Gelex

Ligebehandlingsnævets afgørelse om etnisk oprindelse, hudfarve og race - adgangsbegrænsning - ej medhold

GældendeVersion 2017-07-07
Karakter A

udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2017/9636@2017-07-07/da

Indhold
  1. Indledning

Ligebehandlingsnævets afgørelse om etnisk oprindelse, hudfarve og race - adgangsbegrænsning - ej medhold

J. nr. 2016-6811-25231 En mand af tyrkisk oprindelse blev afvist ved indgangen til et værtshus. Manden havde for nævnet forelagt en videooptagelse af en samtale mellem manden selv og indklagede ved indgangen til værtshuset. Nævnet vurderede, at manden ikke havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at han var blevet afvist ved indgangen til værtshuset på grund af sin etniske oprindelse. Han fik derfor ikke medhold i klagen.

Klagen drejer sig om en mand, der blev afvist, da han ville ind på indklagede værtshus. Klager er af tyrkisk oprindelse. Klager har sendt en videooptagelse af samtalen mellem klager og indklagede ved indgangen til værtshuset. Det høres bl.a.: Klager: ”Hej, må jeg ikke komme ind her i dag? ” Indklagede: ”Nej” Klager: ”Hvorfor? ” Indklagede: ”Fordi [utydeligt] her kommer I ikke ind” Klager: ”Hvad? ” Indklagede: ”Fordi jeg ikke ønsker jer herinde” Klager: ”Hvorfor? Er det fordi jeg er udlænding? ” Indklagede: ”Nej” Klager: ”Hvad er det så for? ” Indklagede: ”Fordi jeg ikke ønsker jer herinde” Klager: ”Men hvad har jeg gjort? ” Indklagede: ”Ingenting” Klager: ”Men jeg må ikke komme ind? ” Indklagede: ”Nej” Tredje person: ”Han ønsker os bare ikke herinde … [utydeligt]. ” Klager: ”Så jeg må ikke komme ind fordi du ikke ønsker det? Men jeg har ikke gjort noget forkert? ” Parternes bemærkninger Klager påstår at være forskelsbehandlet på grund af etnisk oprindelse i forbindelse med, at han blev nægtet adgang til indklagede værtshus. Klager henviser til, at han er blevet nægtet adgang til værtshuset mindst 10 gange over de sidste 5 år. Han er blevet nægtet adgang to gange i 2016 og to til fire gange i 2015. Klager har aldrig lavet eller skabt problemer inde på værtshuset, og mener ikke at have gjort noget forkert. Da klager har mange venner, som går i byen på det indklagede værtshus, føler han, at han er gået glip af en masse oplevelser sammen med sine venner. Klager bemærker i forbindelse med indklagedes oplysning om, at klager allerede var blevet afvist i en anden bar, at en af hans venner kom til at vælte et glas derinde, som gik i stykker. Dørmanden i den pågældende bar mente, at klagers ven havde gjort det med vilje, og derfor blev de smidt ud. Klager påpeger, at hans venner ikke ville gå, men at klager sørgede for, at alle kom roligt ud af baren og uden nogle problemer. Han kan derfor ikke forstå, hvorfor indklagede nægtede ham adgang. Klager påstår, at indklagede ved, at klager er af tyrkisk oprindelse. Han føler sig diskrimineret på grund af sin baggrund som halv tyrker og halv dansker. Indklagede , der har haft værtshuset siden 1. januar 2014, gør gældende, at han med sikkerhed aldrig har afvist nogen på grund af deres nationalitet eller religion. Indklagede vil dog gerne påpege, at han til enhver tid har ret til selv at bestemme, hvem han ønsker inde på sin restauration, så længe at der ikke afvises eller diskrimineres på grund af race, hudfarve, nationalitet, etnisk oprindelse, tro eller seksuel orientering. Det var indklagede selv, der afviste klager og klagers venner, og han kan godt huske episoden. Indklagede henviser til, at alle diskotekerne i byen har et udvidet samarbejde med politiet og SSP konsulenterne (Samarbejde mellem Skole, Sociale myndigheder og Politi). På grund af dette samarbejde undgår restaurationerne rockere og folk, som har karantæne eller forbud mod at vise sig på en eller flere restaurationer, og der sørges for ro og orden. I øvrigt er der et rigtigt godt samarbejde de forskellige restaurationer imellem. Når en person således bliver afvist ét sted, gør indklagede værtshus det samme. Da klager var blevet afvist i en anden bar, gjorde indklagede det samme. Desuden gjorde klagers opførsel og aggressive holdning det ikke bedre. Af disse grunde blev klager og hans venner afvist. Indklagede henviser i øvrigt til, at de ikke har pligt til at lukke personer ind, som kan være til fare for sig selv eller ulempe for andre. Indklagede kan slet ikke forstå, at klager føler sig diskrimineret på grund af sin baggrund som halv tyrker og halv dansker, da han ikke havde opdaget klagers etniske oprindelse, før klager selv begyndte at råbe det. Indklagede kan i øvrigt ikke forstå klagen, da klager og hans venner senere kom forbi og undskyldte for deres opførsel over for indklagede og hans dørmand. Indklagede har kun ejet værtshuset siden 1. januar 2014 og har derfor ikke kendskab til, hvorvidt klager er blevet afvist mindst 10 gange over de sidste fem år eller ej. Indklagede bemærker, at værtshuset har gadens skrappeste adgangsbetingelser. For eksempel er det ikke tilladt med synlige tatoveringer, overtøj, hættetrøjer, arbejdstøj osv. Indklagede mener ikke, at han har gjort noget forkert. Han har vendt situationen med tre andre personer, som overværede situationen, og de er alle af samme opfattelse som indklagede. Dette er indklagedes første klage af denne slags, skønt han har været i branchen i 30 år. Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion Det fremgår af lov om etnisk ligebehandling, at man ikke må udsætte en anden person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af vedkommendes race eller etniske oprindelse. Det er klager, der skal påvise faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at hans etniske oprindelse helt eller delvist er blevet tillagt vægt ved indklagedes vurdering af, om han kunne komme ind på værtshuset. Det er nævnets vurdering, at klager ikke har påvist sådanne faktiske omstændigheder. Klager får derfor ikke medhold. Retsregler Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser: Lov om Ligebehandlingsnævnet - § 1, stk. 1, og stk. 4, om nævnets kompetence - § 9, stk. 1, om klagebehandling - § 12, stk. 1, om klagebehandling Lov om etnisk ligebehandling - § 2 om lovens anvendelsesområde - § 3, stk. 2 og 3, om forbud mod forskelsbehandling - § 7 om bevisbyrde - § 9 om godtgørelse <2016-6811-25231>

Versioner

  1. 2017-07-07