Gelex

Pressenævnets kendelse i sag nr. 17-70-01108

GældendeVersion 2017-03-24
Karakter A

udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2017/9303@2017-03-24/da

Indhold
  1. Indledning

Pressenævnets kendelse i sag nr. 17-70-01108

Klage over Villabyernes billedbrug behandles ikke En person klagede over, at to tilfældige personer af anden etnisk herkomst var indsat til et kritisk læserbrev om au pair-piger. Klager var ikke selv omtalt eller afbildet i artiklen og var derfor ikke klageberettiget. Klagen blev derfor afvist uden nærmere behandling. Pressenævnets formand, Hanne Schmidt, udtaler : [Klager] har klaget over et billede til et læserbrev. Han er ikke selv omtalt i læserbrevet eller afbilledet i forbindelse hermed. Det er en betingelse for at klage til Pressenævnet, at klageren har retlig interesse i det forhold, der klages over. Det indebærer, at man som person, virksomhed, organisation eller lignende skal være omtalt, afbildet eller på anden måde identificeret i mediet. Det er ikke tilstrækkeligt blot at have interesse i det emne, der er behandlet. Da [Klager] ikke selv er afbildet eller omtalt i læserbrevet, har han ikke en sådan retlig interesse, at der er grundlag for at behandle hans klage. Klagen afvises herefter uden nærmere behandling, jf. medieansvarsloven § 43, stk. 2, nr. 2.

[Klager] har klaget til Pressenævnet over et billede indsat til læserbrevet ”Det I ikke ser, ser vi andre som hundeejere” bragt i ugeavisen Villabyerne den 28. februar 2017, idet han mener, at god presseskik er tilsidesat. [Klager] har klaget over, at Villabyerne indsatte et billede af to tilfældige au pair-piger til debatindlægget. Af læserbrevet ”Det I ikke ser, ser vi andre som hundeejere” fremgår blandt andet: ”[…] Desværre møder jeg ofte hunde, der bliver luftet af au pair piger, det vil sige unge kvinder, der bliver sat til at lufte husstandens hund som et led i deres husarbejde, og dette er ikke altid et kønt syn at være vidne til. Hundene bliver trukket rundt, revet i, hvis de ikke makker ret. […] Til det påklagede læserbrev var indsat et billede af to identificerbare kvinder af asiatisk herkomst. De går med en barnevogn. Af billedteksten fremgår følgende: ”Vor læser er ikke imponeret over au pair-pigernes evner i hundeluftning og stiller spørgsmålet: bliver børnene passet på samme måde? Au pair-pigerne på billedet har intet med læserbrevet at gøre. Polfoto: [Fotografens navn]. ” [Klager] har til støtte for klagen til Pressenævnet blandt andet anført, at au pair-pigerne uretmæssigt kædes sammen med beskyldningerne i læserbrevet. Ifølge [Klager] har redaktøren for Villabyerne oplyst, at pigerne ikke har givet deres samtykke til offentliggørelsen. Pressenævnets formand, Hanne Schmidt, udtaler : [Klager] har klaget over et billede til et læserbrev. Han er ikke selv omtalt i læserbrevet eller afbilledet i forbindelse hermed. Det er en betingelse for at klage til Pressenævnet, at klageren har retlig interesse i det forhold, der klages over. Det indebærer, at man som person, virksomhed, organisation eller lignende skal være omtalt, afbildet eller på anden måde identificeret i mediet. Det er ikke tilstrækkeligt blot at have interesse i det emne, der er behandlet. ¬¬Da [Klager] ikke selv er afbildet eller omtalt i læserbrevet, har han ikke en sådan retlig interesse, at der er grundlag for at behandle hans klage. Klagen afvises herefter uden nærmere behandling, jf. medieansvarsloven § 43, stk. 2, nr. 2. Afgjort den 23. marts 2017

Versioner

  1. 2017-03-24