Gelex

Pressenævnets kendelse i sag nr. 17-70-01163

GældendeVersion 2017-07-01
Karakter A

udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2017/9613@2017-07-01/da

Indhold
  1. Indledning

Pressenævnets kendelse i sag nr. 17-70-01163

Pressenævnet behandler ikke klage over Fyns Amts Avis’ manglende optagelse af mindeord Redigeringsret. En person klagede blandt andet over, at Fyns Amts Avis ikke ville optage yderligere tre af hans mindeord for forskellige personer. Det er Pressenævnets opfattelse, at redaktøren som udgangspunkt er berettiget til at redigere mediet og beslutte, hvad man vil bringe i mediet. Klagen blev derfor afvist som ”åbenbar grundløs” uden nærmere behandling. Pressenævnets formand, Hanne Schmidt, udtaler : [Klager] har klaget over redigeringen af hans indlæg ”Mindeord”, der blev bragt i Fyns Amts Avis i april 2015, og over, at Fyns Amts Avis ikke vil bringe yderligere tre mindeord for forskellige personer. En klage over overtrædelse af god presseskik kan indgives til mediet eller direkte til Pressenævnet. I begge tilfælde er klagefristen tolv uger fra offentliggørelsen, jf. medieansvarsloven § 34, stk. 2. For så vidt angår det påklagede indlæg ”Mindeord”, er indlægget offentliggjort i april 2015, og klagefristen udløb derfor som udgangspunkt 12 uger senere. Da klagen først er indgivet til Pressenævnet i 2017, er klagen over indlægget indgivet efter 12-ugers klagefristens udløb. Denne del af klagen anses derfor som for sen og afvises uden nærmere behandling, jf. medieansvarsloven § 43, stk. 3. For så vidt angår de øvrige tre mindeord, som Fyns Amts Avis har afvist at bringe, bemærker Pressenævnet generelt, at det er nævnets opfattelse, at der gælder et almindeligt princip om, at redaktøren som udgangspunkt er berettiget til at redigere mediet og beslutte, hvad man vil bringe i avisen. En avis (redaktøren) kan dog på baggrund af sin egen eller sine medarbejderes adfærd have forpligtet sig til at bringe en given omtale. Pressenævnet finder det ikke dokumenteret, at avisen har påtaget sig en forpligtelse til at bringe de omtalte mindeord. Denne del af klagen afvises herefter som åbenbart grundløs, jf. medieansvarsloven § 43, stk. 2, nr. 1. Klagen afvises uden nærmere behandling.

[Klager] har ved mail af 24. juni 2017 klaget til Pressenævnet over redigeringen af hans indlæg ”Mindeord” bragt i Fyns Amts Avis den 8. april 2015 og over, at avisen har afvist at optage andre af hans indlæg, idet han mener, at god presseskik herved er tilsidesat. [Klager] har til støtte for klagen blandt andet anført, at god presseskik er tilsidesat ved, at Fyns Amts Avis nægter at optage hans mindeord og henvist til, at avisen heller ikke vil anmelde hans bog. For så vidt angår mindeordene, har [Klager] henvist til fire tilfælde. Klager skriver i klagen til Pressenævnet: ”1. Mindeord for den fhv. 94-årige krigssejler [Person A], hvor Mylenberg [redaktøren] fjernede det væsentligste og egentlige grund til mine mindeord (lovet afdøde få dage før hans død) vedr. hans traumer omkring hans krigsindsats under 2. verdenskrig! 2. Mindeord for min mangeårige kollega og ven, politiass. [Person B], som de nævnte 2 redaktører ikke ville bringe. 3. Mindeord for min næsten nabo [Person C], Valdemars Slot, som samme redaktører heller ikke ville bringe. 4. Mindeord for tidl. debatredaktør [Person D], som FAA nu heller ikke vil bringe! FAA svarer heller ikke på min rykkere, hvorfor jeg ikke ser anden udvej end at klage til Pressenævnet. ! Mindeord om [Person D] vedlagt. ” [Klager havde vedlagt en tekst under overskriften ”Mindeord for tidl. debatredaktør [Person D]”. ] Pressenævnets formand, Hanne Schmidt, udtaler : [Klager] har klaget over redigeringen af hans indlæg ”Mindeord”, der blev bragt i Fyns Amts Avis i april 2015, og over, at Fyns Amts Avis ikke vil bringe yderligere tre mindeord for forskellige personer. En klage over overtrædelse af god presseskik kan indgives til mediet eller direkte til Pressenævnet. I begge tilfælde er klagefristen tolv uger fra offentliggørelsen, jf. medieansvarsloven § 34, stk. 2. For så vidt angår det påklagede indlæg ”Mindeord”, er indlægget offentliggjort i april 2015, og klagefristen udløb derfor som udgangspunkt 12 uger senere. Da klagen først er indgivet til Pressenævnet i 2017, er klagen over indlægget indgivet efter 12-ugers klagefristens udløb. Denne del af klagen anses derfor som for sen og afvises uden nærmere behandling, jf. medieansvarsloven § 43, stk. 3. For så vidt angår de øvrige tre mindeord, som Fyns Amts Avis har afvist at bringe, bemærker Pressenævnet generelt, at det er nævnets opfattelse, at der gælder et almindeligt princip om, at redaktøren som udgangspunkt er berettiget til at redigere mediet og beslutte, hvad man vil bringe i avisen. En avis (redaktøren) kan dog på baggrund af sin egen eller sine medarbejderes adfærd have forpligtet sig til at bringe en given omtale. Pressenævnet finder det ikke dokumenteret, at avisen har påtaget sig en forpligtelse til at bringe de omtalte mindeord. Denne del af klagen afvises herefter som åbenbart grundløs, jf. medieansvarsloven § 43, stk. 2, nr. 1. Klagen afvises uden nærmere behandling. Afgjort den 29. juni 2017

Versioner

  1. 2017-07-01