Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2017/9483@2017-06-07/da

Indhold

1. Indledning

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - lejeaftale - retlig interesse - medhold

J. nr. 2016-6811-43365 Det var en overtrædelse af ligestillingslovens forbud mod forskelsbehandling at annoncere efter en kvindelig lejer til en kontorplads. Den mandlige klager var på tidspunktet for opslaget aktivt søgende efter en kontorplads, og på grund af indholdet af opslaget undlod han at søge kontorpladsen. Han fik ingen godtgørelse, når han ikke havde søgt kontorpladsen, og heller ikke kontaktet indklagede med henblik herpå.

Klagen drejer sig om påstået forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at indklagede annoncerede efter en kvindelig lejer til en kontorplads. Ligebehandlingsnævnets afgørelse Det var i strid med ligestillingsloven, at indklagede søgte en kvindelig lejer til en kontorplads. Sagsfremstilling Indklagede, der er grafisk designer, annoncerede ved opslag på nettet af 16. august 2016 om udlejning af en kontorplads. Det fremgår blandt andet af opslaget: ”1 kontorplads i lyst hyggeligt kontor, udlejes til kreativ kvinde. Ledig fra 1. sept. eller 1. okt. 2016. Lejen er kr. 1.200/md incl. bredbånd, el, vand og varme – dep. 3x leje. Til pladsen hører stor opslagstavle, reol, skuffer, hæve/sænkeskrivebord og stol. Hertil er der nybygget tekøkken og toilet. ” Indklagede har under sagens behandling i Ligebehandlingsnævnet oplyst, at opslaget er blevet ændret, således at det ikke længere fremgår, at pladsen udlejes til en kvinde. Klager er freelancejournalist. Klager har oplyst og dokumenteret, at han har haft lejet sig midlertidigt ind i tre forskellige kontorfællesskaber i perioden fra august til oktober 2016, og at han har indgået en tidsbegrænset fremlejekontrakt for en kontorplads fra den 1. oktober 2016 til den 1. februar 2017. Klagen er sendt til Ligebehandlingsnævnet pr. mail den 26. august 2016 kl. 16.22. Parternes bemærkninger Klager gør gældende, at han har været udsat for forskelsbehandling på grund af sit køn. Han ønsker at komme i betragtning til en kontorplads i indklagedes kontorfællesskab. Subsidiært ønsker han en godtgørelse. Klager var på tidspunktet for indbringelse af klagen uden fast kontorfællesskab og søgende. Klager oplever det som vanskeligt at finde et kontorfællesskab, og indklagedes afvisning af mænd i opslaget begrænsede hans muligheder for at finde et kontorfællesskab. Indklagede gør gældende, at hun ikke har udsat klager for forskelsbehandling på grund af køn. Indklagede har et lille kontor på 13 kvadratmeter med to kontorpladser. Indklagede bruger selv den ene plads, og hun søgte en lejer til den anden kontorplads. Der er ikke tale om et kontorfællesskab. Til kontoret er der et lille tekøkken og et toilet, der tilsammen er på fem kvadratmeter. Indklagede har siden 2007 haft pladsen slået op flere gange, og alle gange er pladsen tilfældigvis blevet udlejet til kvindelige lejere. De få mænd, der har set kontorpladsen, har altid takket nej, idet de mente, at de skulle sidde for tæt, at kontoret var for lille, og at de gerne ville sidde blandt flere mennesker. Baseret på denne historik og med henblik på at undgå at spilde potentielle mandlige lejeres og indklagedes egen tid tilføjede hun i annoncen, at kontorpladsen lejes ud til kreativ kvinde. De to personer på pladserne sidder tæt, og god kemi er det vigtigste. Klager kan sagtens komme i betragtning til kontorpladsen. Klager har imidlertid aldrig taget kontakt til indklagede. Indklagede ved ikke, hvem klager er, og hun blev derfor meget forundret og modløs over at modtage klagen. Klager var ikke oprigtigt interesseret i kontorpladsen. Klager kunne have ringet og spurgt, om han kunne komme i betragtning, hvilket han naturligvis ville kunne. Hvis det herefter havde vist sig at være en sag for Ligebehandlingsnævnet, kunne han have klaget på dette tidspunkt. I stedet har klager brugt indklagedes tid på denne sag, hvor hun i stedet kunne haft brugt tiden på at finde flere kunder til sin virksomhed. Kontorpladsen bliver udlejet af flere årsager. Udlejningen giver indklagede mulighed for kreativ sparring. Hun undgår at sidde alene, og det giver hende en ekstra indtjening hver måned. Endvidere giver det andre enkeltmandsvirksomheder mulighed for at komme i gang frem for at have en virksomhed i hjemmet. Indklagede var af den overbevisning, at hun gjorde noget godt. I stedet føler hun sig uretfærdigt behandlet og har svært ved at koncentrere sig om sit arbejde. Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af køn efter lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse mv. (ligebehandlingsloven) og efter lov om ligestilling af mænd og kvinder (ligestillingsloven). Det fremgår af ligebehandlingsloven, at en arbejdsgiver skal behandle mænd og kvinder lige ved ansættelser. Ligebehandlingsloven gælder også enhver, der fastsætter bestemmelser og træffer afgørelse om adgang til at udøve selvstændigt erhverv. Klagen angår et opslag om udlejning af en kontorplads. Efter klagens karakter og sagens oplysninger i øvrigt er der ikke grundlag for at antage, at klagen angår beskæftigelse eller adgangen hertil på en sådan måde, at klagen er omfattet af ligebehandlingsloven. Det fremgår af ligestillingsloven, at ingen må udsætte en person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af køn. Forbuddet mod forskelsbehandling gælder blandt andet for alle organisationer og personer, som leverer varer og tjenesteydelser, som er tilgængelige for offentligheden. Indklagede annoncerede efter en kvindelig lejer til en kontorplads, og lejeren skulle betale 1.200 kr. om måneden for at benytte kontorpladsen og de tilknyttede toiletog køkkenfaciliteter. Nævnet vurderer på denne baggrund, at klagen er omfattet af ligestillingsloven. Klager har oplyst, at han på tidspunktet for opslaget var aktivt søgende efter en kontorplads, og det må lægges til grund, at han på grund af indholdet af opslaget undlod at søge en kontorplads hos indklagede. Klager har derfor en individuel og aktuel interesse i sagen. Nævnet vurderer, at indklagede har overtrådt ligestillingslovens forbud mod forskelsbehandling ved at annoncere efter en kvindelig lejer. Der er ikke fremkommet oplysninger, der kan føre til, at forskelsbehandlingen kan anses for at være begrundet i et legitimt formål. Herefter, og da indklagedes oplysning om, at opslaget efterfølgende blev ændret, ikke kan føre til at andet resultat, får klager medhold i denne del af klagen. Klager har ikke søgt kontorpladsen, og han har efter det oplyste heller ikke kontaktet indklagede i anledning af opslaget. Der er derfor ikke grundlag for at tilkende klager en godtgørelse for eventuel forskelsbehandling på grund af køn. Retsregler Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser: Lov om Ligebehandlingsnævnet - § 1, stk. 1, og stk. 2, nr. 1, om nævnets kompetence - § 9, stk. 1, om klagebehandling - § 12, stk. 1-2, om klagebehandling Ligestillingsloven - § 1 a, stk. 1, nr. 2, om lovens anvendelsesområde - § 2, stk. 1-3, om forbud mod forskelsbehandling - § 2, stk. 4, om delt bevisbyrde - § 3 a, om undtagelser fra forbuddet mod forskelsbehandling - § 3 c, om godtgørelse <2016-6811-43365>

Versioner

1. 2017-06-07