Pressenævnets kendelse i sag nr. 17-70-01100
Karakter A
udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2017/9376@2017-04-27/da
Indhold
Pressenævnets kendelse i sag nr. 17-70-01100
Friedanskere.net skulle ikke forelægge beskrivelse af pressemedarbejder ved demonstration En pressemedarbejder klagede over, at han ikke var blevet forelagt Frie Danskeres beskrivelse af ham om, at han var ”til stede for at intimidere For Frihed demonstrationens deltagere med sit store kamera”. Pressenævnet anså udsagnet for en vurdering og udtalte ikke kritik. Pressenævnets begrundelse og afgørelse : [Klager] har klaget over, at Frie Danskere ikke har forelagt ham overskriften ”Imod Frihed – 5. november 2016” og billedteksten ”[Klager] fra Redox var naturligvis til stede for at intimidere For Frihed demonstrationens deltagere med sit store kamera ”, inden artiklen blev offentliggjort. [Klager] driver hjemmesiden redox.dk. Artiklens overskrift Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at overskrifter og mellemrubrikker skal i form og indhold have dækning i den pågældende artikel, jf. punkt A. 6. Pressenævnet finder, at overskriften ”Imod Frihed” må anses for en sammentrækning af organisationen For Friheds navn og moddemonstranterne til demonstrationen. Pressenævnet finder, at det fremgår af billedteksten, at [Klager] er omtalt i artiklen, fordi han var til stede og tog billeder af demonstrationen. Pressenævnet finder, at klager ikke tillægges holdninger om, at han skulle være imod frihed generelt. Pressenævnet udtaler ikke kritik af overskriftens formulering. Billedteksten Det følger videre af de vejledende regler for god presseskik, at oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende. Forelæggelse bør ske således, at der gives den adspurgte rimelig tid til at svare. Angreb og svar bør, hvor det er rimeligt, bringes i sammenhæng og på samme måde, jf. punkt. A. 3 og A. 4. Billedet er [Klager] er taget til en offentlig demonstration og indgår i omtalen af hans tilstedeværelse ved demonstrationen. For så vidt angår offentliggørelse af billedmateriale er det Pressenævnets generelle opfattelse, at det som udgangspunkt ikke er i strid med god presseskik, at medier fotograferer personer, der befinder sig på et offentligt sted, heller ikke selv om de pågældende ikke har samtykket heri. Derimod kan det være i strid med god presseskik, hvis billedet offentliggøres i en sammenhæng, der kan opfattes som personligt krænkende, og som er den pågældende uvedkommende. Pressenævnet finder, at billedteksten må forstås således, at det er Frie Danskeres subjektive vurdering, at [Klager] ved sin tilstedeværelse med et kamera kan opfattes intimiderende, da han vil kunne fotografere demonstranter, der muligvis ikke ønsker at blive fotograferet. Der er ikke i artiklen oplyst andre årsager til, at klager skulle være intimiderende. Pressenævnet finder på denne baggrund ikke grundlag for at fastslå, at billedteksten er krænkende, og nævnet finder derfor heller ikke tilstrækkelig grund til at kritisere, at Frie Danskere ikke indhentede en udtalelse fra klager inden offentliggørelsen af artiklen. Nævnet bemærker, at en henvendelse via Facebook ikke kan anses for et tilstrækkeligt forsøg på at opnå kontakt i en situation som den foreliggende, hvor klager har bestridt at have modtaget beskeden, og da parterne ikke i forvejen havde kommunikeret sammen via Facebook i umiddelbar tilknytning til artiklen. Nævnet udtaler dog ikke kritik i det konkrete tilfælde, da der ikke var grund til at indhente klagers kommentar inden offentliggørelse.
[Klager] har klaget til Pressenævnet over artiklen ”Imod Frihed – 5. november 2016” bragt på Frie Danskeres hjemmeside, friedanskere.net, den 17. februar 2017, idet han mener, at god presseskik er tilsidesat. [Klager] har klaget over, at han ikke blev forelagt artiklens indhold inden offentliggørelse. 1 Sagsfremstilling Forløbet forud for offentliggørelse Forud for offentliggørelsen af den påklagede artikel på friedanskere.net henvendte Frie Danskere sig den 15. februar 2017 kl. 22.53 via Facebook til profilen [Klager]: ”Til [Klager] Jeg vil gerne i kontakt med dig i forbindelse med en artikelserie jeg er ved at skrive, hvor jeg kommer ind på dine aktiviteter omkring For Frihed demonstrationerne i København. Vend venligst tilbage til mig hurtigst muligt så vi kan lave en interviewaftale. /[Den ansvarshavende redaktør] Journalist og Ansvarshavende Redaktør Frie Danskere kontakt@friedanskere.net” Denne henvendelse henstår ubesvaret. Den påklagede artikel Frie Danskere bragte den 17. februar 2017 artiklen ”Imod Frihed – 5. november 2016” . Af artiklens tekst fremgår følgende: ”I forbindelse med For Frihed demonstrationen den 5. november 2016, var der – naturligvis – mødt moddemonstranter op. DMI havde lovet kraftigt regnvejr, så langt de fleste moddemonstranter var blevet indendørs – vigtigere er deres sag åbenbart ikke. En håndfuld moddemonstranter trodsede dog det våde vejr, og mødte op på Axeltorv, og fulgtes så ellers fra sidelinjen For Frihed demonstrationen til Frederiksberg Metro, med de sædvanlige tilråb og fuck-fingre. [fire billeder og tre videoklip] Frie Danskere har forgæves forsøgt at få en kommentar fra [Person A], [Person B], [Person C], [Klager] og [Person D] i forbindelse med udarbejdelsen af denne artikel. ” Til artiklen var billeder, heraf ét af [Klager], der holder et kamera, hvor linsen peger ned mod jorden. Under billedet er der indsat følgende tekst: ”[Klager] fra Redox var naturligvis til stede for at intimidere For Frihed demonstrationens deltagere med sit store kamera. Et kamera bestående af et Cannon 7D (crop sensor) og et Sigma 7-200mm objektiv, som giver ham umådeligt tætte billeder, når han tager billeder af For Frihed demonstrationens deltagere. ” 2 Parternes synspunkter 2.1 [Klager]s synspunkter [Klager] har anført, at artiklens rubrik ”Imod Frihed – 5. november 2016” tillægger ham holdninger som værende imod frihed, ligesom han tillægges negative motiver til sit fotografiske arbejde i billedteksten ”[…] var til stede for at intimidere […]”. [Klager] har anført, at han ikke inden offentliggørelsen af artiklen havde fået mulighed for at forholde sig til indholdet. Han har afvist at have modtaget en henvendelse på Facebook fra Frie Danskere eller den ansvarshavende redaktør [Den ansvarshavende redaktør]. Han har videre anført, at [Den ansvarshavende redaktør] burde have forsøgt at kontakte ham på anden vis, idet hans officielle e-mailadresse fremgår tydeligt af både hans Twitter-profil og hans medies (Redox) hjemmeside. [Klager] har også selv tidligere kontaktet [Den ansvarshavende redaktør] via mail fra samme mailadresse. 2.2 Frie Danskeres synspunkter Frie Danskere har afvist, at de noget sted har nævnt, at [Klager] er imod frihed. De skriver om både For Friheds demonstrationer og de altid forekommende moddemonstrationer, hvilket Frie Danskere som samlebetegnelse har valgt at benævne ”Imod Frihed”. Der er tale om en retorisk opstilling, som beskriver modsætningen ved de to forsamlinger. Frie Danskere har videre afvist, at det er problematisk at omtale [Klager]s aktiviteter i nævnte artikel, idet [Klager] i mindst ét dokumenteret tilfælde har samarbejdet med moddemonstranterne til en For Frihed (tidligere Pegida) demonstration. Frie Danskere har i den forbindelse henvist til artiklen ” Fra en Redox-fotograf med pressekort til et politisk overfald på to For frihed-demonstranter i et S-tog” på uriasposten.net af 13. maj 2015. Frie Danskere forsøgte den 15. februar 2017 kl. 22.53 via Facebook at få et interview i stand med [Klager]. Frie Danskere ville bl.a. have spurgt til den fremstilling artiklen har af, at [Klager] er intimiderende. 3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse : I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Martin Lavesen, Hans Peter Blicher, Ulrik Holmstrup og John Meinert Jacobsen. [Klager] har klaget over, at Frie Danskere ikke har forelagt ham overskriften ”Imod Frihed – 5. november 2016” og billedteksten ”[Klager] fra Redox var naturligvis til stede for at intimidere For Frihed demonstrationens deltagere med sit store kamera ”, inden artiklen blev offentliggjort. [Klager] driver hjemmesiden redox.dk. Artiklens overskrift Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at overskrifter og mellemrubrikker skal i form og indhold have dækning i den pågældende artikel, jf. punkt A. 6. Pressenævnet finder, at overskriften ”Imod Frihed” må anses for en sammentrækning af organisationen For Friheds navn og moddemonstranterne til demonstrationen. Pressenævnet finder, at det fremgår af billedteksten, at [Klager] er omtalt i artiklen, fordi han var til stede og tog billeder af demonstrationen. Pressenævnet finder, at klager ikke tillægges holdninger om, at han skulle være imod frihed generelt. Pressenævnet udtaler ikke kritik af overskriftens formulering. Billedteksten Det følger videre af de vejledende regler for god presseskik, at oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende. Forelæggelse bør ske således, at der gives den adspurgte rimelig tid til at svare. Angreb og svar bør, hvor det er rimeligt, bringes i sammenhæng og på samme måde, jf. punkt. A. 3 og A. 4. Billedet er [Klager] er taget til en offentlig demonstration og indgår i omtalen af hans tilstedeværelse ved demonstrationen. For så vidt angår offentliggørelse af billedmateriale er det Pressenævnets generelle opfattelse, at det som udgangspunkt ikke er i strid med god presseskik, at medier fotograferer personer, der befinder sig på et offentligt sted, heller ikke selv om de pågældende ikke har samtykket heri. Derimod kan det være i strid med god presseskik, hvis billedet offentliggøres i en sammenhæng, der kan opfattes som personligt krænkende, og som er den pågældende uvedkommende. Pressenævnet finder, at billedteksten må forstås således, at det er Frie Danskeres subjektive vurdering, at [Klager] ved sin tilstedeværelse med et kamera kan opfattes intimiderende, da han vil kunne fotografere demonstranter, der muligvis ikke ønsker at blive fotograferet. Der er ikke i artiklen oplyst andre årsager til, at klager skulle være intimiderende. Pressenævnet finder på denne baggrund ikke grundlag for at fastslå, at billedteksten er krænkende, og nævnet finder derfor heller ikke tilstrækkelig grund til at kritisere, at Frie Danskere ikke indhentede en udtalelse fra klager inden offentliggørelsen af artiklen. Nævnet bemærker, at en henvendelse via Facebook ikke kan anses for et tilstrækkeligt forsøg på at opnå kontakt i en situation som den foreliggende, hvor klager har bestridt at have modtaget beskeden, og da parterne ikke i forvejen havde kommunikeret sammen via Facebook i umiddelbar tilknytning til artiklen. Nævnet udtaler dog ikke kritik i det konkrete tilfælde, da der ikke var grund til at indhente klagers kommentar inden offentliggørelse. Afgjort den 19. april 2017