Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2017/9566@2017-06-27/da

Indhold

1. Indledning

Fastholdelse af afgørelse om at sikre de ansatte mod udsættelse for elektrisk strøm ved håndtering af bagagehejs

Arbejdstilsynet var på tilsynsbesøg hos virksomheden på baggrund af en ulykke og traf i den forbindelse afgørelse uden handlepligt om, at virksomheden har overtrådt arbejdsmiljølovgivningens regler om at sikre de ansatte mod udsættelse for elektrisk strøm ved håndtering af bagagehejs. Et enigt nævn fandt, at virksomheden var rette modtager af afgørelsen og fastholdt afgørelsen. Nævnet lagde vægt på, at Arbejdstilsynet under tilsynsbesøget fik oplyst, at virksomhedens undersøgelser viste, at der var et brud på jordforbindelsen til den loftmonteret bagagehejs, og at Arbejdstilsynet i den forbindelse fik fremvist et kabel til bagagehejsens strømforsyning, hvor jordledningen var defekt. Nævnet lagde desuden vægt på, at virksomhedens miljø- og sikkerhedsleder oplyste, at manchetten til at holde kablet kunne have været skruet for kraftigt sammen, hvilket kunne have været en medvirkende årsag til bruddet på jordkablet. Nævnet lagde videre vægt på, at arbejdsulykken, hvor en ansat mærkede en kriblende fornemmelse i hånden, da han tog fat om en bagagehejs, der anvendes til at læsse og losse kufferter i [navn udeladt], understøtter, at de ansatte ikke var sikret tilstrækkeligt mod ulykker hidrørende fra elektrisk strøm i forbindelse med arbejdet. Nævnet lagde endvidere vægt på, at Arbejdstilsynet under tilsynsbesøget konstaterede, at virksomheden havde bragt forholdene i orden, da bagagehejsen blev taget ud af drift med det samme, og ikke ville blive anvendt igen, før strømforsyningen til bagagehejsen var udskiftet.

[Adressat udeladt] Arbejdsmiljøklagenævnet har på møde den 30. maj 2017 behandlet [navn udeladt]s klage over Arbejdstilsynets afgørelse af 8. september 2016 om, at [navn udeladt] har overtrådt arbejdsmiljølovgivningens regler om at sikre de ansatte mod udsættelse for strømstød ved håndtering af bagagehejs. [Navn udeladt] har i klagen anført, at strømulykken den 20. juli 2016 og lignende ulykker kunne være undgået, hvis Arbejdstilsynet i stedet havde givet påbud til [navn udeladt]. Nævnet traf følgende A F G Ø R E L S E R Arbejdsmiljøklagenævnet vurderer, at [navn udeladt] er rette modtager af Arbejdstilsynets afgørelse. Arbejdsmiljøklagenævnet fastholder Arbejdstilsynets afgørelse af 8. september 2016 uden handlepligt om, at [navn udeladt] har overtrådt arbejdsmiljølovgivningens regler om at sikre de ansatte mod udsættelse for elektrisk strøm ved håndtering af bagagehejs på [navn udeladt]. B E G R U N D E L S E Vedr. rette modtager: Arbejdsmiljøklagenævnet lægger vægt på, at Arbejdstilsynet fik oplyst, at en af [navn udeladt]s egne ansatte udførte arbejde med håndtering af bagage ved hjælp af bagagehejs på [navn udeladt], da ulykken den 20. juli 2016 skete. Nævnet lægger desuden vægt på, at [navn udeladt] som arbejdsgiver har et selvstændigt ansvar for at sikre, at der er truffet effektive foranstaltninger, der sikrer egne ansatte mod risiko for ulykker hidrørende fra elektrisk strøm, selvom [navn udeladt] har ansvaret for infrastrukturen på [navn udeladt]. Det fremgår af arbejdsmiljøloven, at arbejdsgiveren skal sørge for, at arbejdsforholdene sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarlige. Vedr. udsættelse for elektrisk strøm: Arbejdsmiljøklagenævnet vurderer, at arbejdet med håndtering af bagage ved hjælp af en bagagehejs på [navn udeladt] i [navn udeladt] ikke var sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt på tidspunktet for arbejdsulykken den 20. juli 2016, da der ikke var truffet effektive foranstaltninger til at forebygge risiko for ulykker hidrørende fra elektrisk strøm. Nævnet lægger vægt på, at Arbejdstilsynet under tilsynsbesøget den 20. juli 2016 fik oplyst, at virksomhedens undersøgelser viste, at der var et brud på jordforbindelsen til den loftmonteret bagagehejs, og at Arbejdstilsynet i den forbindelse fik fremvist et kabel til bagagehejsens strømforsyning, hvor jordledningen var defekt. Nævnet lægger desuden vægt på, at virksomhedens miljø- og sikkerhedsleder oplyste, at manchetten til at holde kablet kunne have været skruet for kraftigt sammen, hvilket kunne have været en medvirkende årsag til bruddet på jordkablet. Nævnet lægger videre vægt på, at arbejdsulykken den 20. juli 2016, hvor en ansat mærkede en kriblende fornemmelse i hånden, da han tog fat om en bagagehejs, der anvendes til at læsse og losse kufferter i [navn udeladt], understøtter, at de ansatte ikke var sikret tilstrækkeligt mod ulykker hidrørende fra elektrisk strøm i forbindelse med arbejdet. Nævnet lægger endvidere vægt på, at Arbejdstilsynet under tilsynsbesøget den 20. juli 2016 konstaterede, at virksomheden havde bragt forholdene i orden, da bagagehejsen i [navn udeladt] blev taget ud af drift med det samme og ikke ville blive anvendt igen, før strømforsyningen til bagagehejsen var udskiftet. Det fremgår af arbejdsmiljøloven, at arbejdet skal planlægges, tilrettelægges og udføres således, at det sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarligt. Det fremgår af reglerne om arbejdets udførelse, at det ved udførelsen af arbejdet skal sikres, at der er truffet effektive foranstaltninger til at forebygge risiko for ulykker hidrørende fra elektrisk strøm. BEMÆRKNINGER TIL KLAGEN [Navn udeladt] har i klagen oplyst, at virksomheden lejer sig ind hos [navn udeladt], som er ansvarlig for infrastrukturen i bagagehallen og de ophængte løftekroge. Virksomheden har hertil anført, at ulykken den 20. juli 2016 og lignende ulykker kunne være undgået, hvis Arbejdstilsynet i stedet havde givet påbud til [navn udeladt] efter arbejdsmiljølovens § 30, stk. 1, og stk. 2. Virksomheden har i brev af 1. februar 2017 oplyst, at der indenfor kort tid har været lignende strømulykker i bagagehallen. Den 7. januar 2017 var der endnu en strømulykke, hvor en defekt beskyttelsesleder i det kabel, der sidder mellem Kito taljen og stikproppen var knækket. Virksomheden har desuden anført, at virksomheden som arbejdsgiver for de ansatte har gjort alt for, at de ansatte kan arbejde sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt under de rammer, som [navn udeladt] stiller til rådighed som udlejer. Arbejdsmiljøklagenævnet skal til klagen bemærke, at det ikke har betydning for vurderingen af, om [navn udeladt] har overtrådt arbejdsmiljølovgivningen på tidspunktet for Arbejdstilsynets besøg den 20. juli 2016, om Arbejdstilsynet har truffet en afgørelse over for [navn udeladt] vedrørende samme forhold. [Navn udeladt] har et selvstændigt ansvar for at sikre, at der er truffet effektive foranstaltninger, der sikre egne ansatte mod risiko for ulykker hidrørende fra elektrisk strøm. Nævnet skal desuden bemærke, at det ikke har betydning for nævnets vurdering, at der er sket flere strømulykker i bagagehallen. Nævnet lægger vægt på forholdene på tidspunktet for Arbejdstilsynets tilsynsbesøg den 20. juli 2016, hvor der samme dag var sket en ulykke. Nævnet skal endvidere bemærke, at nævnet lægger vægt på oplysningerne på sagen om den konkrete ulykke den 20. juli 2016, hvor en ansat mærkede en kriblende fornemmelse i hånden, da han tog fat om en bagagehejs, der anvendes til at læsse og losse kufferter i [navn udeladt] i [navn udeladt]. Nævnet lægger ikke vægt på oplysningerne i notat af 3. august 2016 fra [navn udeladt], da der er tale om en generel undersøgelse af flere hændelser, og da oplysningerne i notatet tager udgangspunkt i en ulykke sket den 21. juli 2016 ved løftegrej 4 på aflæsningsbånd 8. Arbejdsmiljøklagenævnets afgørelse er truffet af et enigt nævn. R E G L E R Arbejdsmiljøklagenævnet henviser til Om Arbejdstilsynets kompetence til at træffe afgørelse uden handlepligt ● § 77, stk. 1, i lov om arbejdsmiljø, jf. Beskæftigelsesministeriets lovbekendtgørelse nr. 1072 af 7. september 2010 Om risiko for ulykker hidrørende fra elektrisk strøm ● § 38, stk. 1, og § 39, stk. 1, i lov om arbejdsmiljø, jf. Beskæftigelsesministeriets lovbekendtgørelse nr. 1072 af 7. september 2010 ● § 4, og § 13, stk. 1, nr. 1, i Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 559 af 17. juni 2004 om arbejdets udførelse Om arbejdsgivers ansvar for egne ansatte ● § 15, i lov om arbejdsmiljø, jf. Beskæftigelsesministeriets lovbekendtgørelse nr. 1072 af 7. september 2010 Om udlejers ansvar ● § 30, stk. 1, og stk. 2, i lov om arbejdsmiljø, jf. Beskæftigelsesministeriets lovbekendtgørelse nr. 1072 af 7. september 2010 Reglerne kan læses på de følgende sider. OPLYSNINGERNE I SAGEN Sagen er afgjort på grundlag af de akter, som klagenævnet har modtaget fra Arbejdstilsynet, e-mail af 1. februar 2017 og 7. marts 2017 fra [navn udeladt] samt brev af 2. marts 2017 fra Arbejdstilsynet. På klagenævnets vegne [Navn udeladt] [Stilling udeladt] Kopi til [Adressat udeladt] [Adressat udeladt] Regler Lov om arbejdsmiljø, jf. Beskæftigelsesministeriets lovbekendtgørelse nr. 1072 af 7. september 2010 … Kapitel 4 Almindelige pligter Arbejdsgiveren § 15. Arbejdsgiveren skal sørge for, at arbejdsforholdene sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarlige. Der henvises her særlig til 1) kapitel 5 om arbejdets udførelse, 2) … Leverandører, installatører, reparatører og planlæggere m.fl. § 30. Den, der overdrager, overlader eller udstiller maskiner, maskindele, beholdere, præfabrikerede konstruktioner, apparater, redskaber, byggevarer, andre tekniske hjælpemidler eller personlige værnemidler, skal sørge for, at genstandene, når de udleveres til brug eller udstilles, er forsynet med nødvendigt beskyttelsesudstyr og kan anvendes efter deres hensigt uden at være farlige for sikkerhed eller sundhed, jf. kapitel 7. Nødvendige og let forståelige anvisninger om betjening, vedligeholdelse, transport og opstilling skal følge med ved leveringen. Stk. 2. Overdrages eller overlades brugsfærdige tekniske hjælpemidler til videresalg, udlejning eller udlån, gælder samme pligter. … Kapitel 5 Arbejdets udførelse § 38. Arbejdet skal planlægges, tilrettelægges og udføres således, at det sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarligt. … § 39. Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvilke krav der skal være opfyldt, for at arbejdet kan anses for fuldt forsvarligt planlagt, tilrettelagt og udført, herunder om 1) sikkerheds- og sundhedsmæssige foranstaltninger vedrørende arbejder, arbejdsprocesser og -metoder, f.eks. for at undgå sammenstyrtning, nedstyrtning, sammenskridning, rystelser, stråling, støj eller eksplosions-, brand- eller sundhedsfare ved luftarter, dampe, støv og røg, hede, kulde eller lugt, sygdomssmitte eller forkerte arbejdsstillinger, bevægelser eller belastninger, 2) forbud mod særlig farlige arbejder, arbejdsprocesser og -metoder, 3) opslag eller egnet markering. … Kapitel 13 Arbejdstilsynet … § 77. Arbejdstilsynet kan træffe afgørelse om forhold, der strider mod loven eller mod regler eller afgørelser i medfør af loven, og kan herunder påbyde, at forholdene bringes i orden straks eller inden en frist. … Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 559 af 17. juni 2004 om arbejdets udførelse … Kapitel 2 Planlægning og tilrettelæggelse af arbejdet § 4. Arbejdet skal i alle led planlægges og tilrettelægges således, at det kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Planlægningen og tilrettelæggelsen af arbejdet skal ske under hensyntagen til de forebyggelsesprincipper, der er angivet i bilag 1. Det skal iagttages, at der ikke foreskrives eller forudsættes anvendt konstruktioner, planudformninger, detailløsninger og arbejdsmetoder, der kan være farlige for eller i øvrigt forringe sikkerhed eller sundhed ved arbejdets udførelse. Endvidere skal det sikres, at de samlede påvirkninger i arbejdsmiljøet på kort eller lang sigt ikke forringer de ansattes sikkerhed eller sundhed. … Kapitel 3 Arbejdets udførelse … Særlige krav … § 13. Ved udførelsen af arbejdet skal det sikres 1) at der er truffet effektive foranstaltninger til at forebygge risiko for sammenstyrtning, nedstyrtning, sammenskridning, ulykker hidrørende fra elektrisk strøm, rystelser og lignende, 2) … Bilag 1 Generelle forebyggelsesprincipper (Jf. artikel 6, stk. 2 i Rådets direktiv 89/391/EØF om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under arbejdet). 1) Forhindring af risici. 2) Evaluering af risici, som ikke kan forhindres. 3) Bekæmpelse af risici ved kilden. 4) Tilpasning af arbejdet til mennesket, navnlig for så vidt angår udformningen af arbejdspladsen samt valg af arbejdsudstyr og arbejds- og produktionsmetoder, i særdeleshed med henblik på at begrænse monotont arbejde og arbejde i en bestemt rytme og at mindske virkningerne af sådant arbejde på helbredet. 5) Hensyntagen til den tekniske udvikling. 6) Udskiftning af det, der er farligt med noget, der er ufarligt eller mindre farligt. 7) Planlægning af forebyggelsen for at gøre den til en sammenhængende helhed, inden for hvilken forebyggelsen omfatter teknik, tilrettelæggelse af arbejdet, arbejdsforhold, sociale relationer og påvirkninger fra faktorer i arbejdsmiljøet. 8) Vedtagelse af foranstaltninger til kollektiv beskyttelse frem for foranstaltninger til individuel beskyttelse. 9) Hensigtsmæssig instruktion af arbejdstagerne. …

Versioner

1. 2017-06-27