Gelex

Pressenævnets kendelse i sag nr. 17-70-01147

GældendeVersion 2017-06-10
Karakter A

udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2017/9530@2017-06-10/da

Indhold
  1. Indledning

Pressenævnets kendelse i sag nr. 17-70-01147

En læser kunne ikke klage over Jyllands-Posten omtale af au pair En person klagede over Jyllands-Posten omtale af, at en au pair angiveligt levede ”illegalt”. Klager havde selv haft en lignende situation og mente derfor ikke, at forholdet kunne omtales som ”illegalt”. Da klager ikke selv var omtalt i artiklen, var han imidlertid ikke omfattet af den kreds af personer, der kunne klage over omtalen. Nævnet afviste derfor at behandle klagen. Pressenævnets formand, Hanne Schmidt, udtaler : [Klager] har klaget over en artikel, hvori han ikke selv er nævnt eller afbilledet. Det er en betingelse for at klage til Pressenævnet, at klageren har retlig interesse i det forhold, der klages over. Det indebærer, at man som person, virksomhed, organisation eller lignende skal være omtalt, afbildet eller på anden måde identificeret i mediet. Det er ikke tilstrækkeligt blot at have interesse i det emne, der er behandlet. Da [Klager] ikke selv er omtalt eller afbilledet i artiklen, har han ikke en sådan direkte, væsentlig og individuel interesse, at han kan anses for klageberettiget. Der er derfor ikke grundlag for at behandle klagen. Klagen afvises herefter uden nærmere behandling, jf. medieansvarsloven § 43, stk. 2, nr. 2.

[Klager] har klaget til Pressenævnet over artiklen ”Filippinske au pairer bryder dansk lov for at være de gode døtre” bragt på jp.dk den 3. juni 2017 og i Morgenavisen Jyllands-Postens trykte udgave den 4. juni 2017, idet han mener, at god presseskik er tilsidesat. Af artiklen ”Filippinske au pairer bryder dansk lov for at være de gode døtre” på jp.dk fremgik bl.a. underrubrikken: ”Først var hun au pair i Vedbæk. Nu holder den filippinske kvinde sig oven vande under jorden. Lever illegalt i Nordsjælland med sine tre børn. Hun er alene, men hun bærer en fælles historie. ” [Klager] har til støtte for klagen blandt andet anført, at Jyllands-Postens omtale er falsk. [Klager] har oplyst, at han selv er dansk statsborger og giftede sig med en au pair, da parret ventede barn. Myndighederne anså også klagers hustru for at være illegal, men han klagede og fik medhold i, at der var tale om en krænkelse af artikel 8 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention om retten til respekt for sit privat- og familieliv. Familien omtalt i Jyllands-Postens artikel kan derfor heller ikke anses for illegal. Jyllands-Posten historie er ifølge klager falsk og med til at give et forkert billede af virkeligheden. Pressenævnets formand, Hanne Schmidt, udtaler : [Klager] har klaget over en artikel, hvori han ikke selv er nævnt eller afbilledet. Det er en betingelse for at klage til Pressenævnet, at klageren har retlig interesse i det forhold, der klages over. Det indebærer, at man som person, virksomhed, organisation eller lignende skal være omtalt, afbildet eller på anden måde identificeret i mediet. Det er ikke tilstrækkeligt blot at have interesse i det emne, der er behandlet. Da [Klager] ikke selv er omtalt eller afbilledet i artiklen, har han ikke en sådan direkte, væsentlig og individuel interesse, at han kan anses for klageberettiget. Der er derfor ikke grundlag for at behandle klagen. Klagen afvises herefter uden nærmere behandling, jf. medieansvarsloven § 43, stk. 2, nr. 2. Afgjort den 8. juni 2017

Versioner

  1. 2017-06-10