Pressenævnets kendelse i sag nr. 17-70-01122
Karakter A
udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2017/9375@2017-04-27/da
Indhold
Pressenævnets kendelse i sag nr. 17-70-01122
I orden at friedanskere.net omtalte pressemedarbejder ved demonstration En pressemedarbejder klagede over, at han ikke var blevet kontaktet forud for offentliggørelse af en artikel, hvori han var afbildet ved en offentlig tilgængelig demonstration. Pressenævnet udtalte ikke kritik. Pressenævnets begrundelse og afgørelse : God presseskik [Klager] har klaget over, at han er afbildet til en artiklen ”Hizb ut-Tahrir og venstreradikale For Frihed” uden, at det samtidig nævnes, at han var til stede som pressemedarbejder for Redox. Han blev ikke kontaktet af Frie Danskere forud for offentliggørelsen af artiklen. Det følger af vejledende regler for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information. Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte. Oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende. Forelæggelse bør ske således, at der gives den adspurgte rimelig tid til at svare, jf. punkt A. 1 og A. 3. Billederne af [Klager] er taget til en offentlig demonstration og indgår i omtalen af hans tilstedeværelse ved demonstrationen. For så vidt angår offentliggørelse af billedmateriale er det Pressenævnets generelle opfattelse, at det som udgangspunkt ikke er i strid med god presseskik, at medier fotograferer personer, der befinder sig på et offentligt sted, heller ikke selv om de pågældende ikke har samtykket heri. Derimod kan det være i strid med god presseskik, hvis et billede offentliggøres i en sammenhæng, der kan opfattes som personligt krænkende, og som er den pågældende uvedkommende. På to af de tre billeder af [Klager] er det oplyst, at han er fra ”Redox”. Han er afbildet med et professionelt kamera. Ved at nærstudere billederne er det muligt for læseren at se, at [Klager] bærer et pressekort. På billederne befinder klager sig bag politiets afspærring og ser passivt på. Det må derfor være klart for læseren, at han er til stede for at afdække demonstrationen og ikke som deltager. Dette understreges yderligere af, at det af billedreportagen fremgår, at der også var andre medier end Redox til stede. Pressenævnet finder herefter, at der ikke i artiklen er bragt oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for [Klager]. Pressenævnet finder derfor ikke, at Frie Danskere havde grund til at indhente en udtalelse fra [Klager] inden offentliggørelsen af artiklen. Nævnet udtaler ikke kritik.
[Klager] har klaget til Pressenævnet over artiklen ”Hizb ut-Tahrir og venstreradikale sammen imod For Frihed” bragt på Frie Danskeres hjemmeside, friedanskere.net, den 3. marts 2017, idet han mener, at god presseskik er tilsidesat. [Klager] har klaget over, at han ikke har haft mulighed for at forholde sig til artiklens indhold, da der ikke er sket forelæggelse inden offentliggørelsen. 1 Sagsfremstilling Den offentliggjorte artikel Frie Danskere bragte den 3. marts 2017 artiklen ”Hizb ut-Tahrir og venstreradikale sammen imod For Frihed”. Af artiklens tekst fremgår følgende: ”I forbindelse med For Friheds demonstration imod Hizb ut-Tahrir den 6. november 2016 stimlede en flok venstreradikale sammen, og viste deres utilfredshed med at For Frihed demonstrerede imod Hizb ut-Tahrir. De venstreradikale kastede med glas, sten og græskar og kom derudover med en masse upassende tilråb. Billeder […]” I artiklen var herefter indsat 16 billeder fra demonstrationen. På tre af billederne ses [Klager]. På det ene billede ses han stå ca. to meter fra de øvrige personer med et kamera op foran ansigtet. Af billedteksten fremgår følgende: ”Bilerne kørte tæt forbi For Frihed demonstrationen i Korsgade. Til venstre i billedet ses [Klager] fra Redox. ” På det andet billede med [Klager] står han med ryggen til nogle politibetjente. Foran betjentene ses nogle demonstranterne. Betjentene danner en afspærring mod demonstranterne. [Klager] er på den anden side af betjentene. Han har et kamera hængende om halsen. Af teksten under billedet fremgår følgende: ”[Klager] fra Redox bagved politiets afskærmning omkring For Friheds demonstration. ” På det tredje billede ses [Klager] og en anden person foran en gruppe politibetjente. [Klager] har et skilt og et kamera (med en lang linse) hængende om halsen. Forstørres billedet kan læseren ane, at der står ”PRESSE” på skiltet om klagers hals, og at klagers billede fremgår af skiltet (pressekort). Af teksten under billedet fremgår følgende: ”[Person A] og [Klager] (Redox) bag politiets afskærmning. ” Dette billede efterfølges af et fjerde billede, der blandt andet viser en journalist udtale sig til sin kameramand. 2 Parternes synspunkter 2.1 [Klager]s synspunkter [Klager] har anført, at han i artiklen flere gange er afbilledet og nævnt ved navns nævnelse uden, at det samtidig nævnes, at han var til stede for at dække demonstrationerne fotografisk for mediet Researchkollektivet Redox. [Klager] er ikke blevet kontaktet af artiklens forfatter i forbindelse med offentliggørelsen af artiklen, og han har derfor ikke haft mulighed for at forholde sig til artiklens indhold. 2.2 Frie Danskeres synspunkter Frie Danskere har anført, at de tre steder [Klager] er nævnt i artiklen, er det samtidig oplyst, at han er fra Redox. Det er dog noget, Frie Danskere har antaget, da [Klager] og folkene bag Redox aldrig udtaler sig til medier som Frie Danskere, og da [Klager] bar pressekort. Frie Danskere har anført, at det fremgår klart af artiklen, at klager ikke deltog i moddemonstrationen imod For Frihed sammen med Hizb ut-Tahrir og de venstreradikale personer. Frie Danskere har derfor heller ikke fundet anledning til at kontakte ham forud for offentliggørelsen. 3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse : I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Martin Lavesen, Hans Peter Blicher, Ulrik Holmstrup og John Meinert Jacobsen. God presseskik [Klager] har klaget over, at han er afbildet til en artiklen ”Hizb ut-Tahrir og venstreradikale For Frihed” uden, at det samtidig nævnes, at han var til stede som pressemedarbejder for Redox. Han blev ikke kontaktet af Frie Danskere forud for offentliggørelsen af artiklen. Det følger af vejledende regler for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information. Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte. Oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende. Forelæggelse bør ske således, at der gives den adspurgte rimelig tid til at svare, jf. punkt A. 1 og A. 3. Billederne af [Klager] er taget til en offentlig demonstration og indgår i omtalen af hans tilstedeværelse ved demonstrationen. For så vidt angår offentliggørelse af billedmateriale er det Pressenævnets generelle opfattelse, at det som udgangspunkt ikke er i strid med god presseskik, at medier fotograferer personer, der befinder sig på et offentligt sted, heller ikke selv om de pågældende ikke har samtykket heri. Derimod kan det være i strid med god presseskik, hvis et billede offentliggøres i en sammenhæng, der kan opfattes som personligt krænkende, og som er den pågældende uvedkommende. På to af de tre billeder af [Klager] er det oplyst, at han er fra ”Redox”. Han er afbildet med et professionelt kamera. Ved at nærstudere billederne er det muligt for læseren at se, at [Klager] bærer et pressekort. På billederne befinder klager sig bag politiets afspærring og ser passivt på. Det må derfor være klart for læseren, at han er til stede for at afdække demonstrationen og ikke som deltager. Dette understreges yderligere af, at det af billedreportagen fremgår, at der også var andre medier end Redox til stede. Pressenævnet finder herefter, at der ikke i artiklen er bragt oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for [Klager]. Pressenævnet finder derfor ikke, at Frie Danskere havde grund til at indhente en udtalelse fra [Klager] inden offentliggørelsen af artiklen. Nævnet udtaler ikke kritik. Afgjort den 19. april 2017