Gelex

Fastholdelse af strakspåbud om at sikre, at søjleboremaskine kan anvendes sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt

GældendeVersion 2016-04-26
Karakter A

udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2017/9426@2016-04-26/da

Indhold
  1. Indledning

Fastholdelse af strakspåbud om at sikre, at søjleboremaskine kan anvendes sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt

Arbejdstilsynet var på tilsynsbesøg hos virksomheden og afgav i den forbindelse strakspåbud om at sikre, at søjleboremaskinen i træværkstedet kan anvendes sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Et enigt nævn fastholdt afgørelsen og lagde vægt på, at Arbejdstilsynet ved tilsynsbesøget den 12. september 2016 konstaterede, at der i virksomheden blev anvendt en søjleboremaskine, hvor låget til kabinettet let kunne åbnes uden brug af værktøj, hvorved de ansatte, som anvender maskinen, kan komme i berøring med søjleboremaskinens remtræk. Nævnet lagde i den forbindelse vægt på, at Arbejdstilsynet ved tilsynsbesøget af en ansat fik oplyst, at søjleboremaskinen anvendes nogle gange om måneden, hvilket blev bekræftet af lederen på stedet. Nævnet lagde desuden vægt på, at søjleboremaskinen er forsynet med en kraftig elmotor og kunne bore med bor med en diameter på op til 20 mm, hvorved der er en risiko for alvorlige personskader, hvis ansatte kommer i berøring med maskinens remtræk.

[Adressat udeladt] Arbejdsmiljøklagenævnet har på møde den 25. april 2017 behandlet virksomhedens klage over Arbejdstilsynets afgørelse af 19. september 2016 med strakspåbud om at sikre, at søjleboremaskinen i træværkstedet kan anvendes sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Det skal sikres, at man ikke utilsigtet kan komme i kontakt med søjleboremaskinens remtræk, når maskinen er i drift. Nævnet traf følgende A F G Ø R E L S E Arbejdsmiljøklagenævnet fastholder Arbejdstilsynets afgørelse af 19. september 2016 med strakspåbud om at sikre, at søjleboremaskinen i træværkstedet kan anvendes sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Det skal sikres, at man ikke utilsigtet kan komme i kontakt med søjleboremaskinens remtræk, når maskinen er i drift. B E G R U N D E L S E Arbejdsmiljøklagenævnet lægger vægt på, at Arbejdstilsynet ved tilsynsbesøget den 12. september 2016 konstaterede, at der i virksomheden blev anvendt en søjleboremaskine, hvor låget til kabinettet let kunne åbnes uden brug af værktøj, hvorved de ansatte, som anvender maskinen, kan komme i berøring med søjleboremaskinens remtræk. Nævnet lægger i den forbindelse vægt på, at Arbejdstilsynet ved tilsynsbesøget af en ansat fik oplyst, at søjleboremaskinen anvendes nogle gange om måneden, hvilket blev bekræftet af lederen på stedet. Nævnet lægger desuden vægt på, at søjleboremaskinen er forsynet med en kraftig elmotor og kunne bore med bor med en diameter på op til 20 mm, hvorved der er en risiko for alvorlige personskader, hvis ansatte kommer i berøring med maskinens remtræk. Nævnet lægger til grund, at Arbejdstilsynet ved tilsynsbesøget konstaterede, at søjleboremaskinen på værkstedet var en bordmodel af mærket Tru Tool, model TT-16A, som var forsynet med en kraftig elmotor. Der sad desuden et 18 mm bor i søjleboremaskinen, da tilsynsbesøget fandt sted. Nævnet lægger desuden til grund, at der ikke var nogen form for låsemekanisme på låget, eller nogen form for tvangsafbrydermekanisme ved åbning af låget. Det fremgår af arbejdsmiljølovens regler om tekniske hjælpemidler, at maskiner skal være indrettet og skal anvendes således, at de er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlige. Endvidere fremgår det af reglerne om anvendelse af tekniske hjælpemidler, at anvendelsen af tekniske hjælpemidler skal ske på en sikkerheds- og sundhedsmæssig fuldt forsvarlig måde. BEMÆRKNINGER TIL KLAGEN [Navn udeladt] oplyser i klage af 4. oktober 2016, at Arbejdstilsynet normalt ikke kan udstede hverken påbud eller strakspåbud vedrørende maskiner, der ikke ses eller oplyses værende i brug, men derimod udsteder en vejledning. [Navn udeladt] oplyser endvidere i klagen, at der ikke foregik arbejde ved søjleboremaskinen i det pågældende tilfælde, og at der af denne grund ikke er belæg for påbuddet. [Navn udeladt] oplyser yderligere i klagen, at boremaskinen ikke var tilsluttet el-nettet og derfor ikke var i anvendelse, og at den ikke kunne tilsluttes el-nettet, da ledningen hertil er for kort. Arbejdsmiljøklagenævnet skal hertil bemærke, at det under tilsynsbesøget blev oplyst af en ansat, at søjleboremaskinen blev anvendt nogle gange om måneden. Dette blev desuden bekræftet af lederen. [Navn udeladt] oplyser desuden i klagen, at strakspåbuddet omhandler en yderligere sikring, end hvad leverandøren har skønnet nødvendigt. Der henvises til, at virksomheden har set en lignende mindre søjleboremaskine, som var CE-mærket, og hvor sikringen af remtransmissionen var udført på samme måde. [Navn udeladt] har i høringssvar af 28. marts 2017 bemærket, at søjleboremaskinen var lovlig ved leveringen i 1994, og at den eneste konstruktive ændring, der siden er foretaget er, at låget, på foranledning af strakspåbuddet, nu er skruet fast, således at det ikke kan åbnes uden brug af værktøj. I forhold til, at det skal sikres, at man ikke utilsigtet kan komme i kontakt med søjleboremaskinens remtræk, når maskinen er i drift, er det fortsat [navn udeladt]s påstand, at man ikke på nogen måde kan komme i forbindelse med søjleboremaskinens remtræk, uden der forudgående er sket en bevidst handling. Nævnet skal hertil henvise til, at Arbejdstilsynets udtalelse af 6. marts 2017, hvor Arbejdstilsynet har oplyst, at der ved besøget er foretaget en arbejdsmiljøfaglig vurdering af netop størrelsen på den pågældende søjleboremaskine. Sammenholdt hermed og med anvendelsen af maskinen har Arbejdstilsynet vurderet, at en utilsigtet kontakt med maskinens remtræk under drift vil kunne medføre svære læsioner af hænderne, hvilket nævnet er enig i. Arbejdsmiljøklagenævnets afgørelse er truffet af et enigt nævn. R E G L E R Arbejdsmiljøklagenævnet henviser til: Om Arbejdstilsynets hjemmel til at afgive påbud: ● § 77, stk. 1, i lov om arbejdsmiljø, jf. Beskæftigelsesministeriets lovbekendtgørelse nr. 1072 af 7. september 2010. Om anvendelsen af tekniske hjælpemidler: ● § 45, stk. 1, i lov om arbejdsmiljø, jf. Beskæftigelsesministeriets lovbekendtgørelse nr. 1072 af 7. september 2010. ● §§ 4 og 5, stk. 1, i Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1109 af 15. december 1992 om anvendelse af tekniske hjælpemidler. Reglerne kan læses på de følgende sider. OPLYSNINGERNE I SAGEN Sagen er afgjort på grundlag af de akter, som klagenævnet har modtaget fra Arbejdstilsynet, og høringssvar ved mail af 28. marts 2017 fra [navn udeladt]. På klagenævnets vegne [Navn udeladt] [Stilling udeladt] Kopi til [Adressat udeladt] [Adressat udeladt] [Adressat udeladt] Regler Lov om arbejdsmiljø, jf. Beskæftigelsesministeriets lovbekendtgørelse nr. 1072 af 7. september 2010 Tekniske hjælpemidler m.v. § 45. Maskiner, maskindele, beholdere, præfabrikerede konstruktioner, apparater, redskaber, byggevarer, andre tekniske hjælpemidler og personlige værnemidler skal være indrettet og skal anvendes således, at de sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarlige. Arbejdstilsynet § 77. Arbejdstilsynet kan træffe afgørelse om forhold, der strider mod loven eller mod regler eller afgørelser i medfør af loven, og kan herunder påbyde, at forholdene bringes i orden straks eller inden en frist. Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1109 af 15. december 1992 om anvendelse af tekniske hjælpemidler Almindelige bestemmelser § 4. Anvendelse af tekniske hjælpemidler skal ske på en sikkerheds- og sundhedsmæssig fuldt forsvarlig måde. § 5. Et teknisk hjælpemiddel, der anvendes ved udførelsen af et arbejde, skal være egnet eller tilpasset hertil, så anvendelsen er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlig.

Versioner

  1. 2016-04-26