Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2017/9590@2017-06-30/da

Indhold

1. Indledning

Pressenævnets kendelse i sag nr. 17-70-01127

Økonomisk Ugebrev kritiseres for sin udlægning af Nykredits formands udtalelser i DR P1 Bestyrelsesformanden for Forenet Kredit (tidligere Foreningen Nykredit) udtalte sig i februar måned om en mulig børsnotering af selskabet Nykredit A/S i et radioprogram på DR P1. I radioudsendelsen udtalte formanden: ”De [Finanstilsynet og Nationalbanken] har begge skrevet til os, sagt i medierne, at det er gavnligt, at store SIFI-institutioner har adgang til kapitalmarkederne. ” Under overskriften ”[Bestyrelsesformanden]: Nalen og tilsyn skrev at vi skal på børsen” bragte Økonomisk Ugebrev en omtale af formandens udtalelse og en mulig børsnotering. Økonomisk Ugebrev skrev bl.a. i artiklen, at formanden ”siger direkte, at Nationalbanken og Finanstilsynet har skrevet til Nykredit, at de ønsker, at Nykredit børsnoteres” og henviste til, at der var tale om breve. Det oplystes videre i artiklen, at Nationalbanken ikke bekræftede at have sendt et brev, og at Finanstilsynet hverken kunne be- eller afkræfte at have skrevet til Nykredit. Forud for offentliggørelsen af ugebrevets artikel var foreningens pressechef og Økonomisk Ugebrev i kontakt. Pressechefen afviste ikke ordret, at der eksisterede breve, men oplyste, at formandens udtalelse i radioprogrammet havde dækning i Nationalbankens kvartalsoversigt og en redegørelse fra Finanstilsynet. Efter Pressenævnets (flertallets) opfattelse gav formanden ikke i radioudsendelsen udtryk for, at de to institutioner havde sendt breve til Nykredit. Indholdet af artiklen var efter nævnets opfattelse herved egnet til at skade foreningen og formanden, idet der blev stillet spørgsmål ved deres troværdighed. Nævnet udtalte kritik af ugebrevet og gav foreningen og formanden ret til at få bragt et genmæle. Et mindretal var uenig i vurderingen og mente, at der var dækning for udsagnet i formandens udtalelse i DR P1 og ville ikke kritisere eller give genmæle. Pressenævnets begrundelse og afgørelse : Foreningen Nykredit og bestyrelsesformand i foreningen, [Bestyrelsesformanden], har klaget over, at Økonomisk Ugebrev har tilsidesat god presseskik og afslået genmæle i forbindelse med artiklen ” Børsnotering af Nykredit vakler: Ikke vedtaget? ” fra 29. januar 2017 og artiklen ”[Bestyrelsesformanden]: Nalen og tilsyn skrev at vi skal på børsen” fra 26. februar 2017. God presseskik Foreningen Nykredit og [Bestyrelsesformanden] har klaget over, at Økonomisk Ugebrev har bragt ukorrekte oplysninger om børsnoteringen af Nykredit A/S samt har foretaget en utilstrækkelig forelæggelse. - Korrekt information og forelæggelse – artiklen af 29. januar 2017 Foreningen Nykredit har klaget over, at Økonomisk Ugebrev har fremstillet det sådan, at repræsentantskabet i Foreningen Nykredit på ny skulle træffe beslutning om børsnotering af selskabet Nykredit A/S, og har henvist til foreningens vedtægter, hvoraf det ifølge klagerne fremgår, at repræsentantskabet havde bemyndiget bestyrelsen til at gennemføre børsnoteringen. Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information. Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte. Oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende. Forelæggelse bør ske således, at der gives den adspurgte rimelig tid til at svare. Det følger yderligere af de vejledende regler for god presseskik, at overskrifter og mellemrubrikker i form og indhold skal have dækning i den pågældende artikel eller udsendelse. Der henvises til de presseetiske regler pkt. A. 1, A. 3 og A. 6. Pressenævnet bemærker indledningsvis, at nævnet ikke har mulighed for at vurdere, hvordan § 16 i Foreningen Nykredits vedtægter fra september 2016 skal forståes, herunder hvorvidt det ifølge vedtægterne var nødvendigt på ny at høre repræsentantskabet eller ej. Foreningen har dog i forbindelse med klagen til Pressenævnet anført, at det ikke var nødvendigt på ny at høre repræsentantskabet, ligesom professor Søren Friis Hansen med speciale i selskabsret, i DR P1 den 23. februar 2017 svarede værten: ”Ja, altså foreningens bestyrelse kan, uden at skulle spørge repræsentantskabet, igangsætte en børsnotering af aktieselskabet. ” Pressenævnet finder, at oplysningerne i artiklen om tvivl om fremgangsmåden ved en børsnotering kan være skadelige for Foreningen Nykredit, der ejer en større aktiepost i selskabet Nykredit A/S, og for selskabet. Økonomisk Ugebrev burde derfor inden offentliggørelsen havde indhentet en kommentar fra en repræsentant for foreningen og selskabet. Ugebrevet forsøgte forgæves at indhente en kommentar fra bestyrelsesformand i foreningen, [Bestyrelsesformanden], der imidlertid henviste til selskabets bestyrelsesformand. På denne baggrund finder nævnet, at Økonomisk Ugebrev i tilstrækkeligt omfang søgte at indhente foreningens kommentarer, og nævnet udtaler ikke kritik. Nævnet finder dog, at det havde været hensigtsmæssigt, om Økonomisk Ugebrev havde søgt at afklare tvivlen omkring kompetencen ved at indhente en kommentar fra bestyrelsesformanden i Nykredit A/S, som Foreningen Nykredits pressechef henviste til. I forhold til foreningen finder nævnet imidlertid ikke grundlag for at udtale kritik. - Overskrifter og korrekt information – artiklen af 26. februar 2017 Foreningen Nykredit og [Bestyrelsesformanden] har klaget over, at artiklens overskrift ”[Bestyrelsesformanden]: Nalen og tilsyn skrev at vi skal på børsen” og underrubrikken: ”Bestyrelsesformand [Bestyrelsesformanden] for Foreningen Nykredit kom forleden med en opsigtsvækkende melding om baggrunden for de aktuelle børsnoteringsplaner: Hun siger direkte, at Nationalbanken og Finanstilsynet har skrevet til Nykredit, at de ønsker Nykredit børsnoteres. Både Nationalbanken og Finanstilsynet afviser at bekræfte eksistensen af brevene. ” Ifølge klagerne har rubrikkerne ikke dækning i [Bestyrelsesformanden]s udtalelse i udsendelsen den 17. februar 2017 i DR P1 ”De [Finanstilsynet og Nationalbanken] har begge to skrevet til os, sagt i medierne, at det er gavnligt, at store SIFI-institutioner har adgang til kapitalmarkederne” . [Bestyrelsesformanden]s udsagn indeholder intet om breve eller påbud om børsnotering til Nykredit. Hertil kommer, at [Bestyrelsesformanden] ikke har anvendt udsagnet ”Nalen”. Af radioudsendelsen på DR P1 fremgik bl.a. følgende: ” Radiovært : Men siger Finanstilsynet og Nationalbanken, at det ville være smart, hvis I blev børsnoteret? [Bestyrelsesformanden] : De har begge to skrevet til os, sagt i medierne, at det er gavnligt, at store SIFI-institutioner har adgang til kapitalmarkederne, ja. ” Det er ubestridt, at [Bestyrelsesformanden] ikke har anvendt slangudtrykket ”Nalen” om Nationalbanken. Denne del af overskriften er Pressenævnets medlemmer enige i ikke har dækning i hverken artiklen eller de faktiske forhold. For så vidt angår den øvrige del af klagen over overskriften og artiklen, er Pressenævnets medlemmer uenige i vurderingen. To medlemmer – formand Hanne Schmidt og John Meinert Jacobsen – udtaler: Artiklen oplyser, at [Bestyrelsesformanden] skulle have udtalt, at Nationalbanken og Finanstilsynet havde skrevet breve adresseret til Foreningen Nykredit om, at aktieselskabet Nykredit burde børsnoteres. Pressenævnet henviser til, at Økonomisk Ugebrev anvender ordene ”skal på børsen” og ”breve” i underrubrikken og i artiklen bl.a. skriver ”i en særdeles opsigtsvækkende melding henviste hun i interviewet til breve, som Nationalbanken og Finanstilsynet […]”. Efter vores opfattelse har [Bestyrelsesformanden] imidlertid ikke i radioudsendelsen i P1 givet udtryk for, at de to institutioner har sendt breve til Nykredit – idet hun alene udtalte ”de har begge to skrevet til os, sagt i medierne, at det er gavnligt, at store SIFI-institutioner har adgang til kapitalmarkederne”. Forud for offentliggørelsen af ugebrevets artikel var foreningens pressechef og Økonomisk Ugebrev i kontakt. Pressechefen afviste ikke ordret, at der eksisterede breve, men oplyste ved mails af 23. februar 2017 Økonomisk Ugebrev, at [Bestyrelsesformanden]s udtalelse i radioprogrammet DR P1 havde dækning i udtalelser fra de to institutioner i Nationalbankens offentligt tilgængelige kvartalsoversigt (fra 1. kvartal 2016) og Finanstilsynets ”Redegørelse om inspektion i Nykredit Realkredit A/S” af 11. maj 2015. Heller ikke disse oplysninger giver efter vores opfattelse grundlag for at tillægge [Bestyrelsesformanden] at have oplyst, at der skulle være sendt breve, som det oplyses i artiklen. Vi finder herefter, at Økonomisk Ugebrev ikke havde grundlag for at skrive, at [Bestyrelsesformanden] ”siger direkte, at Nationalbanken og Finanstilsynet har skrevet til Nykredit, at de ønsker, at Nykredit børsnoteres” og anføre, at der var tale om breve. I artiklen stilles der herefter spørgsmål om, ”hvorvidt [Bestyrelsesformanden]s påstande i radioprogrammet ombrevveksling […] er sande”. Det oplyses videre i artiklen, at Nationalbanken ikke bekræfter at have sendt et brev, og at Finanstilsynet hverken kan be- eller afkræfte at have skrevet til Nykredit. Det konkluderes i artiklen, at intet tyder på, at der foreligger breve fra de to myndigheder til Nykredit. Indholdet af artiklen er efter vores opfattelse herved egnet til at skade foreningen og [Bestyrelsesformanden], idet der stilles spørgsmål ved deres troværdighed. To medlemmer – Turid Fennefoss Nielsen og Ulrik Holmstrup – udtaler: Vi finder ikke grundlag for at kritisere Økonomisk Ugebrevs dækning af spørgsmålet om en eventuel børsnotering af selskabet Nykredit og [Bestyrelsesformanden]s udmeldinger i den anledning. Det er ubestridt, at ovennævnte ordveksling fandt sted mellem radioværten og [Bestyrelsesformanden] i udsendelsen på DR P1 den 17. februar 2017. Vi finder, at det var rimeligt at antage, at [Bestyrelsesformanden] med sætningen "de har begge to skrevet til os" indikerer, at de pågældende institutioner i skriftlig form direkte havde henvendt sig til Nykredit. På den baggrund spurgte Økonomisk Ugebrev to gange klagerne, om ugebrevet måtte se de pågældende breve. I stedet for at svare på spørgsmålet henviste pressechefen til offentligt tilgængelige oplysninger fra Nationalbanken og Finanstilsynet uden på noget tidspunkt at forholde sig til, hvorvidt der forelå breve fra de to institutioner eller ej. På den baggrund finder vi på dette punkt ikke grundlag for at kritisere Økonomisk Ugebrev for at have tilsidesat de vejledende regler for god presseskik. Da der er stemmelighed er formandens stemme afgørende. Pressenævnet udtaler herefter kritik af Økonomisk Ugebrev for at bringe ukorrekt information. Genmæle Foreningen Nykredit og [Bestyrelsesformanden] har klaget over, at Økonomisk Ugebrev ikke vil bringe et genmæle til de to påklagede artikler. Det følger af medieansvarslovens § 36, stk. 1, at en anmodning om genmæle i massemedierne over for oplysninger af faktisk karakter, som er egnet til at påføre nogen økonomisk eller anden skade af betydning, og som er bragt i et massemedie, skal tages til følge, medmindre oplysningernes rigtighed er utvivlsom. Foreningen har klaget over, at Økonomisk Ugebrev afviste at bringe følgende genmæle til artiklen ” Børsnotering af Nykredit vakler: Ikke vedtaget? ”: ”[…] I artiklen, ”Børsnotering af Nykredit vakler: Ikke vedtaget”, står der, at der er skabt fornyet tvivl om børsnoteringen, fordi repræsentantskabet tilsyneladende kun har givet grønt lys for at undersøge "en eventuel" børsnotering. Økonomisk Ugebrev har ikke forelagt denne påstand for Foreningen Nykredit, og oplysningen er ikke korrekt, da det fremgår af Foreningen Nykredits vedtægter, at børsnotering af Nykredit Holding ikke skal forelægges foreningens repræsentantskab. ” På baggrund af [Bestyrelsesformanden]s udtalelse ” så vil jeg selvfølgelig, fordi vi er en demokratisk forening, gå tilbage til repræsentantskabet og vise, hvordan situationen er, og hvordan prospektet ser ud, og hvad der er vilkårene, og så mener jeg, at repræsentantskabet igen skal høres. Det vil være min tilgang, hvis jeg er formand. ” sammenholdt med ordlyden af § 16 i vedtægterne, finder Pressenævnet, at spørgsmålet i overskriften ”Børsnotering af Nykredit vakler: Ikke vedtaget? ” er korrekt, idet [Bestyrelsesformanden] med sin udtalelse har givet udtryk for, at repræsentantskabet på ny skulle høres. På denne baggrund finder nævnet, at foreningen ikke er berettiget til at få bragt et genmæle. Foreningen Nykredit og [Bestyrelsesformanden] har videre klaget over Økonomisk Ugebrevs afslag på at bringe følgende genmæle til artiklen ”[Bestyrelsesformanden]: Nalen og tilsyn skrev at vi skal på børsen” : ”[…] I artiklen, "[Bestyrelsesformanden]: Nalen og tilsyn skrev at vi skal på børsen", står der, at [Bestyrelsesformanden] i en radioudsendelse sendt på P1 fredag den 24. februar 2017 [rettelig 17. februar 2017] har sagt, at Nationalbanken og Finanstilsynet har skrevet, at Nykredit skal børsnoteres, hvor Økonomisk Ugebrev angiver, at dette er ved breve indeholdende et vink med en vognstang om, at en børsnotering var ønskelig. [Bestyrelsesformanden] har ikke i interviewet sagt eller anvendt betegnelsen "nalen" om Nationalbanken, og [Bestyrelsesformanden] har ikke i interviewet sagt, at Nationalbanken og Finanstilsynet har skrevet, at Nykredit skal børsnoteres, ligesom interviewet ikke kan danne grundlag for en sådan udlægning heraf som sket i overskrift og mellemrubrik i artiklen. ” Under henvisning til begrundelsen under afsnittet ”God presseskik” vedrørende artiklen ”[Bestyrelsesformanden]: Nalen og tilsyn skrev at vi skal på børsen” finder alle fire medlemmer af Pressenævnet, at det ikke er korrekt, at [Bestyrelsesformanden] har omtalt Nationalbanken som ”Nalen”. To medlemmer – formand Hanne Schmidt og John Meinert Jacobsen – udtaler herefter: Vi finder, at Økonomisk Ugebrev ikke har godtgjort, at [Bestyrelsesformanden]s udtalelser i radioprogrammet på DR P1 sigtede til, at Nationalbanken eller Finanstilsynet havde skrevet breve om, at selskabet Nykredit ”skal på Børsen”. Da oplysningerne samtidig kan være egnet til at påføre foreningen og [Bestyrelsesformanden] betydelig skade, finder vi, at klagerne er berettiget til at få bragt et genmæle vedrørende artiklen af 26. februar 2017. To medlemmer – Turid Fennefoss Nielsen og Ulrik Holmstrup – udtaler: Vi finder, at artiklen i Økonomisk Ugebrev, på baggrund af [Bestyrelsesformanden]s udtalelser i radioudsendelsen på DR P1, må anses for korrekt. Det forhold, at Økonomisk Ugebrev skriver, at der skulle være tale om ”breve”, hvor det i [Bestyrelsesformanden]s udsagn alene hedder ”de har begge skrevet til os”, er efter vores opfattelse ikke egnet til at påføre klagerne skade af betydning. Vi mener derfor, at klagerne ikke er berettiget til at få bragt et genmæle. Der afsiges kendelse efter stemmeflertallet. Da formandens stemme er afgørende, er klagerne herefter berettiget til at få bragt et genmæle. I medfør af medieansvarslovens § 49, jf. retningslinjerne i lovens § 39, pålægger Pressenævnet herefter den ansvarshavende redaktør af Økonomisk Ugebrev Finans/CFO at bringe følgende i en af ugebrevets forsidehenvisninger (med samme skrifttype og layout som svarende til henvisningerne nederst på forsiden 26. februar 2017): ”Pressenævnet: Kritik og genmæle over for ØU artikel Nævnet kritiserer Økonomisk Ugebrev for at bringe ukorrekte oplysninger om udtalelser fra [Bestyrelsesformanden], bestyrelsesformand i Forenet Kredit (tidl. Foreningen Nykredit) vedrørende Nykredits børsnotering. [Her indsættes sidehenvisning] ” Herudover pålægges redaktøren at offentliggøre følgende i ugebrevet: ”[rubrik] Genmæle fra Foreningen Nykredit [Underrubrik] Pressenævnet kritiserer Økonomisk Ugebrev for at bringe ukorrekte oplysninger om udtalelser fra [Bestyrelsesformanden], bestyrelsesformand for Forenet Kredit (tidligere Foreningen Nykredit). [brødtekst] Økonomisk Ugebrev bragte i februar måned en artikel om bestyrelsesformand i Forenet Kredit, [Bestyrelsesformanden]s, udtalelser om en børsnotering af Nykredit A/S. Forenet Kredit og [Bestyrelsesformanden] har klaget til Pressenævnet over artiklen og afvist, at [Bestyrelsesformanden] skulle have udtalt sig som citeret i artiklen. Af artiklen "[Bestyrelsesformanden]: Nalen og tilsyn skrev at vi skal på børsen" fremgik det i underrubrikken, at: ”[…] Hun siger direkte, at Nationalbanken og Finanstilsynet har skrevet til Nykredit, at de ønsker Nykredit børsnoteres. Både Nationalbanken og Finanstilsynet afviser at bekræfte eksistensen af brevene. ” Radioudsendelsen på DR [Bestyrelsesformanden] havde i en radioudsendelse på DRs P1 forud for Økonomisk Ugebrevs artikel udtalt, at: ”De har begge skrevet til os, sagt i medierne, at det er gavnligt, at store SIFI-institutioner har adgang til kapitalmarkederne. ” Økonomisk Ugebrevs omtale Efter radioudsendelsen, men inden offentliggørelsen af Økonomisk Ugebrevs artikel, gjorde Forenet Kredits pressechef Økonomisk Ugebrev opmærksom på, at [Bestyrelsesformanden]s udtalelser var baseret på generelle udmeldinger i Nationalbankens offentligt tilgængelige kvartalsoversigt og en redegørelse fra Finanstilsynet om inspektion i Nykredit Realkredit A/S. Hverken foreningen, [Bestyrelsesformanden] eller Økonomisk Ugebrev har over for Pressenævnet godtgjort, at der eksisterer breve adresseret til foreningen. Pressenævnet har udtalt kritik af Økonomisk Ugebrevs udlægning og givet Forenet Kredit og [Bestyrelsesformanden] ret til at få bragt følgende genmæle: Foreningen og formandens genmæle ”[Bestyrelsesformanden] har ikke i interviewet sagt eller anvendt betegnelsen "nalen" om Nationalbanken, og [Bestyrelsesformanden] har ikke i interviewet sagt, at Nationalbanken og Finanstilsynet har skrevet, at Nykredit skal børsnoteres, ligesom interviewet ikke kan danne grundlag for en sådan udlægning heraf som sket i overskrift og mellemrubrik i artiklen. ” Pressenævnet har pålagt os at bringe ovennævnte meddelelse. Hele kendelsen fra Pressenævnet kan læses på nævnets hjemmeside: pressenaevnet.dk” Offentliggørelse af nævnets kendelse skal ske snarest på de af mediets platforme, hvor den påklagede artikel har været bragt. Offentliggørelse skal ske som en selvstændig artikel, der prioriteres, f.eks. med placering på en forside i mindst et døgn efter kritikkens offentliggørelse. Endvidere skal denne artikel være offentligt tilgængelig som en selvstændig artikel i overensstemmelse med prioriteringen af den påklagede artikel, og i en periode svarende til den periode, hvor den påklagede artikel har været tilgængelig. Endelig skal der oprettes et link med teksten ”Pressenævnet har udtalt kritik af artiklen” til nævnets kendelse ved starten af brødteksten i den påklagede artikel, hvis den fortsat er tilgængelig på hjemmesiden og ikke er ændret på de punkter, hvor nævnet har udtalt kritik. Skrifttype og layout bør svare til den opsætning, der i øvrigt anvendes af mediet.

Foreningen Nykredit og bestyrelsesformand [Bestyrelsesformanden] har ved advokat Jess Thiersen klaget til Pressenævnet over artiklerne ” Børsnotering af Nykredit vakler: Ikke vedtaget? ” og ” [Bestyrelsesformanden]: Nalen og tilsyn skrev at vi skal på børsen ” bragt henholdsvis den 29. januar 2017 i nr. 4 og 26. februar 2017 i nr. 7 af Økonomisk Ugebrev Finans/CFO. Klagen omhandler også mediets afslag på genmæle. Foreningen Nykredit og [Bestyrelsesformanden] har klaget over, at Økonomisk Ugebrev har bragt ukorrekte oplysninger og over ugebrevets utilstrækkelige forelæggelse. Foreningen ændrede 16. marts 2017 navn til Forenet Kredit, men betegnes i denne kendelse ved navnet Nykredit. 1 Sagsfremstilling Økonomisk Ugebrev Finans/CFO omtalte i de påklagede artikler en eventuel børsnotering af selskabet Nykredit A/S (CVR-nummer 12719248, binavn Nykredit Holding A/S). Korrespondance forud for den påklagede artikel Forud for omtalen i Økonomisk Ugebrev sendte ugebrevet ved mail af 25. januar 2017 til [Bestyrelsesformanden], bestyrelsesformand for Foreningen Nykredit, følgende: ”Det er de seneste par uger kommet frem, at f.eks. ratingbureauet S&P ikke kræver en hurtigere indfasning af eventuelle kommende kapitalkrav, end det der officielt bliver kravet. Også ministeren fastslår, at man ikke fra dansk side vil kræve hurtigere indfasning. Desuden har Jesper Rangvid været fremme med vurdering af, at Nykredit sandsynligvis kan klare kravene uden børsnotering. Får det bestyrelsen til at revurdere planerne om børsnotering? Vil bestyrelsen under alle omstændigheder afvente, at der kommer klarhed om kommende kapitalkrav før en eventuel beslutning om børsnotering skal træffes? Hvilken tidshorisont har bestyrelsen aktuelt omkring en eventuel børsnotering? Jeg vil meget gerne have en tilbagemelding i dag, hvis det er muligt. ” Hertil svarede pressechefen i foreningen samme dag: ”Tak for din mail. Jeg svarer lige på vegne af [Bestyrelsesformanden]. Da dine spørgsmål er rettet til bestyrelsen, vil det være rigtigst, at det er bestyrelsen, som skal udtale sig. [Bestyrelsesformanden] repræsenterer i denne sammenhæng Foreningen Nykredit og ikke Nykredits bestyrelse. […] Du kan fange Nykredits pressechef [Pressechefen] her: [telefonnummer]” Økonomisk Ugebrev svarede: Det er da Foreningen Nykredit, der ejer Nykredit Holding [holdingselskabet og Nykredit A/S er samme selskab, Pressenævnet ], og derfor selvfølgelig denne bestyrelse, der er den relevante at spørge. Jeg vil derfor mene, at det naturligvis er [Bestyrelsesformanden] der er den rigtige at spørge. Vil du sende spørgsmålet tilbage til hende igen. ” Foreningens pressechef svarede 25. januar 2017: ”Det er [Person A], der er bestyrelsesformand i Nykredit Holding, hvor Foreningen Nykredit ejer 89,9 pct. af aktierne. Han repræsenterer ejerne. ” Parterne ses ikke at have haft yderligere korrespondance inden offentliggørelsen af artiklen. Økonomisk Ugebrev Finans/CFO bragte den 29. januar 2017 artiklen ” Børsnotering af Nykredit vakler: Ikke vedtaget? ” med følgende underrubrik: ”Meget tyder på, at børsnoteringen af Nykredit alligevel ikke er så sikker. Foreningen Nykredits bestyrelsesformand vil ikke svare på konkrete spørgsmål og Foreningen Nykredit fastslår, at repræsentantskabet kun har sagt ok til, at bestyrelsen ”kunne arbejde videre med” børsnoteringsplanerne. ” Af artiklens tekst fremgik: ”Nykredits ledelse har alene fået grønt lys til at undersøge en eventuel børsnotering af Nykredit, og det bekræftes også af tidligere udmeldinger fra Foreningen Nykredit, fremgår det af foreningens hjemmeside. For elleve måneder siden proklamerede Nykredit for første gang planerne om en børsnotering. Men de seneste måneder er der kommet en stribe sten i vejen for planerne, og stadig mere tyder på, at der enten bliver tale om en foreløbig udskydelse eller, at man helt opgiver børsnoteringsplanerne. Økonomisk Ugebrev har i en mail stillet spørgsmål til bestyrelsesformand [Bestyrelsesformanden] fra Foreningen Nykredit, som er ejer af Nykredit Holding og dermed Nykredit Realkredit, om hvordan hun ser på de aktuelle børsnoteringsplaner. Men der er ikke kommet svar fra [Bestyrelsesformanden]. Tvivlen om den omdiskuterede børsnotering af Nykredit er senest eksploderet, efter flere mulige blokeringer er blevet synlige. For det første skaber det tvivl om børsnoteringen, når foreningens formand ikke vil udtale sig om, hvordan status er omkring børsnoteringen. Det understøttes af forlydender om, at Nykredits ledelse internt er begyndt at vakle og ryste på hånden. For det andet er der skabt fornyet tvivl om børsnoteringen, fordi repræsentantskabet tilsyneladende kun har givet grønt lys for at undersøge ”en eventuel” børsnotering. Ved offentliggørelsen for næsten et år siden var ordlyden: ”Det vurderes, at Nykredit er klar til en børsnotering indenfor 12-24 måneder, men den endelige timing af noteringen afhænger af markedsforhold, og om der opnås tilstrækkelig klarhed omkring kommende internationale kapitalkrav. Nykredits bestyrelse og koncerndirektion har valgt Rothschild som uafhængig finansiel rådgiver i forbindelse med forberedelserne til den eventuelle børsnoteringsproces. ” Her er det væsentlig at hæfte sig ved ordet ”eventuelle” og ved, at der skal ske en afklaring af kommende kapitalkrav, hvilket som bekendt ikke er sket. Det går igen senere i offentliggørelsen: "Nykredit indleder som en del af forberedelserne til en eventuel børsnotering arbejdet med at forny corporate governance-strukturen." At der ikke er tale om en endelig vedtagelse bekræftes også på Foreningen Nykredits hjemmeside [Ordet ”hjemmeside” var et link markeret med rød skriftfarve til notatet ”Foreningen Nykredit godkender planer om børsnotering af Nykredit” dateret den 10. februar 2016, Pressenævnet ] ”Den 10. februar 2016 godkendte repræsentantskabet, at bestyrelsen i Foreningen Nykredit kunne arbejde videre med planerne om en børsnotering af Nykredit. ”Altså, ”kunne arbejde videre med. ” Deri ligger altså næppe en endelig vedtagelse. Men andre steder fastslås, at noteringen er endeligt vedtaget, hvilket kan være en vildledende stramning af de juridiske fakta. Uklarhed om kapitalkrav For det tredje er der netop fortsat uklarhed om de fremtidige kapitalkrav, samtidig med, at Nykredits kapitalbuffer kvartal for kvartal styrkes massivt med høje overskud. I begrundelsen for børsnoteringen skrev Nykredit i sin tid: ”Anbefalingen om en børsnotering er begrundet i den udfordring, Nykredit står overfor i form af nye og skærpede kapitalkrav, der er på vej fra internationale myndigheder. Den endelige udformning på de kommende krav ligger ikke fast, men omfanget forventes at være markant." Nu er situationen her et år efter, at de kommende krav som bekendt er udskudt, så det stadig er uklart, hvad det måtte ende med for danske realkreditinstitutter. For det fjerde ligger det nu i kortene, at de krav der måtte komme vil blive indfaset langsommere end man forventede for et år siden. Her har de officielle udmeldinger fra ledelsen i Nykredit hele tiden været, at bl.a. ratinginstitutter vil kræve indfasning langt hurtigere end de officielle krav. Det er senest blevet afvist af Standard & Poors. Dermed vil Nykredit reelt have hele overgangsperioden til rådighed til at opbygge den eventuelle ekstra kapital, der måtte blive krævet. For det femte ligger der en politianmeldelse fra Forbrugerombudsmanden mod Totalkredit for vildledende markedsføring. Den er ifølge Forbrugerombudsmanden berammet til maj måned. Derudover er Forbrugerombudsmanden i øjeblikket i tænkeboks om, hvorvidt man skal rejse sager om både varsling og hjemmel til bidragsforhøjelser. Det vil Forbrugerombudsmanden tage stilling til i løbet af de næste to-tre måneder. Dermed giver det også usikkerheder, som eventuelle kommende investorer ikke bryder sig om. For det sjette er der uklarhed over bankens risikoeksponering. Det har tidligere været omtalt ¡ Økonomisk Ugebrev, at risikoeksponeringen steg langt mere end der ellers var varslet og at der er tale om en fremrykning som Finanstilsynet har krævet. [Journalisten]” Af radioudsendelsen ”Magtkamp om boligmilliarder” bragt på DR P1 den 17. februar 2017 kl. 13.03 fremgik bl.a. følgende: [Tidskode 08.30] ”[…] Radiovært: [Bestyrelsesformanden], du er formand for Foreningen Nykredit. Foreningen ejer 89,9 procent af aktierne i realkreditkæmpen. Hvor tilfreds er du med regnskabet? [Bestyrelsesformanden]: Jeg er supertilfreds, og jeg vil gerne sige, at det er virkelig, virkelig godt, at Nykredit er kommet så godt igennem sidste år, fordi det er jo præcis noget af det, der gør, hvis vi kan tjene rigtig gode overskud, så behøver vi ikke at få så meget kapital ind fra eksterne partnere i fremtiden. Og det vil i øvrigt også give os en langt bedre pris på Børsen, når vi går på Børsen, fordi så er vi en bedre virksomhed at købe sig ind i. Så derfor er det super godt for os, at der virkelig er sket en utrolig forbedring af rentabiliteten i Nykredit. Det er meget vigtigt for foreningen, at vi beholder så stor en andel af ejerskabet. Og det betyder, at når vi bliver børsnoteret, så skal vi helst have en så høj pris for Nykredit-virksomheden, som muligt. Og det hjælper regnskabet til. Radiovært: Du siger: ”Når I bliver børsnoteret”. Vil det sige, at beslutningen om børsnotering sådan set er truffet? [Bestyrelsesformanden]: Nej, det er den ikke. Det vi for et år siden traf beslutning om i repræsentantskabet, det var, at bestyrelsen for foreningen blev bemyndiget til at bede direktionen i koncernen om at forberede Nykredit til en børsnotering. […] Radiovært: Men nu sagde du her for et øjeblik siden, at det blandt andet handlede om at have penge nok i kassen til at kunne lave fornuftige realkreditlån. Har I ikke allerede det, faktisk? I er jo rigtig godt polstrede ifølge regnskabet. [Bestyrelsesformanden]: Ja, altså lige nu er vi overpolstrede, fordi vi arbejder os hen imod 2018-kravene, som vi kender i dag. Det, der jo hele tiden har været jokeren i det her, det er, at vi ved ikke, hvad der sker i fremtiden. Basel-komitéen og EU og forskellige myndigheder har hele tiden kommet med forskellige krav, som de ønsker i fremtiden at sikre de finansielle institutioner med, fordi den finansielle krise i 2008 har ligesom gjort, at man mener virkelig, at vi skal være polstrede. Jeg mener helt klart også, at det er det, som myndighederne siger til os, det er det, Finanstilsynet har sagt, jeg hør også hørt vores nationalbankdirektør sige det - og det er også min egen holdning - at det er rigtig vigtigt for så stor en samfundsøkonomisk spiller som Nykredit, at vi har fleksibiliteten. Og mit håb er, at vi ikke får brug for særlig meget kapital, sådan så foreningen faktisk bliver ved med at kontrollere hovedparten. Radiovært: Men siger Finanstilsynet og Nationalbanken, at det ville være smart, hvis I blev børsnoteret? [Bestyrelsesformanden]: De har begge to skrevet til os, sagt i medierne, at det er gavnligt, at store SIFI-institutioner [Systemisk vigtige finansielle institutter] har adgang til kapitalmarkederne, ja. Radiovært: Men det har I vel også, men. [Bestyrelsesformanden]: Nej. Radiovært: Men spørgsmålet er, om I har adgang via aktionærer, eller om I har det på anden vis? [Bestyrelsesformanden]: Jamen, vi er jo ikke børsnoteret, og derfor har vi ikke adgang til at skaffe kapital på nær, hvis vi kan tjene dem selv. Og det er jo det, der bestemt ikke er nogen god løsning for vores kunder. […] Radiovært: Så det er uansvarligt, Louise Andersen [næstformand i Fair Bidragssats], at droppe en børsnotering, og både Finanstilsynet og Nationalbanken ønsker i virkeligheden, at man skal børsnotere sig, siger [Bestyrelsesformanden]. Hvad siger du til det? […] [Tidskode 19.45] Radiovært: […] i 2016 der blev der ændret i foreningens grundlov, vedtægterne. Og jeg har bedt professor Søren Friis Hansen med speciale i selskabsret vurdere de nye vedtægter. Søren Friis Hansen: Ser vi på vedtægterne for det, der hedder Foreningen Nykredit. Så er der jo et repræsentantskab og en bestyrelse og en direktion, og der er så fastlagt nogle spilleregler for, hvordan de organer arbejder sammen. I forhold til aktieselskabet Nykredit, der har man så lavet nogle ændringer i 2016, som medfører, at repræsentantskabet ikke har nogen mulighed for at blande sig i, hvordan man stemmer på aktierne i Nykredit A/S, og man har heller ikke mulighed for at blande sig i en eventuel beslutning man måtte træffe om at lade Nykredit A/S børsnotere. Radiovært: Så bestyrelsen kan ensidigt uden at rådføre sig med repræsentantskabet lægge an til en børsnotering. Søren Friis Hansen: Ja, altså foreningens bestyrelse kan, uden at skulle spørge repræsentantskabet, igangsætte en børsnotering af aktieselskabet. […] [Bestyrelsesformanden]: […] Den beslutning, som repræsentantskabet traf for et år siden. Det var, at den bemyndigede foreningens bestyrelse til at bede direktionen om at forberede en børsnoteringsproces, og det vil være min tilgang, at når vi synes, at vi er parate til at trykke på knappen, så vil jeg selvfølgelig, fordi vi er en demokratisk forening, gå tilbage til repræsentantskabet og vise, hvordan situationen er, og hvordan prospektet ser ud, og hvad der er vilkårene, og så mener jeg, at repræsentantskabet igen skal høres. Det vil være min tilgang, hvis jeg er formand. […] [Tidskode 24.10] [Bestyrelsesformanden]: Hvis det er sådan, at repræsentantskabets flertal til den tid siger nej til en børsnotering. Så vil jeg ikke kunne gennemføre en børsnotering. Det vil ikke være min måde at gøre det på. […]” Af mail af 23. februar 2017 fra Økonomisk Ugebrev til [Bestyrelsesformanden] fremgik følgende: ”I P1 business fredag den 17. februar sagde du, at både Nationalbanken og Finanstilsynet havde skrevet til jer, at det ville være smart at Nykredit blev børsnoteret. * Må vi se de breve Nykredit/Foreningen Nykredit har modtaget fra henholdsvis Nationalbanken og Finanstilsynet, hvor de skriver at Nykredit bør blive børsnoteret. * Hvornår har Nykredit/Foreningen Nykredit modtaget disse breve? Jeg vil gerne have en tilbagemelding i dag torsdag. ” Pressechefen i Foreningen Nykredit svarede samme dag følgende til Økonomisk Ugebrev: ”Her er et udpluk af frit tilgængelige oplysninger fra de relevante myndigheder. Nationalbanken, Kvartalsoversigt 1. kvartal 2016, side 22. ”Nykredits planer om at styrke kapitalgrundlaget gennem en børsnotering er positivt for den finansielle stabilitet af to årsager. For det første vil en børsnotering tilføre Nykredit kapital og dermed gøre selskabet mere robust. For det andet vil en børsnotering give Nykredit en ny kanal til at hente kapital i fremtiden, hvis det skulle blive nødvendigt. ” [Link til dokumentet ”Nationalbanken, Kvartalsoversigt 1. kvartal 2016” på hjemmesiden nationalbanken.dk, Pressenævnet ] Erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen har udtalt dette: ”[det er . . . ] oven på finanskrisen ikke holdbart på længere sigt, at systemiske institutter ikke har adgang til kapitalmarkederne,” [Link til artiklen ”Troels Lund: Finanssektorens kæmper skal være på børsen” bragt den 18. marts 2016 på hjemmesiden finanswatch.dk, Pressenævnet ] Finanstilsynet kalder det 'en udfordring' , at Nykredit som systemisk institut ikke har adgang til kapitalmarkederne - og påpeger et behov for at styrke kapitaliseringen. [Link til Finanstilsynets ”Redegørelse om inspektion i Nykredit Realkredit A/S” af 11. maj 2015 på hjemmesiden nykredit.dk, hvoraf følgende fremgår: ”De fremtidige kapitalkrav og indfasningen af disse medfører stigende kapitalkrav for Nykreditkoncernen frem til 2019. Det medfører behov for yderligere kapitalisering af Nykreditkoncernen selv ved uændret udlånsomfang. Ved stigende udlån vil kapitalbehovet blive yderligere forøget. Det er her en udfordring, at Nykredit som systemisk vigtigt institut ikke har samme adgang til at hente egenkapital på kapitalmarkederne som andre systemisk vigtige institutter. ]” Økonomisk Ugebrev skrev samme dag blandt andet følgende til pressechefen i foreningen: ”Det jeg efterlyser, er de breve I angiveligt har modtaget fra Nationalbanken og Finanstilsynet med anbefaling af, at Nykredit bliver børsnoteret. ” Pressechefen i foreningen svarede herefter samme dag følgende til Økonomisk Ugebrev: ”Sætningen fra interviewet er: ”De har begge to skrevet til os, sagt i medierne, at det er gavnligt, at store SIFI-institutioner har adgang til kapitalmarkederne. ” Vi synes, der er fuld dækning for dette i de dokumenter, jeg har henvist til. Det er i hvert fald sådan, vi tolker Nationalbanken og Finanstilsynet. Hvis du tolker det anderledes, så foreslår jeg, at du afklarer spørgsmålet med Nationalbanken og Finanstilsynet. ” Økonomisk Ugebrev Finans/CFO bragte i nr. 7 udgivet den 26. februar 2017 forsideartiklen ” [Bestyrelsesformanden]: Nalen og tilsyn skrev at vi skal på børsen ” med følgende underrubrik: ”Bestyrelsesformand [Bestyrelsesformanden] for Foreningen Nykredit kom forleden med en opsigtsvækkende melding om baggrunden for de aktuelle børsnoteringsplaner: Hun siger direkte, at Nationalbanken og Finanstilsynet har skrevet til Nykredit, at de ønsker Nykredit børsnoteres. Både Nationalbanken og Finanstilsynet afviser at bekræfte eksistensen af brevene. ” Af selve artiklen fremgik: ”Foreningen Nykredits formand [Bestyrelsesformanden] søgte i P1’s erhvervsmagasin, P1 Business, i fredags hjælp hos Nationalbanken og Finanstilsynet omkring en begrundelse for den planlagte og kritiserede børsnotering. I en særdeles opsigtsvækkende melding henviste hun i interviewet til breve, som Nationalbanken og Finanstilsynet angiveligt skulle have sendt til Nykredit med et vink med en vognstang om, at en børsnotering var ønskelig. Et brev fra de to magtfulde finansielle vagthunde i den danske finanssektor ville være uhørt indblanding, og derfor har Økonomisk Ugebrev efterfølgende afprøvet gyldigheden af [Bestyrelsesformanden] udtalelse. I P1 programmet Business spurgte værten [Radioværten] direkte om Nationalbanken og Finanstilsynet havde sagt til Nykredit, at der burde ske en børsnotering. Til det svarede [Bestyrelsesformanden] i samtalen ordret: ”De har begge to (Nationalbanken og Finanstilsynet, red.) skrevet til os, og sagt i medierne at det er gavnligt at store Sifi-institutter har adgang til kapitalmarkederne, ja. ” I næste sætning slog hun fast: ”Vi er ikke børsnoteret og derfor har vi ikke adgang til at skaffe kapital på nær dem vi tjener selv." Hun afviste håndfast, at der var andre muligheder for at skaffe kapital, og hun tog på den måde Nationalbanken og Finanstilsynet til indtægt for, at der forelå et indirekte og uformelt myndighedskrav om, at Nykredit bør børsnoteres. Vi har efterfølgende spurgt både Nationalbanken og Finanstilsynet om, hvorvidt [Bestyrelsesformanden]s påstande i radioprogrammet om brevveksling om en ønsket børsnotering er sande. Nationalbanken bekræfter ikke brev Økonomisk Ugebrev har bedt Nationalbanken bekræfte, at de har sendt et brev til Nykredit om emnet. Chef for Sekretariat og Kommunikation Julie Holm Simonsen har som svar på spørgsmålet sendt nationalbankdirektør Lars Rohdes udtalelser på et pressemøde i marts 2016, altså efter Nykredit havde fremlagt planerne om en børsnotering. Her sagde Lars Rohde: "Nationalbanken foretrækker velkapitaliserede virksomheder frem for mindre FORTSÆTTES PÅ NÆSTE SIDE” Herefter fortsatte artiklen på side 2: ” FORTSAT FRA FORSIDEN velkapitaliserede. Vi sætter stor pris på de finansielle virksomheder, der tjener penge i modsætning til dem, der ikke tjener penge. Vi synes, det er godt, at finansielle virksomheder kan hente finansiering på markedsvilkår." Nationalbanken vil således ikke bekræfte at der er sendt et brev med anmodning om børsnotering. Begge Lars Rohdes ønsker er til fulde allerede opfuldt, idet Nykredit klart tjener penge og også via både hybrid kapital og andre efterstillede kapitalformer kan hente finansiering på markedsvilkår. Ikke et ord om anbefaling af en børsnotering. Finanstilsynet uklar i deres udmelding Konkret forespurgt, om Finanstilsynet har sendt et brev til Nykredit med anmodning om børsnotering, afviser vicedirektør Kristian Vie Madsen at kommentere. "Jeg kan henvise til vores inspektionsredegørelse fra maj 2015. Herudover må vi ikke udtale os om enkeltvirksomheder, så jeg kan hverken be- eller afkræfte, at vi har skrevet til Nykredit om børsnotering," siger Kristian Vie Madsen. På det generelle plan afviser han dog, at Finanstilsynet kan stille et egentligt formelt krav om en børsnotering. "Vi har ikke hjemmel til at sige, at en virksomhed skal søge børsnotering. Vi kan pege på områder, hvor vi ser udfordringer eller risici, som virksomheden skal håndtere, og komme med henstillinger til, hvordan de bør håndteres." siger Kristian Vie Madsen. Udover afvisningen om at kommentere har Finanstilsynet henvist til deres inspektionsredegørelse fra 2015. Redegørelsen er dateret 11. maj 2015 og er baseret på koncernens resultat for 2014, og dermed før de seneste to års betydelige indtjening i Nykredit-koncernen, og dermed i enhver talmæssig sammenhæng forældet. I selve redegørelsen skrev Finanstilsynet dengang: "De fremtidige kapitalkrav og indfasningen af disse medfører stigende kapitalkrav for Nykredit koncernen frem til 2019 (. . .). Det er her en udfordring, at Nykredit som systemisk vigtigt institut ikke har samme adgang til at hente egenkapital på kapitalmarkederne som andre systemisk vigtige institutter''. Efterfølgende har Nykredit som bekendt haft betydelige overskud i både 2015 og2016 og har ikke længere denne udfordring. Faktisk har de slet ikke nogen udfordring med de kendte kapitalkrav, og Finanstilsynet har ikke gentaget sin vurdering siden. Økonomisk Ugebrev har bedt bestyrelsesformand [Bestyrelsesformanden] om at fremlægge de konkrete breve fra Nationalbanken og Finanstilsynet, hun henviser til. Tilbagemeldingen fra Foreningen Nykredit har alene været i form af links til dels den knap to år gamle redegørelse fra Finanstilsynet og den et år gamle kvartalsoversigt fra Nationalbanken, som kom efter de udmeldte børsnoteringsplaner. Intet tyder således på, at der foreligger breve fra de to myndigheder til Nykredit. ” Økonomisk Ugebrev Finans/CFO bragte i nr. 9 udgivet den 12. marts 2017 forside artiklen ” Nykredit på Børsen koster lånere otte mia. årligt ”, hvoraf det bl.a. fremgik: ”[…] Økonomisk Ugebrev har tidligere påvist, at den vigtigste drivkraft bag Nykredits børsnotering antageligt er et pres fra Finanstilsynet og Nationalbanken af hensyn til den såkaldte finansielle stabilitet. […]” På side 4 bragte ugebrevet artiklen ”Myndighedspres på Nykredit et kostbart fejlskud”. Af underrubrikken fremgik følgende: ”Formanden [Bestyrelsesformanden] siger, at pres fra Nationalbanken og Finanstilsynet er baggrunden for den planlagte børsnotering. Er det rigtigt, begår myndighederne en gigantisk samfundsmæssig brøler. Regningen til erhvervsliv og boligejere bliver på op mod 8 mia. kr. årligt, vurderer internationalt finanshus. ” Foreningen Nykredit og [Bestyrelsesformanden] anmodede den 21. marts 2017 ugebrevet om at få bragt følgende genmæler: ”[Rubrik] Pressenævnet kritiserer Økonomisk Ugebrev for artikel om Nykredit. [Brødtekst] ”I artiklen, ”Børsnotering af Nykredit vakler: Ikke vedtaget”, står der, at der er skabt fornyet tvivl om børsnoteringen, fordi repræsentantskabet tilsyneladende kun har givet grønt lys for at undersøge "en eventuel" børsnotering. Økonomisk Ugebrev har ikke forelagt denne påstand for Foreningen Nykredit, og oplysningen er ikke korrekt, da det fremgår af Foreningen Nykredits vedtægter, at børsnotering af Nykredit Holding ikke skal forelægges foreningens repræsentantskab. ” Og ”[Rubrik] Pressenævnet kritiserer Økonomisk Ugebrev for artikel om Nykredit. [Brødtekst] ”I artiklen, "[Bestyrelsesformanden]: Nalen og tilsyn skrev at vi skal på børsen", står der, at [Bestyrelsesformanden] i en radioudsendelse sendt på P1 fredag den 24. februar 2017 [rettelig den 17. februar 2017] har sagt, at Nationalbanken og Finanstilsynet har skrevet, at Nykredit skal børsnoteres, hvor Økonomisk Ugebrev angiver, at dette er ved breve indeholdende et vink med en vognstang om, at en børsnotering var ønskelig. [Bestyrelsesformanden] har ikke i interviewet sagt eller anvendt betegnelsen "nalen" om Nationalbanken, og [Bestyrelsesformanden] har ikke i interviewet sagt, at Nationalbanken og Finanstilsynet har skrevet, at Nykredit skal børsnoteres, ligesom interviewet ikke kan danne grundlag for en sådan udlægning heraf som sket i overskrift og mellemrubrik i artiklen. ” Økonomisk Ugebrev afviste den 27. marts 2017 at bringe genmæleteksterne, men tilbød at bringe en præcisering i næstekommende udgave af Økonomisk Ugebrev om, at [Bestyrelsesformanden] ikke havde anvendt ordet ”Nalen” som forkortelse for Nationalbanken. Foreningen og [Bestyrelsesformanden]s klage er modtaget i Pressenævnet den 28. marts 2017. Yderligere oplysninger Af Foreningen Nykredits hjemmeside foreningennykredit.dk fremgår følgende under fanen ”Foreningen” og underpunktet ”Børsnotering af Nykredit”: ”Den 10. februar 2016 godkendte repræsentantskabet, at bestyrelsen i Forenet Kredit kunne arbejde videre med planerne om en børsnotering af Nykredit. Både Forenet Kredit og Nykredit-koncernen er i gang med forberedelserne. Der går formentlig 12-24 måneder fra beslutningen er vedtaget, til Nykredit er klar til at søge optagelse til notering af aktierne på Nasdaq Copenhagen. Efter børsnoteringen vil foreningen være hovedaktionær i Nykredit og kan derved sende det meste af overskuddet tilbage til kunderne frem for til eksterne aktionærer – det er det, vi kalder KundeKroner. ¬Samtidig sikrer børsnoteringen, at Nykredit-koncernen kan honorere myndighedernes kapitalkrav og ruste sig til de nye og markant højere krav, vi ved, er på vej. ” Af § 16 i Foreningen Nykredits vedtægter fra september 2016 fremgår følgende: ”Stk. l. Bestyrelsen forelægger medlemmerne af repræsentantskabet forslag til væsentlige vedtægtsændringer for Nykredit A/S, derunder væsentlige ændringer i aktiekapitalen, forinden forslaget vedtages på en generalforsamling i Nykredit A/S. Dette gælder dog ikke, hvis forslaget er af hastende karakter, og det ikke uden væsentlig ulempe kan afvente forelæggelsen for medlemmerne af repræsentantskabet. Stk. 2. Denne bestemmelse gælder dog ikke for vedtægtsændringer, der gennemføres i forbindelse med ansøgning om optagelse af Nykredit A/S’ aktier til handel og officiel notering på Nasdaq Copenhagen A/S eller efter en børsnotering af Nykredit A/S. ” 2 Parternes synspunkter 2.1 Foreningen Nykredit og [Bestyrelsesformanden]s synspunkter Foreningen Nykredit og [Bestyrelsesformanden] har anført, at artiklerne indeholder faktisk forkerte oplysninger og har anmodet om et genmæle. Foreningen Nykredit har anført, at foreningen ejer godt 90 procent af aktiekapitalen i selskabet Nykredit A/S, der igen ejer de respektive Nykredit-selskaber. - Korrekt information og forelæggelse – artiklen af 29. januar 2017 Foreningen Nykredit har anført, at det ikke er faktisk korrekt, når det i artiklen ” Børsnotering af Nykredit vakler: Ikke vedtaget? ” er anført, at repræsentantskabet tilsyneladende skulle beslutte en eventuel børsnotering. Det fremgår af § 6 i foreningens vedtægter, at repræsentantskabet er foreningens øverste myndighed. Repræsentantskabet består af op til hundrede medlemmer og er et bredt sammensat organ, som repræsenterer flere forskellige interessegrupper. Af artiklen fremgår følgende: ”For det andet er der skabt fornyet tvivl om børsnoteringen, fordi repræsentantskabet tilsyneladende kun har givet grønt lys for at undersøge ”en eventuel børsnotering”. Foreningen Nykredit har i den forbindelse anført, at tvivlen om børsnoteringen yderligere udpensles med en række udsagn om, at der er vedtaget en eventuel børsnotering. Foreningen Nykredit har henvist til § 16 i de offentligt tilgængelige vedtægter. Ifølge foreningen skal en børsnotering af Nykredit A/S således ikke besluttes af foreningens repræsentantskab. Beslutning herom blev truffet af repræsentantskabet i forbindelse med vedtægternes § 16, stk. 2, således at børsnotering kunne gennemføres, når Foreningen Nykredits bestyrelse fandt dette rigtigt. Det er forventningen, at Foreningen Nykredit beslutter at børsnotere Nykredit A/S. Den ukorrekte oplysning kunne være undgået ved et simpelt opslag i vedtægterne, forespørgsel eller lignende, hvilket havde været nærliggende, da Økonomisk Ugebrev var bekendt med, at Nykredit A/S havde udmeldt, at Foreningen Nykredit anså beslutning om børsnotering for foretaget, men at placeringen heraf ikke var foretaget. Børsnoteringen af Nykredit A/S er væsentlig for Foreningen Nykredit, hvorfor påstande om, at børsnoteringen er tvivlsom, er skadelige for Foreningen Nykredit. Oplysningerne skulle derfor have været forelagt for Foreningen Nykredit. Økonomisk Ugebrev rettede henvendelse til foreningen forud for artiklen vedrørende et andet forhold. Økonomisk Ugebrev spurgte ind til formand [Bestyrelsesformanden]s holdning til de aktuelle børsnoteringsplaner, men altså ikke om, hvad repræsentantskabet skal eller ikke skal beslutte i denne henseende. Den manglende forelæggelse er derfor også i strid med god presseskik. - Overskrifter og korrekt information – artiklen af 26. februar 2017 Foreningen Nykredit og [Bestyrelsesformanden] har anført, at overskriften og underrubrikken i artiklen ”[Bestyrelsesformanden]: Nalen og tilsyn skrev at vi skal på børsen” ikke har dækning i DR P1’ interview med [Bestyrelsesformanden] og derved er i strid med god presseskik. Overskriften angiver at være et citat, som ikke kan genfindes i interviewet. [Bestyrelsesformanden] benyttede ikke udsagnet ”Nalen” om Nationalbanken. Dernæst gælder, at udsagnet, om at "nalen" og tilsyn skrev, at Nykredit A/S skal på Børsen (altså et påbud herom), ikke genfindes i interviewet. Overskriften opfølges i underrubrikken med en angivelse af, at [Bestyrelsesformanden] direkte har sagt, at Finanstilsynet og Nationalbanken har skrevet til Nykredit, at de ønsker Nykredit A/S børsnoteret. Der er ved udformningen heraf igen tale om et citat. Dette citat kan som anført ikke findes i interviewet. [Bestyrelsesformanden] udtalte følgende i interviewet: ”De har begge to skrevet til os, sagt i medierne, at det er gavnligt, at store SIFI-institutioner har adgang til kapitalmarkederne, ja. ” Udsagnet indeholder intet om breve med påbud om børsnotering til Nykredit, men et generelt udsagn om, at de to myndigheder generelt har udtrykt, at adgang til kapitalmarkederne er gavnligt for store SIFI-institutioner. I artiklens indhold kvalificerer Økonomisk Ugebrev det i overskriften og mellemrubrikken anførte til at være breve, som i artiklen sidestilles med ”påbudsbreve”. Det er Økonomisk Ugebrevs fortolkning af det sagte. Der er ikke belæg for at fortolke [Bestyrelsesformanden]s udtalelser under interviewet sådan, at hun skulle have sagt, at der forelå to breve fra Nationalbanken og Finanstilsynet om, at Nykredit A/S burde børsnoteres. Yderligere er Økonomisk Ugebrevs gengivelse af interviewerens spørgsmål ikke korrekt. Af artiklen fremgik: ”Spurgte værten [Radioværten] direkte, om Nationalbanken og Finanstilsynet havde sagt til Nykredit, at der burde ske en børsnotering? ” Et sådant spørgsmål går på, om der er et offentligt krav om børsnotering. Den korrekte gengivelse af spørgsmålet er: ”Men siger Finanstilsynet og Nationalbanken, at det ville være smart, hvis I blev børsnoteret? ” Altså et mere rundt spørgsmål i forlængelse af det generelt anførte om, at børsnotering anses for en god mulighed for Nykredit for kapitalfremskaffelse. Endelig har Foreningen Nykredit og [Bestyrelsesformanden] anført, at det fremgår klart af foreningens mail af 23. februar 2017 til Økonomisk Ugebrev, at der ikke er tale om breve fra Nationalbanken eller Finanstilsynet til Foreningen Nykredit. Foreningen henviste i mailen til offentlige udtalelser fra begge myndigheder. Klagerne har afslutningsvist henvist til den efterfølgende omtale i Økonomisk Ugebrev Finans/CFO nr. 9 udgivet den 12. marts 2017, hvoraf det fremgik: ”Økonomisk Ugebrev har tidligere påvist, at den vigtigste drivkraft bag Nykredits børsnotering antageligt er et pres fra Finanstilsynet og Nationalbanken af hensyn til den såkaldte finansielle stabilitet. ” Og ”Formanden [Bestyrelsesformanden] siger, at pres fra Nationalbanken og Finanstilsynet er baggrunden for den planlagte børsnotering. ” Den efterfølgende omtale udlægger igen interviewet meget vidtgående, men Økonomisk Ugebrev omtaler hverken breve eller påbud, som anført i den påklagede artikel. Den af Økonomisk Ugebrev anførte fortrolige kommunikation mellem Finanstilsynet og Foreningen Nykredit er et postulat fra Økonomisk Ugebrevs side og vedrører citater fra efterfølgende andre publikationer fra den 17. marts 2017, der ikke kan indgå i behandlingen af klagen over Økonomisk Ugebrev. Det bestrides endvidere, at der i disse publikationer er nogen dokumentation for påstandene i artiklen af 26. februar 2017. Klagerne har herudover henvist til deres genmæleanmodninger. 2.2 Økonomisk Ugebrevs synspunkter Økonomisk Ugebrev har afvist, at god presseskik er overtrådt. - Korrekt information og forelæggelse – artiklen af 29. januar 2017 Til artiklen ” Børsnotering af Nykredit vakler: Ikke vedtaget? ” har Økonomisk Ugebrev anført, at artiklen er baseret på skriftligt materiale fra Nykredit, som der bliver refereret til i artiklen. I artiklens højre spalte øverst fremgår det, at det fremgår af et notat på Foreningen Nykredits hjemmeside med link til det relevante notat følgende: ”Den 10. februar 2016 godkendte repræsentantskabet, at bestyrelsen kunne arbejde videre med planerne om en børsnotering af Nykredit. ” Det fremgår endvidere af interview med [Bestyrelsesformanden] i DRs P1 Business, hvor hun klart og utvetydigt udtaler følgende: ”Radiovært: ”Du siger, når I bliver børsnoteret. Betyder det, at beslutningen om børsnoteringen sådan set er truffet? ” [Bestyrelsesformanden]: ”Nej, det er den ikke. Det vi for et år siden traf beslutning om i repræsentantskabet var, at bestyrelsen for foreningen blev bemyndiget til at bede direktionen i koncernen om at forberede Nykredit til en børsnotering. ” Økonomisk Ugebrev har anført, at den konkrete oplysning ikke er forelagt Nykredit, idet Økonomisk Ugebrev antog, at udtalelsen fra [Bestyrelsesformanden] var korrekt og af faktuel karakter. Det ville være mærkeligt, hvis man på forhånd skulle antage, at al skriftlig information fra Nykredit samt udtalelser fra Nykredits ledelse skulle efterprøves inden offentliggørelse. Økonomisk Ugebrev har yderligere været i samtidig dialog med Nykredit om beslægtede forhold relateret til den aktuelle problemstilling. Økonomisk Ugebrev finder således, at kravet om forelæggelse var opfyldt. - Overskrifter og korrekt information – artiklen af 26. februar 2017 Økonomisk Ugebrev har medgivet, at det er korrekt, at [Bestyrelsesformanden] ikke har anvendt ordet ”Nalen”, som er et forkortet slangudtryk for Nationalbanken. Dette begreb anvendes alene i overskriften, fordi der ikke var plads til at skrive hele ordet ”Nationalbanken”. Dertil fremgår det klart af teksten i artiklen og allerede underrubrikken, at der er tale om ”Nationalbanken. ” Økonomisk Ugebrev har anført, at det klart fremgår af interviewet med [Bestyrelsesformanden], at budskabet fra Nationalbanken og Finanstilsynet omhandler en børsnotering og ikke andre adgange til kapitalmarkedet. Af interviewet fremgår: ”Radiovært: Men siger Finanstilsynet og Nationalbanken, at det ville være smart, hvis I blev børsnoteret? [Bestyrelsesformanden]: De har begge skrevet til os, sagt i medierne, at det er gavnligt, at store SIFI-institutioner har adgang til kapitalmarkederne. ” Økonomisk Ugebrev har i forlængelse heraf anført, at en efterfølgende del af interviewet underbygger, at der er tale om en ønsket børsnotering fra de to myndigheders side. Økonomisk Ugebrev mener desuden, at man ikke kan opfatte udtalelsen anderledes end, at Nykredit har modtaget breve fra henholdsvis Finanstilsynet og Nationalbanken. Når man ”skriver til nogen” kan det kun læses som direkte privat kommunikation via breve eller mail eller lignende. Ordlyden ”Sagt i medierne” opfatter Økonomisk Ugebrev på den måde, at der også er kommet signaler om en ønskelig børsnotering i medierne og offentlige tilkendegivelser fra de to myndigheder. Økonomiske Ugebrev har forud for artiklen stillet spørgsmål til [Bestyrelsesformanden] om de nævnte breve, og Foreningen Nykredit, som er de ultimative ejere af Nykredit A/S, har ikke svaret på spørgsmålene om eksistensen af brevene. Eksisterede disse breve ikke, kunne Foreningen Nykredit blot have oplyst dette. Økonomisk Ugebrev har afslutningsvist bemærket, at der sandsynligvis har været fortrolig kommunikation fra Finanstilsynet til Nykredits bestyrelse om en ”nødvendig” børsnotering. Økonomisk Ugebrev har i den forbindelse henvist til omtale på hjemmesiden ib.dk, Inside Business, den 17. marts 2017, hvoraf følgende fremgik af artiklen ”Nykredit-formand: Alternativ til børsnotering af Nykredit er salg til udlandet” : ”Fra [Bestyrelsesformanden] lyder meldingen, at den først og fremmest skyldes myndighedsønske om kapitaladgang […] Senest meddelte Nykredits topchef Michael Rasmussen, at hele Nykredits bestyrelse på et møde i Finanstilsynet havde fået læst og påskrevet, at en børsnotering var en nødvendighed. ” For så vidt angår spørgsmålet om genmæle, vurderede Økonomisk Ugebrev, at der ikke var grundlag for rettelser til de to artikler. Dertil kommer, at Økonomisk Ugebrev tilbød foreningen en efterfølgende præcisering vedrørende udsagnet ”Nalen”. 3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse : I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Hanne Schmidt, Turid Fennefoss Nielsen, Ulrik Holmstrup og John Meinert Jacobsen. Foreningen Nykredit og bestyrelsesformand i foreningen, [Bestyrelsesformanden], har klaget over, at Økonomisk Ugebrev har tilsidesat god presseskik og afslået genmæle i forbindelse med artiklen ” Børsnotering af Nykredit vakler: Ikke vedtaget? ” fra 29. januar 2017 og artiklen ”[Bestyrelsesformanden]: Nalen og tilsyn skrev at vi skal på børsen” fra 26. februar 2017. God presseskik Foreningen Nykredit og [Bestyrelsesformanden] har klaget over, at Økonomisk Ugebrev har bragt ukorrekte oplysninger om børsnoteringen af Nykredit A/S samt har foretaget en utilstrækkelig forelæggelse. - Korrekt information og forelæggelse – artiklen af 29. januar 2017 Foreningen Nykredit har klaget over, at Økonomisk Ugebrev har fremstillet det sådan, at repræsentantskabet i Foreningen Nykredit på ny skulle træffe beslutning om børsnotering af selskabet Nykredit A/S, og har henvist til foreningens vedtægter, hvoraf det ifølge klagerne fremgår, at repræsentantskabet havde bemyndiget bestyrelsen til at gennemføre børsnoteringen. Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information. Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte. Oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende. Forelæggelse bør ske således, at der gives den adspurgte rimelig tid til at svare. Det følger yderligere af de vejledende regler for god presseskik, at overskrifter og mellemrubrikker i form og indhold skal have dækning i den pågældende artikel eller udsendelse. Der henvises til de presseetiske regler pkt. A. 1, A. 3 og A. 6. Pressenævnet bemærker indledningsvis, at nævnet ikke har mulighed for at vurdere, hvordan § 16 i Foreningen Nykredits vedtægter fra september 2016 skal forståes, herunder hvorvidt det ifølge vedtægterne var nødvendigt på ny at høre repræsentantskabet eller ej. Foreningen har dog i forbindelse med klagen til Pressenævnet anført, at det ikke var nødvendigt på ny at høre repræsentantskabet, ligesom professor Søren Friis Hansen med speciale i selskabsret, i DR P1 den 23. februar 2017 svarede værten: ”Ja, altså foreningens bestyrelse kan, uden at skulle spørge repræsentantskabet, igangsætte en børsnotering af aktieselskabet. ” Pressenævnet finder, at oplysningerne i artiklen om tvivl om fremgangsmåden ved en børsnotering kan være skadelige for Foreningen Nykredit, der ejer en større aktiepost i selskabet Nykredit A/S, og for selskabet. Økonomisk Ugebrev burde derfor inden offentliggørelsen havde indhentet en kommentar fra en repræsentant for foreningen og selskabet. Ugebrevet forsøgte forgæves at indhente en kommentar fra bestyrelsesformand i foreningen, [Bestyrelsesformanden], der imidlertid henviste til selskabets bestyrelsesformand. På denne baggrund finder nævnet, at Økonomisk Ugebrev i tilstrækkeligt omfang søgte at indhente foreningens kommentarer, og nævnet udtaler ikke kritik. Nævnet finder dog, at det havde været hensigtsmæssigt, om Økonomisk Ugebrev havde søgt at afklare tvivlen omkring kompetencen ved at indhente en kommentar fra bestyrelsesformanden i Nykredit A/S, som Foreningen Nykredits pressechef henviste til. I forhold til foreningen finder nævnet imidlertid ikke grundlag for at udtale kritik. - Overskrifter og korrekt information – artiklen af 26. februar 2017 Foreningen Nykredit og [Bestyrelsesformanden] har klaget over, at artiklens overskrift ”[Bestyrelsesformanden]: Nalen og tilsyn skrev at vi skal på børsen” og underrubrikken: ”Bestyrelsesformand [Bestyrelsesformanden] for Foreningen Nykredit kom forleden med en opsigtsvækkende melding om baggrunden for de aktuelle børsnoteringsplaner: Hun siger direkte, at Nationalbanken og Finanstilsynet har skrevet til Nykredit, at de ønsker Nykredit børsnoteres. Både Nationalbanken og Finanstilsynet afviser at bekræfte eksistensen af brevene. ” Ifølge klagerne har rubrikkerne ikke dækning i [Bestyrelsesformanden]s udtalelse i udsendelsen den 17. februar 2017 i DR P1 ”De [Finanstilsynet og Nationalbanken] har begge to skrevet til os, sagt i medierne, at det er gavnligt, at store SIFI-institutioner har adgang til kapitalmarkederne” . [Bestyrelsesformanden]s udsagn indeholder intet om breve eller påbud om børsnotering til Nykredit. Hertil kommer, at [Bestyrelsesformanden] ikke har anvendt udsagnet ”Nalen”. Af radioudsendelsen på DR P1 fremgik bl.a. følgende: ” Radiovært : Men siger Finanstilsynet og Nationalbanken, at det ville være smart, hvis I blev børsnoteret? [Bestyrelsesformanden] : De har begge to skrevet til os, sagt i medierne, at det er gavnligt, at store SIFI-institutioner har adgang til kapitalmarkederne, ja. ” Det er ubestridt, at [Bestyrelsesformanden] ikke har anvendt slangudtrykket ”Nalen” om Nationalbanken. Denne del af overskriften er Pressenævnets medlemmer enige i ikke har dækning i hverken artiklen eller de faktiske forhold. For så vidt angår den øvrige del af klagen over overskriften og artiklen, er Pressenævnets medlemmer uenige i vurderingen. To medlemmer – formand Hanne Schmidt og John Meinert Jacobsen – udtaler: Artiklen oplyser, at [Bestyrelsesformanden] skulle have udtalt, at Nationalbanken og Finanstilsynet havde skrevet breve adresseret til Foreningen Nykredit om, at aktieselskabet Nykredit burde børsnoteres. Pressenævnet henviser til, at Økonomisk Ugebrev anvender ordene ”skal på børsen” og ”breve” i underrubrikken og i artiklen bl.a. skriver ”i en særdeles opsigtsvækkende melding henviste hun i interviewet til breve, som Nationalbanken og Finanstilsynet […]”. Efter vores opfattelse har [Bestyrelsesformanden] imidlertid ikke i radioudsendelsen i P1 givet udtryk for, at de to institutioner har sendt breve til Nykredit – idet hun alene udtalte ”de har begge to skrevet til os, sagt i medierne, at det er gavnligt, at store SIFI-institutioner har adgang til kapitalmarkederne”. Forud for offentliggørelsen af ugebrevets artikel var foreningens pressechef og Økonomisk Ugebrev i kontakt. Pressechefen afviste ikke ordret, at der eksisterede breve, men oplyste ved mails af 23. februar 2017 Økonomisk Ugebrev, at [Bestyrelsesformanden]s udtalelse i radioprogrammet DR P1 havde dækning i udtalelser fra de to institutioner i Nationalbankens offentligt tilgængelige kvartalsoversigt (fra 1. kvartal 2016) og Finanstilsynets ”Redegørelse om inspektion i Nykredit Realkredit A/S” af 11. maj 2015. Heller ikke disse oplysninger giver efter vores opfattelse grundlag for at tillægge [Bestyrelsesformanden] at have oplyst, at der skulle være sendt breve, som det oplyses i artiklen. Vi finder herefter, at Økonomisk Ugebrev ikke havde grundlag for at skrive, at [Bestyrelsesformanden] ”siger direkte, at Nationalbanken og Finanstilsynet har skrevet til Nykredit, at de ønsker, at Nykredit børsnoteres” og anføre, at der var tale om breve. I artiklen stilles der herefter spørgsmål om, ”hvorvidt [Bestyrelsesformanden]s påstande i radioprogrammet ombrevveksling […] er sande”. Det oplyses videre i artiklen, at Nationalbanken ikke bekræfter at have sendt et brev, og at Finanstilsynet hverken kan be- eller afkræfte at have skrevet til Nykredit. Det konkluderes i artiklen, at intet tyder på, at der foreligger breve fra de to myndigheder til Nykredit. Indholdet af artiklen er efter vores opfattelse herved egnet til at skade foreningen og [Bestyrelsesformanden], idet der stilles spørgsmål ved deres troværdighed. To medlemmer – Turid Fennefoss Nielsen og Ulrik Holmstrup – udtaler: Vi finder ikke grundlag for at kritisere Økonomisk Ugebrevs dækning af spørgsmålet om en eventuel børsnotering af selskabet Nykredit og [Bestyrelsesformanden]s udmeldinger i den anledning. Det er ubestridt, at ovennævnte ordveksling fandt sted mellem radioværten og [Bestyrelsesformanden] i udsendelsen på DR P1 den 17. februar 2017. Vi finder, at det var rimeligt at antage, at [Bestyrelsesformanden] med sætningen "de har begge to skrevet til os" indikerer, at de pågældende institutioner i skriftlig form direkte havde henvendt sig til Nykredit. På den baggrund spurgte Økonomisk Ugebrev to gange klagerne, om ugebrevet måtte se de pågældende breve. I stedet for at svare på spørgsmålet henviste pressechefen til offentligt tilgængelige oplysninger fra Nationalbanken og Finanstilsynet uden på noget tidspunkt at forholde sig til, hvorvidt der forelå breve fra de to institutioner eller ej. På den baggrund finder vi på dette punkt ikke grundlag for at kritisere Økonomisk Ugebrev for at have tilsidesat de vejledende regler for god presseskik. Da der er stemmelighed er formandens stemme afgørende. Pressenævnet udtaler herefter kritik af Økonomisk Ugebrev for at bringe ukorrekt information. Genmæle Foreningen Nykredit og [Bestyrelsesformanden] har klaget over, at Økonomisk Ugebrev ikke vil bringe et genmæle til de to påklagede artikler. Det følger af medieansvarslovens § 36, stk. 1, at en anmodning om genmæle i massemedierne over for oplysninger af faktisk karakter, som er egnet til at påføre nogen økonomisk eller anden skade af betydning, og som er bragt i et massemedie, skal tages til følge, medmindre oplysningernes rigtighed er utvivlsom. Foreningen har klaget over, at Økonomisk Ugebrev afviste at bringe følgende genmæle til artiklen ” Børsnotering af Nykredit vakler: Ikke vedtaget? ”: ”[…] I artiklen, ”Børsnotering af Nykredit vakler: Ikke vedtaget”, står der, at der er skabt fornyet tvivl om børsnoteringen, fordi repræsentantskabet tilsyneladende kun har givet grønt lys for at undersøge "en eventuel" børsnotering. Økonomisk Ugebrev har ikke forelagt denne påstand for Foreningen Nykredit, og oplysningen er ikke korrekt, da det fremgår af Foreningen Nykredits vedtægter, at børsnotering af Nykredit Holding ikke skal forelægges foreningens repræsentantskab. ” På baggrund af [Bestyrelsesformanden]s udtalelse ” så vil jeg selvfølgelig, fordi vi er en demokratisk forening, gå tilbage til repræsentantskabet og vise, hvordan situationen er, og hvordan prospektet ser ud, og hvad der er vilkårene, og så mener jeg, at repræsentantskabet igen skal høres. Det vil være min tilgang, hvis jeg er formand. ” sammenholdt med ordlyden af § 16 i vedtægterne, finder Pressenævnet, at spørgsmålet i overskriften ”Børsnotering af Nykredit vakler: Ikke vedtaget? ” er korrekt, idet [Bestyrelsesformanden] med sin udtalelse har givet udtryk for, at repræsentantskabet på ny skulle høres. På denne baggrund finder nævnet, at foreningen ikke er berettiget til at få bragt et genmæle. Foreningen Nykredit og [Bestyrelsesformanden] har videre klaget over Økonomisk Ugebrevs afslag på at bringe følgende genmæle til artiklen ”[Bestyrelsesformanden]: Nalen og tilsyn skrev at vi skal på børsen” : ”[…] I artiklen, "[Bestyrelsesformanden]: Nalen og tilsyn skrev at vi skal på børsen", står der, at [Bestyrelsesformanden] i en radioudsendelse sendt på P1 fredag den 24. februar 2017 [rettelig 17. februar 2017] har sagt, at Nationalbanken og Finanstilsynet har skrevet, at Nykredit skal børsnoteres, hvor Økonomisk Ugebrev angiver, at dette er ved breve indeholdende et vink med en vognstang om, at en børsnotering var ønskelig. [Bestyrelsesformanden] har ikke i interviewet sagt eller anvendt betegnelsen "nalen" om Nationalbanken, og [Bestyrelsesformanden] har ikke i interviewet sagt, at Nationalbanken og Finanstilsynet har skrevet, at Nykredit skal børsnoteres, ligesom interviewet ikke kan danne grundlag for en sådan udlægning heraf som sket i overskrift og mellemrubrik i artiklen. ” Under henvisning til begrundelsen under afsnittet ”God presseskik” vedrørende artiklen ”[Bestyrelsesformanden]: Nalen og tilsyn skrev at vi skal på børsen” finder alle fire medlemmer af Pressenævnet, at det ikke er korrekt, at [Bestyrelsesformanden] har omtalt Nationalbanken som ”Nalen”. To medlemmer – formand Hanne Schmidt og John Meinert Jacobsen – udtaler herefter: Vi finder, at Økonomisk Ugebrev ikke har godtgjort, at [Bestyrelsesformanden]s udtalelser i radioprogrammet på DR P1 sigtede til, at Nationalbanken eller Finanstilsynet havde skrevet breve om, at selskabet Nykredit ”skal på Børsen”. Da oplysningerne samtidig kan være egnet til at påføre foreningen og [Bestyrelsesformanden] betydelig skade, finder vi, at klagerne er berettiget til at få bragt et genmæle vedrørende artiklen af 26. februar 2017. ◊To medlemmer – Turid Fennefoss Nielsen og Ulrik Holmstrup – udtaler: Vi finder, at artiklen i Økonomisk Ugebrev, på baggrund af [Bestyrelsesformanden]s udtalelser i radioudsendelsen på DR P1, må anses for korrekt. Det forhold, at Økonomisk Ugebrev skriver, at der skulle være tale om ”breve”, hvor det i [Bestyrelsesformanden]s udsagn alene hedder ”de har begge skrevet til os”, er efter vores opfattelse ikke egnet til at påføre klagerne skade af betydning. Vi mener derfor, at klagerne ikke er berettiget til at få bragt et genmæle. Der afsiges kendelse efter stemmeflertallet. Da formandens stemme er afgørende, er klagerne herefter berettiget til at få bragt et genmæle. I medfør af medieansvarslovens § 49, jf. retningslinjerne i lovens § 39, pålægger Pressenævnet herefter den ansvarshavende redaktør af Økonomisk Ugebrev Finans/CFO at bringe følgende i en af ugebrevets forsidehenvisninger (med samme skrifttype og layout som svarende til henvisningerne nederst på forsiden 26. februar 2017): ”Pressenævnet: Kritik og genmæle over for ØU artikel Nævnet kritiserer Økonomisk Ugebrev for at bringe ukorrekte oplysninger om udtalelser fra [Bestyrelsesformanden], bestyrelsesformand i Forenet Kredit (tidl. Foreningen Nykredit) vedrørende Nykredits børsnotering. [Her indsættes sidehenvisning] ” Herudover pålægges redaktøren at offentliggøre følgende i ugebrevet: ”[rubrik] Genmæle fra Foreningen Nykredit [Underrubrik] Pressenævnet kritiserer Økonomisk Ugebrev for at bringe ukorrekte oplysninger om udtalelser fra [Bestyrelsesformanden], bestyrelsesformand for Forenet Kredit (tidligere Foreningen Nykredit). [brødtekst] Økonomisk Ugebrev bragte i februar måned en artikel om bestyrelsesformand i Forenet Kredit, [Bestyrelsesformanden]s, udtalelser om en børsnotering af Nykredit A/S. Forenet Kredit og [Bestyrelsesformanden] har klaget til Pressenævnet over artiklen og afvist, at [Bestyrelsesformanden] skulle have udtalt sig som citeret i artiklen. Af artiklen "[Bestyrelsesformanden]: Nalen og tilsyn skrev at vi skal på børsen" fremgik det i underrubrikken, at: ”[…] Hun siger direkte, at Nationalbanken og Finanstilsynet har skrevet til Nykredit, at de ønsker Nykredit børsnoteres. Både Nationalbanken og Finanstilsynet afviser at bekræfte eksistensen af brevene. ” ◊ Radioudsendelsen på DR [Bestyrelsesformanden] havde i en radioudsendelse på DRs P1 forud for Økonomisk Ugebrevs artikel udtalt, at: ”De har begge skrevet til os, sagt i medierne, at det er gavnligt, at store SIFI-institutioner har adgang til kapitalmarkederne. ” Økonomisk Ugebrevs omtale Efter radioudsendelsen, men inden offentliggørelsen af Økonomisk Ugebrevs artikel, gjorde Forenet Kredits pressechef Økonomisk Ugebrev opmærksom på, at [Bestyrelsesformanden]s udtalelser var baseret på generelle udmeldinger i Nationalbankens offentligt tilgængelige kvartalsoversigt og en redegørelse fra Finanstilsynet om inspektion i Nykredit Realkredit A/S. Hverken foreningen, [Bestyrelsesformanden] eller Økonomisk Ugebrev har over for Pressenævnet godtgjort, at der eksisterer breve adresseret til foreningen. Pressenævnet har udtalt kritik af Økonomisk Ugebrevs udlægning og givet Forenet Kredit og [Bestyrelsesformanden] ret til at få bragt følgende genmæle: Foreningen og formandens genmæle ”[Bestyrelsesformanden] har ikke i interviewet sagt eller anvendt betegnelsen "nalen" om Nationalbanken, og [Bestyrelsesformanden] har ikke i interviewet sagt, at Nationalbanken og Finanstilsynet har skrevet, at Nykredit skal børsnoteres, ligesom interviewet ikke kan danne grundlag for en sådan udlægning heraf som sket i overskrift og mellemrubrik i artiklen. ” Pressenævnet har pålagt os at bringe ovennævnte meddelelse. Hele kendelsen fra Pressenævnet kan læses på nævnets hjemmeside: pressenaevnet.dk” Offentliggørelse af nævnets kendelse skal ske snarest på de af mediets platforme, hvor den påklagede artikel har været bragt. Offentliggørelse skal ske som en selvstændig artikel, der prioriteres, f.eks. med placering på en forside i mindst et døgn efter kritikkens offentliggørelse. Endvidere skal denne artikel være offentligt tilgængelig som en selvstændig artikel i overensstemmelse med prioriteringen af den påklagede artikel, og i en periode svarende til den periode, hvor den påklagede artikel har været tilgængelig. Endelig skal der oprettes et link med teksten ”Pressenævnet har udtalt kritik af artiklen” til nævnets kendelse ved starten af brødteksten i den påklagede artikel, hvis den fortsat er tilgængelig på hjemmesiden og ikke er ændret på de punkter, hvor nævnet har udtalt kritik. Skrifttype og layout bør svare til den opsætning, der i øvrigt anvendes af mediet. Afgjort den 20. juni 2017

Versioner

1. 2017-06-30