Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2017/9427@2016-04-26/da

Indhold

1. Indledning

Fastholdelse af strakspåbud om at sikre, at fejlsøgning/-finding udføres sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt

Arbejdstilsynet var på tilsynsbesøg hos virksomheden på baggrund af en arbejdsulykke, og afgav i den forbindelse strakspåbud om at sikre, at fejlsøgning/-finding udføres sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Et enigt nævn fastholdt afgørelsen og lagde vægt på, at virksomhedens driftsleder oplyste, at der ikke var nærmere procedurer/retningslinjer for fejlsøgning/-finding på virksomhedens lastbiler. Nævnet fandt, at den arbejdsulykke, der skete den 21. juli 2016 hos virksomheden, hvor en ansat under arbejde med fejlsøgning/-finding på en af virksomhedens lastbiler fik trykluft i et øje, underbygger, at den anvendte metode til fejlsøgning/-finding på virksomhedens lastbiler var uforsvarlig, og at der var en fare forbundet med denne metode.

[Adressat udeladt] Arbejdsmiljøklagenævnet har på møde den 25. april 2017 behandlet [navn udeladt]s klage på vegne af [navn udeladt] over Arbejdstilsynets afgørelse af 2. august 2016 med strakspåbud til [navn udeladt] om at sikre, at fejlsøgning/-finding udføres sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Nævnet traf følgende A F G Ø R E L S E Arbejdsmiljøklagenævnet fastholder Arbejdstilsynets afgørelse af 2. august 2016 med strakspåbud til [navn udeladt] om at sikre, at fejlsøgning/-finding udføres sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt. B E G R U N D E L S E Arbejdsmiljøklagenævnet finder, at arbejdet med fejlsøgning/-finding på virksomhedens lastbiler ikke var planlagt, tilrettelagt og udført således, at det sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarligt. Nævnet lægger vægt på, at virksomhedens driftsleder oplyste, at der ikke var nærmere procedurer/retningslinjer for fejlsøgning/-finding på virksomhedens lastbiler. Nævnet finder, at den arbejdsulykke, der skete den 21. juli 2016 på [navn udeladt], hvor en ansat under arbejde med fejlsøgning/-finding på en af virksomhedens lastbiler fik trykluft i et øje, underbygger, at den anvendte metode til fejlsøgning/-finding på virksomhedens lastbiler var uforsvarlig, og at der var en fare forbundet med denne metode. Det følger af arbejdsmiljøloven, at arbejdet skal planlægges, tilrettelægges og udføres således, at det sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarligt. Det følger endvidere af reglerne om arbejdets udførelse, at arbejdet i alle led skal planlægges og tilrettelægges således, at det kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Planlægningen og tilrettelæggelsen af arbejdet skal ske under hensyntagen til forebyggelsesprincipperne. Det skal iagttages, at der ikke foreskrives eller forudsættes anvendt arbejdsmetoder, der kan være farlige for eller i øvrigt forringe sikkerhed eller sundhed ved arbejdets udførelse Det følger endvidere af reglerne, at arbejdet i alle led skal udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt ud fra både en enkeltvis og samlet vurdering af de fysiske, ergonomiske og psykosociale forhold i arbejdsmiljøet, som på kort eller lang sigt kan have indvirkning på den fysiske eller psykiske sundhed. Arbejdsmiljøklagenævnets afgørelse er truffet af et enigt nævn. BEMÆKNINGER TIL KLAGEN [Navn udeladt] har i klagen og senere breve anført, at lufttrykket i lastbilens luftfjedre/bælge ikke var så usædvanligt højt, at det udgjorde en væsentlig ulykkesrisiko. [Navn udeladt] har henvist til, at lufttrykket på 10-12 bar ikke er meget højere end lufttrykket på 6-7 bar i et almindeligt cykeldæk. Lufttrykket på tidspunktet for ulykken var sandsynligvis lavere, da en ventil automatisk vil lukke overskydende luft ud, hvis det normale lufttryk overskrides. Dertil kommer, at den ansatte reagerede på lyden af sivende luft. [Navn udeladt] har desuden anført, at det fremgår af At-vejledning D. 2.20 om brug af vandtryk til rengøring, afrensning, skæring mv., at der ved arbejde med vandtryk ikke er en særlig ulykkesrisiko, medmindre trykket er over 25 bar. [Navn udeladt] bemærkede, at det er sædvanlig praksis at bukke sig ned og se ind under køretøjet. Det var også vigtigt at fastslå, at chauffører ikke udfører samme fejlsøgning og fejlfinding på lastbiler, som en mekaniker på et autoriseret værksted. [Navn udeladt] fandt, at den ansatte udviste forsigtighed ved at holde en sikkerhedsafstand på 1,5-2 meter til lastbilens luftfjeder/bælg, og han blev ikke ramt af fragmenter eller lignende, men kun af lufttrykket fra den sprængte luftfjeder/bælg. [Navn udeladt] har endelig bemærket, at det efter en forespørgsel i branchen er oplyst, at ingen tidligere har hørt om en lignende episode, hvor lastbilens luftfjeder/bælg er sprængt. På denne baggrund fandt [navn udeladt], at der var tale om en højst usædvanlig og uforudseelig hændelse, som lå ud over arbejdsgivers pligt til instruktion, tilsyn og fastsættelse af procedurer mv. efter reglerne i arbejdsmiljølovgivningen. [Navn udeladt] fandt, at afgørelsen bar præg af, at ”allerede fordi”, der er sket en ulykke. Arbejdsmiljøklagenævnet skal i denne forbindelse henvise til Arbejdstilsynets bemærkninger i udtalelser af 17. november 2016 og 9. januar 2017, hvori Arbejdstilsynet oplyste, at Arbejdstilsynet havde lagt vægt på oplysningerne fra virksomhedens driftsleder om, at der ikke var udarbejdet procedurer eller retningslinjer for arbejdet med fejlsøgning og fejlfinding på lastbiler. Arbejdstilsynet havde endvidere lagt vægt på, at der ved den anvendte metode, hvor den ansatte bøjede sig ned og kiggede ind under lastbilen, var risiko for, at den ansatte blev ramt i ansigtet eller øjnene af lufttrykket fra den sprængte luftfjeder/ bælg. Det forhold, at der skete en arbejdsulykke, da den ansatte var ude at køre med en arbejdskollega, underbyggede efter Arbejdstilsynets opfattelse, at arbejdet blev udført uforsvarligt og i strid med reglerne i arbejdsmiljølovgivningen. Arbejdstilsynet bemærkede, at den ansatte aktuelt kun blev ramt i øjet af lufttrykket fra den sprængte luftfjeder/bælg. Det var Arbejdstilsynets opfattelse, at den ansatte ved den anvendte arbejdsmetode lige så vel kunne være blevet ramt af fx snavs, jord eller lignende, som måtte have sat sig på luftfjederen/bælgen under kørslen med lastbilen. Efter Arbejdstilsynets opfattelse var det ikke afgørende for vurderingen af risikoen for ulykker, om lufttrykket fra den sprængte luftfjeder/bælg var 10-12 bar eller en anelse lavere. Uanset om lufttrykket var 8 eller 10-12 bar, var der tale om en stor kraft, som kan forårsage alvorlige personskade, hvis en ansat bliver ramt i ansigt eller øjne af lufttrykket, fragmenter eller væske fra den sprængte luftfjeder/bælg. Arbejdstilsynet bemærkede i den forbindelse, at At-vejledningens retningslinjer for vurderingen af risikoen ved arbejde med vandtryk ikke havde nogen relevans i denne sag, hvor der er tale om en arbejdsulykke med en sprængt luftfjeder/bælg på en lastbil. Endelig bemærkede Arbejdstilsynet, at tilsynet ikke var enig i, at den ansatte udviste forsigtighed, inden han bøjede sig ned og kiggede ind under lastbilen. Ved lyden af sivende luft burde det stå klart for virksomheden og de ansatte, at problemet måske kunne henføres til lastbilens luftfjedre/ bælge, og at der var en risiko for, at luftfjedrene/bælgene kunne sprænge. Det ville i den situation derfor ikke være forsvarligt at bøje sig ned og kigge ind under lastbilen uden andre foranstaltninger mod arbejdsulykker end en sikkerhedsafstand på 1,5 til 2 meter. Arbejdstilsynet havde kendskab til flere arbejdsulykker, hvor luftfjedre/bælge på køretøjer var sprængt med personskade til følge. Arbejdstilsynet var derfor ikke enig i, at der var tale om en helt ekstraordinær hændelse, som ikke med rimelighed kunne forudses. Arbejdstilsynet understregede endelig, at strakspåbuddet ikke var afgivet ”allerede fordi”, der var sket en ulykke. Det var Arbejdstilsynets opfattelse, at ulykken skyldtes, at den anvendte metode til fejlsøgning/-finding på lastbilen var uforsvarlig. Arbejdstilsynet havde i den forbindelse lagt vægt på, at der ikke forelå procedurer eller retningslinjer for arbejdet, og at der ikke var foretaget en konkret instruktion af den ansatte, hvor denne var gjort bekendt med ulykkesfaren. Et generelt forsigtighedsprincip var ikke tilstrækkeligt i den situation, hvor der på grund af lyden af sivende luft må antages at være tale om en kendt risiko for, at lastbilen luftfjeder/bælge kunne sprænge. Ulykken underbyggede, at fejlsøgningen/-findingen ikke blev foretaget i behørig respektafstand. Arbejdsmiljøklagenævnet er enig i det af Arbejdstilsynet anførte. R E G L E R Arbejdsmiljøklagenævnet henviser til Om Arbejdstilsynets ret til at træffe afgørelse ● § 77, stk. 1, i lov om arbejdsmiljø, jf. Beskæftigelsesministeriets lovbekendtgørelse nr. 1072 af 7. september 2010 Om arbejdets udførelse ● § 38, stk. 1, i lov om arbejdsmiljø, jf. Beskæftigelsesministeriets lovbekendtgørelse nr. 1072 af 7. september 2010 ● § 4, og § 7, stk. 1, herunder bilag til Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 559 af 17. juni 2004 om arbejdets udførelse, herunder bilag til Arbejdstilsynets bekendtgørelse. Reglerne kan læses på de følgende sider. OPLYSNINGERNE I SAGEN Sagen er afgjort på grundlag af de akter, som klagenævnet har modtaget fra Arbejdstilsynet, breve fra [navn udeladt] af 23. december 2016 og 27. januar 2017, samt brev af 9. januar 2017 fra Arbejdstilsynet. På klagenævnets vegne [Navn udeladt] [Stilling udeladt] Kopi til [Adressat udeladt] [Adressat udeladt] [Adressat udeladt] [Adressat udeladt] Regler Lov om arbejdsmiljø, jf. Beskæftigelsesministeriets lovbekendtgørelse nr. 1072 af 7. september 2010 Kapitel 5 Arbejdets udførelse § 38. Arbejdet skal planlægges, tilrettelægges og udføres således, at det sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarligt. Kapitel 13 Arbejdstilsynet § 77. Arbejdstilsynet kan træffe afgørelse om forhold, der strider mod loven eller mod regler eller afgørelser i medfør af loven, og kan herunder påbyde, at forholdene bringes i orden straks eller inden en frist. Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 559 af 17. juni 2004 om arbejdets udførelse Kapitel 2 Planlægning og tilrettelæggelse af arbejdet § 4. Arbejdet skal i alle led planlægges og tilrettelægges således, at det kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Planlægningen og tilrettelæggelsen af arbejdet skal ske under hensyntagen til de forebyggelsesprincipper, der er angivet i bilag 1. Det skal iagttages, at der ikke foreskrives eller forudsættes anvendt konstruktioner, planudformninger, detailløsninger og arbejdsmetoder, der kan være farlige for eller i øvrigt forringe sikkerhed eller sundhed ved arbejdets udførelse. Endvidere skal det sikres, at de samlede påvirkninger i arbejdsmiljøet på kort eller lang sigt ikke forringer de ansattes sikkerhed eller sundhed. Kapitel 3 Arbejdets udførelse Almene krav § 7. Arbejdet skal i alle led udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt ud fra både en enkeltvis og samlet vurdering af de fysiske, ergonomiske og psykosociale forhold i arbejdsmiljøet, som på kort eller lang sigt kan have indvirkning på den fysiske eller psykiske sundhed. § 8. Ved arbejdets udførelse skal der tages hensyn til den ansattes alder, indsigt, arbejdsevne og øvrige forudsætninger. Bilag til Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 559 af 17. juni 2004 om arbejdets udførelse (Jf. artikel 6, stk. 2 i Rådets direktiv 89/391/EØF om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under arbejdet). 1. Forhindring af risici. 2. Evaluering af risici, som ikke kan forhindres. 3. Bekæmpelse af risici ved kilden. 4. Tilpasning af arbejdet til mennesket, navnlig for så vidt angår udformningen af arbejdspladsen samt valg af arbejdsudstyr og arbejds- og produktionsmetoder, i særdeleshed med henblik på at begrænse monotont arbejde og arbejde i en bestemt rytme og at mindske virkningerne af sådant arbejde på helbredet. 5. Hensyntagen til den tekniske udvikling. 6. Udskiftning af det, der er farligt med noget, der er ufarligt eller mindre farligt. 7. Planlægning af forebyggelsen for at gøre den til en sammenhængende helhed, inden for hvilken forebyggelsen omfatter teknik, tilrettelæggelse af arbejdet, arbejdsforhold, sociale relationer og påvirkninger fra faktorer i arbejdsmiljøet. 8. Vedtagelse af foranstaltninger til kollektiv beskyttelse frem for foranstaltninger til individuel beskyttelse. 9. Hensigtsmæssig instruktion af arbejdstagerne.

Versioner

1. 2016-04-26