Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2017/9368@2017-04-27/da

Indhold

1. Indledning

Pressenævnets kendelse i sag nr. 17-70-01087

Politiken får ikke kritik for omtale af Socialdemokratiets skattepolitik Politiken omtalte en politisk debat om ejendomsværdibeskatningen. I den forbindelse omtalte avisen Socialdemokratiets udmelding som en ”ekstraskat” og en ”boligtopskat”. Pressenævnet fandt, at formuleringerne i artiklen skulle læses i forhold til regeringens udspil, der også var omtalt i artiklen, og ikke i forhold til den eksisterende ejendomsværdibeskatning, hvor der allerede eksisterede en ”boligtopskat”. Pressenævnets begrundelse og afgørelse : Socialdemokratiet har klaget over, at Politiken i artiklen ” Boligtopskat vil især ramme byboere” den 7. februar 2017 på politiken.dk og den 8. februar 2017 i papirudgaven Politiken bragte ukorrekte oplysninger om, at partiet skulle have fremsat et forslag om en ekstraskat for boligejere. Socialdemokratiet har videre klaget over, at partiet ikke fik forelagt artiklens indhold inden offentliggørelse. Korrekt information Socialdemokratiet har klaget over, at Politiken fejlagtigt fremstiller det som om, at partiet har fremsat et forslag om en ekstra boligskat ved at anvende udsagn som ”ekstraskat”, ”boligtopskat”, ”millionærskat” og rubrikker som ”FAKTA BOLIGTOPSKAT” og ”Her vil ekstraskatten ramme”. Pressenævnet bemærker indledningsvis, at spørgsmålet om de skattemæssige forhold på området og forståelsen af de skatteretlige regler henhører under SKAT og domstolene og falder uden for Pressenævnets kompetence. Dette forhold behandles derfor ikke. Pressenævnet træffer afgørelse i sager om, hvorvidt der er sket offentliggørelse i strid med god presseskik, jf. medieansvarsloven § 34. Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information. Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte, jf. punkt A. 1. Pressenævnet bemærker, at det følger af medieansvarslovens § 12, at redaktøren er ansvarlig for indholdet af en artikel eller udtalelse, som har været bragt navngiven i et andet medie, og som gengives i redaktørens skrift. Det forhold, at en artikel er offentliggjort af dagbladet Børsen, ændrer således ikke Politikens ansvar for at overholde god presseskik. Politiken skal stille samme krav til korrektheden i formidlingen af andres nyheder, som de stiller til deres egne nyheder. Ifølge dagbladet Børsens artikel fra 7. december 2016 afviste Socialdemokratiet dengang et forslag fra regeringen om at hæve grænsen fra tre millioner kroner til seks millioner kroner og nedsætte beskatningen af boligens værdi over grænsen fra tre procent til én procent. Ifølge Børsens artikel var Socialdemokratiet enige i at nedsætte skattesatsen for boliger under grænsen til 0,6 procent, hvorimod Socialdemokratiet mente, at procentsatsen over grænsen skulle være 1,8 procent, dvs. tre gange så meget som satsen under grænsen, som det er tilfældet i dag. Af Børsens omtale fremgik bl.a. følgende: ”Sekretariatet [Socialdemokratiets sekretariat] bekræftede også, at den høje skattesats for boligers værdi over 3 mio. kr. skal være på omkring 1,8 pct. På den måde vil der være samme progression i skattesystemet, som det er tilfældet i dag. ” Socialdemokratiet har i sin klage til Pressenævnet henvist til sin pressemeddelelse af 8. december 2016, hvor af det bl.a. fremgår, at: ”Når man læser Børsen i dag, kan man få det indtryk, at Socialdemokratiet har fremlagt et forslag til et nyt boligskattesystem. Det er ikke tilfældet. Vores udgangspunkt for de kommende forhandlinger om en ny boligskat er, at der helt i lighed med i dag skal være en progression i skattesystemet. En progression som regeringen ønsker at fjerne. ” Af Politikens artikel af 7. februar 2017 fremgår bl.a. følgende: ”Regeringen fortsætter i dag forhandlingerne med Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre om boligskatten. Regeringen ønsker fra 2021 en flad skat, så ejerboliger beskattes med 0,6 procent af værdien, uanset boligens værdi. Socialdemokraternes formand, Mette Frederiksen, sagde før jul til Børsen, at partiets »udgangspunkt« er, at skatten skal stige til 1,8 procent for den del af boligens værdi, der overstiger 3 millioner kroner. Det lagde hun senere afstand til, men partiet vil ligesom Dansk Folkeparti have et 'millionærknæk', så de 'bredeste skuldre bærer de tungeste byrder'. ” Pressenævnet finder, at Politiken i ovenstående uddrag og i artiklen generelt opridser regeringens og oppositionens forhandlingsposition i den på tidspunktet for artiklens offentliggørelse verserende offentlige politiske debat om ejendomsbeskatning. Artiklen tager således udgangspunkt i regeringens udspil til en omlægning af ejendomsbeskatningen, hvor der var foreslået en ”flad” skat, så alle boligejere betalte samme procentsats. Nævnet finder, at det fremgår tilstrækkeligt tydeligt af artiklen, at Politiken refererer Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksens, interview til Dagbladet Børsen i december 2016, hvor hun gav udtryk for partiets udgangspunkt set i relation til regeringens udspil. Pressenævnet finder videre, at begreberne ”ekstraskat” og ”en ekstra boligtopskat på huse over 3 millioner” i artiklen 7. februar 2017 må ses i sammenhæng med regeringens udspil. Ordet ”ekstraskat” indgik i den politiske debat om ejendomsbeskatningen, og Socialdemokratiets skatteordfører er på politiken.dk den 8. februar 2017 citeret for begrebet i sætningen: ”Det er i dag ikke Socialdemokraternes politik, at ekstraskatten skal sættes ind ved værdier over tre millioner ”. Pressenævnet finder derfor ikke anledning til at udtale kritik af Politiken for at anvende denne terminologi. Nævnet bemærker dog, at det havde været hensigtsmæssigt, om Politiken havde gjort læseren opmærksom på den aktuelle ejendomsbeskatning eller på anden måde havde tydeliggjort, at der ikke var tale om en ny skat. Forelæggelse Socialdemokratiet har videre klaget over, at partiet ikke fik mulighed for at forholde sig til kritikken i artiklen, herunder udtalelser fra borgmester Helle Adelborg (S) og borgmester Jesper Würtzen (S), et ægtepar og direktøren for Dansk Byggeri. Det følger videre af de vejledende regler for god presseskik, at oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende. Angreb og svar bør, hvor det er rimeligt, bringes i sammenhæng og på samme måde. Dette gælder i særlig grad krænkende eller skadelige udsagn, jf. punkt A. 3 og A. 4. Der er ikke over for Pressenævnet fremlagt en konkret model i nominelle tal på, hvordan Socialdemokratiet ville foreslå ejendomsbeskatningen, såfremt udmeldingen fra december 2016 ikke længere var gældende. Politiken har oplyst, at avisen både før og efter artiklen forgæves forsøgte at få partiet til at udspecificere sin holdning til ejendomsbeskatningen. Pressenævnet finder herefter, at Socialdemokratiets synspunkter må anses for at være loyalt refereret i artiklen 7. februar 2017. Nævnet har herved også lagt vægt på, at det af artiklen fremgår, at Politiken refererede Socialdemokratiets udmelding fra december (”før jul”), og at partiets skatteordfører dagen efter, den 8. februar 2017, blev citeret for partiets generelle holdning. Nævnet finder heller ikke grundlag for at kritisere Politiken for at sætte partiets udmelding i sammenhæng med synspunkter fra de to borgmestre, ægteparret og Dansk Byggeris direktør uden særskilt at indhente Socialdemokratiets kommentar hertil. Nævnet udtaler herefter ikke kritik af Politiken.

Socialdemokratiet har klaget til Pressenævnet over artiklen ”Boligtopskat vil især ramme byboere” bragt den 7. februar 2017 på hjemmesiden politiken.dk og i den trykte udgave Politiken den 8. februar 2017, idet partiet mener, at god presseskik er tilsidesat. Socialdemokratiet har klaget over, at Politiken har bragt ukorrekte oplysninger uden at give partiet mulighed for at komme med en kommentar inden offentliggørelsen. 1 Sagsfremstilling Forløbet forud for den påklagede artikel Forud for offentliggørelsen af den påklagede artikel i Politiken bragte et andet medie, dagbladet Børsen, den 7. december 2016 på hjemmesiden borsen.dk artiklen ”Her er Socialdemokratiets skattekrav: Dyre boliger skal betale mere i skat” (det krævede abonnement på Børsen for at få adgang til hele artiklen). Af artiklen fremgik blandt andet: ” […] Da den daværende Venstre-regering fremlagde sit udspil til en ny boligskat i starten af oktober, lagde skatteminister Karsten Lauritzen (V) op til, at det såkaldte millionærknæk på boligskatten fremover skulle være på 6 mio. kr. Det betyder, at der skal betales 0,6 pct. i skat af boligens værdi op til 6 mio. kr. og 1 pct. over 6 mio. kr. ”Jeg forstår ikke, hvorfor regeringen lægger op til det, den gør. Det vil jo gøre boligbeskatningen mere skæv,” siger Mette Frederiksen. […] S: Grænse på 3 mio. kr. ¬Ifølge Mette Frederiksen er det Socialdemokratiets "udgangspunkt for forhandlingerne," at millionærknækket skal være på 3 mio. kr. ¬Samtidig mener det store oppositionsparti, at skatten op til en værdi af 3 mio. kr. skal være på 0,6 pct., som V-regeringen lagde op til. ¬Den del af boligens værdi, der ligger over 3 mio. kr., skal beskattes med omkring 1,8 pct., mener Socialdemokratiet. Dermed vil Mette Frederiksen bevare den høje skatteprocent tre gange højere end den lave, ligesom den er i dag i det nuværende boligskattesystem. ¬"De (boligejere i dyrere boliger, red.) skal tilsvarende reglerne i dag betale mere, fordi vi har et progressivt skattesystem. Det har vi på personbeskatning, og det har vi på boligbeskatning. Det, synes vi, er fornuftigt," siger Mette Frederiksen. […]” Samme dag bragte Børsen i den trykte udgave en lignende artikel under overskriften ”S-formand kræver højere skat på dyre boliger” . Yderligere bragte borsen.dk betalingsartiklen ”Mette Frederiksen: Vi vil ikke samlet set opkræve mere i boligskat” . Af artiklen fremgik det blandt andet: ”Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, slår nu fast med syvtommersøm, at det store oppositionsparti ikke ønsker at øge den samlede boligbeskatning i Danmark. ¬"Det står fast, at Socialdemokratiet ønsker et socialt retfærdigt boligskattesystem med tryghed for boligejerne. Vi vil ikke øge den samlede boligbeskatning, men sikre en retfærdig fordeling af de skattelettelser, der skal gennemføres som konsekvens af det nye ejendomsvurderingssystem," udtaler Mette Frederiksen i en pressemeddelelse. Meldingen kommer efter, at Børsen på baggrund af et interview med Mette Frederiksen har skrevet, at boligskatten skal hæves for boliger med en værdi på over 3 mio. kr. ¬Mette Frederiksen påpeger, at Socialdemokratiet ikke har lavet et egentligt udspil om boligbeskatningen. ¬"Når man læser Børsen i dag, kan man få det indtryk, at Socialdemokratiet har fremlagt et forslag til et nyt boligskattesystem. Det er ikke tilfældet. Vores udgangspunkt for de kommende forhandlinger om en ny boligskat er, at der helt i lighed med i dag skal være en progression i skattesystemet. En progression som regeringen ønsker at fjerne. Hvordan det konkret skal indrettes, kan vi i sagens natur først gå i detaljer med, når vi kender regeringens præcise udspil," udtaler Mette Frederiksen. ¬ Millionærknæk på 6 mio. Ifølge Mette Frederiksen er det Socialdemokratiets "udgangspunkt for forhandlingerne", at millionærknækket skal være på 3 mio. kr. ¬Samtidig mener Socialdemokratiet, at skatten op til en værdi af 3 mio. kr. skal være på 0,6 pct., som V-regeringen lagde op til. ¬Den del af boligens værdi, der ligger over 3 mio. kr., skal beskattes med omkring 1,8 pct., mener Socialdemokratiet. Dermed vil partiet bevare den høje skatteprocent tre gange højere end den lave, ligesom den er i dag i det nuværende boligskattesystem. ¬Her er, hvad Mette Frederiksen sagde, da Børsen interviewede hende på Christiansborg:¬ Den tidligere V-regering lagde op til, at progressionsgrænsen skal være ved 6 mio. kr. Kan du ikke sætte nogle ord på, hvor du synes, at sådan en grænse skal være? ¬"Vores udgangspunkt for forhandlingerne, når de på et tidspunkt må komme i gang, er, at vi som minimum skal have samme progressionsgrænse, som vi har i dag." Så det skal være omkring 3? ¬"Det er jo der, hvor den ligger nu. Så er der også knækket derpå. Jeg forstår ikke, hvorfor regeringen lægger op til det, den gør. Det vil jo gøre boligbeskatningen mere skæv."¬ Så millionærknækket skal sænkes? ¬"Ja, det er vores udgangspunkt."¬ Hvor langt skal det ned – skal det ned på 3? ¬"Ja, det er vores udgangspunkt for forhandlingerne."¬ Så de rige boligejere skal have lov til at betale en større del end almindelige boligejere? ¬"De skal tilsvarende reglerne i dag betale mere, fordi vi har et progressivt skattesystem. Det har vi på personbeskatning, og det har vi på boligbeskatning. Det synes vi er fornuftigt."¬ I dag kører man med en gearing på 1 pct. og 3 pct. Regeringen har lagt op til, at det skal ændres til 0,6 og 1 pct. Hvordan ser du på det – skal den stadig være på 3 pct. for det høje knæk? ¬"Vores udgangspunkt er, at når det handler om progressionen i boligskatten, så er det samme regler, som gælder i dag," sagde Mette Frederiksen. ¬¬ Bekræfter tallene ¬Efter interviewet kontaktede Børsen Socialdemokratiets sekretariat på Christiansborg. Her blev det bekræftet, at Socialdemokratiet ønsker et millionærknæk på 3 mio. kr., hvor boligens værdi op til 3 mio. kr. som udgangspunkt skal beskattes med 0,6 pct., som regeringen lagde op til i oktober. ¬Sekretariatet bekræftede også, at den høje skattesats for boligers værdi over 3 mio. kr. skal være på omkring 1,8 pct. På den måde vil der være samme progression i skattesystemet, som det er tilfældet i dag. ” Den 8. december 2016 bragte Børsen betalingsartiklen ”S vil ikke øge boligbeskatning” på siden ”Kort nyt – Politik” på borsen.dk. Af artiklen fremgik følgende: ”Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, slår nu fast med syvtommersøm, at det store oppositionsparti ikke ønsker at øge den samlede boligbeskatning i Danmark. Det står fast, at Socialdemokratiet ønsker et socialt retfærdigt boligskattesystem med tryghed for boligejerne. Vi vil ikke øge den samlede boligbeskatning , men sikre en retfærdig fordeling af de skattelettelser, der skal gennemføres som konsekvens af det nye ejendomsvurderingssystem," udtaler Mette Frederiksen i en pressemeddelelse. ” Den 8. december 2016 udsendte Socialdemokratiet følgende pressemeddelelse, blandt andet pr. mail til Politiken: ” Udtalelse fra Mette Frederiksen om boligskat I forbindelse med Børsens artikel i dag om boligskatter udtaler Socialdemokratiets formand Mette Frederiksen: ”Når man læser Børsen i dag, kan man få det indtryk, at Socialdemokratiet har fremlagt et forslag til et nyt boligskattesystem. Det er ikke tilfældet. Vores udgangspunkt for de kommende forhandlinger om en ny boligskat er, at der helt i lighed med i dag skal være en progression i skattesystemet. En progression som regeringen ønsker at fjerne. Hvordan det konkret skal indrettes kan vi i sagens natur først gå i detaljer med, når vi kender regeringens præcise udspil. ” ”Men det står fast, at Socialdemokratiet ønsker et socialt retfærdigt boligskattesystem med tryghed for boligejerne. Vi vil ikke øge den samlede boligbeskatning men sikre en retfærdig fordeling af de skattelettelser, der skal gennemføres som konsekvens af det nye ejendomsvurderingssystem,” udtaler Mette Frederiksen. ” Den påklagede artikel i Politiken Politiken.dk bragte den 7. februar 2017 artiklen ”Boligtopskat vil især ramme byboere” . En identisk artikel blev den 8. februar 2017 bragt i trykte udgave af Politiken i 1. sektion, side 6. Af underrubrikken fremgik følgende: ”BOLIGSKATTER Mellem 50 og 75 procent af boligejerne i Københavns omegnskommuner vil blive ramt af en ekstra boligtopskat på huse over 3 millioner, selv om de kun har jævne indkomster. ” Af selve artiklens indhold fremgik blandt andet: ”Det vil først og fremmest være boligejerne i hovedstadsområdet og i Århus, der kommer til at betale regningen, hvis Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti får indført et millionærknæk i et nyt boligskattesystem. En ekstraskat på boliger, der er mere end tre millioner kroner værd, som socialdemokraternes formand, Mette Frederiksen har talt om, vil ramme 57 procent af boligejerne i Region Hovedstaden. Det svarer til 261.600 boligejere, hvoraf mange har helt almindelige indkomster. I Aarhus vil skatten blive lagt på 62 procent af ejerboligerne, svarende til 81.000 boligejere. Til sammenligning vil det kun være 14.700 boligejere - svarende til 7 procent - i Nordjylland, der kommer til at betale den høje skat. Det fremgår af en opgørelse, som Skatteministeriet har sendt til Folketingets Skatteudvalg. Det er langtfra blot rige boligejere i velstående kommuner nord for København som Gentofte, Hørsholm og Lyngby-Taarbæk, der vil komme til at betale det, der er blevet kaldt en boligtopskat, viser Skatteministeriets tal. Skatten vil slå hårdt i traditionelle arbejderkommuner som Ballerup, Glostrup, Herlev, Hvidovre og Rødovre, hvor mellem 50 og 75 procent af boligejerne vil komme til at betale ekstraskatten. I Hvidovre, der i følge borgmester Helle Adelborg (S) er en traditionel arbejderkommune, vil 67 procent af boligejerne blive ramt af millionærknækket, selv om de langtfra har millionærindtægter. En boligejer i Hvidovre tjener ifølge Skatteministeriet 349.000 kroner mod et landsgennemsnit på 323.000 kr. Og det er »urimeligt«, hvis en håndværker i Hvidovre skal betale langt højere boligskat end en håndværker i Jylland, mener borgmesteren. »Det er ikke rimeligt, at man skal betale skat ud fra, hvor man bor, i stedet for efter hvad man tjener«, siger Helle Adelborg. »Hvis man skal betale mere i boligskat for at bo i Københavnsområdet, hvor tingene i forvejen er dyrere, så synes jeg ikke, det er rimeligt«. Ekstraskat vil ramme vestegnen Regeringen fortsætter i dag forhandlingerne med Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre om boligskatten. Regeringen ønsker fra 2021 en flad skat, så ejerboliger beskattes med 0,6 procent af værdien, uanset boligens værdi. Socialdemokraternes formand, Mette Frederiksen, sagde før jul til Børsen, at partiets »udgangspunkt« er, at skatten skal stige til 1,8 procent for den del af boligens værdi, der overstiger 3 millioner kroner. Det lagde hun senere afstand til, men partiet vil ligesom Dansk Folkeparti have et 'millionærknæk', så de 'bredeste skuldre bærer de tungeste byrder'. Den gennemsnitlige boligejer i Brøndby har en indtægt på 328.000 kroner, hvilket næsten svarer til landsgennemsnittet på 323.000 kr. I Rødovre tjener en typisk boligejer 336.000 kr. Men boligejerne i de to omegnskommuner vil blive ramt langt hårdere af et millionærknæk ved 3 millioner end jyske boligejere med samme indkomst. I Brøndby vil 44 procent af boligejerne blive ramt. I Rødovre 59 procent. I Ballerup vil 55 procent af boligejerne blive ramt af den høje skat på boliger over tre millioner. Det passer dårligt med, at Ballerup er nummer seks på listen over de mest socialt belastede kommuner, mener borgmester Jesper Würtzen (S). »Jeg går ikke ind for en flad skat, men en grænse ved 3 millioner kroner vil komme til at ramme alt for mange«, siger borgmesteren. I København er det 72 procent af boligejerne, der vil blive ramt af en ekstraskat på boliger til mere end 3 millioner. Og skatten vil ramme hårdt i traditionelle arbejder- og middelklassekvarterer som Vanløse, Valby, Brønshøj og Sundby. ¬ Brede eller smalle skuldre [Manden], der er pensioneret smed, og hans kone [Konen], der er tidligere socialrådgiver, bor i et halvt dobbelthus på 130 kvadratmeter i Vanløse. Huset købte de i 1985 for en million. I dag betaler de 75.000 kroner om året i boligskat. Med en værdi på omkring 5 millioner kroner i dag vil et hus som dette i Vanløse blive pålagt en forhøjet skat. »Hvis det bliver en ekstraskat på huse til mere end 3 millioner, vil det jo være næsten alle husejere i hovedstadsområdet, der kommer til at betale den«, siger [Manden]. Han kan ikke se, at det passer med princippet om, at de bredeste skuldre bærer de tungeste byrder. »Jeg har vel de smalleste skuldre i landet. Jeg har kun min folkepension på 7.000 kroner om måneden, og den går næsten ubeskåret til at betale ejendomsskatten«, siger [Manden]. Har du ikke en pensionsopsparing? »Nej, det havde vi ikke råd til, da vi havde købt hus. Jeg havde en lille arbejdsmarkedspension, men den varede kun en kort tid«, siger [Manden], der er begyndt at indefryse ejendomsskatten i boligen. […] Staten opkræver i dag 42 milliarder i boligskat. En ekstraskat på 1,8 procent på boligens værdi over 3 millioner vil give staten en ekstraindtægt på 1,5 milliarder i 2040. Hvis knækket lægges ved 6 millioner, og procenten sættes til 1,0, som den tidligere regering foreslog, vil det indbringe 100 millioner. Det får Lars Storr-Hansen, der er direktør i Dansk Byggeri, til at kalde det en »misundelsesskat«. Organisationen har fået tænketanken Kraka til at se på, hvordan en boligtopskat vil ramme, og konklusionen er, at den vil være »ekstraskat på at bo i byen«. »Det vil være en ekstraskat på helt almindelige mennesker, der bare har valgt at bo i Københavnsområdet eller i andre større byer«, siger Lars Storr-Hansen. »Det er folk i samme indtægtsklasse, som de vil vælge at beskatte forskelligt. Det er en dummebøde til folk, der har bosat sig i hovedstadsområdet, og det vil ramme helt almindelige mennesker hårdt og betyde, at de får et endnu mindre rådighedsbeløb«, siger han. ” Til artiklen var indsat en faktaboks med følgende indhold: ” FAKTA BOLIGTOPSKAT En ekstraskat på ejerboliger til over 3 millioner vil ramme 438.000 boligejere. 60 procent af dem bor i Region Hovedstaden. 3 procent bor i Nordjylland. I dag opkræves 42 milliarder i bolig- og ejendomsskatter. En ekstraskat på 1,8 procent af værdien over 3 millioner, som S har talt om, vil indbringe 1,5 milliarder i 2040. En ekstraskat på 1,0 procent af værdien over 6 millioner, som den tidligere V-regering foreslog, vil indbringe 0,1 milliard. Kilde: Skatteministeriet. ” Til artiklen var videre indsat et billede af et ægtepar foran et halvt dobbelthus, hvortil billedteksten lød: ”MILLIONÆRSKAT. [Konen] og [Manden] kan håbe på at blive reddet af en rabat til nuværende boligejere, men det halve dobbelthus i Vanløse vil være et af mange huse i hovedstaden, som vil blive ramt af en ekstraskat på boliger til mere end tre millioner kroner. Arkivfoto [ fotografens navn er slettet af Pressenævnet ]” Den 8. februar 2017 bragte Politiken artiklen ”S går fra boligskattestop til boligtopskat” på politiken.dk med følgende underrubrik: ”Det er rimeligt at beskatte dyrere huse hårdere, også selv om de ejes af personer med helt almindelige indkomster, mener Socialdemokratiet. ” Af selve artiklen fremgår blandt andet: ”Socialdemokratiet har forladt det boligskattestop, som partiet gik til valg på, og som partiet ønskede så sent som i efteråret. I stedet vil partiet have en topskat på de dyrere boliger, som primært vil ramme folk i København og Århus. »Vi mener, at der skal være en progression i boligskattesystemet, som der er på andre områder i skattesystemet«, siger Socialdemokratiets skatteordfører, Jesper Petersen. Partiets formand Mette Frederiksen sagde før jul, at partiets udgangspunkt er, at der skal betales en forhøjet skat på 1,8 procent af boligernes værdi over tre millioner kroner. Det lagde hun dog senere luft til. […] Det er i dag ikke Socialdemokraternes politik, at ekstraskatten skal sættes ind ved værdier over tre millioner, siger Jesper Petersen. »Vi vil ikke have et knæk ved tre millioner. Det kommer til at være noget højere«. Hvis det ikke skal være ved tre millioner, hvor skal det så være? »Det har vi ikke lagt os præcist fast på. Det er en del af de forhandlinger, der fortsætter i Finansministeriet«. […] Skal boligejerne samlet set betale mere? »Nej, vores holdning er, at vi skal finde frem til noget, hvor man får den samme indtægt fra boligbeskatningen som i dag«. […] »Vi mener, at der skal være en progression i skatten, og det mente statsministeren også indtil for få uger siden, og sådan er det nuværende system. Så er det en del af forhandlingerne, hvor knækket skal være. Men det bliver ikke tre millioner. Det bliver højere«, siger Jesper Petersen. […]” Yderligere oplysninger Af Skatteministeriets hjemmeside skm.dk fremgår blandt andet følgende om ”Ejendomsværdiskat og ejendomsskat (grundskyld)” : ”I Danmark betaler boligejere to typer af skat af fast ejendom - ejendomsværdiskat til staten og ejendomsskat (grundskyld) til kommunen. Skatterne beregnes med udgangspunkt i de offentlige ejendomsvurderinger, som foretages af SKAT. Ejendomsværdiskatten beregnes med udgangspunkt i ejendomsværdien, mens ejendomsskatten (grundskylden) beregnes med udgangspunkt i grundværdien. Ejendomsværdiskat Ejendomsværdiskatten beregnes som en andel af den fastsatte ejendomsværdi, som den fremgår af den offentlige ejendomsvurdering. Ejendomsværdiskatten udgør 1 pct. af ejendomsværdien op til 3.040.000 kr. og 3 pct. af resten, hvis ejendomsværdien er højere. […]” Af § 5 i ejendomsværdiskatteloven (lovbekendtgørelse nr. 486 af 14. maj 2013 af ejendomsværdiskatteloven) fremgår følgende: ”Ejendomsværdiskattesatsen er 10 promille af den del af det efter §§ 4 a og 4 b opgjorte beregningsgrundlag, der ikke overstiger 3.040.000 kr., og 30 promille af resten. Ejendomsværdiskatten opgøres for ejendommen. ” 2 Parternes synspunkter 2.1 Socialdemokratiets synspunkter Socialdemokratiet har anført, at artiklen ikke er i overensstemmelse med god presseskik, da artiklen giver et forkert indtryk af Socialdemokratiets boligpolitik, uden at Socialdemokratiet fik mulighed for at kommentere indholdet inden offentliggørelsen. Korrekt information Socialdemokratiet har anført, at artiklen ukorrekt gav indtryk af, at Socialdemokratiet havde fremsat et forslag om en ekstraskat for boligejere. Det kom til udtryk i underrubrikken, hvor udtrykket ”en ekstra boligtopskat” blev anvendt samt i selve artiklen med udtrykkene ”en forhøjet skat” og ”en ekstraskat på 1,8 procent”. Derudover omtalte faktaboksen både ”boligtopskat” og ”ekstraskat”. Grafikkens rubrik var ”Her vil ekstraskatten ramme”, og billedteksten omtalte en ”millionærskat” og en ”ekstraskat”. Socialdemokratiet har hverken foreslået – eller har planer om at foreslå – nogen form for ”ekstraskat”, ”boligtopskat”, ”millionærskat” eller noget, der minder om det. Dokumentationen for denne påstand i artiklen faldt dels i andet afsnit, hvor der stod, at Mette Frederiksen havde ”talt om” en ekstraskat, dels senere i artiklen hvor der blev henvist til Børsens omtale den 7. december 2016. Børsens artikel blev korrigeret samme dag af Socialdemokratiet gennem en pressemeddelelse med citat af Mette Frederiksen. Citatet blev bragt som artikler i blandt andet Børsen og hos Ritzau. Citatet blev endvidere sendt til Politiken den 8. december 2016. Børsens artikel brugte ikke ord som ”ekstraskat”, ”boligtopskat” eller ”millionærskat”, der således alene må stå for Politikens regning. Regeringen har foreslået en ændring af det eksisterende boligskattesystem herunder at fjerne den eksisterende progression i beskatningen. Det har Socialdemokratiet afvist. I Politikens optik blev det til, at partiet havde foreslået en ekstraskat. Altså, fordi der var foreslået en skattelettelse, så var dét at forsvare det eksisterende system, det samme som at foreslå en skattestigning (ekstraskat, millionærskat). Det er efter Socialdemokratiets opfattelse ikke en rimelig journalistisk fremgangsmåde. Socialdemokratiet har endelig generelt anført, at artiklen bruges meget aktivt af partiets politiske modstandere i lokale debatindlæg. Forelæggelse Socialdemokratiet har videre anført, at Politiken burde have forelagt artiklen for Socialdemokratiet for en kommentar inden offentliggørelsen. Artiklen omtalte af flere omgange partiets formand, Mette Frederiksen, og fremførte en kritik fra to borgmestre, et ægtepar samt direktøren for Dansk Byggeri. En kritik som hverken Mette Frederiksen eller partiets ordførere har haft mulighed for at forholde sig til. Dermed står artiklens kritikpunkter uimodsagt til stor skade for Socialdemokratiet i de igangværende forhandlinger om ny boligskat. Politiken skrev, at avisen gennem længere tid havde forsøgt at få et interview om Socialdemokratiets position i boligskatteforhandlingerne. Det er korrekt, at Socialdemokratiet havde afvist generelle interviewanmodninger, så længe forhandlingerne pågik. Konkrete artikler med konkret kritik som denne burde imidlertid have været forelagt for en kommentar. 2.2 Politikens synspunkter Politiken har afvist, at den påklagede artikel er i strid med god presseskik, og henvist til, at der var tale om en optaktsartikel til forhandlingerne om boligbeskatning. Artiklen inddrog nye beregninger fra Skatteministeriet. Korrekt information Politiken har anført, at artiklen korrekt gengav partiernes holdninger, herunder Socialdemokratiets. Artiklen refererede, hvordan Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, i dagbladet Børsen den 7. december 2016 talte for en skattesats på 1,8 procent for den del af boligværdien, der oversteg tre millioner kroner. I artiklen blev det loyalt gengivet umiddelbart efter, at Socialdemokratiet senere havde fraveget den holdning. Politiken har i den forbindelse henvist til artiklen ”Mettes boligbrøler: Sådan ville hun flå boligejerne” bragt på ekstrabladet.dk den 8. december 2016 kl. 22.28, hvoraf følgende fremgik: ”[…] Men det var tilsyneladende ikke nok for Socialdemokratiet. Partiets formand, Mette Frederiksen, bebudede således i Børsen, at grænsen for den høje skat skal starte allerede ved tre millioner kr., og at satsen for værdier derover skal lyde på hele 1,8 pct. […] Socialdemokratiets forslag fik dog ikke lang levetid. Efter Ekstra Bladet længe og forgæves havde forsøgt at få en kommentar fra Mette Frederiksen udsendte partiet onsdag eftermiddag en pressemeddelelse, hvor Mette Frederiksen trækker i land. Her understreger hun, at Socialdemokratiet ikke har planer om at øge den samlede boligbeskatning. […]” Den påklagede artikel i Politiken udbyggede ovennævnte artikel med baggrund i de nye beregninger fra Skatteministeriet, der blev sendt til Folketingets Skatteudvalg den 31. januar 2017. Artiklen viser med baggrund i Skatteministeriets beregninger, at der i en række tilfælde ikke var nogen direkte sammenhæng mellem boligernes værdi og boligejernes indkomst. Det ser man for eksempel i en række københavnske vestegnskommuner, som derfor var i fokus i artiklen. Politiken har i den forbindelse henvist til lignende omtale i artiklen ”ANALYSE: Bekymrende borgmestre og politisk mummespil om boligskatten” bragt på dr.dk den 24. februar 2017. Dertil kommer, at udtrykket ”boligtopskat” er almindeligt brugt i den politiske debat af politikerne selv og i Folketinget, hvor formanden for skatteudvalget, Socialdemokratiets Lea Wermelin, den 3. februar 2017 anvendte udtrykket i forbindelse med besvarelsen af et § 20-spørgsmål, S 713. Det er også anvendt i den offentlige debat, hvilket blandt andet ses i artiklerne ”Cepos: Fornuftigt af fjerne boligtopskat” bragt den 28. januar 2017 på finans.dk, ”Overvismand trodser Løkke: Bevar symmetri med boligtopskat” bragt den 31. januar 2017 på fyens.dk og ”Nej tak til regeringens boligopskat” bragt den 8. november 2016 på konservative.dk. Politiken har endvidere anført, at det er tydeligt beskrevet i den påklagede artikel, hvordan begrebet ”ekstraskat” skal forstås. Det vil sige en beskatning, som udløses, når ejendomsværdien overstiger en bestemt grænse, i modsætning til en flad skat, hvor skattesatsen er den samme, uanset ejendomsværdien. Ordet ”boligtopskat” er yderligere nemmere at forstå end det mere tekniske udtryk ”progressionsgrænse”. Forelæggelse Politiken har anført, at det er helt almindelig journalistisk praksis at beskrive konsekvenserne af mulige politiske initiativer ved at tale med de berørte – i dette tilfælde boligejere og socialdemokratiske borgmestre på den københavnske vestegn. Det kan på ingen måde siges at udgøre et angreb på Socialdemokratiet, at Politiken refererede modstridende holdninger. Det var derfor ikke påkrævet at indhente en kommentar fra Socialdemokratiet. På intet tidspunkt har det været Politikens holdning, at Socialdemokratiet ikke måtte komme til orde i debatten om boligbeskatning. Tværtimod henvendte redaktionen sig adskillige gange over en længere periode, uden det er lykkedes at få udspecificeret partiets holdning til beskatningen. Socialdemokratiet holdt sig hver gang til generelle betragtninger om, at en ny beskatningsmodel samlet ikke skulle øge skatteindtægten fra boliger, og at man ønskede at sikre trygheden for boligejerne. Umiddelbart efter offentliggørelsen af den påklagede artikel gjorde Politiken endnu et forsøg på at få Socialdemokratiet til at præcisere partiets holdning, men skatteordfører Jesper Petersen ønskede stadig kun at udtale sig i meget generelle vendinger. Politiken har i den forbindelse henvist til artiklen ”S går fra boligskattestop til boligtopskat” bragt den 8. februar 2017 på politiken.dk. 3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse : I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Martin Lavesen, Hans Peter Blicher, Ulrik Holmstrup og John Meinert Jacobsen. Socialdemokratiet har klaget over, at Politiken i artiklen ” Boligtopskat vil især ramme byboere” den 7. februar 2017 på politiken.dk og den 8. februar 2017 i papirudgaven Politiken bragte ukorrekte oplysninger om, at partiet skulle have fremsat et forslag om en ekstraskat for boligejere. Socialdemokratiet har videre klaget over, at partiet ikke fik forelagt artiklens indhold inden offentliggørelse. Korrekt information Socialdemokratiet har klaget over, at Politiken fejlagtigt fremstiller det som om, at partiet har fremsat et forslag om en ekstra boligskat ved at anvende udsagn som ”ekstraskat”, ”boligtopskat”, ”millionærskat” og rubrikker som ”FAKTA BOLIGTOPSKAT” og ”Her vil ekstraskatten ramme”. Pressenævnet bemærker indledningsvis, at spørgsmålet om de skattemæssige forhold på området og forståelsen af de skatteretlige regler henhører under SKAT og domstolene og falder uden for Pressenævnets kompetence. Dette forhold behandles derfor ikke. Pressenævnet træffer afgørelse i sager om, hvorvidt der er sket offentliggørelse i strid med god presseskik, jf. medieansvarsloven § 34. Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information. Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte, jf. punkt A. 1. Pressenævnet bemærker, at det følger af medieansvarslovens § 12, at redaktøren er ansvarlig for indholdet af en artikel eller udtalelse, som har været bragt navngiven i et andet medie, og som gengives i redaktørens skrift. Det forhold, at en artikel er offentliggjort af dagbladet Børsen, ændrer således ikke Politikens ansvar for at overholde god presseskik. Politiken skal stille samme krav til korrektheden i formidlingen af andres nyheder, som de stiller til deres egne nyheder. Ifølge dagbladet Børsens artikel fra 7. december 2016 afviste Socialdemokratiet dengang et forslag fra regeringen om at hæve grænsen fra tre millioner kroner til seks millioner kroner og nedsætte beskatningen af boligens værdi over grænsen fra tre procent til én procent. Ifølge Børsens artikel var Socialdemokratiet enige i at nedsætte skattesatsen for boliger under grænsen til 0,6 procent, hvorimod Socialdemokratiet mente, at procentsatsen over grænsen skulle være 1,8 procent, dvs. tre gange så meget som satsen under grænsen, som det er tilfældet i dag. Af Børsens omtale fremgik bl.a. følgende: ”Sekretariatet [Socialdemokratiets sekretariat] bekræftede også, at den høje skattesats for boligers værdi over 3 mio. kr. skal være på omkring 1,8 pct. På den måde vil der være samme progression i skattesystemet, som det er tilfældet i dag. ” Socialdemokratiet har i sin klage til Pressenævnet henvist til sin pressemeddelelse af 8. december 2016, hvor af det bl.a. fremgår, at: ”Når man læser Børsen i dag, kan man få det indtryk, at Socialdemokratiet har fremlagt et forslag til et nyt boligskattesystem. Det er ikke tilfældet. Vores udgangspunkt for de kommende forhandlinger om en ny boligskat er, at der helt i lighed med i dag skal være en progression i skattesystemet. En progression som regeringen ønsker at fjerne. ” Af Politikens artikel af 7. februar 2017 fremgår bl.a. følgende: ”Regeringen fortsætter i dag forhandlingerne med Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre om boligskatten. Regeringen ønsker fra 2021 en flad skat, så ejerboliger beskattes med 0,6 procent af værdien, uanset boligens værdi. Socialdemokraternes formand, Mette Frederiksen, sagde før jul til Børsen, at partiets »udgangspunkt« er, at skatten skal stige til 1,8 procent for den del af boligens værdi, der overstiger 3 millioner kroner. Det lagde hun senere afstand til, men partiet vil ligesom Dansk Folkeparti have et 'millionærknæk', så de 'bredeste skuldre bærer de tungeste byrder'. ” Pressenævnet finder, at Politiken i ovenstående uddrag og i artiklen generelt opridser regeringens og oppositionens forhandlingsposition i den på tidspunktet for artiklens offentliggørelse verserende offentlige politiske debat om ejendomsbeskatning. Artiklen tager således udgangspunkt i regeringens udspil til en omlægning af ejendomsbeskatningen, hvor der var foreslået en ”flad” skat, så alle boligejere betalte samme procentsats. Nævnet finder, at det fremgår tilstrækkeligt tydeligt af artiklen, at Politiken refererer Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksens, interview til Dagbladet Børsen i december 2016, hvor hun gav udtryk for partiets udgangspunkt set i relation til regeringens udspil. Pressenævnet finder videre, at begreberne ”ekstraskat” og ”en ekstra boligtopskat på huse over 3 millioner” i artiklen 7. februar 2017 må ses i sammenhæng med regeringens udspil. Ordet ”ekstraskat” indgik i den politiske debat om ejendomsbeskatningen, og Socialdemokratiets skatteordfører er på politiken.dk den 8. februar 2017 citeret for begrebet i sætningen: ”Det er i dag ikke Socialdemokraternes politik, at ekstraskatten skal sættes ind ved værdier over tre millioner ”. Pressenævnet finder derfor ikke anledning til at udtale kritik af Politiken for at anvende denne terminologi. Nævnet bemærker dog, at det havde været hensigtsmæssigt, om Politiken havde gjort læseren opmærksom på den aktuelle ejendomsbeskatning eller på anden måde havde tydeliggjort, at der ikke var tale om en ny skat. Forelæggelse Socialdemokratiet har videre klaget over, at partiet ikke fik mulighed for at forholde sig til kritikken i artiklen, herunder udtalelser fra borgmester Helle Adelborg (S) og borgmester Jesper Würtzen (S), et ægtepar og direktøren for Dansk Byggeri. Det følger videre af de vejledende regler for god presseskik, at oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende. Angreb og svar bør, hvor det er rimeligt, bringes i sammenhæng og på samme måde. Dette gælder i særlig grad krænkende eller skadelige udsagn, jf. punkt A. 3 og A. 4. Der er ikke over for Pressenævnet fremlagt en konkret model i nominelle tal på, hvordan Socialdemokratiet ville foreslå ejendomsbeskatningen, såfremt udmeldingen fra december 2016 ikke længere var gældende. Politiken har oplyst, at avisen både før og efter artiklen forgæves forsøgte at få partiet til at udspecificere sin holdning til ejendomsbeskatningen. Pressenævnet finder herefter, at Socialdemokratiets synspunkter må anses for at være loyalt refereret i artiklen 7. februar 2017. Nævnet har herved også lagt vægt på, at det af artiklen fremgår, at Politiken refererede Socialdemokratiets udmelding fra december (”før jul”), og at partiets skatteordfører dagen efter, den 8. februar 2017, blev citeret for partiets generelle holdning. Nævnet finder heller ikke grundlag for at kritisere Politiken for at sætte partiets udmelding i sammenhæng med synspunkter fra de to borgmestre, ægteparret og Dansk Byggeris direktør uden særskilt at indhente Socialdemokratiets kommentar hertil. Nævnet udtaler herefter ikke kritik af Politiken. Afgjort den 19. april 2017

Versioner

1. 2017-04-27