Pressenævnets kendelse i sag nr. 17-70-01132
Karakter A
udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2017/9370@2017-04-27/da
Indhold
Pressenævnets kendelse i sag nr. 17-70-01132
Lokalavisen var ikke forpligtet til at omtale forholdene på en skole Faren til en tidligere elev på en skole havde været i kontakt med en medarbejder hos Lokalavisen. Ifølge faren havde han og medarbejderen haft en aftale om, at avisen skulle bringe en omtale af forholdene på skolen. Faren havde blandt andet sendt materiale til avisens medarbejder. Nævnet fandt det dog ikke dokumenteret, at avisen var forpligtet til at omtale forholdene, og sagen blev derfor afvist som åbenbart grundløs. Pressenævnets formand, Hanne Schmidt, udtaler : [Klager] har klaget over, at Lokalavisen undlod at omtale forholdene på hans datters tidligere skole efter, at han havde sendt dokumentation til en medarbejder tilknyttet Lokalavisen til brug for en artikel. Det er Pressenævnets opfattelse, at der gælder et almindeligt princip om, at redaktøren som udgangspunkt er berettiget til at redigere mediet og beslutte, hvad man vil bringe i avisen. Det bemærkes dog generelt, at en avis (redaktøren) på baggrund af sin egen eller sine medarbejderes adfærd kan have forpligtet sig til at bringe en given omtale. Pressenævnet finder det ikke dokumenteret, at avisen har påtaget sig en forpligtelse til at bringe en omtale af forholdene på skolen. Klagen afvises herefter som åbenbart grundløs, jf. medieansvarsloven § 43, stk. 2, nr. 1.
[Klager] har klaget til Pressenævnet over, at Lokalavisen ikke har omtalt forholdene på hans datters tidligere skole, selvom han havde en aftale med avisen herom. Det mener han er i strid med god presseskik. [Klager] har til støtte for klagen blandt andet anført, at han af Lokalavisen blev stillet i udsigt, at han ville få bragt en omtale af forholdene på hans datters tidligere skole. I 2013-14 kontaktede han [Journalisten], som han kendte, og som tidligere havde lavet en artikel om klager til Lokalavisen Frederiksund/Hornsherred. Han sendte [Journalisten] materiale flere gange i foråret 2014. [Journalisten] ville skrive om forholdene. Da der ikke var bragt noget i avisen, kontaktede [Klager] Lokalavisen. Den 24. juni 2014 bragte avisen hans læserbrev om manglende fysikundervisning på skolen. Avisen lovede at bringe yderligere information om skolen de følgende uger. Da det ikke skete, forsøgte klager forgæves at komme i kontakt med [Journalisten] på avisen. Historien gentog sig de følgende år, hvor redaktøren skiftede mellem at ville lægge en besked til [Journalisten] og mellem at afvise ethvert kendskab til noget. Den 29. marts og 3. april 2017 tog [Klager] igen kontakt til Lokalavisen med henvisning til, at [Journalisten] ikke havde skrevet om sagen, selvom han havde skaffet den dokumentation og fået en lærer til ”at stå frem”, som [Journalisten] havde krævet. Pressenævnets formand, Hanne Schmidt, udtaler : [Klager] har klaget over, at Lokalavisen undlod at omtale forholdene på hans datters tidligere skole efter, at han havde sendt dokumentation til en medarbejder tilknyttet Lokalavisen til brug for en artikel. Det er Pressenævnets opfattelse, at der gælder et almindeligt princip om, at redaktøren som udgangspunkt er berettiget til at redigere mediet og beslutte, hvad man vil bringe i avisen. Det bemærkes dog generelt, at en avis (redaktøren) på baggrund af sin egen eller sine medarbejderes adfærd kan have forpligtet sig til at bringe en given omtale. Pressenævnet finder det ikke dokumenteret, at avisen har påtaget sig en forpligtelse til at bringe en omtale af forholdene på skolen. Klagen afvises herefter som åbenbart grundløs, jf. medieansvarsloven § 43, stk. 2, nr. 1. Afgjort den 25. april 2017