Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2017/9330@2017-04-05/da

Indhold

1. Indledning

Pressenævnets kendelse i sag nr. 17-70-01091

En offentlig kendt person får ikke slettet omtale af syv år gammel bøde En kvinde klagede over, at en række medier ikke ville slette en række artikler fra 2010 – 2013. Artiklerne omtalte alle en straffesag tilbage i 2010, hvor kvinden var blevet idømt en bøde på 20.000 kroner for at have købt kokain til eget forbrug. Pressenævnet har ikke fundet grundlag for at kritisere medierne for ikke at slette eller anonymisere artiklerne. Nævnet har ved vurderingen navnlig lagt vægt på, at kvinden selv udtalte sig offentligt om dommen i 2010, at hun også herefter har optrådt i medierne, og at hun må anses for at være en offentlig kendt person. Det bemærkes, at BT og dagbladet Børsen selv valgte at henholdsvis afindeksere og anonymisere nogle artikler. Pressenævnets begrundelse og afgørelse : God presseskik [Klager] har klaget over, at Politiken har afvist at slette 18 artikler, der beskriver hændelser før og efter Københavns Byrets dom af 4. februar 2010 i sagen, Anklagemyndigheden mod [Klager]. I fem af artiklerne er klager omtalt ved navn. Generelt Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at meddelelser, som er offentliggjort i digitale medier, ofte vil være tilgængelige længe efter, at de er publiceret. Efter anmodning til mediet kan tilgængeligheden af sådanne tidligere offentliggjorte, følsomme eller private oplysninger hindres, i det omfang det er muligt og skønnes rimeligt, jf. punkt B. 8. Medier kan afindeksere , dvs. ændre instruksen til søgemaskiner, så søgemaskiner ophører med at henvise til artiklen, anonymisere , dvs. ændre i artikelteksten så eksempelvis et personnavn anonymiseres, eller helt afpublicere en artikel, dvs. fjerne artiklen fra hjemmesiden. Det er nævnets opfattelse, at anvendelse af B. 8 i de vejledende regler og muligheden for at meddele et medie kritik for ikke at imødekomme en anmodning om afindeksering, anonymisering eller afpublicering som udgangspunkt kun bør anvendes, når der er tale om oplysninger, som er særligt belastende for den person, der er omtalt. Den konkrete sag [Klager] blev ved Københavns Byrets dom af 4. februar 2010 idømt en bøde på 20.000 kroner for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer. På baggrund af parternes oplysninger lægger Pressenævnet til grund, at [Klager] i forlængelse af dommen i 2010 selv udtalte sig offentligt om bøden på DR1 i nyhedsmagasinet ”21 Søndag” den 21. februar 2010. I magasinet Psykologi nr. 8 i november 2010 udtalte hun sig om at have indtaget kokain og om andre private forhold i artiklen ”Jeg har været velsignet af modgang”. Efter det oplyste har hun ikke siden 2010 udtalt sig offentligt om dommen, men optrådt offentligt i andre sammenhænge. På den ene side har [Klager] tidligere deltaget i offentlige begivenheder og været offentligt omtalt i forbindelse hermed. Endvidere har hun udtalt sig som beskrevet i nyhedsmagasinet ”21 Søndag” og i artiklen i magasinet Psykologi. Hun må derfor tåle en mere nærgående omtale i relation til forhold, som hun i offentligheden er kendt for, og herunder i forbindelse med oplysninger, som hun har givet til offentligheden. Herudover har hun haft en række bestyrelsesposter og arbejder i dag som advokat. På den anden side vedrører artiklerne et strafbart forhold og klagers øvrige private forhold, og dermed oplysninger, der er følsomme. Lovovertrædelsen er endvidere uden forbindelse til hendes erhvervsmæssige virke og af forholdsvis beskeden karakter. Efter en samlet afvejning af disse forhold finder nævnet, at der i de påklagede artikler ikke er tale om oplysninger af en sådan belastende karakter, at det skønnes rimeligt at hindre tilgængeligheden. Nævnet har navnlig lagt vægt på, at klager dengang selv udtalte sig om dommen offentligt, og at hun i øvrigt også herefter har optrådt i medierne og må anses for en offentlig kendt person. Pressenævnet udtaler derfor ikke kritik af Politiken for ikke at imødekomme anmodningen om at slette eller afindeksere de 18 artikler, ligesom nævnet ikke finder grundlag for at kritisere Politiken for ikke at anonymisere de fem artikler, hvor klagers navn fremgår.

[Klager] har ved advokat Brian Werner Larsen klaget til Pressenævnet, idet hun mener, Politiken har tilsidesat god presseskik ved at afvise at afpublicere, anonymisere eller afindeksere 18 artikler om hende, som blev bragt på politiken.dk i perioden fra den 31. juli 2009 til den 25. december 2010. Artiklerne vedrører en straffesag, hvor [Klager] ved Københavns Byrets dom af 4. februar 2010 blev idømt en bøde på 20.000 kr. for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer. [Klager] har anført, at artiklerne ikke længere har nyhedsværdi og offentlig interesse. Artiklerne er til skade for hende personligt. Sagen er behandlet sammen med sagerne nr. 17-70-01072, [Klager] mod SE og HØR, nr. 17-70-01089, [Klager] mod Jyllands-Posten, nr. 17-70-01090, [Klager] mod JydskeVestkysten, nr. 17-70-01092, [Klager] mod Avisen.dk, nr. 17-70-01093, [Klager] mod Ekstra Bladet, nr. 17-70-01094, [Klager] mod Villabyerne/Gentofte Lokalavis, nr. 17-70-01095, [Klager] mod BT, nr. 17-70-01096, [Klager] mod Dagbladet Børsen, nr. 17-70-01098, [Klager] mod TV 2, og nr. 17-70-01119, [Klager] mod Berlingske, der alle berører spørgsmålet om sletning af ældre artikler. 1 Sagsfremstilling [Klager] har klaget over 18 artikler, som blev bragt på politiken.dk i perioden juli 2009 - december 2010. Klager er ikke navngivet i de 13 første artikler, men beskrives her som ”jetsetteren”, ”jetsetkvinden”, ”jetset-dronningen” eller ”overklassekvinden”. De 18 artikler er tilgængelige på politiken.dk. Klagen angår følgende artikler: Artiklen ”Millionærdatter anholdt i narkosag” af 31. juli 2009. Artiklen refererer oplysninger fra ekstrabladet.dk. Af artiklen fremgår det, at en kendt erhvervskvinde er blevet anholdt i en sag om 140 gram narkotika. I den oprindelige udgave af artiklen på politiken.dk fremgik klagers navn, men da [Klager] fik nedlagt navneforbud under retssagen, blev navnet fjernet og er ikke efterfølgende sat ind i artiklen igen. Artiklen ”Narkosigtet jetsetter er løsladt” af 31. juli 2009. Artiklen referer grundlovsforhøret i sagen, herunder at retten ikke fandt grundlag for at fængsle [Klager]. Der blev nedlagt navneforbud i sagen, men ikke referatforbud (medierne kunne derved fortsat omtale sagen, men det skulle ske uden at identificere [Klager]). Artiklen ”Stadig tys-tys om narkosigtet jetsetter” af 24. august 2009. Det oplyses i artiklen, at Østre Landsret samme dag stadfæstede det af byretten nedlagte navneforbud. Artiklen ”Jetsetkvinde tiltalt som narkokurer” af 26. oktober 2009. I artiklen gennemgås sagens anklageskrift. Ifølge artiklen var [Klager] tiltalt for på forskellige tidspunkter at have modtaget ikke under 140 gram kokain med henblik på videreoverdragelse. Artiklen ”2009 var den unævnelige jetsetkvindes år” af 30. december 2009. Det oplyses i artiklen, at artiklen ”Millionærdatter anholdt i narkosag” var den mest læste indlandshistorie i 2009 på politiken.dk med 52.550 sidevisninger. Artiklen ”Jetset-kvinde på anklagebænken i narkosag” af 28. januar 2010. Artiklen er en optakt til retssagen, anklagemyndigheden mod [Klager], som blev indledt samme dag. Artiklen ”Overklassekvinde havde tæt kontakt til pushere” af 28. januar 2010. I artiklen gengives oplysninger fra retsmødet samme dag. Artiklerne ”Mobiloplysninger belaster jetset-kvinde” og ”Jetsetkvinde slipper for belastende vidne” af 29. januar 2010. Artiklerne beskriver et retsmøde. Artiklen ”Læserne ved godt, hvem jetsetkvinden er” af 4. februar 2010. Det oplyses i artiklen, at otte ud af ti læsere ved en afstemning på politiken.dk havde svaret, at de godt vidste, hvem ”jetsetkvinden” var. Artiklen refererer til det navneforbud, der var nedlagt i sagen. Artiklerne ”Politiken.dks livedækning fra retten” , ”Jetsetkvinde idømt kokainbøde” og ”Anklager tilfreds med narkodom” af 4. februar 2010 refererer det sidste retsmøde i sagen, herunder domsafsigelsen. Artiklerne ”Dom mod jetsetkvinden står fast”, ”Derfor bringer Politiken navnet på jetsetkvinden” og ” ”Anklager: Anke af kokainbøde giver jo ingen mening” af 19. februar 2010. I artiklerne oplyses, at fristen for at anke Københavns Byrets dom af 4. februar 2010 var udløbet. Da hverken anklagemyndigheden eller [Klager] havde anket dommen, var dommen endelig. Det nedlagte navneforbud blev samtidig ophævet. I et andet medie, på DR1, deltog klager i nyhedsmagasinet ”21 Søndag” den 21. februar 2010 i et tv-interview, hvor hun udtalte sig om retssagen. Artiklen ”[Klager]-pusher får otte års fængsel” af 4. juni 2010. Artiklen omtaler en dom over en pusher. I november 2010 udtalte [Klager] sig i magasinet Psykologi nr. 8/2010 i artiklen ”Jeg har været velsignet af modgang” . Af artiklen fremgår bl.a. følgende: ”[…] - Men selve ”sagen”… den vil jeg ikke kommentere. Og det må du gerne skrive. […] - Ja, jeg har prøvet at tage kokain og ryge joints, hvem har ikke det? Og jeg er ikke spor flov over det. For hvis jeg var, ville jeg aldrig have gjort det. […]” I artiklen ”Læsernes dom: Tør øjnene, Rigmor” af 25. december 2010. Det oplyses i artiklen, at [Klager] i en læserafstemning på politiken.dk blev udnævnt til ”Årets tudefjæs”. [Klager] anmodede den 6. februar 2017 Politiken om at afpublicere, anonymisere eller afindeksere artiklerne. Politiken afslog anmodningen den 9. februar 2017. Pressenævnet modtog den 16. februar 2017 [Klager]s klage over afslaget. 2 Parternes synspunkter 2.1 [Klager]s synspunkter [Klager] har anført, at de påklagede artikler drejer sig om en gammel bøde fra 2009 på 20.000 kroner. Artiklerne har ingen nyhedsværdi knap otte år efter deres offentliggørelse, ligesom deres indhold ikke er i offentlighedens interesse. [Klager] gav et interview til DR, da sagen endnu var aktuel tilbage i 2010. Hun er ikke længere en offentlig person, men har blot enkelte gange kommenteret på balancen mellem mænd og kvinder i erhvervslivet. [Klager] har videre anført, at artiklerne er til skade for hende personligt såvel som fagligt i hendes virke som advokat. Da det er så længe siden, at artiklerne var aktuelle, er det rimeligt, at tilgængeligheden til de påklagede artikler hindres. Ifølge [Klager] har hun krav på at kunne lægge sagen bag sig og komme videre med sit liv. Hun har betalt den idømte bøde og derved udstået sin straf. [Klager] har henvist til nævnets pressemeddelelse ”Pressenævnets årsberetning for 2013” af 18. juli 2014, hvoraf det fremgår, at ”Sletning kommer især på tale, hvis de offentliggjorte oplysninger er skadelige for dem, de vedrører” . Hun har videre henvist til princippet om ”the right to be forgotten”, jf. EU-domstolens dom af 13. maj 2014 i sagen C-131/12, Google Spain SL og Google Inc. mod Agencia Española de Protección de Datos (AEPD) og Mario Costeja González. [Klager] har anført, at både de erhvervsfaglige medier (dagbladet Børsen), formiddagsaviserne (BT) og ugebladene (BilledBladet) har anerkendt, at artiklerne om klagers bøde fra 2010 ikke længere har nyhedsværdi og imødekommet klagers anmodning. Dagbladet Børsen, BT og BilledBladet har henholdsvis anonymiseret, afindekseret og slettet nogle artikler. 2.2 Politikens synspunkter Politiken har anført, at det efter avisens opfattelse er afgørende for troværdigheden af nyhedsformidling og for tilliden til journalistiske artikler og deres karakter af historisk og komplet materiale, at offentliggjorte artikler ikke fjernes. Politiken sletter derfor ikke artikler, der på offentliggørelsestidspunktet var korrekte, hvorfor avisen har afslået [Klager]s anmodning om at afpublicere de påklagede artikler. Som begrundelse for, hvorfor Politiken endvidere har afslået at anonymisere og afindeksere artiklerne, har avisen anført, at [Klager] både før og efter dommen har været en fremtrædende stemme i den offentlige debat med fokus på hendes person. Politiken har i den forbindelse henvist til, at [Klager] deltog i et tv-interview, der blev bragt i magasinet ”21 Søndag” på DR 1 den 21. februar 2010, hvor hun udtalte sig om retssagen. Interviewet affødte en omfattende offentlig debat, dels om interviewets presseetiske kvalitet, dels fordi [Klager] fremsatte beskyldninger mod en navngiven politimand for at have fremsat trusler og for at have afgivet falsk forklaring for retten. Interviewet medførte en klage over DR ved Pressenævnet, som afsagde kendelse i sagen i september 2010. Politiken har anført, at der også i den sammenhæng er en berettiget offentlig interesse i, at de påklagede artikler ikke afpubliceres, anonymiseres eller afindekseres. I relation til EU-domstolens dom har Politiken anført, at dommen alene slog fast, at udbyderen af en søgemaskine var ansvarlig for sin behandling af personoplysninger på websider, der var offentliggjort at tredjemand. Politiken har henvist til dommens præmis 81, hvoraf følgende fremgår: ”Selv om rettighederne for den berørte person, der er beskyttet ved disse artikler, ganske vist også generelt vejer tungest i forhold til internetbrugernes interesse, kan denne afvejning dog i særlige tilfælde afhænge af den pågældende oplysnings art, og hvor følsom den er for den berørte persons privatliv, samt offentlighedens interesse i at råde over denne oplysning, hvilket bl.a. kan variere, alt efter hvilken rolle denne person har i det offentlige liv. ” 3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse : I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Hanne Schmidt, Inger Bach, Lars Lindskov og Marlene Borst Hansen. God presseskik [Klager] har klaget over, at Politiken har afvist at slette 18 artikler, der beskriver hændelser før og efter Københavns Byrets dom af 4. februar 2010 i sagen, Anklagemyndigheden mod [Klager]. I fem af artiklerne er klager omtalt ved navn. Generelt Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at meddelelser, som er offentliggjort i digitale medier, ofte vil være tilgængelige længe efter, at de er publiceret. Efter anmodning til mediet kan tilgængeligheden af sådanne tidligere offentliggjorte, følsomme eller private oplysninger hindres, i det omfang det er muligt og skønnes rimeligt, jf. punkt B. 8. Medier kan afindeksere , dvs. ændre instruksen til søgemaskiner, så søgemaskiner ophører med at henvise til artiklen, anonymisere , dvs. ændre i artikelteksten så eksempelvis et personnavn anonymiseres, eller helt afpublicere en artikel, dvs. fjerne artiklen fra hjemmesiden. Det er nævnets opfattelse, at anvendelse af B. 8 i de vejledende regler og muligheden for at meddele et medie kritik for ikke at imødekomme en anmodning om afindeksering, anonymisering eller afpublicering som udgangspunkt kun bør anvendes, når der er tale om oplysninger, som er særligt belastende for den person, der er omtalt. Den konkrete sag [Klager] blev ved Københavns Byrets dom af 4. februar 2010 idømt en bøde på 20.000 kroner for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer. På baggrund af parternes oplysninger lægger Pressenævnet til grund, at [Klager] i forlængelse af dommen i 2010 selv udtalte sig offentligt om bøden på DR1 i nyhedsmagasinet ”21 Søndag” den 21. februar 2010. I magasinet Psykologi nr. 8 i november 2010 udtalte hun sig om at have indtaget kokain og om andre private forhold i artiklen ”Jeg har været velsignet af modgang”. Efter det oplyste har hun ikke siden 2010 udtalt sig offentligt om dommen, men optrådt offentligt i andre sammenhænge. På den ene side har [Klager] tidligere deltaget i offentlige begivenheder og været offentligt omtalt i forbindelse hermed. Endvidere har hun udtalt sig som beskrevet i nyhedsmagasinet ”21 Søndag” og i artiklen i magasinet Psykologi. Hun må derfor tåle en mere nærgående omtale i relation til forhold, som hun i offentligheden er kendt for, og herunder i forbindelse med oplysninger, som hun har givet til offentligheden. Herudover har hun haft en række bestyrelsesposter og arbejder i dag som advokat. På den anden side vedrører artiklerne et strafbart forhold og klagers øvrige private forhold, og dermed oplysninger, der er følsomme. Lovovertrædelsen er endvidere uden forbindelse til hendes erhvervsmæssige virke og af forholdsvis beskeden karakter. Efter en samlet afvejning af disse forhold finder nævnet, at der i de påklagede artikler ikke er tale om oplysninger af en sådan belastende karakter, at det skønnes rimeligt at hindre tilgængeligheden. Nævnet har navnlig lagt vægt på, at klager dengang selv udtalte sig om dommen offentligt, og at hun i øvrigt også herefter har optrådt i medierne og må anses for en offentlig kendt person. Pressenævnet udtaler derfor ikke kritik af Politiken for ikke at imødekomme anmodningen om at slette eller afindeksere de 18 artikler, ligesom nævnet ikke finder grundlag for at kritisere Politiken for ikke at anonymisere de fem artikler, hvor klagers navn fremgår. Afgjort den 30. marts 2017

Versioner

1. 2017-04-05