Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2017/9632@2017-07-07/da

Indhold

1. Indledning

Ligebehandlingsnævets afgørelse om handicap - er handicap - afskedigelse - kommuner - ej medhold

J. nr. 2016-6810-36718 I 2009 blev en sygeplejerske tilkendt et fleksjob på grund af kognitive følger efter en kræftdiagnose og behandlingen heraf. Sygeplejerskens ansættelse hos en kommune blev herefter ændret til en fleksjobansættelse. Fra den 21. januar 2016 og frem var hun sygemeldt med en belastningsreaktion med angstsymptomer, som var udløst af et møde dagen forinden mellem sygeplejersken og hendes afdelingsleder. Den 31. maj 2016 blev hun afskediget med henvisning til, at hun havde været sygemeldt siden den 21. januar 2016. Sygeplejerskens kognitive vanskeligheder udgjorde på afskedigelsestidspunktet et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand, men nævnet vurderede, at sygeplejersken ikke havde sandsynliggjort, at hendes handicap var medvirkende årsag til den belastningsreaktion med angstsymptomer, som blev udløst af mødet den 20. januar 2016. Hun fik derfor ikke medhold i sin klage.

Klagen drejer sig om påstået forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med, at klager blev afskediget fra sin stilling som sygeplejerske. Ligebehandlingsnævnets afgørelse Det var ikke i strid med forskelsbehandlingsloven, at klager blev afskediget fra sin stilling som sygeplejerske. Sagsfremstilling Klager blev i 2009 tilkendt fleksjob på grund af følgevirkninger fra en kræftbehandling, og den 5. oktober 2009 ansat i et fleksjob som sygeplejerske hos den indklagede kommune. Da klager allerede på daværende tidspunkt var ansat, løb hendes anciennitet fra den 1. september 2003. Klagers arbejdsfunktion bestod i, at hun var støtteperson for voksne med psykiske lidelser. Af dokumentet ”Tilbud om ansættelse i fleksjob” af 27. oktober 2009 ses, at klager var ansat til 37 timer ugentligt, men at der var aftalt skånehensyn i form af nedsat arbejdstid til 20 timer ugentligt, ingen aftenvagter, behov for struktur og kendte arbejdsopgaver, og at klager hovedsageligt skulle arbejde i formiddagstimerne. Dokumentet ”Aftalte vilkår ved oprettelse af fleksjobaftale” af 27. oktober 2009 var et tillæg til ansættelseskontrakten. Det fremgår heraf, at klager var kontaktperson for fire borgere, og at de 20 timer ugentligt var fordelt således, at hun arbejdede fra kl. 8 til kl. 13 mandag, tirsdag og fredag, mens hun om torsdagen arbejdede fra kl. 8.30 til kl. 13.30. Der blev ydet 2/3 statsrefusion i løntilskud. Den 20. januar 2016 holdt klager et møde med sin daværende afdelingsleder (afdelingsleder 1) om en borger, som ikke længere ønskede at have klager som støtteperson. Klager blev sygemeldt den 21. januar 2016. Af journal fra Arbejdsmedicinsk Klinik udarbejdet i forbindelse med en arbejdspsykologisk undersøgelse af 7. april 2016 fremgår blandt andet: ” Primær journal (…) Tidligere (…) - Psykisk: I 2005 og 2012 angstsymptomer relateret til egen kræftdiagnose og – behandling. Psykologsamtaler * 5. Somatisk: Kendt med migræneanfald ca. 2 * måneden. Medicinsk behandling afprøvet, med uden effekt. I 2009 neuropsykologisk undersøgelse, som påviste kognitive vanskeligheder relateret til kemobehandling. Tilkendt fleksjob. I dag fortsat skadesfølger i form af, bl.a. mental udtrætning, koncentrationsbesvær, hukommelsesvanskeligheder og apraksi. Patienten har delvist accepteret tilstanden og tager i nogen grad hensyn til det nedsatte funktionsniveau. Stressorer/belastninger udenfor arbejdet: Intet. Aktuelle - I august 2015 (efter møde med afd. leder) hjertebanken, rysten, kvælningsfornemmelse, svimmelhed, svedtendens og tankemylder. Symptomerne aftager i løbet af et par uger. I januar 2016 (efter møde med afd. leder) grædende, hjertebanken, kvælningsfornemmelse, støjfølsomhed og tankemylder. Efter sygemelding i januar 2016 gradvist aftagende symptomer, men opblusning ifm. møder på arbejdspladsen. Aktuelt bedring i tilstanden, men der opstår tankemylder, hjertebanken, kvælningsfornemmelse, rysten, koncentrationsbesvær, gråd, svedtendens og anspændthed ved arbejdsrelaterede situationer eller når patienten færdes alene i nærmiljøet. I øvrigt søvnbesvær, svingende træthed og indimellem hovedpine. Objektiv undersøgelse Almen tilstand - Alderssvarende af udseende. Fremtræder imødekommende og venlig. Neutralt stemningsleje, men der spores grådlabilitet. Deltager aktivt i samtalen og giver en sammenhængende redegørelse. Kognitivt upåfaldende. - Psykisk Major Depression Inventory viser 1 kernesymptom og 5 ledsagesymptomer. Der vurderes ikke at være tegn på en klinisk depression. Becks Anxienty Index viser scale score 30 svarende til angstsymptomer af svær grad. Der vurderes at være angstsymptomer, men ikke svarende til en klinisk angstlidelse. Klinisk kontakt Eksponeringsvurdering - Samlet arbejdsbelastningsperiode: Januar-februar 2016. (…) Der er fundet optakt til arbejdsbelastning i 2016 i form af en afdelingsleder, som har fremsat diffuse beskyldninger vedrørende patienten fra en borger. Efterfølgende har lederen været utydelig om konsekvenserne for patienten. Behandlingsplan Diagnoser Aktionsdiagnose: DZ564 - Problem med disharmoni med chef eller kolleger Ordinationer, øvrige Rådgivning til patienten - Vedr. psykiske tilstand: Der er fundet optakt til arbejdsbelastning i 2016 i form af en afdelingsleder, som har fremsat diffuse beskyldninger vedrørende patienten fra en borger. Efterfølgende har lederen været utydelig om konsekvenserne for patienten. I forløbet vurderes patienten at have udviklet symptomer grænsende til en akut belastningsreaktion. Tilstanden er siden aftaget, men opblusser fortsat ved kontakt til arbejdspladsen. Patienten anbefales henvisning til psykologsamtaler mhp. støtte i det videre forløb. Herfra tilbydes ikke Klinikkens gruppestressforløb, da ovennævnte problemstilling er uden for tilbuddets målgruppe. Prognostisk forventes habituelt funktionsniveau at genvindes. Vedr. arbejdet: Patienten er fortsat sygemeldt og der er planlagt rundbordssamtale i april 2016 (…) Vedrørende tilbagevenden til arbejdet skønnes det vigtigt at få afklaret følgende: 1) status på ”borgersagen”? , 2) støtte tiltag såfremt der opstår nye konfrontationer med omtalte afdelingsleder, 3) konkret aftale om arbejdsvilkårene (jf. fleksjob). Sagen er anmeldt til Arbejdsskadestyrelsen af egen læge. ” Af statusattest udarbejdet af klagers egen læge den 17. juni 2016 fremgår følgende: ”45 årig kvinde sygemeldt jan md pga belastningsreaktion efter nogle forudgående hændelser på arbejdsplads hvor pt. oplevede sig dårligt behandlet i forbindelse med påtale/kritik af hendes arbejdsfunktioner. Patient oplevede sig i uger op til sygemelding grådlabil, ukoncentreret, med tankemylder, hjertebanken, dårlig nattesøvn og i seneste uge med lette angst og tilbagetrækningssymptomer. (…) Patient haft fagforening med i forløbet mhp at afklare situationen. Der har været afholdt 2 rundbordsasmtaler med involverede parter uden man har kunnet blive enige om en behandlingsplan der kunne medvirke til patients tilbagevenden til sin arbejdsplads. (…) Foud for aktuelle har pt været fysisk og psykisk rask og det vurderes at der er god prognose for at pt kan generhverve bestående arbejdsevne som den var forud for aktuelle sygdom (…). ” Den 8. februar 2016 blev der holdt en sygefraværssamtale mellem klager, klagers bisidder og indklagede. Den 24. februar 2016 blev der holdt et dialogmøde mellem klager, klagers faglige organisation og indklagede. Den 16. marts 2016 og den 27. april 2016 blev der holdt rundbordssamtaler hos indklagede, hvor bl.a. klager, klagers faglige organisation, klagers egen læge, en konsulent fra det kommunale fleks-team og indklagede deltog. Den 9. maj 2016 modtog klager skriftlig meddelelse om, at hun var påtænkt afskediget. Følgende uddrag fremgår heraf: ”Du har på nuværende tidspunkt været fraværende pga. sygemelding siden den 21. januar 2016. Der har været holdt følgende møder: Den 08.02.16 Sygefraværssamtale Den 24.02.16 Dialogmøde Den 16.03.16 og 27.04.16 Rundbordssamtale Herudover har der løbende været mail-dialog mellem dig og din afdelingsleder. Ved rundbordssamtalen den 16.03.2016 oplyste egen læge, at du er henvist til arbejdsmedicinsk klinik og skønnede, at der vil gå måneder, før du igen vil kunne komme på arbejde. Ved rundbordssamtalen den 27.04.2016 blev det oplyst, at du fortsat er sygemeldt, og der fremkom via drøftelsen ikke en nærmere tidshorisont for en evt. tilbagevenden til jobbet. På alle ovennævnte møder er du blevet spurgt om, hvad vi kan gøre for, at du kan vende tilbage. Du har ikke kunnet svare herpå, og det har derfor ikke været muligt at foretage tilpasningsforanstaltninger. Det har ligeledes ikke været muligt ved nogen af samtalerne at lave en aftale om en plan for din tilbagevenden til arbejdspladsen, Af hensyn til at sikre arbejdspladsens drift ser [indklagede] sig derfor nødsaget til at påtænke at afskedige dig. ” Klagers faglige organisation sendte den 13. maj 2016 bemærkninger til den påtænkte afskedigelse. Klagers faglige organisation og indklagede holdt forhandlingsmøde den 31. maj 2016. Det fremgår af referatet fra mødet, at parterne ikke kunne opnå enighed. Indklagede afskedigede klager den 31. maj 2016 med samme begrundelse som i den påtænkte afskedigelse af 9. maj 2016. Klagen blev indbragt for Ligebehandlingsnævnet den 15. juli 2016. Klager har under sagen fremlagt kommunens afgørelse om ophør af sygedagpengerefusion af 12. juli 2016. Af afgørelsen fremgår bl.a.: ”[Jobcentret] vurderer, at der ikke er tale om nye oplysninger i sagen, og vurderer fortsat at din sygemelding er arbejdsrelateret, og at dine skånebehov kan tilgodeses i et andet fleksjob. Derudover kan det tilføjes, at egen læge i attesten beskriver recidivrisiko og forværring, såfremt der sker tilbagevenden til nuværende arbejdsplads. Det fremgår således ikke af attesten at der foreligger recidivrisiko i et andet fleksjob. Begrundelsen for afgørelsen er: Du har været sygemeldt fra dit job som sygeplejerske hos [indklagede] siden d. 21-01-2016 på grund af stress og angst. Af Læ 285 dateret den 14.04 fremgår det, at der er tale om belastningsreaktion relateret til hændelser på arbejdspladsen. (…) Bevilget fleksjob i 2009 grundet følgevirkningerne fra cancerbehandling. (…) Idet det er nuværende arbejdsplads der har gjort dig syg, vurderes der ikke noget til hinder for, at du kan påtage dig et andet fleksjob indenfor sygeplejefaget, hvor dine skånehensyn bliver tilgodeset. Det vurderes dog ikke hensigtsmæssigt, at du skal vende tilbage til dit arbejde i opsigelsesperioden, idet dette kan forværre din helbredstilstand. ” Parternes bemærkninger Klager gør gældende, at det var i strid med forskelsbehandlingslovens bestemmelser om handicap, at klager blev afskediget fra sin stilling. Indklagede har ikke overholdt sin tilpasningsforpligtelse. Klager blev tilkendt fleksjob i 2009 som følge af et længerevarende forløb med brystkræft og dertil knyttet behandlingsforløb. Klagers ansættelse hos den indklagede kommune blev derfor i oktober 2009 ændret til en ansættelse i et fleksjob med en arbejdstid på 20 timer ugentligt. I efteråret 2015 blev klagers daværende arbejdsplads lagt sammen med den afdeling, som klager efterfølgende blev afskediget fra. Klager fik herved en ny fysisk arbejdsplads og ny ledelse. Som følge af organisationsændringen blev der ændret i klagers arbejdsopgaver således, at opgaverne i væsentlig grad afveg fra de skånehensyn, som der i forbindelse med fleksjobbet var aftalt. Skånehensynene dannede grundlag for tilkendelsen af fleksjobbet, og de skulle naturligvis også være blevet efterlevet, da arbejdspladsen ændrede fysisk placering. Fra efteråret 2015 og frem til midten af januar 2016 forsøgte klager gennem dialog med ledelsen at få rettet op på dette, således at hendes skånehensyn igen kunne blive varetaget. Da det ikke lykkedes, måtte klager som følge af en belastningsreaktion sygemelde sig i januar 2016. Belastningsreaktionen skyldtes arbejdspladsens manglende tilpasning af opgaver, så de var i overensstemmelse med klagers skånehensyn. Klager henviser i den forbindelse til journalen fra Arbejdsmedicinsk klinik. I sygefraværsperioden blev der løbende holdt samtaler mellem klager, indklagede, jobcenter, klagers faglige organisation og klagers egen læge om hvilke tiltag og hensyn, som kunne varetage klagers skånehensyn. Under samtalen den 27. april 2016 blev samtlige forslag herom afvist af indklagede, hvorefter klager den 9. maj 2016 blev påtænkt afskediget. Trods opfordring hertil ytrede indklagede på intet tidspunkt under forløbet ønske om få en mulighedseller varighedserklæring udarbejdet. Det er kritisabelt, at indklagede i sagen har beskyldt klager for dokumentfalsk. Klager har fremlagt et skærmfoto, som viser et øjebliksbillede af klagers arbejdsopgaver. Af dokumentet fremgår, at klager havde seks borgerforløb, selvom klager i følge de aftalte skånehensyn kun burde have fire borgerforløb. Der er herved tale om en belastning på 130 %. Klager er ikke enig med indklagede i, at man kan opgøre borgere som ”hele” og ”halve” borgere. Skærmfotoet viser med tydelighed, at indklagede ved tildeling af seks borgerforløb overskred klagers skånehensyn. Det må tilskrives indklagedes manglende efterlevelse af sin dokumentationsforpligtelse, at man ikke har et udskrift af dette dokument i klagers personalemappe, og at der ikke er underskrifter på dokumentet. Indklagede mener ikke, at man af den arbejdsmedicinske udtalelse kan tolke, at sygemeldingen var arbejdsbetinget. Dette er klager ikke enig i. Det kan ikke have overrasket indklagede, at samtalen den 20. januar 2016 var medvirkende årsag til sygemeldingen. Et af klagers skånehensyn var netop behov for kendte arbejdsopgaver og forudsigelighed. Derfor påvirkende det naturligvis klager psykisk, at hun på en så overrumplende måde blev indkaldt til mødet uden dagsorden, og at mødet samtidig viste sig at være et irettesættende møde. Klager havde ikke selv ytret ønske om at få tilknyttet et øget antal borgere. I løbet af sommeren 2015 havde klager og klagers daværende afdelingsleder en korrespondance pr. mail, hvori klager bad om en reduktion i antallet af tilknyttede borgere, så antallet kunne stemme overens med hendes skånehensyn. Dette ønske blev afvist. Klager har ikke denne mailkorrespondance og undrer sig over, at korrespondancen ikke fremgår af hendes personalemappe. Klager undrer sig derudover over, at der i oversigten over dokumenter i klagers personalemappe var udeladt fire dokumenter af 23. februar 2016. Der er uoverensstemmelser i referatet fra rundbordssamtalen den 27. april 2016. Klager har fremlagt to versioner af referatet samt notat udarbejdet af repræsentant fra klagers faglige organisation under sin mødedeltagelse den 27. april 2016. Indholdet i referatet tydeliggør, at indklagede hverken forsøgte at fastholde klager i jobbet eller at omplacere hende i kommunen. Indklagede har under sagen erkendt, at man ikke har undersøgt, om der var mulighed for omplacering. Indklagede begrunder dette i, at det skyldtes manglende tidsperspektiv for tilbagevenden. Det fremgår imidlertid af mødereferaterne og af LÆ 285 af 14. april 2016, som indklagede var bekendt med, at klager ville være klar til en delvis genoptagelse af arbejdet i løbet af fire til seks uger. Dette ville senest have været omkring opsigelsestidspunktet. Indklagede gør gældende, at klager ikke er blevet forskelsbehandlet, da afskedigelsen ikke vedrørte et handicap. Der skete ikke i efteråret 2015 en organisationsændring. Flere enheder blev flyttet sammen i et nybygget sundhedshus. Det var kun de fysiske rammer, der blev ændret. Arbejdsopgaverne forblev uændrede. I juli 2015 fik klager en ny afdelingsleder (afdelingsleder 1), som var klagers afdelingsleder frem til december 2015. Afdelingsleder 1 var bevidst om, at klager var ansat i et fleksjob, og umiddelbart efter sommerferien 2015 kontaktede afdelingsleder 1 HR-afdelingen for at undersøge hvilke skånehensyn, der skulle tages over for klager. I december 2015 fik klager en ny afdelingsleder (afdelingsleder 2). Afdelingsleder 1 havde kort efter sommerferien en samtale med klager. Under samtalen fortalte klager om sine skånehensyn, og hun fremlagde et dokument, hvori klagers skånehensyn var beskrevet. Det fremgik her af, at klager skulle have fire borgerforløb, faste arbejdsopgaver, faste arbejdstider og forudsigelighed i opgaveløsningen. Dokumentet var hverken at finde i klagers personalemappe eller underskrevet. Indklagede antager derfor, at klager selv har udarbejdet dokumentet. Klager oplyste under samtalen, at hun på eget initiativ var gået fra fire borgerforløb til fem, og at hun havde påtaget sig opgaven som vejleder for sygeplejestuderende. Afdelingsleder 1 spurgte klager, hvordan arbejdsbelastningen passede hende. Klager svarede, at hun trivedes med opgaverne, og at hun var glad for vejlederfunktionen. Under samtalen blev det drøftet, om det var tid til at revidere skånehensynene, så de passede med det aktuelle antal borgerforløb. Dette var klager enig i. Revisionen af skånehensyn skulle ske i samarbejde med jobcentret. Da afdelingsleder 1 ikke skulle fortsætte som klagers leder, blev jobcentret ikke kontaktet, og der blev ikke foretaget yderligere. Emnet blev først drøftet igen ved samtalen den 16. marts 2016. Indklagede kan derfor ikke genkende klagers påstand om, at klagers arbejdsopgaver blev ændret, så de afveg fra skånehensynene. Indklagede er ikke bekendt med, at der hen over sommeren 2015 skulle have været en mailkorrespondance mellem klager og afdelingsleder 1, hvori klager skulle have ytret ønske om reduktion i antal borgerforløb. I løbet af efteråret 2015 gav klager udtryk for, at hun var overbelastet. Afdelingsleder 1 talte derfor med klager om, at hun skulle overholde sine skånehensyn og ikke blive ved borgerne i længere tid, end de var visiteret til. De talte derudover om, at klager skulle tilrettelægge sine opgaver, så hun havde tid til skriftlig dokumentation og spise frokost med sine kollegaer. Afdelingsleder 1 og klager aftalte i den forbindelse, at klager fremover skulle holde fri hver onsdag, i stedet for at arbejde alle fem hverdage. Afdelingsleder 1 fulgte løbende op på dette, og klager gav udtryk for, at det havde givet hende mere ro at arbejde på denne måde. Det blev derfor aftalt, at klager kun skulle arbejde hver 3. onsdag, hvor de havde teammøde, og at hun i den uge så skulle holde fri en anden dag. Afdelingsleder 1 havde herved stor ledelsesmæssig fokus på klagers trivsel. Klager planlagde selv rækkefølgen i sine arbejdsopgaver. Klager er blevet tilbudt sparring i forhold til sine opgaver, og klager var selv god til at opsøge faglig sparring og hjælp ved vanskelige opgaver. Klager har ikke arbejdet aften eller weekend, og klager har ikke arbejdet mere end 20 timer pr. uge. Medarbejdere, som er ansat på fuld tid, har 15 borgere, og medarbejdere, som er ansat til 20 timer ugentligt, har 7,75 borgere. Klager havde 20 timer ugentligt og fem borgere. Klagers skånehensyn har således været fuldt ud tilgodeset. Skånehensynene, som fremgår af fleksjobaftalen af 27. oktober 2009, var gældende for klagers ansættelse før ændringen af arbejdssted i efteråret 2015 fandt sted. Dette arbejdssted havde helt andre arbejdsgange end de arbejdsgange, som der var efter, at klager fik ny fysisk arbejdsplads. Der blev ikke udarbejdet andre skånehensyn i forbindelse med, at klager fik ny fysisk arbejdsplads, idet klager passede sit arbejde fuldt ud tilfredsstillende og ikke gav udtryk for, at det var nødvendigt. Indklagede kan ikke genkende klagers påstand om, at hendes sygemelding i januar 2016 skyldtes, at klager uden held havde forsøgt at få rettet op på, at arbejdsopgaverne afveg fra skånehensynene, og at disse forsøg resulterede i en belastningsreaktion. Indklagede mener ikke, at dette kan udledes af journalen fra Arbejdsmedicinsk Klinik. Journalen indeholder intet om klagers skånehensyn. Indklagede mener heller ikke, at det af journalen fra Arbejdsmedicinsk Klinik kan udledes, at belastningsreaktionen er forårsaget af arbejdspladsens manglende tilpasning af opgaver til skånehensyn. Derimod fremgår det, at belastningsreaktionen skyldtes ”disharmoni med leder”. Det fremgår derudover, at ”Der er fundet optakt til arbejdsbelastning i 2016 i form af en afdelingsleder som har fremsat diffuse beskyldninger vedrørende patienten fra en borger. Efterfølgende har lederen været utydelig om konsekvenserne for patienten. I forløbet vurderes patienten at have udviklet symptomer grænsende til en akut belastningsreaktion. ” Der står således kun ”symptomer grænsende til en”. Endvidere fremgår: ” vedrørende tilbagevenden til arbejdet skønnes det vigtigt at få afklaret følgende; 1) status på ”borgersagen”, 2) støtte tiltag såfremt der opstår nye konfrontationer med omtalte afdelingsleder, 3) konkret aftale om arbejdsvilkår”. Den samlede arbejdsbelastningsperiode er i journalen oplyst til januar og februar 2016. Der er således ikke tale om en længere periode fra sensommeren/efteråret 2015 og frem. Klagers sygemelding skyldtes klagers reaktion på samtalen den 20. januar 2016. Under samtalen konfronterede afdelingsleder 1 klager med oplysninger om en af de borgere, som klager var støtteperson for. Oplysningerne var blevet givet fra borgeren til en af klagers kollegaer, og kollegaen havde videregivet oplysningerne til afdelingsleder 1. Det var afdelingsleder 1, som holdt samtalen med klager i stedet for afdelingsleder 2, idet det var en af afdelingsleder 1´s medarbejdere, som havde fået oplysningen fra borgeren. Derudover havde afdelingsleder 1 og klager på daværende tidspunkt haft et tæt samarbejde det seneste halve år i forbindelse med en kompleks borgersag, og afdelingsleder 1 var af den opfattelse, at de havde et godt samarbejde. Klager tog det tungt, at den kollega, som havde fået beskeden fra borgeren, ikke selv havde henvendt sig til klager herom. I stedet havde kollegaen informeret afdelingslederen. Indklagede henviser i den forbindelse til et fremlagt notat, hvoraf indklagedes henvendelse til klager umiddelbart efter hendes sygemelding fremgår. Indklagede henviser derudover til et notat med klagers bemærkninger til referatet fra samtalen. Allerede den 21. januar 2016 besluttede afdelingslederen ikke at gøre mere ved sagen. Der var ikke indgivet en skriftlig klage fra borgeren, og referatet fra samtalen den 20. januar 2016 ville blot komme til at ligge i personalemappen som et arbejdsnotat. Den 4. februar 2016 tog indklagede initiativ til et dialogmøde, hvor mødet den 20. januar 2016 skulle drøftes, for at hjælpe klager tilbage på arbejdet. Dialogmødet blev holdt den 24. februar 2016. Den 16. marts 2016 blev der holdt rundbordssamtale. Referatet fra mødet bekræfter, at klagers sygemelding skyldtes hendes reaktion på mødet den 20. januar 2016. Det fremgår endvidere af referatet, at det på mødet blev drøftet, om skånehensynene skulle tilpasses, men at det var for tidligt, da klagers læge havde oplyst, at hun skulle være sygemeldt flere måneder endnu. Den 27. april 2016 blev der igen holdt en rundbordssamtale. Referatet fra mødet bekræfter, at det fyldte meget for klager, at kollegaen havde givet beskeden fra borgeren videre til afdelingsleder 1 frem for til klager. Klager blev afskediget, idet hun havde været sygemeldt siden 21. januar 2016, og fordi der senest ved rundbordssamtalen den 27. april 2016 ikke kunne oplyses en tidshorisont for en hel eller delvis tilbagevenden. Klager kunne heller ikke pege på, om der var noget indklagede kunne gøre. Klagers sygemelding gav driftsmæssige forstyrrelser. Indklagede kunne ikke undersøge eventuelle omplaceringsmuligheder, når der ikke kunne oplyses en tidshorisont for tilbagevenden. Afskedigelsen af klager havde derfor intet med et eventuelt handicap at gøre, og indklagede havde derfor ingen tilpasningsforpligtelse efter forskelsbehandlingsloven. Indklagede har ikke beskyldt klager for dokumentfalsk. Klager har under sagen fremlagt et skærmfoto, hvoraf det ifølge klager skulle fremgå, at klager inden sin sygemelding havde seks borgerforløb. Denne oversigt er ikke dateret. En sådan oversigt ville kunne se forskellig ud fra uge til uge, idet antallet af borgere og ”indsats-type” løbende ændres. Oversigten er derfor kun et øjebliksbillede. Indklagede gemmer ikke disse oversigter, og det er it-mæssigt ikke muligt at genskabe dem. Indklagede regner ikke i, hvor mange borgere, som de ansatte er støttepersoner for. Indklagede regner derimod i antallet af borgerkontakter. En borger, der er bevilget ”massiv indsatstype”, skal kontaktes fire eller fem gange pr. uge, mens en borger, der er bevilget ”omfattende indsatstype” skal kontaktes to gange pr. uge. Det er dog ikke hver uge, at alle kontakterne finder sted, da den enkelte borgers behov for kontakt nogen gange er mindre. Af klagers skærmfoto fremgår det, at fem af borgerne har tilknyttet to medarbejdere. De to medarbejdere varetager borgeren med 50 % hver. Hvis man ud fra klagers skærmfoto skulle beregne, hvor mange borgere, som klager var tilknyttet i den omhandlede periode, vil det derfor være 3,5 borgere, og ikke seks borgere, som anført af klager. Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af handicap efter lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet med videre (forskelsbehandlingsloven). En arbejdsgiver må ikke forskelsbehandle en lønmodtager ved afskedigelse på grund af handicap. Arbejdsgiveren skal træffe de foranstaltninger, der er hensigtsmæssige i betragtning af de konkrete behov for at give en person med handicap adgang til beskæftigelse, til at udøve beskæftigelse eller have fremgang i beskæftigelse. Dette gælder dog ikke, hvis arbejdsgiveren derved pålægges en uforholdsmæssig stor byrde. Det følger af EU-domstolens afgørelse i sagerne C-335/2011 (Ring) og C337/2011 (Skouboe Werge) af 11. april 2013, at begrebet "handicap" i forskelsbehandlingsloven og det bagvedliggende direktiv skal fortolkes således, at det også omfatter en tilstand, der er forårsaget af en lægeligt diagnosticeret helbredelig eller uhelbredelig sygdom, når denne sygdom medfører en begrænsning som følge af blandt andet fysiske, mentale eller psykiske skader, som i samspil med forskellige barrierer kan hindre den berørte person i fuldt og effektivt at deltage i arbejdslivet på lige vilkår med andre arbejdstagere, og denne begrænsning er af lang varighed. Karakteren af de foranstaltninger, som arbejdsgiveren skal træffe, er ikke afgørende for, om en persons helbredstilstand skal anses for omfattet af dette begreb. Klager har bevisbyrden for, at hun led af en sygdom, der havde medført et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand. Nævnet har lagt til grund, at klager på tidspunktet for tilkendelse af fleksjob i 2009 havde kognitive følgeskader efter en kræftdiagnose og behandlingen heraf. Det fremgår af journal fra Arbejdsmedicinsk Klinik fra april 2016, at en neuropsykologisk undersøgelse i 2009 påviste kognitive vanskeligheder relateret til kemobehandling. Klagers ansættelse hos indklagede blev i 2009 ændret til en fleksjobansættelse med aftalte skånehensyn i form af en ugentlig arbejdstid på 20 timer, behov for struktur og kendte arbejdsopgaver og hovedsageligt arbejde i formiddagstimerne. Ansættelsen forløb efter det oplyste problemfrit indtil sommeren 2015. I juli og december 2015 fik klager nye afdelingsledere, og i efteråret 2015 fik klager en ny, fysisk arbejdsplads. Den 20. januar 2016 holdt afdelingsleder 1 møde med klager, idet en af de borgere, som klager var støtteperson for, havde fortalt en af klagers kollegaer, at hun ikke længere ønskede at have klager som støtteperson. Dagen efter mødet sygemeldte klager sig. Det fremgår af journalen fra Arbejdsmedicinsk Klinik, at den objektive undersøgelse af klager viste angstsymptomer ikke svarende til klinisk angstlidelse. Det fremgår endvidere, at den forventede prognose var ”habituelt” funktionsniveau. Klager blev afskediget den 31. maj 2016 med den begrundelse, at klager siden den 21. januar 2016 havde været sygemeldt. Nævnet vurderer, at klagers kognitive vanskeligheder på afskedigelsestidspunktet udgjorde et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand. Klager har imidlertid ikke sandsynliggjort, at hendes handicap og deraf følgende ansættelse i fleksjob med skånehensyn var medvirkende årsag til den belastningsreaktion med angstsymptomer, som udløstes af mødet den 21. januar 2016, og som førte til et langvarigt sygefravær. Nævnet vurderer således, at afskedigelsen ikke var begrundet i klagers handicap. Klager får derfor ikke medhold i klagen. Retsregler Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser: Lov om Ligebehandlingsnævnet - § 1, stk. 1, og stk. 3, om nævnets kompetence - § 9, stk. 1, om klagebehandling - § 12, stk. 1, om klagebehandling Forskelsbehandlingsloven - § 1, stk. 1-3, om lovens anvendelsesområde - § 2 om forbud mod forskelsbehandling - § 2a om tilpasningsforpligtelse - § 7a om delt bevisbyrde <2016-6810-36718>

Versioner

1. 2017-07-07