Gelex

Pressenævnets kendelse i sag nr. 17-70-01155

GældendeVersion 2017-07-01
Karakter A

udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2017/9606@2017-07-01/da

Indhold
  1. Indledning

Pressenævnets kendelse i sag nr. 17-70-01155

Bøger falder uden for Pressenævnets område En person klagede over en bog, der var udgivet én gang (i 2017). Det er en minimumsbetingelse for, at trykte medier er omfattet af medieansvarsloven, at skriftet udgives mindst to gange årligt. Da bogen alene var udkommet én gang, var udgivelsen ikke omfattet af medieansvarsloven og derved heller ikke af Pressenævnets kompetence. Nævnet afviste derfor at behandle klagen. Pressenævnets formand, Hanne Schmidt, udtaler : [Klager] har klaget over en bog, der efter det oplyste er udgivet én gang i maj 2017. Pressenævnet behandler klager over medier omfattet af medieansvarsloven. Det følger af medieansvarslovens § 1, nr. 1, at loven gælder for indenlandske periodiske skrifter, herunder billeder og lignende fremstillinger, der trykkes eller på anden måde mangfoldiggøres. Et skrift anses ikke for periodisk, medmindre det er bestemt til at udkomme mindst to gange årligt, jf. medieansvarsloven § 2, stk. 3. Den påklagede bog er, efter det oplyste, alene udkommet én gang i 2017 og ikke bestemt til at udkomme flere gange årligt. Bogen er derfor ikke omfattet af medieansvarsloven, jf. lovens § 1, nr. 1, jf. § 2, stk. 3. Klagen hører således ikke under nævnets kompetence. På den baggrund afvises klagen uden nærmere behandling i medfør af medieansvarslovens § 43, stk. 2, nr. 1.

[Klager] har klaget til Pressenævnet over bogen ”PSYKOLOGER PÅ AFVEJE Datafabrikation, -manipulation og plagiering” , som er udgivet af forlaget Frydenlund i maj 2017, idet han mener, at god presseskik er tilsidesat. [Klager] har til støtte for klagen blandt andet anført, at bogen fremsætter alvorlige, ikke-faktuelle og ærekrænkende beskyldninger mod hans forskning og mod hans person, som ikke blev forelagt for ham inden udgivelsen. Pressenævnets formand, Hanne Schmidt, udtaler : [Klager] har klaget over en bog, der efter det oplyste er udgivet én gang i maj 2017. Pressenævnet behandler klager over medier omfattet af medieansvarsloven. Det følger af medieansvarslovens § 1, nr. 1, at loven gælder for indenlandske periodiske skrifter, herunder billeder og lignende fremstillinger, der trykkes eller på anden måde mangfoldiggøres. Et skrift anses ikke for periodisk, medmindre det er bestemt til at udkomme mindst to gange årligt, jf. medieansvarsloven § 2, stk. 3. Den påklagede bog er, efter det oplyste, alene udkommet én gang i 2017 og ikke bestemt til at udkomme flere gange årligt. Bogen er derfor ikke omfattet af medieansvarsloven, jf. lovens § 1, nr. 1, jf. § 2, stk. 3. Klagen hører således ikke under nævnets kompetence. På den baggrund afvises klagen uden nærmere behandling i medfør af medieansvarslovens § 43, stk. 2, nr. 1. Afgjort den 22. juni 2017

Versioner

  1. 2017-07-01