrådgiveren, at han ikke havde mulighed for at foretage sig videre i sagen, da sagen på dette tidspunkt lå omkring et år tilbage i tiden. Det ville herudover være vanskeligt at afdække et forløb med telefonbeskeder med mere. Parternes bemærkninger Klager gør gældende, at hun har været udsat for forskelsbehandling på grund af sin etniske oprindelse. Klager føler sig til grin. Hun blev ikke taget seriøst. Jobkonsulenten var provokerende over for hende, idet jobkonsulenten gjorde en stor indsats for, at klager skulle føle sig forskellig i forhold til etniske danskere. Jobkonsulenten fik klager til at føle, at hun ikke er dansk nok. Der gik halvanden måned, før indklagede besvarede klagen med, at jobkonsulenten ikke kunne huske samtalen som beskrevet i klagen men kun, at der blev snakket om klagers CV og jobmuligheder. Fordi jobkonsulenten benægter episoden, fremstilles klager som en person, der slet ikke forstår dansk. Indklagede har overvågningskameraer i lokalerne, og klager har under sagens behandling opfordret indklagede til at sende optagelserne af mødet. Det er korrekt som oplyst af indklagede, at klager ikke kunne åbne indklagedes svar af 27. marts 2015. Indklagede sendte det derfor igen den 9. april 2015, efter at klager havde skrevet, ringet og lagt beskeder flere gange. Brevet af 26. marts 2015 fra indklagede indeholder ingen information om muligheder for at anke, frist herfor, om det videre forløb med videre. Brevet viser, hvor useriøs teamlederen hos indklagede var angående denne sag. Den 12. maj 2015 klagede klager skriftligt overfor indklagede. Hun havde på tidspunktet for indbringelse af klagen for Ligebehandlingsnævnet ikke modtaget svar herpå. Det samme forløb med forgæves opkald og telefonbeskeder gentog sig, idet klager ringede flere gange til indklagede og spurgte efter teamlederen. Klager fik at vide, at teamlederen sad i møde, og at hun ville ringe tilbage, når mødet var afsluttet. Klager lagde flere telefonbeskeder til teamlederen og teamlederens chef. Ved en telefonsamtale med en borgerrådgiver den 14. april 2016 fik klager oplyst, at teamlederen ikke havde modtaget mailen af 12. maj 2015 til trods for, at den var sendt via e-boks. Et brev kan imidlertid ikke forsvinde, som når der bliver sendt med fysisk post. E-boks har en database, hvor alt kan findes, og intet bliver slettet. Med hensyn til telefonbeskederne oplyste borgerrådgiveren, at det ikke var muligt at hente dem så langt tilbage i tiden. Klager afleverede sin klage en måned efter, at hun var færdig med forløbet. Hun har kæmpet et helt år med at få et svar fra indklagede. Indklagede afviste bevidst at kontakte klager fra marts 2015 til maj 2016, hvor klager indbragte sagen for Ligebehandlingsnævnet. Det må være indklagedes intention, at sagen blev gjort et år gammel, idet det er en tung sag at bære for indklagede, der kan have betydning for indklagedes ry samt koste jobkonsulenten sit job. Når sagen ikke er afsluttet, kommer klager ubevidst til at give jobkonsulenten ret i udtalelserne om, at klager ikke har nogen muligheder i Danmark. Forløbet viser, at indklagedes jobkonsulenter kan behandle borgerne som de vil, hvorefter ledelsen dækker over dem. Indklagede beklager klagers oplevelse af forløbet. I forhold til den oprindelige klage fra den 13. marts 2015 har indklagede ikke yderligere bemærkninger og fastholder indholdet af svaret den 26. marts 2015. Indklagede beklager, at klager har haft den beskrevne oplevelse, og indklagede er overbevist om, at det ikke var jobkonsulentens hensigt at give klager en ubehagelig oplevelse. Det er ikke korrekt, at der gik halvanden måned, før indklagede svarede klager. Svaret blev afsendt den 27. marts 2015. Klager henvendte sig den 30. marts 2015 og oplyste, at hun ikke kunne se noget bilag til svarbrevet. Derefter blev svaret genfremsendt den 9. april 2015. Indklagede beklager, at der efter besvarelsen af klagen ikke har været den nødvendige kommunikation, så klager kunne få råd og vejledning i forhold til sine muligheder. I forhold til videoovervågning blev der den 5. juli 2016 opsat overvågningskameraer på udearealerne. Der har ikke på noget tidspunkt været videoovervågning i undervisningsrummene. Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse. Det fremgår af lov om etnisk ligebehandling, at ingen må udsætte en anden person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af vedkommendes eller tredjemands race eller etniske oprindelse. Møde i 2015 Der er for nævnet tvivl om forløbet og indholdet af mødet den 12. januar 2015 mellem klager og jobkonsulenten. Ligebehandlingsnævnet vurderer derfor, at det er nødvendigt med mundtlige partsog vidneforklaringer for at afklare, om klager under mødet blev udsat for forskelsbehandling. En sådan bevisførelse kan ikke ske ved nævnet, men må ske ved domstolene. Nævnet kan derfor ikke behandle denne del af klagen. Klagen over mødet Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der udøves direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket. Indklagede besvarede efter det oplyste ikke en række af klagers telefoniske henvendelser og klagers brev af 12. maj 2015. Indklagede har oplyst, at de ikke har modtaget et brev fra klager af 12. maj 2015. Nævnet vurderer, at klager ikke har påvist faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at hun i forbindelse med den efterfølgende behandling af klagen over mødet den 12. januar 2015 har været udsat for forskelsbehandling på grund af sin etniske oprindelse. Nævnet har lagt vægt på, at der ikke er beskrevet forhold, der tyder på, at klagers etniske oprindelse har haft betydning for behandlingen af klagen over jobkonsulenten. Der er således ikke noget i korrespondancen eller i sagen i øvrigt, der relaterer sig til klagers etniske oprindelse. Der er derfor ikke noget, der tyder på, at indklagede skulle have udsat klager for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af sin etniske oprindelse. Klager får derfor ikke medhold i denne del af klagen. <2016-6811-22983>

Versioner

1. 2017-03-22