Pressenævnets kendelse i sag nr. 17-70-01098
Karakter A
udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2017/9335@2017-04-05/da
Indhold
Pressenævnets kendelse i sag nr. 17-70-01098
En offentlig kendt person får ikke slettet omtale af syv år gammel bøde En kvinde klagede over, at en række medier ikke ville slette en række artikler fra 2010 – 2013. Artiklerne omtalte alle en straffesag tilbage i 2010, hvor kvinden var blevet idømt en bøde på 20.000 kroner for at have købt kokain til eget forbrug. Pressenævnet har ikke fundet grundlag for at kritisere medierne for ikke at slette eller anonymisere artiklerne. Nævnet har ved vurderingen navnlig lagt vægt på, at kvinden selv udtalte sig offentligt om dommen i 2010, at hun også herefter har optrådt i medierne, og at hun må anses for at være en offentlig kendt person. Det bemærkes, at BT og dagbladet Børsen selv valgte at henholdsvis afindeksere og anonymisere nogle artikler. Pressenævnets begrundelse og afgørelse : God presseskik [Klager] har klaget over, at TV 2 har afvist at slette 12 artikler, der beskriver hændelser før og efter Københavns Byrets dom af 4. februar 2010 i sagen, Anklagemyndigheden mod [Klager]. I syv af artiklerne er klager omtalt ved navn. Generelt Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at meddelelser, som er offentliggjort i digitale medier, ofte vil være tilgængelige længe efter, at de er publiceret. Efter anmodning til mediet kan tilgængeligheden af sådanne tidligere offentliggjorte, følsomme eller private oplysninger hindres, i det omfang det er muligt og skønnes rimeligt, jf. punkt B. 8. Medier kan afindeksere , dvs. ændre instruksen til søgemaskiner, så søgemaskiner ophører med at henvise til artiklen, anonymisere , dvs. ændre i artikelteksten så eksempelvis et personnavn anonymiseres, eller helt afpublicere en artikel, dvs. fjerne artiklen fra hjemmesiden. Det er nævnets opfattelse, at anvendelse af B. 8 i de vejledende regler og muligheden for at meddele et medie kritik for ikke at imødekomme en anmodning om afindeksering, anonymisering eller afpublicering som udgangspunkt kun bør anvendes, når der er tale om oplysninger, som er særligt belastende for den person, der er omtalt. Den konkrete sag [Klager] blev ved Københavns Byrets dom af 4. februar 2010 idømt en bøde på 20.000 kroner for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer. På baggrund af parternes oplysninger lægger Pressenævnet til grund, at [Klager] i forlængelse af dommen i 2010 selv udtalte sig offentligt om bøden på DR1 i nyhedsmagasinet ”21 Søndag” den 21. februar 2010. I magasinet Psykologi nr. 8 i november 2010 udtalte hun sig om at have indtaget kokain og om andre private forhold i artiklen ”Jeg har været velsignet af modgang”. Efter det oplyste har hun ikke siden 2010 udtalt sig offentligt om dommen, men optrådt offentligt i andre sammenhænge. På den ene side har [Klager] tidligere deltaget i offentlige begivenheder og været offentligt omtalt i forbindelse hermed. Endvidere har hun udtalt sig som beskrevet i nyhedsmagasinet ”21 Søndag” og i artiklen i magasinet Psykologi. Hun må derfor tåle en mere nærgående omtale i relation til forhold, som hun i offentligheden er kendt for, og herunder i forbindelse med oplysninger, som hun har givet til offentligheden. Herudover har hun haft en række bestyrelsesposter og arbejder i dag som advokat. På den anden side vedrører artiklerne et strafbart forhold og klagers øvrige private forhold, og dermed oplysninger, der er følsomme. Lovovertrædelsen er endvidere uden forbindelse til hendes erhvervsmæssige virke og af forholdsvis beskeden karakter. Efter en samlet afvejning af disse forhold finder nævnet, at der i de påklagede artikler ikke er tale om oplysninger af en sådan belastende karakter, at det skønnes rimeligt at hindre tilgængeligheden. Nævnet har navnlig lagt vægt på, at klager dengang selv udtalte sig om dommen offentligt, og at hun i øvrigt også herefter har optrådt i medierne og må anses for en offentlig kendt person. Pressenævnet udtaler derfor ikke kritik af TV 2 for ikke at imødekomme anmodningen om at slette eller afindeksere de 12 artikler, ligesom nævnet ikke finder grundlag for at kritisere TV 2 for ikke at anonymisere de syv artikler, hvor klagers navn fremgår.
[Klager] har ved advokat Brian Werner Larsen klaget til Pressenævnet, idet hun mener, TV 2 har tilsidesat god presseskik ved at afvise at afpublicere, anonymisere eller afindeksere 12 artikler, som blev bragt på tv2.dk i perioden fra den 5. august 2009 til den 4. november 2010. Artiklerne vedrører en straffesag, hvor [Klager] ved Københavns Byrets dom af 4. februar 2010 blev idømt en bøde på 20.000 kr. for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer. [Klager] har anført, at artiklerne ikke længere har nyhedsværdi eller offentlig interesse. Artiklerne er derimod til skade for klager personligt og erhvervsmæssigt. Sagen er behandlet sammen med sagerne nr. 17-70-01072, [Klager] mod SE og HØR, nr. 17-70-01089, [Klager] mod Jyllands-Posten, nr. 17-70-01090, [Klager] mod JydskeVestkysten, nr. 17-70-01091, [Klager] mod Politiken, nr. 17-70-01092, [Klager] mod Avisen.dk, nr. 17-70-01093, [Klager] mod Ekstra Bladet, nr. 17-70-01094, [Klager] mod Villabyerne/Gentofte Lokalavis, nr. 17-70-01095, [Klager] mod BT, nr. 17-70-01096, [Klager] mod Dagbladet Børsen, og nr. 17-70-01119, [Klager] mod Berlingske, der alle vedrører spørgsmålet om sletning af ældre artikler. 1 Sagsfremstilling [Klager] har klaget over 12 artikler, som blev bragt på tv2.dk i perioden august 2009 - november 2010. Klager er ikke navngivet i de første fem artikler, men beskrives her som ”en kendt erhvervskvinde”, ”jetset-dronningen” eller ”jetset-kvinden”. De 12 artikler er tilgængelige på tv2.dk. Klagen angår følgende artikler: Artiklen ”Firmaer fyrer kendt erhvervskvinde” af 5. august 2009 omtalte, at flere firmaet havde ophørt samarbejdet med [Klager]. Artiklen ”Jetsetdronningen: Nu får hun sin dom” , som blev bragt den 28. januar 2010, er en optakt til de første retsmøder samme dag. Artiklen ”Nettet strammes om jetsetdronningen” af 29. januar 2010. I artiklen omtales anklagerens afhøring af [Klager] under retsmødet dagen forinden. Artiklen ”Hemmeligt retsmøde om vidne i jetsetsag” af 29. januar 2010 vedrører omstændighederne omkring afhøringen af et vidne i retssagen. Artiklen ”Jetsetkvindes mand: Jeg er stolt” , som blev bragt den 7. februar 2010, referer en artikel fra SE OG HØR, hvor [Klager]s mand er citeret for at have udtalt sig. Artiklerne ”[Klager] i Gstaad i Schweiz” af 19. februar 2010 og ”[Klager] flygter til Schweiz” af 20. februar 2010 beskriver, at [Klager] befandt sig i Schweiz den 19. februar 2010, da fristen for at anke Københavns Byrets dom. Hverken anklagemyndigheden eller [Klager] havde anket byretsdommen til landsretten, hvorfor dommen var endelig. I artiklen ”[Klager] kan blive frosset ud” af 21. februar 2010 udtaler en historiker sig om, hvilken betydning narkotikasagen vil kunne få for [Klager]s deltagelse ved fremtidige arrangementer i kongehuset. Den 21. februar 2010 deltog [Klager] i et tv-interview i nyhedsmagasinet ”21 Søndag” på DR1, hvor hun udtalte sig om retssagen. Artiklen ”Derfor har dronningen gråt hår” , som blev bragt den 16. april 2010, er en omtale i anledning af dronningens 70 års fødselsdag samme dag. I artiklen oplistes historier, som ifølge artiklen kan have været med til at give dronningen grå hår. Som eksempel nævnes blandt andet, at kronprinsesse Mary havde spist middag med [Klager]. Artiklen ”Alex festede med jetsetdronningen” af 13. august 2010 omtaler blandt andet en fest i modeverdenen, hvor både [Klager] og grevinde Alexandra af Fredensborg deltog. I artiklen ”[Klager]: Stop jagten” af 29. september 2010 refererer TV 2 et interview, som [Klager] havde givet i skønhedsmagasinet GO’ Beauty. I november 2010 udtalte [Klager] sig i magasinet Psykologi nr. 8/2010 i artiklen ”Jeg har været velsignet af modgang” . Af artiklen fremgår bl.a. følgende: ”[…] - Men selve ”sagen”… den vil jeg ikke kommentere. Og det må du gerne skrive. […] - Ja, jeg har prøvet at tage kokain og ryge joints, hvem har ikke det? Og jeg er ikke spor flov over det. For hvis jeg var, ville jeg aldrig have gjort det. […]” Artiklen ”[Klager] indrømmer kokain og joints” af 4. november 2010 refererer [Klager]s interview i magasinet Psykologi. [Klager] anmodede den 6. februar 2017 TV 2 om at afpublicere, anonymisere eller afindeksere artiklerne på tv2.dk. TV 2 afslog anmodningen den 17. februar 2017. Pressenævnet modtog den 22. februar 2017 [Klager]s klage over afslaget. 2 Parternes synspunkter 2.1 [Klager]s synspunkter [Klager] har anført, at de påklagede artikler drejer sig om en gammel bøde fra 2009 på 20.000 kroner. Artiklerne har ingen nyhedsværdi knap otte år efter deres offentliggørelse, ligesom deres indhold ikke er i offentlighedens interesse. [Klager] gav et interview til DR, da sagen endnu var aktuel tilbage i 2010. Hun er ikke længere en offentlig person, men har blot enkelte gange kommenteret på balancen mellem mænd og kvinder i erhvervslivet. [Klager] har videre anført, at artiklerne er til skade for hende personligt såvel som fagligt i hendes virke som advokat. Da det er så længe siden, at artiklerne var aktuelle, er det rimeligt, at tilgængeligheden til de påklagede artikler hindres. Ifølge [Klager] har hun krav på at kunne lægge sagen bag sig og komme videre med sit liv. Hun har betalt den idømte bøde og derved udstået sin straf. [Klager] har henvist til nævnets pressemeddelelse ”Pressenævnets årsberetning for 2013” af 18. juli 2014, hvoraf det fremgår, at ”Sletning kommer især på tale, hvis de offentliggjorte oplysninger er skadelige for dem, de vedrører” . Hun har videre henvist til princippet om ”the right to be forgotten”, jf. EU-domstolens dom af 13. maj 2014 i sagen C-131/12, Google Spain SL og Google Inc. mod Agencia Española de Protección de Datos (AEPD) og Mario Costeja González. [Klager] har anført, at både de erhvervsfaglige medier (dagbladet Børsen), formiddagsaviserne (BT) og ugebladene (BilledBladet) har anerkendt, at artiklerne om klagers bøde fra 2010 ikke længere har nyhedsværdi og imødekommet klagers anmodning. Dagbladet Børsen, BT og BilledBladet har henholdsvis anonymiseret, afindekseret og slettet nogle artikler. 2.2 TV 2s synspunkter TV 2 har bemærket, at fem af de 12 påklagede artikler allerede er anonyme, da de blev publiceret i den periode, hvor der var nedlagt navneforbud i den på daværende tidspunkt verserende straffesag. [Klager] er derfor ikke nævnt ved navn i disse artikler. En Google-søgning på [Klager]s navn vil derfor ikke umiddelbart henvise til nogen af de påklagede artikler, hvorfor der allerede er sket en form for afindeksering af de artikler. TV 2 har anført, at [Klager]s anmodning om at hindre artiklernes tilgængelighed om den syv år gamle dom skal afvejes over for ytrings- og informationsfriheden. EU-domstolens dom vedrørende fortolkningen af EU’s databeskyttelsesdirektiv er ikke relevant for Pressenævnets presseetiske vurdering. EU-dommen gør endvidere opmærksom på, at der må skelnes mellem medier, der behandler personoplysninger i journalistisk øjemed og søgemaskineudbydere. TV 2 har anført, at der derimod kan hentes en inspiration i persondatalovens regler, hvoraf ”strafbare forhold” fremgår af § 8 som et følsomt forhold, og i ordlyden af punkt B. 8 i de vejledende regler for god presseskik. Af punkt B. 8 fremgår det, at tilgængeligheden af tidligere offentliggjorte, følsomme eller private oplysninger kan hindres, i det omfang det er muligt og skønnes rimeligt. Under henvisning til, at de påklagede artikler vedrører en offentlig straffesag og sammenholdt med [Klager]s betydelige rolle i det offentlige liv, har TV 2 anført, at oplysningerne i de påklagede artikler næppe kan anses for at være ”private”, jævnfør ordlyden i punkt B. 8 i de vejledende regler for god presseskik. At [Klager] i interviewet i magasinet Psykologi har udtalt, at hun ikke er flov over at have taget kokain og have røget joints, taler for, at oplysningerne ikke er særligt ”følsomme”. TV 2 har videre anført, at det hverken er rimeligt eller muligt at hindre tilgængeligheden af de oplysninger, som fremgår af de påklagede artikler. Sagen var massivt omtalt i medierne, og det vil således stadig muligt at søge mange lignende artikler frem, selvom TV 2 anonymiserede de syv artikler. Mange vil også fortsat huske historien. Som eksempel herpå har TV 2 henvist til, at der ved en Google-søgning på [Klager]s navn på side et findes henvisningen ”[Klager] står frem om sit kokain-forbrug” til billedbladet.dks omtale af 4. november 2010. Afvejningen er en anden i forhold til [Klager] end, hvis det var en ukendt privatperson. [Klager] har både været aktiv i erhvervslivet i diverse bestyrelser og i jetsettet blandt kongehusets nærmeste omgangskreds. Hun har ofte vist sig frem på den røde løber til diverse arrangementer. Hun har selv givet pressen oplysninger om sin brug af euforiserende stoffer. Hun er endvidere særdeles medievant og har selv inviteret pressen indenfor i sit hjem til artikler, som er blevet bragt i magasinerne Bo Bedre (der henvises angiveligt til artiklen ”[Klager]s drøm” af 1. juni 2009, Pressenævnet ), og IN (der henvises angiveligt til artiklen ”[Klager]s to garderober” af 12. november 2012). Som følge heraf, og fordi [Klager] som beskikket advokat har en særlig betroet rolle i samfundet, har sagen derfor stadig en vis offentlig interesse, ligesom den har haft betydning for [Klager]s rolle i samfundet i almindelighed. 3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse : I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Hanne Schmidt, Inger Bach, Lars Lindskov og Marlene Borst Hansen. God presseskik [Klager] har klaget over, at TV 2 har afvist at slette 12 artikler, der beskriver hændelser før og efter Københavns Byrets dom af 4. februar 2010 i sagen, Anklagemyndigheden mod [Klager]. I syv af artiklerne er klager omtalt ved navn. Generelt Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at meddelelser, som er offentliggjort i digitale medier, ofte vil være tilgængelige længe efter, at de er publiceret. Efter anmodning til mediet kan tilgængeligheden af sådanne tidligere offentliggjorte, følsomme eller private oplysninger hindres, i det omfang det er muligt og skønnes rimeligt, jf. punkt B. 8. Medier kan afindeksere , dvs. ændre instruksen til søgemaskiner, så søgemaskiner ophører med at henvise til artiklen, anonymisere , dvs. ændre i artikelteksten så eksempelvis et personnavn anonymiseres, eller helt afpublicere en artikel, dvs. fjerne artiklen fra hjemmesiden. Det er nævnets opfattelse, at anvendelse af B. 8 i de vejledende regler og muligheden for at meddele et medie kritik for ikke at imødekomme en anmodning om afindeksering, anonymisering eller afpublicering som udgangspunkt kun bør anvendes, når der er tale om oplysninger, som er særligt belastende for den person, der er omtalt. Den konkrete sag [Klager] blev ved Københavns Byrets dom af 4. februar 2010 idømt en bøde på 20.000 kroner for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer. På baggrund af parternes oplysninger lægger Pressenævnet til grund, at [Klager] i forlængelse af dommen i 2010 selv udtalte sig offentligt om bøden på DR1 i nyhedsmagasinet ”21 Søndag” den 21. februar 2010. I magasinet Psykologi nr. 8 i november 2010 udtalte hun sig om at have indtaget kokain og om andre private forhold i artiklen ”Jeg har været velsignet af modgang”. Efter det oplyste har hun ikke siden 2010 udtalt sig offentligt om dommen, men optrådt offentligt i andre sammenhænge. På den ene side har [Klager] tidligere deltaget i offentlige begivenheder og været offentligt omtalt i forbindelse hermed. Endvidere har hun udtalt sig som beskrevet i nyhedsmagasinet ”21 Søndag” og i artiklen i magasinet Psykologi. Hun må derfor tåle en mere nærgående omtale i relation til forhold, som hun i offentligheden er kendt for, og herunder i forbindelse med oplysninger, som hun har givet til offentligheden. Herudover har hun haft en række bestyrelsesposter og arbejder i dag som advokat. På den anden side vedrører artiklerne et strafbart forhold og klagers øvrige private forhold, og dermed oplysninger, der er følsomme. Lovovertrædelsen er endvidere uden forbindelse til hendes erhvervsmæssige virke og af forholdsvis beskeden karakter. Efter en samlet afvejning af disse forhold finder nævnet, at der i de påklagede artikler ikke er tale om oplysninger af en sådan belastende karakter, at det skønnes rimeligt at hindre tilgængeligheden. Nævnet har navnlig lagt vægt på, at klager dengang selv udtalte sig om dommen offentligt, og at hun i øvrigt også herefter har optrådt i medierne og må anses for en offentlig kendt person. Pressenævnet udtaler derfor ikke kritik af TV 2 for ikke at imødekomme anmodningen om at slette eller afindeksere de 12 artikler, ligesom nævnet ikke finder grundlag for at kritisere TV 2 for ikke at anonymisere de syv artikler, hvor klagers navn fremgår. Afgjort den 30. marts 2017