Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2017/9366@2017-04-26/da

Indhold

1. Indledning

Fastholdelse af påbud om at forebygge risikoen for vold

Arbejdstilsynet var på tilsynsbesøg hos virksomheden på baggrund af en voldsulykke og afgav i den forbindelse påbud om at forebygge risikoen for vold. Et enigt nævn fastholdt afgørelsen og lagde vægt på, at Arbejdstilsynet ved tilsynsbesøg og ud fra oplysningerne i politiets rapport vedrørende en konkret voldsepisode på [navn udeladt] natten mellem den 22. og 23. februar 2016 konstaterede, at beredskabet ikke i tilstrækkelig grad sikrede, at chaufførerne handler hensigtsmæssigt i en situation med risiko for vold. Nævnet lagde herved vægt på, at chaufføren, efter at være blevet overfaldet fysisk af en passager, ikke fjernede sig tilstrækkeligt fra den voldelige passager, hvorved chaufføren igen blev overfaldet og stukket ned med kniv. Nævnet lagde i den forbindelse vægt på, at Arbejdstilsynet ved tilsynsbesøget, trods virksomheden har en håndbog om voldspolitik og en arbejdsmiljøpolitik, kunne konstatere, at det ikke stod klart for den lokale arbejdsmiljørepræsentant og ledelse, hvilke procedurer chaufførerne forventes at følge i tilfælde af vold. Nævnet lagde desuden vægt på, at virksomheden ikke i tilstrækkelig grad har sikret, at de ansatte har redskaber til en løbende risikovurdering eller givet en tydelig instruktion i, hvordan chaufførerne skal agere i situationer med vold og trusler om vold, herunder at de skal trække sig tilstrækkeligt langt væk fra den voldelige passager og tilkalde assistance.

[Adressat udeladt] Arbejdsmiljøklagenævnet har på møde den 28. marts 2017 behandlet [navn udeladt]s klage over Arbejdstilsynets afgørelse af 6. september 2016 med påbud til virksomheden om at forebygge risikoen for vold. [Navn udeladt] skal sikre, at arbejdet planlægges, tilrettelægges og udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Virksomheden skal derfor forebygge risikoen for vold, som er relateret til arbejdet med transport af passagerer i [navn udeladt]. Nævnet traf følgende A F G Ø R E L S E Arbejdsmiljøklagenævnet fastholder Arbejdstilsynets afgørelse af 6. september 2016 med påbud til [navn udeladt] om at forebygge risikoen for vold. [Navn udeladt] skal sikre, at arbejdet planlægges, tilrettelægges og udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. [Navn udeladt] skal derfor forebygge risikoen for vold, som er relateret til arbejdet med transport af passagerer i [navn udeladt]. Nævnets afgørelse skal efterkommes senest den 1. august 2017. Tilbagemelding skal ske til Arbejdstilsynet senest den 8. august 2017. B E G R U N D E L S E Arbejdsmiljøklagenævnet lægger vægt på, at Arbejdstilsynet ved tilsynsbesøg den 25. april 2016 og ud fra oplysningerne i politiets rapport vedrørende en konkret voldsepisode på [navn udeladt] natten mellem den 22. og 23. februar 2016 konstaterede, at beredskabet ikke i tilstrækkelig grad sikrede, at chaufførerne handler hensigtsmæssigt i en situation med risiko for vold. Nævnet lægger herved vægt på, at chaufføren, efter at være blevet overfaldet fysisk af en passager, ikke fjernede sig tilstrækkeligt fra den voldelige passager, hvorved chaufføren igen blev overfaldet og stukket ned med kniv. Nævnet lægger i den forbindelse vægt på, at Arbejdstilsynet ved tilsynsbesøget, trods virksomheden har en håndbog om voldspolitik og en arbejdsmiljøpolitik, kunne konstatere, at det ikke stod klart for den lokale arbejdsmiljørepræsentant og ledelse, hvilke procedurer chaufførerne forventes at følge i tilfælde af vold. Nævnet lægger desuden vægt på, at [navn udeladt] ikke i tilstrækkelig grad har sikret, at de ansatte har redskaber til en løbende risikovurdering eller givet en tydelig instruktion i, hvordan chaufførerne skal agere i situationer med vold og trusler om vold, herunder at de skal trække sig tilstrækkeligt langt væk fra den voldelige passager og tilkalde assistance. Nævnet lægger herudover vægt på, at de gældende skriftlige procedurer baserede sig på chaufførernes fornemmelse af ”tryghed”, hvilket er en meget individuel vurdering. Nævnet finder derfor ikke disse procedurer tilstrækkelige til at forebygge risikoen for vold ved arbejdet. De ansatte er således instrueret i, at de ved oplevelsen af utryghed ved en passager skal holde mindst ét sædes afstand til vedkommende og kontakte driftscenteret, som vil sørge for videre kontakt til politiet. Nævnet lægger endelig vægt på, at ledelsen har oplyst, at der havde været flere episoder, hvor pasagerer har overfaldet en chauffør. Det var ledelsens indtryk, at der var kommet en del flere passagerer, der kunne udvise en adfærd, som er vanskelig at forudse, og som kan være truende, opfarende eller i enkelte tilfælde voldelige over for chaufførerne. Nævnet lægger til grund, at Arbejdstilsynets tilsynsbesøg den 10. marts 2016 og 25. april 2016 blev udført med henblik på undersøgelse af en konkret ulykke natten mellem den 22. og 23. februar 2016, hvor en chauffør efter endt rute på [navn udeladt] blev overfaldet. Skadelidte kontaktede ved endestationen en passager, der sov i bussen. Passageren blev vred og mumlede noget uforståeligt. Skadelidte forsøgte herefter at kontakte passageren på engelsk. Passageren blev opfarende og reagerede ved at overfalde skadelidte med knytnæveslag i ansigtet, hvorved skadelidtes tænder blev skadet. Skadelidte formåede at komme væk fra passageren og stillede sig uden for bussen med ryggen til, hvor han røg en cigaret. Passageren overfaldt skadelidte på ny. Han tog fat i skadelidtes arm og stak ham i brystet med en kniv bagfra. Det følger af arbejdsmiljøloven, at arbejdet skal planlægges, tilrettelægges og udføres således, at det sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarligt. Det følger af reglerne om arbejdets udførelse, at arbejdet i alle led skal udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt ud fra både en enkeltvis og samlet vurdering af de fysiske, ergonomiske og psykosociale forhold i arbejdsmiljøet, som på kort eller lang sigt kan have indvirkning på den fysiske eller psykiske sundhed. Det følger endvidere af reglerne, at arbejdsgiveren skal sørge for, at hver enkelt ansat, uanset ansættelsesforholdets karakter og varighed får en tilstrækkelig og hensigtsmæssig oplæring og instruktion i at udføre arbejdet på farefri måde. Der skal gives oplysninger om de ulykkes- og sygdomsfarer, der eventuelt er forbundet med deres arbejde, herunder om arbejdsmedicinske undersøgelser, den ansatte har adgang til. Den nævnte oplæring og instruktion skal tilpasses udviklingen, herunder forekomsten af nye faremomenter og skal om nødvendigt gentages regelmæssigt. Arbejdsmiljøklagenævnets afgørelse er truffet af et enigt nævn. BEMÆRKNINGER TIL KLAGEN I klagen er det anført, at [navn udeladt] har en klar politik på området – gående ud på, at vold og trusler er uacceptabelt og skal forebygges. [Navn udeladt] arbejder systematisk på at skabe forbedringer gennem virksomhedens arbejdsmiljøcertificerede HSE ledelsessystem. Antallet af arbejdsulykker er som resultat heraf nedbragt med 62% de seneste 5 år og for [navn udeladt] med 33% alene i 2015. Indsatsen er flerstrenget, hvilket betyder, at der både ses på muligheden for at ændre på de fysiske forhold, på adfærd gennem oplæring og instruktion af både chauffører- og driftscentermedarbejdere, samt på at sikre læring af hændelser og nær-ved hændelser. Som eksempler har [navn udeladt] nævnt, at storbybusser udstyres med blandt andet skulderskjold og kameraovervågning. [Navn udeladt] er med i forsøg om at få pengene ud af bussen eller om nødvendigt med meget lille kassebeholdning i chaufførtaskerne. Herudover har [navn udeladt] deltaget i diverse projekter med Arbejdstilsynet, ”Krisenetværk”, ”konfliktforebyggelse” og Socialt Udviklingscenter, ligesom et stort antal videoer er gennemgået for at analysere chaufførernes adfærd for at undgå og om nødvendigt deeskalere konflikter. Arbejdsmiljøklagenævnet har noteret sig, at [navn udeladt] arbejder med voldsforebyggelse og har forholdt sig til vold i medarbejderhåndbogen, men nævnet finder ikke, at disse tiltag i tilstrækkelig grad kan stå alene som forebyggende tiltag i forhold til den konkrete situation med vold. Nævnet skal endvidere henvise til Arbejdstilsynets bemærkninger i udtalelse af 20. oktober 2016, hvor det anføres, at den skriftlige procedure for kontakt til sovende passagerer, der baseres på chaufførernes fornemmelse af ”tryghed” betyder, at det kan være meget individuelt, hvornår forskellige chauffører vil vælge at trække sig fra disse passagerer. Nævnet er enig heri. R E G L E R Arbejdsmiljøklagenævnet henviser til Om ret til at træffe afgørelse ● § 77, stk. 1, i lov om arbejdsmiljø, jf. Beskæftigelsesministeriets lovbekendtgørelse nr. 1072 af 7. september 2010 Om arbejdets udførelse ● § 38, i lov om arbejdsmiljø, jf. Beskæftigelsesministeriets lovbekendtgørelse nr. 1072 af 7. september 2010 ● § 4, § 7, stk. 1 og § 18, i Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 559 af 17. juni 2004 om arbejdets udførelse Reglerne kan læses på de følgende sider. OPLYSNINGERNE I SAGEN Sagen er afgjort på grundlag af de akter, som klagenævnet har modtaget fra Arbejdstilsynet. På klagenævnets vegne [Navn udeladt] [Stilling udeladt] Kopi til [Adressat udeladt] [Adressat udeladt] [Adressat udeladt] Regler Lov om arbejdsmiljø, jf. Beskæftigelsesministeriets lovbekendtgørelse nr. 1072 af 7. september 2010 Kapitel 5 Arbejdets udførelse § 38. Arbejdet skal planlægges, tilrettelægges og udføres således, at det sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarligt. Stk. 2. Anerkendte normer eller standarder, som har sikkerheds- eller sundhedsmæssig betydning, skal følges. Kapitel 13 Arbejdstilsynet § 77. Arbejdstilsynet kan træffe afgørelse om forhold, der strider mod loven eller mod regler eller afgørelser i medfør af loven, og kan herunder påbyde, at forholdene bringes i orden straks eller inden en frist. Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 559 af 17. juni 2004 om arbejdets udførelse Kapitel 2 Planlægning og tilrettelæggelse af arbejdet § 4. Arbejdet skal i alle led planlægges og tilrettelægges således, at det kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Planlægningen og tilrettelæggelsen af arbejdet skal ske under hensyntagen til de forebyggelsesprincipper, der er angivet i bilag 1. Det skal iagttages, at der ikke foreskrives eller forudsættes anvendt konstruktioner, planudformninger, detailløsninger og arbejdsmetoder, der kan være farlige for eller i øvrigt forringe sikkerhed eller sundhed ved arbejdets udførelse. Endvidere skal det sikres, at de samlede påvirkninger i arbejdsmiljøet på kort eller lang sigt ikke forringer de ansattes sikkerhed eller sundhed. Kapitel 3 Arbejdets udførelse Almene krav § 7. Arbejdet skal i alle led udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt ud fra både en enkeltvis og samlet vurdering af de fysiske, ergonomiske og psykosociale forhold i arbejdsmiljøet, som på kort eller lang sigt kan have indvirkning på den fysiske eller psykiske sundhed. Kapitel 4 Oplæring og instruktion § 18. Arbejdsgiveren skal sørge for, at hver enkelt ansat, uanset ansættelsesforholdets karakter og varighed får en tilstrækkelig og hensigtsmæssig oplæring og instruktion i at udføre arbejdet på farefri måde. Der skal gives oplysninger om de ulykkes- og sygdomsfarer, der eventuelt er forbundet med deres arbejde, herunder om arbejdsmedicinske undersøgelser, den ansatte har adgang til. Oplæring og instruktion skal navnlig ske i forbindelse med: 1. ansættelsen, 2. forflyttelse eller ændring af arbejdsopgaverne, 3. indførelse eller ændring af arbejdsudstyr og 4. indførelse af ny teknologi. Stk. 2. Den i stk. 1, nævnte oplæring og instruktion skal tilpasses udviklingen, herunder forekomsten af nye faremomenter, og skal om nødvendigt gentages regelmæssigt.

Versioner

1. 2017-04-26