Hjemvisning af påbud om at forebygge risikoen for vold i arbejdet
Karakter A
udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2017/9424@2016-04-26/da
Indhold
Hjemvisning af påbud om at forebygge risikoen for vold i arbejdet
Arbejdstilsynet var på tilsynsbesøg hos virksomheden og afgav i den forbindelse påbud om at forebygge risikoen for vold i arbejdet. Et enigt nævn hjemviste afgørelsen og lagde vægt på, at det er uklart, hvorvidt Arbejdstilsynets afgørelse omhandler en bestemt beboer eller alle beboerne i [navn udeladt]. Nævnet lagde i den forbindelse vægt på, at Arbejdstilsynets afgørelse efter påbuddets ordlyd drejer sig om ” vold som er relateret til arbejdet med beboere i [navn udeladt] ”, men at der imidlertid kun er oplysninger på sagen, herunder i Arbejdstilsynets begrundelse, om risikoen for vold mod de ansatte fra en bestemt beboer på [navn udeladt], som er ekstrem lydsensibel. Nævnet lagde endvidere vægt på, at der – såfremt Arbejdstilsynets afgørelse omhandler alle beboerne på [navn udeladt] – mangler konkrete oplysninger om risikoen for vold mod de ansatte fra de øvrige beboere. Det er alene beskrevet, at der var 2-3 registreringer af vold fra en af de øvrige beboere. Nævnet lagde ydermere vægt på, at der – såfremt Arbejdstilsynets afgørelse alene omhandler den lydsensible beboer på [navn udeladt] – mangler konkrete oplysninger om, hvorfor og hvordan de forebyggende tiltag, der er iværksat i forhold til beboeren, ikke er tilstrækkelige til at forebygge risikoen for vold.
[Adressat udeladt] Arbejdsmiljøklagenævnet har på møde den 25. april 2017 behandlet [navn udeladt]s klage over Arbejdstilsynets afgørelse af 25. oktober 2016 med påbud om at forebygge risikoen for vold i arbejdet på [navn udeladt]. Nævnet traf følgende A F G Ø R E L S E Arbejdsmiljøklagenævnet hjemviser Arbejdstilsynets afgørelse af 25. oktober 2016 med påbud om at forebygge risikoen for vold i arbejdet på [navn udeladt]. B E G R U N D E L S E Arbejdsmiljøklagenævnet vurderer, at Arbejdstilsynets afgørelse er mangelfuld. Nævnet lægger vægt på, at det er uklart, hvorvidt Arbejdstilsynets afgørelse omhandler en bestemt beboer eller alle beboerne på [navn udeladt]. Nævnet lægger i den forbindelse vægt på, at Arbejdstilsynets afgørelse efter påbuddets ordlyd drejer sig om ” vold som er relateret til arbejdet med beboere i [navn udeladt] ”, men at der imidlertid kun er oplysninger på sagen, herunder i Arbejdstilsynets begrundelse, om risikoen for vold mod de ansatte fra en bestemt beboer på [navn udeladt], som er ekstrem lydsensibel. Nævnet lægger endvidere vægt på, at der – såfremt Arbejdstilsynets afgørelse omhandler alle beboerne på [navn udeladt] – mangler konkrete oplysninger om risikoen for vold mod de ansatte fra de øvrige beboere. Det er alene beskrevet, at der var 2-3 registreringer af vold fra en af de øvrige beboere. Nævnet lægger ydermere vægt på, at der – såfremt Arbejdstilsynets afgørelse alene omhandler den lydsensible beboer på [navn udeladt] – mangler konkrete oplysninger om, hvorfor og hvordan de forebyggende tiltag, der er iværksat i forhold til beboeren, ikke er tilstrækkelige til at forebygge risikoen for vold. Nævnet vurderer i den forbindelse, at alene oplysningerne om, at en beboer er lydsensibel og har udadreagerende adfærd, ikke er tilstrækkelig konkret til at fastslå, at de iværksatte forebyggende tiltag ikke er tilstrækkelige. Nævnet vurderer desuden, at alene oplysninger om, at der er registeret 24 hændelser med vold rettet mod ansatte fra maj til 8. september 2016 fra beboeren, ikke er tilstrækkeligt til at vurdere, hvorfor og hvordan de forebyggende tiltag konkret ikke er tilstrækkelige til at forebygge vold. Det fremgår af arbejdsmiljøloven, at arbejdet skal planlægges, tilrettelægges og udføres således, at det sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarligt. Det fremgår af reglerne om arbejdets udførelse, at arbejdet i alle led skal udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt ud fra både en enkeltvis og samlet vurdering af de fysiske, ergonomiske og psykosociale forhold i arbejdsmiljøet, som på kort eller lang sigt kan have indvirkning på den fysiske eller psykiske sundhed. Arbejdsmiljøklagenævnets afgørelse er truffet af et enigt nævn. R E G L E R Arbejdsmiljøklagenævnet henviser til Om Arbejdstilsynets kompetence til at afgive påbud ● § 77, stk. 1, i lov om arbejdsmiljø jf. Beskæftigelsesministeriets lovbekendtgørelse nr. 1072 af 7. september 2010 Om risiko for vold ● § 38, stk. 1, og § 39, stk. 1, i lov om arbejdsmiljø jf. Beskæftigelsesministeriets lovbekendtgørelse nr. 1072 af 7. september 2010 ● § 4, og § 7, stk. 1, i Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 559 af 17. juni 2004 om arbejdets udførelse Reglerne kan læses på de følgende sider. OPLYSNINGERNE I SAGEN Sagen er afgjort på grundlag af de akter, som klagenævnet har modtaget fra Arbejdstilsynet. På klagenævnets vegne [Navn udeladt] [Stilling udeladt] Kopi til [Adressat udeladt] [Adressat udeladt] [Adressat udeladt] Regler Lov om arbejdsmiljø jf. Beskæftigelsesministeriets lovbekendtgørelse nr. 1072 af 7. september 2010 … Kapitel 5 Arbejdets udførelse § 38. Arbejdet skal planlægges, tilrettelægges og udføres således, at det sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarligt. … § 39. Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvilke krav der skal være opfyldt, for at arbejdet kan anses for fuldt forsvarligt planlagt, tilrettelagt og udført, herunder om 1) sikkerheds- og sundhedsmæssige foranstaltninger vedrørende arbejder, arbejdsprocesser og -metoder, f.eks. for at undgå sammenstyrtning, nedstyrtning, sammenskridning, rystelser, stråling, støj eller eksplosions-, brand- eller sundhedsfare ved luftarter, dampe, støv og røg, hede, kulde eller lugt, sygdomssmitte eller forkerte arbejdsstillinger, bevægelser eller belastninger, 2) forbud mod særlig farlige arbejder, arbejdsprocesser og -metoder, 3) opslag eller egnet markering. … Kapitel 13 Arbejdstilsynet … § 77. Arbejdstilsynet kan træffe afgørelse om forhold, der strider mod loven eller mod regler eller afgørelser i medfør af loven, og kan herunder påbyde, at forholdene bringes i orden straks eller inden en frist. … Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 559 af 17. juni 2004 om arbejdets udførelse … Kapitel 2 Planlægning og tilrettelæggelse af arbejdet § 4. Arbejdet skal i alle led planlægges og tilrettelægges således, at det kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Planlægningen og tilrettelæggelsen af arbejdet skal ske under hensyntagen til de forebyggelsesprincipper, der er angivet i bilag 1. Det skal iagttages, at der ikke foreskrives eller forudsættes anvendt konstruktioner, planudformninger, detailløsninger og arbejdsmetoder, der kan være farlige for eller i øvrigt forringe sikkerhed eller sundhed ved arbejdets udførelse. Endvidere skal det sikres, at de samlede påvirkninger i arbejdsmiljøet på kort eller lang sigt ikke forringer de ansattes sikkerhed eller sundhed. … Kapitel 3 Arbejdets udførelse Almene krav § 7. Arbejdet skal i alle led udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt ud fra både en enkeltvis og samlet vurdering af de fysiske, ergonomiske og psykosociale forhold i arbejdsmiljøet, som på kort eller lang sigt kan have indvirkning på den fysiske eller psykiske sundhed. …