Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2017/9589@2017-06-30/da

Indhold

1. Indledning

Pressenævnets kendelse i sag nr. 17-70-01125

Midtjyllands Avis’ omtale af retssag kritiseres ikke Midtjyllands Avis omtalte en straffesag, hvor klagers tidligere ægtefælle var tiltalt for vold mod klager. Klager mente, at hun burde have været hørt i større omfang i forbindelse med avisens omtale. Nævnet fandt ikke tilstrækkeligt grundlag for at udtale kritik, blandt andet fordi retssagens parter – anklagemyndigheden og den tiltaltes - synspunkter fremgik af omtalen. Pressenævnets begrundelse og afgørelse : [Klager] har klaget over Midtjyllands Avis’ omtale af straffesagen, anklagemyndigheden mod [Person A], hvor der var rejst tiltale for vold efter straffelovens § 244 i 2014 og i 2015. [Person A] er klagers tidligere ægtefælle og far til parrets fælles barn. Sideløbende med straffesagen verserede en sag i Statsforvaltningen om forældremyndigheden over barnet. Retten i [Idrætsforeningen] frifandt i april 2017 [Person A] i straffesagen. God presseskik [Klager] har overordnet klaget over, at Midtjyllands Avis’ artikler var ensidige og ikke i tilstrækkelig grad var forelagt hende, hvorved [Person A]s udtalelser var uimodsagte, ligesom avisen ifølge klager sammenblandede straffesagen mod [Person A] med parrets sag hos Statsforvaltningen, så hun fremstod som om hun havde anmeldt ham for vold af hensyn til forældremyndighedssagen, og han selv var forurettet. Det gælder navnlig artiklen ”[Idrætsforeningen]-træner føler sig svigtet af systemet” 23. februar 2017, ligesom der alene var bragt videoer med udtalelser af [Person A] og hans forsvarer den 24. februar 2017 (til artiklerne ”Hør forsvarsadvokatens reaktion efter retsmødet” og ”Hør [Person A]s reaktioner på retsmødet” ). Herudover har [Klager] klaget over udsagnet ”Det er det sidste, der er tilbage af en byge af anmeldelser” ([Person A]s udtalelse 9. november 2016), og udsagnet ”Det er jo historien om en ikke så køn skilsmissesag, hvor der bliver kæmpet om samkvemsretten med datteren” ([Person A]s advokats udtalelse 9. november 2016). Det følger af de vejledende regler af god presseskik, at en retsreportage bør være objektiv. På ethvert stadium af sagernes forberedelse og ved behandlingen i retten bør journalisten tilstræbe en kvalitativ ligelig gengivelse af parternes – i straffesager anklagemyndighedens og forsvarets – synspunkter. En omtale af en straffesag bør følges op med et referat af sagens afslutning, hvad enten denne finder sted i form af tiltalefrafald, frifindelse eller domfældelse, jf. punkt C. 3. Det følger videre af de vejledende regler, at kritik bør udvises over for nyhedskilderne, i særdeleshed når disses udsagn kan være farvet af personlig interesse eller skadevoldende hensigt. Angreb og svar bør, hvor det er rimeligt, bringes i sammenhæng og på samme måde. Dette gælder i særlig grad krænkende eller skadelige udsagn, jf. punkt A. 2 og A. 4. Af de påklagede artikler fremgår, at [Person A] er henholdsvis sigtet og tiltalt i en voldssag. Det fremgår videre af artiklen ” [Idrætsforeningen]-træner er sigtet for hustruvold ”, at politianmeldelsen i første omgang ikke førte til en sigtelse, men efter at Statsadvokaten havde set på sagen, blev [Person A] sigtet. Pressenævnet finder, at det stod klart for læseren, at anklagemyndigheden havde fundet grundlag for at sigte og senere tiltale [Person A] efter straffelovens bestemmelse om vold begået mod klager. Pressenævnet finder på denne baggrund, at der var en kvalitativ ligelig gengivelse af parternes - anklagemyndighedens og [Person A]s – synspunkter. Pressenævnet finder, at det havde været hensigtsmæssigt, om Midtjyllands Avis i større omfang havde søgt at kontrollere, hvorvidt sagen var en del af ”en byge af anmeldelser”, og at Midtjyllands Avis i videre omfang havde forsøgt at indhente [Klager]s bemærkninger til de konkrete angreb fra [Person A]. I den forbindelse bemærkes det dog, at [Person A] var tiltalt i en straffesag og derved havde en personlig interesse i at fremstille [Klager]s beskyldninger som grundløse. Det fremgår klart af artiklerne, at klager og [Person A] var modparter i en forældremyndighedssag, og at [Person A] var tiltalt i en straffesag, som anklagemyndigheden havde rejst, og at der var to af [Klager]s veninder, der blev ført som vidner med henblik på at bekræfte hendes forklaring. På denne baggrund og da avisen forsøgte at kontakte [Klager] via hendes fastnettelefon, og da hun efter det oplyste opholdt sig på et ukendt sted, finder nævnet ikke tilstrækkeligt grundlag for at kritisere Midtjyllands Avis for ikke at udfolde større bestræbelser på at indhente [Klager]s bemærkninger. Nævnet finder ikke tilstrækkeligt grundlag for kritik.

[Klager] har klaget til Pressenævnet over Midtjyllands Avis’ dækning i fem artikler fra 9. november 2016 til 25. februar 2017 på avisens netavis mja.dk af en straffesag anlagt mod hendes tidligere ægtefælle for vold mod hende, idet hun mener, at god presseskik er tilsidesat. Klagen angår endvidere mediets afslag på genmæle. [Klager] har klaget over, at artiklerne er ensidige og ikke i tilstrækkelig grad er forelagt hende, hvorfor hendes tidligere ægtefælle, [Person A]s, udtalelser står uimodsagt. 1 Sagsfremstilling Forud for offentliggørelsen af de påklagede artikler offentliggjorde [Idrætsforeningen] på sin hjemmeside meddelelsen ” UDTALELSE VEDR: SIGTELSE MOD [PERSON A]” den 9. november 2016. Af denne fremgår bl.a. følgende: ”[…] - Det er det sidste, der er tilbage af en byge af anmeldelser fra min tidligere kone. Politiet har vurderet anmeldelserne og afviste dem for to måneder siden. Nu har Statsadvokaten imidlertid set på dem, og det har ført til en sigtelse i to forhold. Det er absurd, og jeg ser frem til at blive renset i retten, siger [Person A]. […]” Midtjyllands Avis’ netavis mja.dk bragte den 9. november 2016 kl. 14.31 artiklen ” [Idrætsforeningen]-træners advokat: En ikke så køn skilsmissesag ” og kl. 14.40 artiklen ” [Idrætsforeningen]-træner er sigtet for hustruvold ”. Af sidstnævnte artikel fremgik følgende: ”Superligaklubben meddeler onsdag, at klubbens cheftræner, [Person A], er blevet sigtet for vold. [Person A], der er cheftræner i superligaklubben [Idrætsforeningen], er blevet sigtet for vold mod sin hustru. [Person A] erklærer sig uskyldig. Det skriver [Idrætsforeningen] på sin hjemmeside. - [Person A] har orienteret [Idrætsforeningen] om, at der er rejst sigtelse imod ham for overtrædelse af straffelovens paragraf 244, den såkaldte "milde" voldsparagraf. - Han har samtidig oplyst overfor [Idrætsforeningen], at han er uskyldig i tiltalen. Det er en sag, der er opstået i kølvandet på en turbulent skilsmisse mellem [Person A] og hans hustru. - De to forhold, [Person A] er sigtet i, ligger tilbage til august 2014 og august 2015, skriver klubben på hjemmesiden. [Person A] udtaler sig også selv om sagen. - Det er det sidste, der er tilbage af en byge af anmeldelser fra min tidligere kone. Politiet har vurderet anmeldelserne og afviste dem for to måneder siden. - Nu har Statsadvokaten imidlertid set på dem, og det har ført til en sigtelse i to forhold. Det er absurd, og jeg ser frem til at blive renset i retten, siger [Person A]. [Idrætsforeningen] ser det som en ulykkelig sag mellem [Person A] og hans hustru, der er midt i en skilsmisse. Som [Person A]s arbejdsgiver tager [Idrætsforeningen] udgangspunkt i, at ingen er skyldig, indtil skylden er bevist. - Vold er uacceptabelt under alle former, og det tager vi afstand fra. Nu afventer vi sagens gang ved retten og udfaldet af den, siger [Idrætsforeningen]s direktør, [Direktøren]. Ekstra Bladet har fået adgang til sagens akter og kan afsløre flere detaljer om specifikt to episoder. Den første er fra august 2014, hvor [Person A] ifølge anklagen skubbede til hustruen, der stod med parrets dengang ni måneder gamle datter i favnen, så de faldt bagover i et sofabord, ned på en sofa og videre ned på gulvet. Efterfølgende trak[Person A] ifølge anklagen kone og barn ind i soveværelset, hvor han kastede dem ned på sengen. Året efter skal [Person A] ifølge beskrivelsen under en fest i et kolonihavehus i 2015 have taget fat i hustruens arm og trukket i hende, så hun faldt omkuld. Derefter skal træneren ifølge anklagen have trukket hustruen flere meter hen over grus og fliser. Anklager Jacob Balsgaard fra Østjyllands Politi bekræfter over for Ritzau, at der er rejst sigtelse i to forhold i sagen. Han afviser dog at bidrage med yderligere detaljer på nuværende tidspunkt. At der er rejst sigtelse, er ikke ensbetydende med, at sagen kommer i retten. Det sker kun, hvis anklagemyndigheden vurderer, at der er grundlag for at rejse tiltale i sagen. Anklagemyndigheden kan vælge at rejse tiltale, hvis man vurderer, at der er tilstrækkeligt med beviser til at få [Person A] dømt. Det spørgsmål har anklagemyndigheden dog ikke taget stilling til endnu. /ritzau/” Af artiklen ” [Idrætsforeningen]-træners advokat: En ikke så køn skilsmissesag ” fremgik følgende: ”FODBOLD. Det er langvarige uenigheder i forbindelse med en skilsmissesag, der nu betyder, at [Idrætsforeningen]-træner [Person A] skal i retten tiltalt for vold. Det siger [Person A]s advokat forsvarsadvokat Michael Juul Eriksen til Ekstra Bladet. - Det er jo historien om en ikke så køn skilsmissesag, hvor der bliver kæmpet om samkvemsretten med datteren. Der er tale om rigtigt mange anmeldelser, men politiet har i første omgang afvist at gå videre med dem, indtil statsadvokaten pålægger dem at føre to af sagerne. Det er ret usædvanligt, siger advokaten til Ekstra Bladet, hvor han slår fast, at han nu tager [Idrætsforeningen]-træneren med omkring Østjyllands Politi. - Der er nogle oplysninger, som [Person A] gerne vil give, som han ikke har haft lejlighed til at afgive før, forklarer advokaten. ” Midtjyllands Avis bragte den 23. februar 2017 artiklen ” [Idrætsforeningen]-træner føler sig svigtet af systemet ”. Af artiklen fremgik bl.a. følgende: ”I et år har [Idrætsforeningen]'s manager, [Person A], ikke set sin treårige datter. Det har været det sværeste i et opslidende forløb frem mod sagen i byretten i morgen, hvor han står tiltalt for vold. […] I morgen står han i byretten i Aarhus foran den foreløbige kulmination på sit livs måske sværeste år. Samtidig med sit arbejde som topleder i [Idrætsforeningen] er [Person A] midt i en opslidende skilsmissesag, der har udløst en voldssag. I morgen står han i retten tiltalt for at have begået vold mod sin ekshustru og lille datter. [Person A] har under hele forløbet nægtet sig skyldig og afvist anklagepunkterne. - Uanset udfaldet af retssagen har det seneste år været horribelt. Det har chokeret mig at opleve, hvordan jeg er magtesløs i forhold til at få lov til at se min treårige datter. Vi var tæt knyttet. Efter min fyring i AGF var vi sammen næsten hele tiden. Hvorfor har ingen interesseret sig for hendes tarv og hendes behov for også at se sin far? Jeg har ingen rettigheder haft. Min ekskones politianmeldelse er blevet en løftestang til at forhindre mig i at se min datter. At skulle undvære hende har været det værste, siger [Person A], der er rystet over, hvordan myndighederne ikke arbejder sammen, når det gælder samvær med et barn i den slags sager. I formiddagspressen har [Person A] set artikler med hårde anklager fra ekskonen, der hævder, at hun flere gange er blevet udsat for vold. - Det er ret utroligt, at jeg både i pressen og i Statsforvaltningen bliver udsat for sådan en behandling. Jeg er også forurettet, for min datter er taget fra mig, og jeg bliver beskyldt for noget, jeg ikke har gjort, siger [Idrætsforeningen]-manageren. Han er anklaget for blandt andet at have begået vold mod sin datter ved at have skubbet til sin ekskone, mens hun holdt datteren i favnen. I princippet må han gerne se datteren, men hans ekskone er gået under jorden og har til flere medier udtalt, at hun frygter for sit liv. - Det gør ondt. Ikke bare på mig, men på hele min familie, som også er offer i sagen. Det påvirker mig meget, at blandt andre min mor og mine to sønner oplever, at jeg bliver anklaget for noget, jeg aldrig kunne finde på. Der bliver sat spørgsmålstegn ved den person, jeg er. Men jeg er glad for, at mange siger, at de er skeptiske over, hvad de har læser om mig, og at de føler med mig. De tror på mig. Jeg har også frygtet tilråb fra andre holds fans, men de er ikke kommet, siger [Person A]. Han er klar over, at hans karriere i [Idrætsforeningen] er i fare, hvis han i morgen dømmes. - Jeg tror, jeg bliver frifundet. Jeg kan ikke forestille mig andet, og det er det, jeg forholder mig til. Jeg har ikke tænkt igennem, hvad jeg gør, hvis jeg bliver dømt. Men det vil krænke min retsfølelse. Jeg kan ikke have hængende på mig, hvis jeg bliver dømt for noget, jeg ikke har gjort. Jeg er ikke typen, der tyer til vold, siger [Person A], der regner med at anke sagen, hvis han dømmes. - Jeg har ikke talt med min advokat om det, men jeg kan ikke forestille mig andet. Også selvom jeg virkelig har lyst til at få fred og få sat et punktum. Sagen fylder utroligt meget, og selvfølgelig påvirker den mig, siger [Person A]. Tre krav Ifølge hans forklaring begyndte sagen for alvor i februar i fjor, da hans ekskone nægtede at lade ham tage til sin yngste søns konfirmation. - Vi skændtes, inden jeg tog på en træningslejr. Da jeg kom hjem, var hun flyttet med min datter. Jeg var desperat efter at få lov til at se hende. Jeg havde kontakt med min ekskone via sms og mails. Hun stillede tre krav, hvis vi skulle mødes, og jeg skulle se min datter. Jeg skulle give afkald på mine drenge, jeg skulle testamentere min formue til hende og min datter, og hun ville have mig til at erkende, at jeg var voldelig, siger [Person A]. Korrespondancen bliver efter al sandsynlighed fremlagt i retten, ligesom den har været omtalt i en artikel i Ekstra Bladet. Af artiklen fremgår det, at [Person A] var villig til at afstå samværet med sin datter, og at han erkendte at have begået vold. - Men det blev taget ud af en sammenhæng. Jeg var desperat efter at få lov til at se min datter. Jeg har smækket med døren, gjort dumme ting og råbt højt. Men jeg er ikke en voldsmand, siger [Person A]. Han er klar over, at ekskonen i morgen fortæller en helt anden historie. Som vidne er indkaldt ekskonens veninde, der har været til stede de gange, hvor ekskonen hævder at være udsat for vold. [Person A]s ekskone har to gange forsøgt at anmelde ham for de to forhold. Sagen blev i første gang afvist af politiet, og først da veninden meldte sig som vidne, tog politiet sagen op. - I forbindelse med det andet anklagepunkt, som skulle have fundet sted i et kolonihavehus, har min advokat og jeg indkaldt en anden af min kones veninde, som overnattede hos os den pågældende aften, forklarer [Idrætsforeningen]-manageren. […]” Mja.dk bragte den 24. februar 2017 to artikler under overskrifterne ” Video: Hør forsvarsadvokatens reaktioner efter retsmødet ” og ” Video: Hør [Person A]s reaktioner på retsmødet ”. I førstnævnte artikel var der indsat et videointerview med [Person A]s advokat, Michael Juul Eriksen. Af teksten indsat til videoen fremgik følgende: ”Michael Juul Eriksen vil gemme sine holdninger til proceduren. En af landets meget kendte forsvarsadvokater, Michael Juul Eriksen, vil på nuværende tidspunkt ikke komme ind på sine holdninger til de vidne-forklaringer, som blev givet under dagens retsmøde. Sammenlignet med andre sager så kan Michael Juul Eriksen dog godt mærke, at der er meget på spil. Derfor blev der også brugt meget tid på detaljer under dagens retsmøde, mente han. Hør yderligere reaktioner i videoklippet. ” I den anden artikel var der indsat et videointerview med [Person A]. Af teksten fremgik følgende: ” - Det var hårdt, sagde [Person A] umiddelbart efter retsmødet. [Person A] lagde efter fredagens retsmøde ikke skjul på, at det havde været en hård omgang at sidde anklaget i retten for vold mod sin eks-hustru og datter. Retsmødet begyndte klokken 9.00, men først ved 15.30-tiden var afhøringen af [Person A], eks-hustruen samt to vidner færdig. Der blev ikke afsagt dom i dag. Det sker først den 7. april, hvor der forinden først skal være procedure. Midtjyllands Avis talte med [Person A] umiddelbart efter retsmødet. Hør reaktioner i tv-indslaget her. ” Mja.dk bragte samme dag artiklen ” Hvem mon taler sandt? ”. Af artiklen fremgår bl.a. følgende: ”Fronterne blev kridtet op i fredagens retssag mod [Idrætsforeningen]-manager [Person A], der er tiltalt for vold i en betændt og tragisk sag, der vidner om et turbulent og ulykkeligt ægteskab. Men det er svært at afgøre, hvor sandheden ligger begravet. […] Kort efter sætter [Person A] sig foran dommeren. Klar til at forsvare sig mod anklagerne om, at han i 2014 skulle have skubbet til sin dengang blot ni måneder gamle datter mens hun var i favnen på sin mor - [Person A]s daværende kone - der angiveligt faldt ned i et sofabord i parrets hjem i Aarhus. [Person A] skal også forklare sig ud af en episode i 2015, hvor han til sin kones 40 års fødselsdag angiveligt var blevet så vred over, at hun havde røget en cigaret, at han rev hende ned i jorden og slæbte hende flere meter gennem noget grus. - Jeg har sagt nogle ting, jeg ikke burde have sagt. Jeg har råbt og smækket med en dør. Men jeg er ikke voldsmand. Mit ægteskab med min ekskone var kortvarigt og konfliktfyldt. Især fra det øjeblik, hun blev gravid. Hun nægtede mig kontakt til mine to drenge fra et tidligere forhold. Hun kunne ikke acceptere, at jeg havde en fortid, forklarer [Person A], der påpeger, at hun flere gange har været aggressiv overfor ham. - Hun har slået og sparket, konstaterer [Person A]. Spændende mand [Person A] bliver henvist til et tilstødende lokale i Retten i Aarhus, mens hans ekskone skal afgive forklaring. Hun er tydeligt mærket af situationen. Hun ryster på hænderne og må have op til flere glas vand i løbet af sin vidneforklaring. Hun græder. Det konfliktfyldte ægteskab begyndte i 2013. - I starten gik ægteskabet fint. For mig var han en spændende og veltalende mand. Men der gik ikke lang tid, efter at han var flyttet ind hos mig, før der begyndte sig at tegne et andet billede. Han blev dominerende og højtråbende. Jeg måtte ikke se mine mandlige venner. Jeg måtte ikke gå i byen, forklarer kvinden. Hun fortæller desuden, at hun i begyndelsen gerne vil have kontakt med [Person A]s to drenge. Dette ændrer sig dog senere i ægteskabet – uden at ekskonen i retten uddyber hvorfor. Et af kernepunkterne i det tumultariske ægteskab er en større konflikt mellem ekskonen og [Person A], fordi han ønsker at tage til sin yngste søns konfirmation. I den forbindelse forklarer ekskonen, at [Person A] skal betale 80.000 kroner til konfirmationen. - Det synes jeg var mange penge. Desuden var jeg ikke inviteret til konfirmationen, fortæller ekskonen. Det er blandt andet denne konflikt, der medfører så store skænderier mellem ekskonen og [Person A], at hun vælger at flytte med datteren, mens [Person A] er på træningslejr. Siden har kvinden levet i skjul, og [Person A] har ikke haft mulighed for at se sin datter. - Jeg frygter, at han skal finde os og gøre os noget. Jeg er bange for, at han sætter noget i gang. Jeg er så bange, siger ekskonen, der forlanger en erstatning på ca. 150.000 kroner. Erstatningen omfatter blandt andet ca. 60 psykologtime¡ svie og smerte fra de påståede overfald samt udgifter til den husleje, hun har betalt, mens hun har levet i skjul. Kærlig og undskyldende [Person A]s forsvarsadvokat forsøger at få svar på, hvorfor ekskonen først i 2016 melder volden til politiet, når voldsepisoderne angiveligt blev begået i henholdsvis 2014 og 2015. - Jeg var bange for ham. Men jeg havde også håbet og troen på, at han ville forbedre sig. Når han havde været voldsom, kunne han hurtigt skifte til at blive kærlig og undskyldende. Men til sidst blev det for meget. Jeg kunne ikke mere, forklarer ekskonen. Forsvarsadvokat Michael Juul Eriksen læser op fra de mange mail- og sms-korrespondancer, der var mellem [Person A] og hans ekskone siden hun gik i skjul. Ifølge anklageren er korrespondancen bevis for, at [Person A] har været voldelig. I en sms skriver [Person A] blandt andet: ”Jeg ønsker at ethvert voldsomt og voldeligt element udslettes. Og jeg lover, at jeg aldrig vil levere et voldsomt og voldeligt element. ” Anklageren tager det som bevis for, at [Person A] har været voldelig, mens Michael Juul Eriksen nærmere ser det som et bevis på, at ekskonen forsøger afpresning. - Jeg prøvede at få en indgang til at få lov til se min datter. Jeg prøver at skrive det, hun gerne vil have. Hun ville have mig til at erkende, at jeg er voldelig. Ligesom hun ville have mig til at afskrive mine drenge og testamentere min formue til hende og min datter fortæller [Person A]. Veninden vidner Ekskonen forlader retsbygningen med sine forældre. Næste vidne er ekskonens veninde, der angiveligt var til sted under begge voldsepisoder i anklageskriftet. Kvinden bekræfter ekskonens beretning om, at [Person A] har skubbet til parrets ni måneder gamle datter og har slæbt ekskonen gennem noget grus. - Hvorfor meldte du det ikke til politiet? vil Michael Juul Eriksen vide. - Fordi jeg havde lavet en aftale med min veninde om, at det ikke skulle meldes, forklarer veninden. Det sidste vidne i sagen kommer ind. Endnu en veninde til [Person A]s ekskone, som var til stede under episoden i kolonihavehuset, hvor [Person A] angiveligt skulle have slæbt ekskonen gennem gruset. - Jeg så ingen vold. Men jeg oplevede et skænderi, fordi [Person A] var blevet vred over, at hans kone røg, forklarer veninden. Hun tog efterfølgende en taxa sammen med både [Person A] og ekskonen hjem til parrets lejlighed, hvor hun overnattede. - Der blev ikke på noget tidspunkt talt om, at der blev begået vold, forklarer veninden. ” [Klager] klagede den 26. marts 2017 til Pressenævnet og anmodede samtidig Midtjyllands Avis om at bringe følgende genmæle: ”Midtjyllands Avis erkender og beklager at have bragt ensidig, partisk og vildledende information i strafferetssagen mellem cheftræner og manager [Person A] og [Klager]. Vi har i avisen alene bragt [Person A]s påstande og disse er ikke blevet forelagt [Klager] til kommentar. Vi har skrevet, at sagen drejer sig om en skilsmissesag. [Klager] oplyser, at dette er faktuelt forkert og at det drejer sig om en voldssag. [Person A] søgte først om skilsmisse efter [Klager] havde anmeldt volden til politiet. Hun udtaler følgende: ”Forsøget på at udmale sagen som en skilsmissesag er et odiøst forsøg på at miskreditere mig som en person, der bruger falske anklager om vold for at vinde en skilsmissesag. Der kan ikke være tale om falske anklager, når der er rejst tiltale. Det er ligeledes faktuelt forkert, at han ingen rettigheder har som far, eftersom Statsforvaltningen ikke har suspenderet hans samværssag med vores datter, trods verserende voldssag. [Person A]s datter er ikke “taget fra ham“. Jeg er flygtet fra [Person A] for at skærme vores datter fra hans voldsepisoder. Jeg har måttet gemme mig i over et år i afsidesliggende sommerhuse udstyret med politiets overfaldsalarm uden adgang til forsørgelsesgrundlag for mig selv og institution til min datter. ” Midtjyllands Avis afviste den 31. marts 2017 at bringe et genmæle. Den 7. april 2017 frifandt Retten i [Idrætsforeningen] [Person A]. 2 Parternes synspunkter 2.1 [Klager]s synspunkter [Klager] har anført, at Midtjyllands Avis’ dækning af sagen er partisk til fordel for hendes eksmand, [Person A], og til tider faktuelt forkert. Den ensidige dækning af sagen er vildledende og meget krænkende for hende. Ifølge [Klager] har Midtjyllands Avis ageret mediedomstol. Den ensidige dækning af sagen kan have haft en negativ indvirkning på straffesagen mod [Person A]. [Klager] har videre anført, at punkterne A. 1 – A. 4 i de presseetiske regler er tilsidesat. Artiklen ” [Idrætsforeningen]-træner er sigtet for hustruvold ” [Klager] har anført, at Midtjyllands Avis har blandet parrets familieretlige konflikt sammen med straffesagen. [Person A] påstod fejlagtigt, at klagers voldsanmeldelser var en del af en skilsmissetvist. Det fik klager til at fremstå som om, hun havde til hensigt at udnytte en dom for vold mod sin eksmand i den verserende sag om forældremyndighed over deres fælles barn. Ifølge klager er hun på intet tidspunkt blevet kontaktet af Midtjyllands Avis under avisens dækning af sagen. Midtjyllands Avis har alene hørt og bragt [Person A]s side af sagen. Hun er således ikke blevet hørt over [Person A]s udtalelse ”Det er det sidste, der er tilbage af en byge af anmeldelser” (9. november 2016). Artiklen ”[Idrætsforeningen]-træners advokat: En ikke så køn skilsmissesag” [Klager] har anført, at advokat Michael Juul Eriksens citat: ”Det er jo historien om en ikke så køn skilsmissesag, hvor der bliver kæmpet om samkvemsretten med datteren” er forkert (9. november 2016). Det drejer sig om en voldssag efter straffeloven og ikke en familieretssag. Det er et forsøg på at miskreditere hende som en person, der bruger falske anklager om vold for at vinde en sag om forældremyndighed. Artiklen ” [Idrætsforeningen]-træner følger sig svigtet af systemet ” Eksmanden har givet et solointerview. Interviewet var ensidigt og følelsespræget. Hans udtalelser stod uimodsagt. [Person A], der i straffesagen tiltalt for to tilfælde af vold, fremlagde sig selv som den forurettede part og appellerede til offentlighedens forståelse for hans rettigheder som far. Hun er ikke blevet hørt over artiklen fra den 23. februar 2017, hvor [Person A] uimodsagt får taletid og fremstiller klager negativt. Artiklerne ”Video: Hør forsvarsadvokatens reaktion efter retsmødet” og ”Video: Hør [Person A]s reaktioner på retsmødet” For så vidt angår omtalen den 24. februar 2017, har klager anført, at artiklerne er ensidige, da der er videoer med [Person A] og hans forsvarer, men ikke en tilsvarende video med anklageren eller [Klager]. [Klager] har afvist, at hun var svær at få kontakt til. Hendes gmail, Facebook-konto og Twitter-konto var lette at søge frem, og hendes mobiltelefonnummer kunne skaffes via anklageren, hendes advokat eller [Person A]. Både BT og Ekstra Bladet fandt hendes telefonnummer og kontaktede hende. Midtjyllands Avis tog kontakt til hendes advokat den 7. april 2017 på dagen for domsafsigelsen. Advokaten udtalte sig på klagers vegne, hvorefter Midtjyllands Avis bragte en artikel. Henset til, at de denne dag kunne få kontakt til klager, burde det også have været muligt tidligere. Klager har til spørgsmålet om forelæggelse henvist til Pressenævnets kendelse af 15. september 2016 i sag nr. 16-70-00972. 2.2 Midtjyllands Avis’ synspunkter Midtjyllands Avis har indledningsvist afvist, at deres dækning af sagen havde en skadevoldende indvirkning på retssagens udfald. Det er naturligt, at et medie vil bruge spalteplads på at få tiltalt i en straffesag til at forholde sig til anklagen. Dommere i en retssag skal udelukkende forholde sig til det, der kommer frem i retten. Klager har også selv gentagne gange udtalt sig og kommenteret sagen over for Ekstra Bladet, som var det medie, hun valgte at udtale sig til. Midtjyllands Avis har henvist til følgende artikler på Ekstra Bladets netavis: ” Frygter voldssigtet superligatræner: Har været under jorden i ni måneder ” af 10. november 2016, ” Nu taler [Person A]s hustru: Jeg frygtede for mit liv ” af 12. november 2016, ” [Person A]s ekskone fra sit skjul: - Vi er i livsfare, hvis han finder os ” af 23. februar 2017. Til klagers påstand om, at dækningen af hende er krænkende og miskrediterende har Midtjyllands Avis anført, at de ikke nævnte klagers navn i dækningen af sagen, hvorfor hun fremstod fuldstændig anonym i Midtjyllands Avis. Artiklen ” [Idrætsforeningen]-træner er sigtet for hustruvold ” Midtjyllands Avis har afvist, at de ikke formåede at skelne mellem de familieretlige og strafferetlige forhold, idet de allerede i artiklen ” [Idrætsforeningen]-træner er sigtet for hustruvold ” den 9. november 2016 anførte, at ”der er rejst sigtelse imod ham [Person A] for overtrædelse af straffelovens § 244, den såkaldt ’milde’ voldsparagraf” . For så vidt angår anvendelsen af udtrykket ”byge af anmeldelser” i artiklen ”[Idrætsforeningen]-træner er sigtet for hustruvold” er der tale om et citat fra [Idrætsforeningen]’s hjemmeside, hvor klubben orienterede om sagen. Artiklen ” [Idrætsforeningen]-træners advokat: En ikke så køn skilsmissesag ” For så vidt angår artiklen ” [Idrætsforeningen]-træners advokat: En ikke så køn skilsmissesag ” har Midtjyllands Avis anført, at der er tale om en citatartikel fra Ekstra Bladet, hvor hverken klager eller den offentlige anklager udtalte sig. Forsvarsadvokat Michael Juul Eriksen var citeret for at sige, ”det er langvarige uenigheder i forbindelse med en skilsmissesag, der nu betyder, at [Idrætsforeningen]-træner [Person A] skal i retten tiltalt for vold” . Det fremgår, at sagen omhandlede vold. Midtjyllands Avis har henvist til, at der samme dag blev publiceret andre artikler om sagen, der hver havde sin vinkel. (Avisen har ikke i den forbindelse henvist til konkrete artikler, Pressenævnet .) Artiklen ” [Idrætsforeningen]-træner følger sig svigtet af systemet ” Til artiklen fra den 23. februar 2017 har avisen anført, at [Person A] i artiklen kritiserede systemet, ikke klager. Han følte, at hans rettigheder som far var krænket. Det er ikke på noget tidspunkt i artiklen nævnt, at Statsforvaltningen skulle have suspenderet samværet mellem [Person A] og hans datter. Det oplyses derimod, at [Person A] i princippet gerne må se sin datter, ” men hans ekskone er gået under jorden og har til flere medier udtalt, at hun frygter for sit liv ”. Det fremgik tydeligt af artiklen, at klager havde en anden udlægning af sagen end [Person A]. For så vidt angår artiklen ” Video: Hør forsvarsadvokatens reaktion efter retsmødet ” forsøgte Midtjyllands Avis straks efter retsmødet ligeledes at få en kommentar fra anklageren, som dog forlod retsbygningen. For så vidt angår artiklen ” Video: Hør [Person A]s reaktioner på retsmødet ” har Midtjyllands Avis anført, at det ikke var muligt at lave en tilsvarende video med klager, da hun efter sin vidneafhøring straks forlod retsbygningen. Midtjyllands Avis har herudover anført, at det i en sag som denne er relevant at vurdere alle artikler og videoindslag som en helhed. Klager er flere gange blevet hørt i sagen. Midtjyllands Avis har bl.a. bragt artiklerne ” Ekshustru i retten: [Person A] var meget dominerende ” og ” Hvem mon taler sandt? ” fra den 24. februar 2017, som bl.a. indeholder klagers version af sagen. Begge parter er således kommet til orde i sagen, og der er derfor ikke tale om en ensidig dækning af sagen. Midtjyllands Avis’ sportsredaktør forsøgte i forbindelse med dækningen af sagen at komme i kontakt med klager. Sportsredaktøren kontaktede således klager via hendes fastnettelefon. Telefonopkaldene blev ikke besvaret, og klager ringede ikke retur. Midtjyllands Avis har fremlagt en opkaldsliste, der viser et opkald til klagers fastnet den 9. november 2016 kl. 14.11. Midtjyllands Avis er ikke bekendt med klagers mobilnummer, der i øvrigt ikke kunne skaffes via de gængse søgedatabaser. Avisen har fremlagt en søgning, der viser klagers fastnettelefonnummer og adresse fra degulesider.dk/person/resultat/[Klager]. Midtjyllands Avis ringede den 24. februar 2017 kl. 17.34. Anklager Sine Cully oplyste over for Midtjyllands Avis i forbindelse med domsafsigelsen den 7. april 2017, at hun ikke havde [Klager]s mobilnummer. 3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse : I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Hanne Schmidt, Turid Fennefoss Nielsen, Ulrik Holmstrup og John Meinert Jacobsen. [Klager] har klaget over Midtjyllands Avis’ omtale af straffesagen, anklagemyndigheden mod [Person A], hvor der var rejst tiltale for vold efter straffelovens § 244 i 2014 og i 2015. [Person A] er klagers tidligere ægtefælle og far til parrets fælles barn. Sideløbende med straffesagen verserede en sag i Statsforvaltningen om forældremyndigheden over barnet. Retten i [Idrætsforeningen] frifandt i april 2017 [Person A] i straffesagen. God presseskik [Klager] har overordnet klaget over, at Midtjyllands Avis’ artikler var ensidige og ikke i tilstrækkelig grad var forelagt hende, hvorved [Person A]s udtalelser var uimodsagte, ligesom avisen ifølge klager sammenblandede straffesagen mod [Person A] med parrets sag hos Statsforvaltningen, så hun fremstod som om hun havde anmeldt ham for vold af hensyn til forældremyndighedssagen, og han selv var forurettet. Det gælder navnlig artiklen ”[Idrætsforeningen]-træner føler sig svigtet af systemet” 23. februar 2017, ligesom der alene var bragt videoer med udtalelser af [Person A] og hans forsvarer den 24. februar 2017 (til artiklerne ”Hør forsvarsadvokatens reaktion efter retsmødet” og ”Hør [Person A]s reaktioner på retsmødet” ). Herudover har [Klager] klaget over udsagnet ”Det er det sidste, der er tilbage af en byge af anmeldelser” ([Person A]s udtalelse 9. november 2016), og udsagnet ”Det er jo historien om en ikke så køn skilsmissesag, hvor der bliver kæmpet om samkvemsretten med datteren” ([Person A]s advokats udtalelse 9. november 2016). Det følger af de vejledende regler af god presseskik, at en retsreportage bør være objektiv. På ethvert stadium af sagernes forberedelse og ved behandlingen i retten bør journalisten tilstræbe en kvalitativ ligelig gengivelse af parternes – i straffesager anklagemyndighedens og forsvarets – synspunkter. En omtale af en straffesag bør følges op med et referat af sagens afslutning, hvad enten denne finder sted i form af tiltalefrafald, frifindelse eller domfældelse, jf. punkt C. 3. Det følger videre af de vejledende regler, at kritik bør udvises over for nyhedskilderne, i særdeleshed når disses udsagn kan være farvet af personlig interesse eller skadevoldende hensigt. Angreb og svar bør, hvor det er rimeligt, bringes i sammenhæng og på samme måde. Dette gælder i særlig grad krænkende eller skadelige udsagn, jf. punkt A. 2 og A. 4. Af de påklagede artikler fremgår, at [Person A] er henholdsvis sigtet og tiltalt i en voldssag. Det fremgår videre af artiklen ” [Idrætsforeningen]-træner er sigtet for hustruvold ”, at politianmeldelsen i første omgang ikke førte til en sigtelse, men efter at Statsadvokaten havde set på sagen, blev [Person A] sigtet. Pressenævnet finder, at det stod klart for læseren, at anklagemyndigheden havde fundet grundlag for at sigte og senere tiltale [Person A] efter straffelovens bestemmelse om vold begået mod klager. Pressenævnet finder på denne baggrund, at der var en kvalitativ ligelig gengivelse af parternes - anklagemyndighedens og [Person A]s – synspunkter. Pressenævnet finder, at det havde været hensigtsmæssigt, om Midtjyllands Avis i større omfang havde søgt at kontrollere, hvorvidt sagen var en del af ”en byge af anmeldelser”, og at Midtjyllands Avis i videre omfang havde forsøgt at indhente [Klager]s bemærkninger til de konkrete angreb fra [Person A]. I den forbindelse bemærkes det dog, at [Person A] var tiltalt i en straffesag og derved havde en personlig interesse i at fremstille [Klager]s beskyldninger som grundløse. Det fremgår klart af artiklerne, at klager og [Person A] var modparter i en forældremyndighedssag, og at [Person A] var tiltalt i en straffesag, som anklagemyndigheden havde rejst, og at der var to af [Klager]s veninder, der blev ført som vidner med henblik på at bekræfte hendes forklaring. På denne baggrund og da avisen forsøgte at kontakte [Klager] via hendes fastnettelefon, og da hun efter det oplyste opholdt sig på et ukendt sted, finder nævnet ikke tilstrækkeligt grundlag for at kritisere Midtjyllands Avis for ikke at udfolde større bestræbelser på at indhente [Klager]s bemærkninger. Nævnet finder ikke tilstrækkeligt grundlag for kritik. Afgjort den 20. juni 2017

Versioner

1. 2017-06-30