Ankestyrelsens principafgørelse 36-17 Adoption uden samtykke - krav til indstilling - tilknytning - børn under 1 år
Karakter A
udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2017/9537@2017-06-13/da
Indhold
Ankestyrelsens principafgørelse 36-17 Adoption uden samtykke - krav til indstilling - tilknytning - børn under 1 år
Resumé: Lovgivningen om adoption uden samtykke er ændret med virkning fra 1. oktober 2015. Adoption uden samtykke kan nu ske i 3 situationer: - Hvis særlige hensyn til, hvad der er bedst for barnet, taler for det, - Hvis betingelserne for anbringelse af barnet uden for hjemmet efter servicelovens § 58, stk. 1, nr. 1 eller nr. 2 er opfyldt og det er sandsynliggjort, at forældrene varigt vil være ude af stand til at varetage omsorgen for barnet, og at adoptionen af hensyn til kontinuiteten og stabiliteten i barnets opvækst vil være bedst for barnet, eller - Når barnet er anbragt uden for hjemmet i en plejefamilie og betingelserne for anbringelse af barnet uden for hjemmet i servicelovens § 58, stk. 1 er opfyldt, kan adoption ske til plejeforældrene, hvis barnets tilknytning til plejefamilien har antaget en sådan karakter, at det vil være skadeligt for barnet at bryde denne tilknytning, navnlig under hensyn til kontinuiteten og stabiliteten i barnets opvækst og barnets relation til sine forældre. Efter den nye lovgivning er kravet til dokumentation for forældrenes varige nedsatte forældreevne lempet. Det skal således ikke længere godtgøres men alene sandsynliggøres, at den manglende forældreevne er varig. Yderligere er det for børn under 1 år ikke længere en hindring for adoption uden samtykke, at der er fastsat kontakt eller samvær mellem barnet og forældrene, eller at der er mulighed for, at forældrene på et senere tidspunkt vil kunne spille en positiv rolle i forbindelse med samvær med barnet. Ligeledes er der givet mulighed for, at der kan ske adoption af et barn til plejefamilien, når barnet har en særlig tilknytning til plejefamilien, og hvor det vil være skadeligt for barnet at miste denne tilknytning. Dette skal ses som et supplement til servicelovens regler om videreført anbringelsen. Adoption af et barn til plejefamilien forudsætter, at relationen har udviklet sig gennem længere tids tilknytning. Manglende samtykke: Bortadoption kræver sædvanligvis samtykke fra forældrene. Giver forældrene ikke samtykke til adoptionen, kan Statsforvaltningen alligevel meddele bevilling til bortadoption, hvis væsentlige hensyn til hvad der er bedst for barnet, taler for det. Hvis forældrene giver udtryk for, at de ønsker bortadoption af deres barn, men ikke skriver under på de relevante papirer og afviser kontakt/samarbejde med relevante instanser/personer, kan sagen ikke behandles som adoption med samtykke. Sagen skal forelægges børn og unge-udvalget efter reglerne om bortadoption uden samtykke. Adoption i særlige tilfælde: Adoptionsbevilling kan meddeles i særlige tilfælde, hvor forældrene ikke vil samtykke til adoption, hvis særlige hensyn til, hvad der er bedst for barnet, taler for det. Der er tale om en opsamlingsbestemmelse, som for eksempel kan anvendes i tilfælde, hvor et barn eller ung har været anbragt uden for hjemmet i en længere årrække, og hvor forældrene ikke ønsker kontakt til barnet men ikke kan vurderes at være uden forældreevne. Bestemmelsen kan også anvendelse på et nyfødt barn, hvor forældrene tydeligt giver udtryk for, at de ønsker bortadoption og intet vil have med barnet at gøre, men ikke formår at holde kontakten til de relevante instanser om adoption, således at adoption med samtykke ikke er muligt at gennemføre. Adoption ved anbringelse efter servicelovens regler: For at kunne indlede en sag om adoption efter serviceloven, kræves det at barnet eller den unge er anbragt uden for hjemmet med eller uden samtykke efter servicelovens regler. Det er yderligere en betingelse, at anbringelsen er sket eller kunne være sket uden forældrenes samtykke efter bestemmelserne i serviceloven. Dette er opfyldt i sager, hvor barnet eller den unge er anbragt uden for hjemmet uden samtykke. I tilfælde, hvor anbringelsen er sket med forældrenes samtykke, skal der, når adoption uden samtykke overvejes, foretages en vurdering af, om der på det tidspunkt er grundlag for en anbringelse uden samtykke. Det skal yderligere sandsynliggøres, at forældrene varigt vil være ude af stand til at varetage omsorgen for barnet eller den unge. Der skal foretages en vurdering, også kaldet prognosevurdering af, om forældrenes manglende forældreevne i løbet af barnets eller den unges opvækst vil kunne udvikle sig så meget, at de vil kunne tage sig af barnet i hjemmet og varetage omsorgen. I vurderingen indgår blandt andet beskrivelse af forældrenes kognitive og følelsesmæssige funktionsniveau, herunder svær og/eller kronisk psykisk sygdom, mental retardering, som gør, at forældrene ikke i dagligdagen kan drage omsorg for sig selv, langvarigt misbrug eller situationer, hvor forældrenes forhold allerede forinden fødslen er kendt af kommunen i forbindelse med anbringelse af ældre søskende. Yderligere skal der tages hensyn til, om adoptionen vil være det bedste af hensyn til kontinuiteten og stabiliteten i barnets eller den unges opvækst. Adoption ved tilknytning til plejefamilien: Anses det for dokumenteret, at barnets eller den unges tilknytning til plejefamilien har antaget en sådan karakter, at det vil være skadeligt for barnet eller den unge at bryde denne tilknytning navnlig under hensyn til kontinuiteten og stabiliteten i barnets eller den unges opvækst, kan der ske adoption til plejefamilien. Det indgår i vurderingen, at adoptionen i denne situation skal understøtte en sund udvikling hos barnet eller den unge. Barnets eller den unges relation og tilknytning til biologisk familie samt til plejefamilie skal undersøges. Yderligere skal plejefamiliens holdning til adoption fremgår og de biologiske forældres ressourcer til at udvikle forældreevnen skal være vurderet. Det er ligeledes en betingelse, at barnet er anbragt uden for hjemmet og at anbringelsen er eller ville kunne være sket uden forældremyndighedsindehavernes samtykke efter servicelovens regler. Myndighedernes pligt til at overveje adoption: Når et barn er anbragt uden for hjemmet med eller uden samtykke, og det antages, at barnet eller den unge vil være anbragt i en længere årrække, skal kommunen overveje adoption under hensyn til kontinuiteten og stabiliteten i barnets eller den unges opvækst. Krav til indstillingen til børn og unge-udvalget: En gyldig indstilling til børn- og unge-udvalget om adoption uden samtykke efter adoptionslovens regler skal indeholde: En børnefaglig undersøgelse, en handleplan og en redegørelse for, at betingelserne for adoption uden samtykke efter adoptionslovens regler er opfyldt. Yderligere skal der være oplysninger om barnets eller den unges holdning til den påtænkte adoption, hvis det er muligt at fremskaffe henset til barnets alder. Børn og unge-udvalgets kompetence: På baggrund af kommunens indstilling kan børn og unge-udvalget på et møde indstille til Ankestyrelsen, at Ankestyrelsen meddeler samtykke til, at barnet eller den unge adopteres efter adoptionslovens regler. Ankestyrelsen beslutter herefter på et ankemøde, om Ankestyrelsen kan samtykke til indstillingen. Parter, advokatbistand og mulighed for udtalelse: Barnet eller den unge, barnets eller den unges forældre, indehavere af forældremyndigheden og eventuelle plejeforældre, som søger om adoption af barnet eller den unge efter adoptionslovens bestemmelse om adoption til plejeforældre på grund af tilknytningen, er parter i sagen. Plejeforældre, der søger om adoption af barnet eller den unge efter adoptionslovens almindelige regler om adoptanter, er ikke parter i en sag om adoption uden samtykke. Parterne har ret til advokatbistand, som stilles til rådighed af Statsforvaltningen. Parter samt deres advokater og bisiddere skal have mulighed for at udtale sig på børn og unge-udvalgets møde og i Ankestyrelsens møde. Yderligere kan plejeforældre i sager, hvor der ikke er tale om, at de skal adoptere barnet eller den unge, og hvor de derfor ikke er parter, også udtale sig ved børn og unge-udvalgets møde, men ikke ved Ankestyrelsens møde. Ankestyrelsen har afgjort følgende sager om adoption uden samtykke: I sag nr. 1 gav Ankestyrelsen samtykke til bortadoption af et barn under 1 år efter bestemmelsen om bortadoption i særlige tilfælde. Barnet var anbragt uden for hjemmet og mor ønskede barnet bortadopteret men afviste al kontakt med offentlige myndigheder omkring selve anbringelsen og adoptionen, da hun ikke ønskede at have noget med barnet at gøre. Adoptionen kunne derfor ikke gennemføres med samtykke. I sag nr. 2 gav Ankestyrelsen samtykke til bortadoption af et barn under 1 år efter bestemmelsen om adoption ved anbringelse efter servicelovens regler. Barnet var anbragt uden samtykke. Årsagen var, at det måtte antages, at adoption af hensyn til kontinuiteten og stabiliteten i barnets opvækst ville være det bedste for barnet, og at det var sandsynliggjort, at forældrene varigt ville være ude af stand til at varetage omsorgen for barnet. Det var beskrevet, at forældrene var mentalt retarderede og havde store vanskeligheder på deres kognitive og følelsesmæssige funktionsniveau. I sag nr. 3 gav Ankestyrelsen samtykke til bortadoption af et barn under 1 år efter bestemmelse om adoption ved anbringelse efter servicelovens regler. Barnet var anbragt uden for hjemmet med samtykke. Årsagen var, at det måtte antages, at adoption af hensyn til kontinuiteten og stabiliteten i barnets opvækst ville være det bedste for barnet, og at det var sandsynliggjort, at forældrene varigt ville være ude af stand til at varetage omsorgen for barnet. Betingelserne for anbringelse uden for hjemmet uden samtykke ansås for opfyldt. Det var beskrevet, at der i graviditeten havde været iværksat støtteforanstaltninger, som måtte opgives. Begge forældre fremstod med kognitive vanskeligheder. Der var fastsat overvåget samvær, hvor samværskonsulenten gentagne gange måtte vejlede forældrene, uden at forældrene dog ændrede deres handlinger. I sag nr. 4 hjemviste Ankestyrelsen spørgsmålet om, hvorvidt en ung kunne bortadopteres uden forældrenes samtykke efter bestemmelsen om adoption ved tilknytning til plejefamilien. Ankestyrelsen vurderede, at sagen ikke var tilstrækkeligt oplyst til, at der kunne tages stilling til adoption uden samtykke efter adoptionslovens regler. Årsagen var, at der ikke var udarbejdet en børnefaglig undersøgelse i forbindelse med adoptionssagen, og at plejefamiliens forhold ikke var tilstrækkeligt dokumenteret. Der var tale om, at den unge ønskede at blive adopteret af plejefamilien. Ankestyrelsen stadfæstede samtidig afgørelsen om anbringelse uden for hjemmet uden samtykke og afbrydelse af samvær. I sag nr. 5 gav Ankestyrelsen samtykke til bortadoption af en ung person efter bestemmelserne om adoption ved særlig tilknytning til plejefamilien. Den unge skulle adopteres af plejefamilien. Den unge, som var teenager, havde været anbragt i plejefamilien siden 1 års alderen. Samtidig fremgik det, at kontakten imellem den unge og moren i mange år havde været meget ustabil. Ankestyrelsen vurderede, at den unges tilknytning til plejefamilien havde antaget en sådan karakter, at det ville være skadeligt for den unge at bryde denne tilknytning, navnlig under hensyn til kontinuiteten og stabiliteten i den unges opvækst og den unges relation til moren.
Lovgivning: Lov om adoption (adoptionsloven) – lovbekendtgørelse nr. 1821 af 23. december 2015 - § 7, stk. 1, og § 9, stk. 2-4 Lov om social service (serviceloven) nr. 573 af 24. juni 2005, jf. lovbekendtgørelse nr. 369 af 18. april 2017 - § 68 e, § 68 f, og § 68 g Afgørelse: 1. Baggrund for at behandle sagerne principielt Ankestyrelsen har behandlet sagerne principielt for at afklare grundlaget for adoption uden samtykke efter ændring af lovgivning i oktober 2015. 2. Reglerne Lov om adoption (adoptionsloven) § 7, stk. 1, fastslår, at adoption kræver samtykke fra forældrene. Lov om adoption § 9, stk. 2, fastslår, at selv om forældrene ikke vil give samtykke efter § 7, stk. 1, kan adoptionsbevilling i særlige tilfælde meddeles, hvis særlige hensyn til, hvad der er bedst for barnet, taler for det. Efter § 9, stk. 3, kan adoption meddeles, hvis betingelserne for anbringelse af barnet uden for hjemmet efter § 58, stk. 1, nr. 1 eller nr. 2, i lov om social service er opfyldt, og det er sandsynliggjort, at forældrene varigt vil være ude af stand til at varetage omsorgen for barnet, og at adoption af hensyn til kontinuiteten og stabiliteten i barnets opvækst vil være det bedste for barnet. Efter § 9, stk. 4, kan adoption meddeles plejeforældrene, når barnet er anbragt uden for hjemmet i en plejefamilie, og betingelserne for anbringelse uden for hjemmet i § 58, stk. 1, nr. 1 og nr. 2, i lov om social service er opfyldt, og hvis barnets tilknytning til plejefamilien har antaget en sådan karakter, at det vil være skadeligt for barnet at bryde denne tilknytning, navnlig under hensyn til kontinuiteten og stabiliteten i barnets opvækst og til barnets relation til forældre. Lov om social service (serviceloven) § 68 e, fastslår, at hvis kommunalbestyrelsen vurderer, at adoption af et barn eller en ung ikke kan gennemføres med samtykke fra forældrene, og kommunalbestyrelsen vurderer, at adoption vil kunne gennemføres uden samtykke fra forældrene efter § 9, stk. 2-4, i adoptionsloven, forelægger kommunalbestyrelsen sagen for børn og unge-udvalget. Lov om social service (serviceloven) § 68 f, fastslår, at børn og unge-udvalget på baggrund af indstillingen fra kommunalbestyrelsen kan indstille til Ankestyrelsen at denne samtykker til indstilling om adoption. Ved mødet i børn og unge-udvalget er der udtalelsesret til parter og andre relevante personer. Lov om social service (serviceloven) § 68 g, fastslår, at Ankestyrelsen har kompetence til at samtykke til børn og ungeudvalgets indstilling til adoption uden samtykke. Denne meddelelse skal være skriftlig og begrundet. Ligeledes ved afvisning af indstillingen. 3. Andre principafgørelser Gældende Følgende principafgørelser er brugt ved afgørelsen og gælder stadig: 180-11: Samtykke til bortadoption, idet der var tale om et særligt tilfælde, hvor adoption var bedst for barnet. Forælderen var svær psykisk syg og uden sygdomserkendelse samt misbrugsproblemer. Forælderen ønskede ikke at deltage i undersøgelser og var meget ustabil i dennes udsagn om at ville se barnet eller ej. Kasserede Følgende principafgørelser er kasserede og gælder ikke længere: O-51-89: Principafgørelsen fastlog, at spørgsmålet om tilladelse til adoption efter adoptionslovens § 9, stk. 2, om adoption uden samtykke fra forældremyndighedens indehaver, alene kunne behandles i Ankestyrelsen, når plejeforældrene havde søgt statsamtet om adoption og er godkendt som adoptanter efter lovens § 4a. O-99-96: Principafgørelsen fastslog i den ene sag, at der kunne ske adoption af et barn på 9 år til plejefamilien på grund af den mangeårige tilknytning til plejefamilien og manglende tilknytning til biologisk forælder, herunder forældrenes manglende initiativ til kontakt med barnet sammenholdt med barnets alder. I den anden sag afslog Ankestyrelsen adoption af et 5 årige barn til plejefamilien, idet årsagen til den manglende kontakt mellem barnet og forælderen ikke skyldtes dennes manglende interesse, da barnet fra det var få måneder var anbragt uden for hjemmet uden samtykke og samværet var afbrudt samt anonymisering af opholdssted. 142-12: Principafgørelsen fastslog, at selvom samvær med et barn under 1 år eller ældre søskende var støttet eller overvåget kunne det ikke udelukkes, at forældrene kunne spille en positiv rolle for barnet i forbindelse med samvær, hvorved der ikke kunne skal bortadoption efter tidligere adoptionslovs § 9, stk. 3. Forældrene havde i sagen overvåget samvær 1 time hver 14 dag. Det var beskrevet, at forældrene tog imod vejledning, men havde svært ved at aflæse barnets behov. Disse forhold er ikke længere gældende efter nuværende adoptionslovgivning. 4. De konkrete afgørelser Sag nr. 1: Resultatet er: Vi giver samtykke til, at barn bortadopteres Vi vil nu sende afgørelsen og sagens bilag til Statsforvaltningen, der skal tage stilling til adoptionsbevillingen. Begrundelsen for afgørelsen: Ankestyrelsen vurderer, at det må antages at være bedst for barnet at blive bortadopteret af hensyn til kontinuitet og stabilitet i hans opvækst og giver derfor samtykke hertil. Årsagen er, at mor ønsker barnet bortadopteret og ønsker ikke kontakt til barnet. Årsagen er også, at barnet er anbragt uden for hjemmet uden samtykke efter servicelovens § 58, stk. 1, nr. 1 ved børn og unge-udvalgets afgørelse. Denne afgørelse er ikke påklaget. Vi vurderer ikke, at der på baggrund af sagens oplysninger er sandsynliggjort, at mor varigt vil være ude af stand til at varetage omsorgen for barnet. Vi vurderer ligeledes ikke, at det er dokumenteret, at barnets tilknytning til plejefamilien har antaget en sådan karakter, at det vil være skadeligt for barnet at bryde denne tilknytning, navnlig under hensyn til kontinuiteten og stabiliteten i barnets opvækst. Vi henviser til, at sagen har været startet op som en adoptionssag i Statsforvaltningen, idet moren forinden fødslen vedvarende gav udtryk for at hun ikke ønskede barnet og at barnet skulle bortadopteres. Moren har udtalt efter fødslen, at hun hverken kan eller vil beholde barnet og er fast besluttet på, at barnet skal bortadopteres. Det har forinden fødslen været møde mellem Statsforvaltningen, kommunen og moren omkring orientering omkring forløbet med adoptionen. Mor har efter fødslen udelukket al kontakt til myndighederne, herunder ikke mødt op til samtaler og ikke bidraget med oplysninger til belysning af sagen om adoption, ej heller ytret ønske om at se eller høre om barnet. Statsforvaltningen har derfor henlagt sagen om adoption uden samtykke, idet det ikke kunne antages på baggrund af mors manglende samarbejde om hun ønskede bortadoption alligevel. Kommunen har efterfølgende forgæves forsøgt flere gange at få kontakt til moren omkring hendes holdning til sagen. Det fremgår, at moren via sms oplyser, at barnet bare skal bortadopteres. Vi henviser til, at barnet overgik til anbringelse i plejefamilien straks efter fødslen. Barnet har haft lungeinfektion, som har krævet indlæggelse. Plejefamilien har efterfølgende beskrevet, at barnet var særlig sensitiv og græd meget. Barnet beskrives nu i trivsel og vokser som barnet skal. Vi henviser til, at der er faldet dom i faderskabssagen, hvor det ikke har været muligt at finde frem til barnets biologiske far. Vi bemærker, at det fremgår af kommunens journalnotat, at det er besluttet, at barnet skal indstilles til tvangsadoption og at det skal ske nationalt og ikke til plejefamilien. Det bemærkes, at plejeforældrene ved børn og unge-udvalget har oplyst, at de ønsker at adoptere barnet. Sagen er behandlet ved børn og unge-udvalget efter adoptionslovens § 9, stk. 2. Vi bemærker også, at Statsforvaltningen har oplyst, at ”det fremgår af indstillingen, at adoptionen skal gennemføres efter § 9, stk. 2 i adoptionsloven. Statsforvaltningen skal derfor vejlede om, at plejeforældrene skal godkendes som adoptanter, hvis de skal adoptere barnet. Adoptionen kan ikke gennemføres som en familieadoption efter § 9, stk. 4, fordi plejeforældrene ikke har boet sammen med barnet i minimum 3 år. Derfor skal de godkendes som adoptanter. Vi bemærker i den forbindelse, at der blandt andet er et alderskrav i forbindelse med en sådan godkendelse, og i denne konkrete sag vil der skulle gives dispensation, hvis plejeforældrene skal godkendes til at adoptere barnet (fordi der er for stor aldersforskel mellem plejeforældrene og barnet). Afgørelsen træffes af Adoptionssamrådet, og vi kan ikke udtale os om, hvorvidt denne dispensation vil blive givet. ” Oplysningerne om barnet fremgår særligt af børnefaglig undersøgelse og statusudtalelse fra plejefamilien. Oplysningerne om mor fremgår særligt af børnefaglig undersøgelse, notat fra Statsforvaltningen om møde og kommunens journalnotat. Vi har brug adoptionslovens regel om, at vi kan give samtykke til bevilling af adoption af et barn, selv om der ikke foreligger samtykke fra forældrene hvis væsentlige hensyn til, hvad der er bedst for barnet, taler for det. Sag 2: Resultatet er: Vi giver samtykke til at barnet bortadopteres. Vi vil nu sende afgørelsen og bilag til Statsforvaltningen, der skal tage stilling til adoptionsbevillingen. Begrundelsen for afgørelsen: Ankestyrelsen vurderer, at det må antages at være til gavn for barnet at blive bortadopteret og giver derfor samtykke hertil. Årsagen er, at det må anses for sandsynliggjort, at forældrene varigt vil være ude af stand til at varetage omsorgen for barnet. Årsagen er også, at betingelserne for anbringelse uden for hjemmet uden samtykke anses for opfyldt. Årsagen er endelig, at det må antages at adoption af hensyn til kontinuiteten og stabiliteten i barnets opvækst vil være bedst for barnet. Vi henviser til, at det i sagens oplysninger er beskrevet, at mor og far har vanskeligheder af omfattende og varig karakter. Vi henviser til, at det er beskrevet i forældrekompetenceundersøgelsen om mor, at hun er mental retarderet på samtlige intellektuelle funktioner og at hun fungerer så langt under normalen, at hun skal have hjælp til udfordringer, der ligger ud over de daglige rutiner. Der er yderligere beskrevet forhold, der peger i retning af følelsesmæssige og social umodenhed, der sammen med hendes kognitive funktionsnedsættelse bliver af alvorlig betydning for hendes forældreevne. Følelsesmæssigt beskrives hun uden begreber for indre følelser og er dermed ikke i stand til at genkende disse hvos hverken sig selv eller andre. Vi henviser til, at det er beskrevet i forældrekompetenceundersøgelsen om far, at han fungerer som mental retarderet af lettere grad og at hans begrænsede intellektuelle ressourcer må antages at være af varig grad og at hans begrænsede intellekt beskrives at have en gennemgribende indvirkning på hans generelle psykosociale funktionsniveau. Hans kognitive udviklingspotentiale er prognostisk set begrænset og hans forældrekompetence er således kompromitteret af hans begrænsede kognitive og emotionelle ressourcer. Yderligere er hans emotionalitet kompromitteret af hans begrænsede intellekt, idet han ikke i tilstrækkelig grad vurderes, at have den kognitive kapacitet til at bearbejde egne følelser adækvat. Dette vil hæmme ham i at afstemme egne følelser i forhold til andre. Det er yderligere beskrevet, at den umodenhed, der præger far betyder, at hans følelser i høj grad er centreret om ham selv, og derved er han ikke i tilstrækkelig grad i stand til at aflæse og forstå andres følelsesmæssige behov, hvilket betyder, at han ikke vil være i stand til at varetage den følelsesmæssige omsorg for sit kommende barn. Vi henviser endeligt til, at far som 18 årig er blevet tildelt førtidspension, da hans erhvervsevne blev skønnet nedsat til det ubetydelige på grund af svær funktionsnedsættelse, som følge af svag begavelse med betydelige indlærings- og følelsesmæssige begrænsninger m.v. Vi henviser til at det er beskrevet om barnet, at barnet udvikler sig alderssvarende og giver udtryk for behov. Barnet er dog begyndt at have svingende øjenkontakt, specielt med mennesker barnet ikke kender. Oplysningerne om mor fremgår særligt af børnefaglig undersøgelse med tillæg, forældrekompetenceundersøgelse, notater fra sundhedsjournal og kommunens journalnotater. Oplysningerne om far fremgår særligt af beskrivelser fra job, børnefaglig undersøgelse med tillæg, forældrekompetenceundersøgelse, notater fra sundhedsjournal og kommunens journalnotater. Oplysningerne om barnet fremgår særligt af udtalelser fra familiekonsulent. Efter adoptionsloven kan Statsforvaltningen i særlige tilfælde meddele bevilling af adoption af et barn, selv om der ikke foreligger samtykke fra forældrene, når hensynet til barnets tarv afgørende taler for dette. Vi har brugt adoptionslovens regel om, at vi skal give samtykke, hvis barnet er anbragt uden for hjemmet. Vi har endvidere brugt adoptionslovens regel om, at adoption kan meddelelse, hvis betingelserne for anbringelse uden for hjemmet i § 58, stk. 1, nr. 1 eller 2 i lov om social service er opfyldt og det er sandsynliggjort, at forældrene varigt vil være ude af stand til at varetage omsorgen for barnet, og at adoption af hensyn til kontinuiteten og stabiliteten i barnets opvækst vil være det bedste for barnet. Sag nr. 3: Resultatet er: Vi giver samtykke til, at barnet bortadopteres. Vi vil nu sende afgørelsen og bilag til Statsforvaltningen, der skal tage stilling til adoptionsbevillingen. Begrundelsen for afgørelsen: Ankestyrelsen vurderer, at det må antages at være til gavn for barnet at blive bortadopteret og giver derfor samtykke hertil. Vi vurderer, at det må antages for sandsynliggjort, at forældrene varigt vil være ude af stand til at varetage omsorgen for barnet. Årsagen er også, at betingelserne for anbringelse uden for hjemmet uden samtykke anses for opfyldt. Årsagen er endelig, at det må antages at adoption af hensyn til kontinuiteten og stabiliteten i barnets opvækst vil være bedst for barnet. Vi henviser til, at det i sagens oplysninger er beskrevet at forældrene har vanskeligheder af omfattende og varig karakter og derfor vurderes varigt at være ude af stand til at varetage omsorgen for barnet. Vi henviser til, at børn og unge-udvalget har truffet afgørelse om at barnet skal være anbragt uden for hjemmet uden samtykke med genbehandlingsfrist på 1 år. Denne afgørelse er ikke påklaget. Vi henviser til, at det er oplyst om mor i forældrekompetenceundersøgelsen, at hun fremstår med store kognitive udfordringer. Det vurderes, at mor i forbindelse med den daglige omsorg for et lille barn ikke vil kunne tænke sig frem til, hvad hun skal gøre, når der opstår nye, ukendte og uforudsigelige situationer. Det beskrives, at hun vil have store vanskeligheder ved at aflæse og fortolke barnets non-verbale signaler korrekt. Hun vil have svært ved at stimulere sit barn tilstrækkeligt samt spejle barnet tilstrækkeligt og være den beslutningstagende og handlekraftige. Det vurderes, at hun ikke vil kunne varetage rollen som den primære omsorgsperson for et lille barn. Vi henviser til, at det er oplyst om far i forældrekompetenceundersøgelsen, at han har kognitive vanskeligheder, herunder sprogligt og perceptuelt dårligt begavet. Det vurderes, at han vil have vanskeligheder ved at aflæse og fortolke barnets non-verbale signaler korrekt. Farsevne til at mentalisere og reflektere over egne og andres følelser er ikke særlig stor. Det vurderes, at der sammen med et lille barn vil opstå situationer, hvor han vil føle sig ubrugelig og miste troen på egne kompetencer, og at der i disse situationer vil være risiko for, at han enten bliver voldsom eller går sin vej. Vi henviser endvidere til, at der i graviditeten har været iværksat foranstaltninger i form af babysimulator, hvor resultatet var meget kritisk. Forældrene udtalte efterfølgende, at det var irriterende, hårdt og frustrerende at passe dukken. Yderligere har mor deltaget i projekt ”ung mor”, som måtte opgives, idet moren så tingene fra sit eget perspektiv og uden fornemmelse for barnets kommende behov. Vi henviser også til, at det er beskrevet, at det er overvåget samvær. Forældrene beskrives usikre i deres håndtering af barnet. Yderligere beskrives det, at overvågningskonsulenten flere gange har måttet vejlede forældrene under hvert samvær, hvor forældrene gentog handlinger trods vejledning om ikke at være og sige pågældende. Oplysningerne om mor fremgår særligt af psykologisk undersøgelse og fælles konklusion, børnefaglig undersøgelse og beskrivelse af samvær. Oplysningerne om far fremgår særligt af psykologisk undersøgelse og fælles konklusion, børnefaglig undersøgelse og beskrivelser af samvær. Oplysningerne om barnet fremgår særligt af status fra plejefamilien og brev fra kommunen. Efter adoptionsloven kan Statsforvaltningen i særlige tilfælde meddele bevilling af adoption af et barn, selv om der ikke foreligger samtykke fra forældrene, når hensynet til barnets tarv taler afgørende for dette. Vi har brug adoptionslovens regel om, at vi skal give samtykke, hvis barnet er anbragt uden for hjemmet uden samtykke. Vi har endvidere brugt adoptionslovens regel om, at adoption kan meddeles, hvis betingelserne for anbringelse af barnet uden for hjemmet i § 58, stk. 1, nr. 1 eller 2, i lov om social service er opfyldt og det er sandsynliggjort, at forældrene varig vil være ude af stand til at varetage omsorgen for barnet og at adoption af hensyn til kontinuiteten og stabiliteten i barnets opvækst vil være det bedste for barnet. Sag 4: Resultater er: Vi hjemviser spørgsmålet om hvorvidt barnet skal bortadopteres uden forældrenes samtykke for at få sagen belyst yderligere. Kommunen skal udarbejde en børnefaglig undersøgelse, der belyser sagens forhold, herunder beskrivelse af tilknytning, samspil og egnethed hos plejefamilien. Kommunen skal herefter igen behandle spørgsmålet om, hvorvidt der skal indstilles til adoption uden samtykke. Begrundelsen for afgørelsen: Ankestyrelsen vurderer ikke, at sagen er tilstrækkeligt belyst til, at der kan tages stilling til spørgsmålet om adoption uden samtykke efter adoptionslovens regler. Årsagen er, at det ikke foreligger en børnefaglig undersøgelse i sagens oplysninger. Årsagen er også, at plejefamiliens forhold ikke er tilstrækkeligt dokumenteret. Vi henviser til, at det fremgår af serviceloven, at der ved indstillingen til børn og unge-udvalget skal foreligge en børnefaglig undersøgelse. I den konkrete sag har der ikke foreligget nogen børnefaglig undersøgelse og det fremgår ligeledes af indstillingen til børn og unge-udvalget, at der ikke er udfærdiget nogen sådan undersøgelse. Den senere indsendte side om konklusion fra en ældre undersøgelse efter tidligere sociallovs § 38 er ikke tilstrækkelig. Vi henviser endvidere til, at det på baggrund af sagens oplysninger er opstået tvivl om, hvorvidt det er begge plejeforældre, der ønsker at adoptere barnet. Kommunen skal derfor udarbejde en børnefaglig undersøgelse, hvorunder barnet og forældrenes aktuelle forhold nærmere belyses. Yderligere skal undersøgelsen indeholde beskrivelse af det konkrete samspil i plejefamilien og barnets tilknytning til plejefamilien og til forældrene samt plejeforældrenes egnethed som adoptivfamilie. Efter adoptionsloven kan Statsforvaltningen i særlige tilfælde meddele bevilling af adoption af et barn, selv om der ikke foreligger samtykke fra forældrene, når hensynet til barnets tarv afgørende taler for dette. Vi har brugt adoptionslovens regel om, at vi skal give samtykke, hvis barnet er anbragt uden for hjemmet. Sag nr. 5: Resultatet er: Vi giver samtykke til, at barnet bortadopteres. Vi vil nu sende afgørelsen og sagens bilag til Statsforvaltningen, der skal tage stilling til adoptionsbevillingen. Begrundelsen for afgørelsen: Ankestyrelsen vurderer, at det må antages at være det bedste for den unge, at blive bortadopteret og giver derfor samtykke hertil. Årsagen er, at det må anses for godtgjort, at moren varigt vil være ude af stand til at varetage omsorgen for den unge. Årsagen er også, at den unge, der nu er 15 år, har været anbragt i plejefamilien, siden hun var cirka 1 år gammel. Årsagen er desuden, at der igennem mange år har været meget ustabil kontakt mellem den unge og moren, blandt andet på grund af aflysninger og udebliver fra samværet af moren, men senest også af den unge. Der har ikke siden februar 20. . været samvær, med undtagelse af samværsobservationer i juni 20. . i forbindelse med udarbejdelse af forældrekompetenceundersøgelsen. Årsagen er endelig, at den unges tilknytning til plejefamilien har antaget en sådan karakter, at det vil være skadeligt for den unge at bryde denne tilknytning, navnlig under hensyn til kontinuiteten og stabiliteten i den unges opvækst og til den unges relation til moren. Vi henviser til, at moren er beskrevet med en traumatisk opvækst. Moren er diagnosticeret med personlighedsforstyrrelse og beskrivelse som fornægtende, humørsvigende, opfarende temperament, udadreagerende adfærd samt ressourcesvag. Vi henviser endvidere til, at det konkluderes i forældrekompetenceundersøgelsen, at moren ikke har evne til at tilvejebringe den fornødne omsorg, emotionelle kontakt og tryghed for sit barn. Moren har ikke de påkrævende indlæringsmæssige ressourcer samt nødvendige indsigt i egne begrænsninger til at udvikle sin forældreevne fremadrettet. Det er ikke realistisk, at moren vil kunne imødekomme den unges specifikke behov inden for de næste 4 år, hvor den unge fylder 18 år. Vi henviser til, at den unge er beskrevet som velfungerende. Den unge er meget tæt knyttet til sin plejefamilie og betragter dem som sin egen familie og føler sig som et barn af plejefamilien. Den unge har igennem længere tid givet udtryk for, at den unge ikke ønsker samvær med moren og ønsker, at blive adopteret af plejefamilien. Det er konkluderet i forældrekompetenceundersøgelsen, at adoption vil understøtte en sund udvikling hos den unge, denne ikke fremadrettet bliver i tvivl om og usikker på sit tilhørsforhold til plejefamilien. Vi henviser også til, at plejefamilien ønsker at adoptere den unge. Oplysningerne om den unge fremgår særligt af udtalelse fra speciallæge, evalueringsrapporter fra psykoterapeut, udtalelse fra psykolog, børnesamtaler, notat fra familiekonsulenter samt fra forældrekompetenceundersøgelsen. Oplysningerne om mor fremgår særligt af speciallægeerklæring med psykologisk undersøgelse, psykologisk lægeerklæring, samtalenotater, statusattest fra egen læge og forældrekompetenceundersøgelse. Oplysningerne om plejefamilien fremgår særligt af samtalenotater og forældrekompetenceundersøgelsen om mor. Efter adoptionsloven kan Statsforvaltningen i særlige tilfælde meddele bevilling af adoption af et barn, selvom der ikke foreligger samtykke fra forældrene, hvis væsentlige hensyn til, hvad der er bedst for barnet, taler for det. Vi har brugt adoptionslovens regel om, at vi skal give samtykke, hvis barnet er anbragt uden for hjemmet.