Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2017/9637@2017-07-07/da

Indhold

1. Indledning

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om alder - kompetence

J. nr. 2017-6811-04054 En 78-årig mand klagede over, at muligheden for at indbetale på en aldersopsparing efter loven ophører, når man fylder 75 år. Han mente, at dette var udtryk for forskelsbehandling på grund af alder. Sekretariatet for Ligebehandlingsnævnet havde afvist klagen, da det efter sekretariatets opfattelse måtte anses for åbenbart, at han ikke kunne få medhold i klagen. Nævnet vurderede, at klagen over aldersgrænsen i skattelovningen ikke var omfattet af de områder af arbejdsmarkedsmæssig karakter, som nævnet efter forskelsbehandlingsloven har kompetence til at behandle. Nævnet tiltrådte derfor sekretariatets afvisning af klagen.

Klagen drejer sig om påstået forskelsbehandling på grund af alder i forbindelse med, at muligheden for at indbetale på en aldersopsparing efter loven ophører, når man fylder 75 år. Ligebehandlingsnævnets afgørelse Ligebehandlingsnævnet tiltræder sekretariatets afvisning af sagen. Sagsfremstilling Klager, der er en 78-årig mand, har klaget over, at muligheden for at indbetale på en aldersopsparing efter pensionsbeskatningsloven ophører, når man fylder 75 år. Sekretariatet for Ligebehandlingsnævnet afviste ved afgørelse af 12. januar 2017 klagen under henvisning til, at det måtte anses for åbenbart, at klager ikke kunne få medhold i klagen. Klager har ved brev af 13. januar 2017 ønsket sagen indbragt for nævnet. Parternes bemærkninger Klager gør gældende, at reglerne om indbetaling på en aldersopsparing udgør forskelsbehandling på grund af alder. Klager ønsker reglerne ændret. Muligheden for at indbetale på en aldersopsparing ophører således efter loven, når man fylder 75 år. Aldersopsparinger er undergivet en lavere beskatning end de opsparingsmuligheder, man kan benytte, når man er 75 år eller derover. Reglerne er i strid med forbuddet mod forskelsbehandling på grund af alder, som efter EU-domstolens praksis må anses for et almindeligt EUretligt princip. Ligebehandlingsnævnet har kompetence til at behandle klagen. Der er tale om et principielt spørgsmål, som klager har en retlig interesse i. Indklagede gør gældende, at pensionsbeskatningslovens øvre aldersgrænse for indbetaling på en aldersopsparing ikke udgør forskelsbehandling på grund af alder. Den øvre aldersgrænse for indbetaling på en aldersopsparing er fastsat med henblik på at målrette den tilhørende skattebegunstigelse til opsparing til egenforsørgelse i alderdommen. Var aldersgrænsen fastsat højere, ville der ofte kunne blive tale om skattebegunstiget opsparing til den pågældendes arvinger. Det EU-retlige forbud mod forskelsbehandling på grund af alder er ikke til hinder for, at der i pensionsbeskatningsloven fastsættes særlige aldersgrænser, hvis reglerne forfølger saglige formål, og reglerne i øvrigt er egnede til at opfylde målet og ikke går videre end nødvendigt. EU-domstolen har i relation til reglerne i beskæftigelsesdirektivet anerkendt, at aldersgraduerede pensionsordninger kan være lovlige, jf. domstolens afgørelse C-476/11. Den pensionsordning, som var baggrunden for sagen ved EU-domstolen, blev efterfølgende fundet lovlig ved Højesterets dom af 12. november 2015. Pensionsbeskatningslovens aldersgrænser er i overensstemmelse med EU-retten. Det er et lovligt formål at målrette skatteincitamentet til opsparing til egenforsørgelse i alderdommen. Aldersgrænsen er egnet til at varetage dette formål. Reglerne er desuden ikke mere indgribende end nødvendigt, idet den øvre aldersgrænse er fastsat til ti år efter folkepensionsalderen, ligesom folkepensionsalderen er indekseret i forhold til den forventede levealder. Endelig skal aldersopsparingen ses i et mere overordnet pensionsog forsørgelsesmæssigt perspektiv, da den ikke er den eneste mulighed for skattebegunstiget pensionsopsparing. Der er således mulighed for at spare op på en rateopsparing eller rateforsikring, der senest skal være udbetalt 20 år efter folkepensionsalderen, eller på en livrente, der bortfalder ved opsparerens død. Derved er det muligt at bevare den lave afkastbeskatning livet ud. Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af alder efter lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet. Forskelsbehandlingsloven forpligter enhver arbejdsgiver og enhver, der driver vejledningsog uddannelsesvirksomhed inden for erhvervsuddannelse, erhvervsmæssig videreuddannelse og omskoling. Loven forpligter også enhver, der fastsætter bestemmelser og træffer afgørelse om adgang til at udøve selvstændigt hverv. Endelig omfatter loven enhver, der træffer beslutning om medlemskab af og deltagelse i en lønmodtagereller arbejdsgiverorganisation og de fordele, sådanne organisationer giver medlemmerne. Nævnet vurderer, at klagen over den øvre aldersgrænse for indskud på/indbetaling til alderspension på 75 år i pensionsbeskatningsloven ikke er omfattet af de områder af arbejdsmarkedsmæssig karakter, nævnet efter forskelsbehandlingsloven har kompetence til at behandle. Nævnet tiltræder derfor sekretariatets afvisning af sagen. Retsregler Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser: Lov om Ligebehandlingsnævnet - § 1, stk. 1, og stk. 3, om nævnets kompetence - § 8, nævnets afvisning af klagen - § 9, stk. 1, om klagebehandling - § 12, stk. 1, om klagebehandling Forskelsbehandlingsloven - § 1, om lovens anvendelsesområde - §§ 2 og 3, om lovens pligtsubjekter <2017-6811-04054>

Versioner

1. 2017-07-07