Pressenævnets kendelse i sag nr. 17-70-01120
Karakter A
udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2017/9308@2017-03-30/da
Indhold
Pressenævnets kendelse i sag nr. 17-70-01120
Klage over DRs omtale af internetsvindel behandles ikke Ejeren af en internetvirksomhed klagede over DRs omtale af forholdsregler mod internetsvindel, herunder et sikkerhedssystem fra Nets. Hverken ejeren eller hans virksomhed var omtalt i artiklerne og var derfor ikke klageberettiget. Pressenævnet afviste derfor at behandle klagen. Pressenævnets formand, Hanne Schmidt, udtaler Hverken [Klager] eller hans virksomhed er nævnt eller afbilledet i de to artikler, der klages over. Det er en betingelse for at klage til Pressenævnet, at klageren har retlig interesse i det forhold, der klages over. Det indebærer, at man som person, virksomhed, organisation eller lignende skal være omtalt, afbilledet eller på anden måde identificeret i mediet. Det er ikke tilstrækkeligt blot at have interesse i det emne, der er behandlet. Da hverken [Klager] eller hans virksomhed er omtalt eller afbilledet i artiklen, har [Klager] ikke en sådan direkte, væsentlig og individuel interesse, at han kan anses for klageberettiget. Der er derfor ikke grundlag for at behandle klagen. Klagen afvises derfor uden nærmere behandling, jf. medieansvarsloven § 43, stk. 2, nr. 2.
[Klager] har klaget til Pressenævnet over artiklerne ”Gode råd: Sådan handler du sikkert på nettet” og ”Kunstig intelligens og sms-koder skal gøre livet surt for Dankort-svindlere” bragt af DR den 6. marts 2017 på dr.dk, idet han mener, at god presseskik er tilsidesat. [Klager] har en internetbaseret virksomhed, der benytter QuickPay som betalingssystem. Artiklerne vedrører forholdsregler mod internetsvindel. Af artiklen ”Kunstig intelligens og sms-koder skal gøre livet surt for Dankort-svindlere” fremgår blandt andet følgende: ”Selskabet [Nets] vil blandt andet øge sikkerheden på nethandel ved at lancere et nyt sikkerhedssystem, som betyder, at man får tilsendt en kode på sms, som man skal bruge, hvis man handler for over 450 kroner. Det er et initiativ, som kommunikationschef hos Foreningen for Dansk Internethandel Henrik Theil byder velkommen. - Dels sikrer det, at kunderne ikke bliver skræmt væk, fordi det ikke er for besværligt, og dels sikrer det, at netbutikkerne får deres penge, siger han. Robotangreb kan stoppes Dankortsvindlerne nyeste våben er robotangreb, hvor man hæver mange små beløb på et enkelt Dankort via en computer. Men et nyt program, der benytter sig af kunstig intelligens, vil konstant overvåge alle dankorttransaktioner for at gøre livet surt for svindlerne. - Vores systemer analyserer alle transaktioner, der går igennem Nets, og hvis systemet ser nogle mærkelige tendenser, så standses transaktionen, inden den går igennem, forklarer Jeppe Juul Andersen, der er ansvarlig for Dankort i Nets. Sms-sikkerhedssystemet ’Dankort Secured by Nets’ er allerede trådt i kraft. Hvis du ønsker at handle for over 450 kroner på dit Dankort, skal du sikre dig, at din bank har dit mobilnummer. Det kan du gøre i din netbank, på dankort.dk eller ved at ringe til din bank. ” [Klager] klagede den 9. marts 2017 til DR, der den 20. marts 2017 afviste klagen. Klagen er modtaget i Pressenævnet den 20. marts 2017. [Klager] er ikke selv omtalt eller afbilledet i artiklen, men har til støtte for klagen anført, at han har retlig interesse i at få klagen behandlet, da han selv driver en internetvirksomhed. Ifølge klager fremstiller DR det således, at det nye sikkerhedssystem fra Nets allerede er rullet ud og netbutikker, der ikke benytter sig af det, derfor er usikre og bør undgås. [Klager] har henvist til udsagnet ” Sms-sikkerhedssystemet ’Dankort Secured by Nets’ er allerede trådt i kraft. ” Sikkerhedssystemet er imidlertid ikke implementeret hos alle betalingsgateways. Det drejer sig for eksempel om QuickPay, der stadigvæk venter på godkendelse hos Nets. Klagers virksomhed benytter QuickPay. På baggrund af DRs artikler risikerer hans internetvirksomhed at miste omsætning. På denne baggrund finder [Klager], at han har en aktuel og direkte interesse i artiklernes indhold. Pressenævnets formand, Hanne Schmidt, udtaler Hverken [Klager] eller hans virksomhed er nævnt eller afbilledet i de to artikler, der klages over. Det er en betingelse for at klage til Pressenævnet, at klageren har retlig interesse i det forhold, der klages over. Det indebærer, at man som person, virksomhed, organisation eller lignende skal være omtalt, afbilledet eller på anden måde identificeret i mediet. Det er ikke tilstrækkeligt blot at have interesse i det emne, der er behandlet. Da hverken [Klager] eller hans virksomhed er omtalt eller afbilledet i artiklen, har [Klager] ikke en sådan direkte, væsentlig og individuel interesse, at han kan anses for klageberettiget. Der er derfor ikke grundlag for at behandle klagen. Klagen afvises derfor uden nærmere behandling, jf. medieansvarsloven § 43, stk. 2, nr. 2. Afgjort den 27. marts 2017