Gelex

Pressenævnets kendelse i sag nr. 17-70-01117

GældendeVersion 2017-06-09
Karakter A

udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2017/9529@2017-06-09/da

Indhold
  1. Indledning

Pressenævnets kendelse i sag nr. 17-70-01117

Ikke kritik af tv-optagelser af læge på psykiatrisk hospital TV 2/Bornholm havde foretaget optagelser under et besøg på Psykiatrisk Center Bornholm. En læge, der fremgik af optagelserne, klagede til Pressenævnet. Nævnet fandt ikke optagelserne krænkende for lægen, og udtalte ikke kritik. Pressenævnets begrundelse og afgørelse : [Klager] har klaget over, at der i indslaget ”Neurolog undersøger bornholmere” er offentliggjort optagelser med hende under udførelsen af sit arbejde på Psykiatrisk Center Bornholm uden hendes samtykke. Under optagelserne kom hun til stede i lokalet og spurgte TV 2/Bornholms medarbejder, om der fandt optagelser sted. Ifølge klager benægtede medarbejderen det. Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at meddelelser, der kan krænke privatlivets fred, bør undgås, medmindre klar almen interesse kræver offentlig omtale. Det enkelte menneske har krav på beskyttelse af sin personlige anseelse, jf. punkt B. 1. [Klager] har bestridt, at hun skulle være orienteret om, at der blev foretaget optagelser, og TV 2/Bornholm har heller ikke over for Pressenævnet dokumenteret, at [Klager] skulle have givet samtykke til offentliggørelsen af optagelsen. TV 2/Bornholm kan derfor ikke anses for at have fået samtykke til at offentliggøre billedmaterialet af [Klager]. På baggrund af parternes oplysninger lægges det til grund, at TV 2/Bornholms journalist og kameramand indfandt sig på Psykiatrisk Center Bornholm efter forudgående aftale med neurolog [Neurologen] for at tale med neurologen om hendes arbejde og i den forbindelse optog billedmateriale fra stedet, herunder af [Klager]. Optagelserne blev efterfølgende offentliggjort på TV 2/Bornholm og på play.tv2bornholm.dk. De offentliggjorte optagelser af [Klager] er af cirka 15 sekunders varighed og viser klager komme ind på neurologens kontor og under samtale med neurologen. Lydsporet til samtalen kan ikke høres i udsendelsen. Pressenævnet finder, at kontoret på den psykiatriske afdeling må anses for et privat område, men at stedet på grund af sin funktion som arbejdsplads og hospital kan have en øget færdsel af patienter og andre udefrakommende. Ved vurderingen af, hvorvidt TV 2/Bornhom var berettiget til at bringe optagelserne fra hospitalet, må det tillægges betydning, at indslaget om neurologens arbejde og demens har klar almen interesse, men at de konkrete optagelser fra kontoret har begrænset nyheds- og informationsværdi. Hertil kommer, at optagelserne ikke viser klager i en privat situation, men som led i hendes erhvervsmæssige virke som læge, og at optagelserne ikke er krænkende for klager. Pressenævnet finder herefter ikke grundlag for at kritisere TV 2/Bornholm for ikke at indhente klagers samtykke til at offentliggøre optagelsen. Nævnet udtaler ikke kritik.

[Klager] har klaget til Pressenævnet over indslaget ”Neurolog undersøger Bornholmere” bragt af TV 2/Bornholm den 9. marts 2017, idet hun mener, at god presseskik er tilsidesat. [Klager] er 1. reservelæge på Psykiatrisk Center Bornholm og har klaget over, at hun blev filmet på sin arbejdsplads, uden at hun var klar over det, og at optagelserne blev offentliggjort, uden at hun havde givet sit samtykke hertil. 1 Sagsfremstilling TV 2/Bornholm bragte den 9. marts 2017 i nyhedsudsendelsen kl. 19.30 indslaget ”Neurolog undersøger Bornholmere”. I indslaget, der varer ca. ét minut og 23 sekunder, følger seeren en neurolog fra Rigshospitalets Hukommelsesklinik. Neurologen er på besøg på Psykiatrisk Center Bornholm for at hjælpe med at diagnosticere bornholmere for demens. I begyndelsen af indslaget (ca. ti minutter inde i nyhedsudsendelsen) ses optagelser med indgangsskiltet til Psykiatrisk Center Bornholm, hvorefter neurolog fra Rigshospitalets Hukommelsesklinik, [Neurologen], interviewes om demens. I klippet ses en kvindelig medarbejder tale med [Neurologen], mens klager kommer gående ind i lokalet. Klager stiller sig for enden af skrivebordet med siden til kameraet og taler med [Neurologen], der sidder ved en computer. Klager afleverer nogle papirer til [Neurologen], mens de taler sammen (sekvensen varer ca. 15 sekunder). Lydsporet på optagelsen kan ikke høres i udsendelsen. Optagelserne er tillige gjort tilgængelige på play.tv2bornholm.dk. 2 Parternes synspunkter 2.1 [Klager]s synspunkter [Klager] har anført, at hun hverken blev orienteret om eller gav samtykket til, at hun den 9. marts 2017 blev optaget. Hun var på arbejde på Psykiatrisk Center Bornholm. Hendes bekendte havde set udsendelsen og fortalte, at hun fremgik af indslaget. Den 9. marts 2017 spurgte hun fotografen, der var til stede med kamera, om der fandt optagelse sted. Hun blev i den forbindelse oplyst, at der blev svaret, at det ikke var tilfældet. [Klager] føler sig krænket over alligevel at være blevet optaget og anmodet Pressenævnet om, at sekvensen slettes, og at TV 2/Bornholm bringer en beklagelse. 2.2 TV 2/Bornholms synspunkter TV 2/Bornholm har anført, at Tv 2/Bornholm havde lavet en aftale med en neurolog i forbindelse med et indslag til en serie, som TV 2/Bornholm lavede om demens. Med regelmæssige mellemrum kommer en neurolog fra Rigshospitalets Hukommelsesklinik til Bornholm og undersøger mulige bornholmske tilfælde af demens. TV 2/Bornholm fik lov at filme neurologen fra Rigshospitalet under neurologens ophold på Bornholm. Neurologen sad ved sin computer og arbejdede. Mens de filmede, kom to andre medarbejdere ind i lokalet. Ingen af de to medvirkende sagde noget om, at de ikke ønskede optagelsen anvendt på TV. TV 2/Bornholm har anført, at disse optagelser blev anvendt i to klip, som varede henholdsvis tre og 13 sekunder. Betingelsen for optagelsen var ifølge TV 2/Bornholm, at lyden ikke måtte anvendes, da der kunne blive sagt noget krænkende om en patients privatliv. Optagelserne blev lavet af en videojournalist, som havde sit kamera fremme på kontoret, som var monteret på et stativ. TV 2/Bornholm har anført at et sådan kamera fylder ganske meget på et kontor, og mener ikke, at man kunne undgå at bemærke det. 3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse : I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Jesper Rothe, Turid Fennefoss Nielsen, Lars Lindskov og Marlene Borst Hansen. [Klager] har klaget over, at der i indslaget ”Neurolog undersøger bornholmere” er offentliggjort optagelser med hende under udførelsen af sit arbejde på Psykiatrisk Center Bornholm uden hendes samtykke. Under optagelserne kom hun til stede i lokalet og spurgte TV 2/Bornholms medarbejder, om der fandt optagelser sted. Ifølge klager benægtede medarbejderen det. Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at meddelelser, der kan krænke privatlivets fred, bør undgås, medmindre klar almen interesse kræver offentlig omtale. Det enkelte menneske har krav på beskyttelse af sin personlige anseelse, jf. punkt B. 1. [Klager] har bestridt, at hun skulle være orienteret om, at der blev foretaget optagelser, og TV 2/Bornholm har heller ikke over for Pressenævnet dokumenteret, at [Klager] skulle have givet samtykke til offentliggørelsen af optagelsen. TV 2/Bornholm kan derfor ikke anses for at have fået samtykke til at offentliggøre billedmaterialet af [Klager]. På baggrund af parternes oplysninger lægges det til grund, at TV 2/Bornholms journalist og kameramand indfandt sig på Psykiatrisk Center Bornholm efter forudgående aftale med neurolog [Neurologen] for at tale med neurologen om hendes arbejde og i den forbindelse optog billedmateriale fra stedet, herunder af [Klager]. Optagelserne blev efterfølgende offentliggjort på TV 2/Bornholm og på play.tv2bornholm.dk. De offentliggjorte optagelser af [Klager] er af cirka 15 sekunders varighed og viser klager komme ind på neurologens kontor og under samtale med neurologen. Lydsporet til samtalen kan ikke høres i udsendelsen. Pressenævnet finder, at kontoret på den psykiatriske afdeling må anses for et privat område, men at stedet på grund af sin funktion som arbejdsplads og hospital kan have en øget færdsel af patienter og andre udefrakommende. Ved vurderingen af, hvorvidt TV 2/Bornhom var berettiget til at bringe optagelserne fra hospitalet, må det tillægges betydning, at indslaget om neurologens arbejde og demens har klar almen interesse, men at de konkrete optagelser fra kontoret har begrænset nyheds- og informationsværdi. Hertil kommer, at optagelserne ikke viser klager i en privat situation, men som led i hendes erhvervsmæssige virke som læge, og at optagelserne ikke er krænkende for klager. Pressenævnet finder herefter ikke grundlag for at kritisere TV 2/Bornholm for ikke at indhente klagers samtykke til at offentliggøre optagelsen. Nævnet udtaler ikke kritik. Afgjort den 23. maj 2017

Versioner

  1. 2017-06-09