Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2017/9669@2017-07-11/da

Indhold

1. Indledning

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om etnisk oprindelse, hudfarve og race - retlig interesse - ej medhold

J. nr. 2017-6811-09927 Et folketingsforslag handlede om antallet af beboere med indvandrerbaggrund i en bestemt by. En person med et dansk klingende navn, som ikke havde adresse i eller i nærheden af den pågældende by, havde ikke en retlig interesse i den påståede forskelsbehandling.

Klagen drejer sig om påstået forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse i forbindelse med et forslag, der er vedtaget af Folketinget. Ligebehandlingsnævnets afgørelse Ligebehandlingsnævnet kan ikke behandle klagen. Sagens behandling Afgørelse er truffet af Ligebehandlingsnævnets formand Sagsfremstilling Af ”Forslag til vedtagelse […] Om antal beboere i [by A] med indvandrerbaggrund” fremgår bl.a. følgende: ”Folketinget konstaterer med bekymring, at der i dag er områder i Danmark, hvor andelen af indvandrere og efterkommere fra ikkevestlige lande er over 50 pct. Det er Folketingets opfattelse, at danskere ikke bør være i mindretal i boligområder i Danmark. Regeringen og Folketinget har gennemført en række stramninger, der har begrænset asyltilstrømningen markant, og som modvirker parallelsamfund. Folketinget opfordrer regeringen til at arbejde videre med en politisk målsætning om at reducere antallet af asylansøgere og antallet af familiesammenførte, der kommer til Danmark. ” Klager har et dansk klingende navn og har ikke adresse i eller i nærheden af by A. Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 9. februar 2017. Parternes bemærkninger Klager gør gældende, at Folketingets vedtagelse af det pågældende forslag er i strid med loven. Forslaget er udtryk for forskelsbehandling, da der skelnes mellem efterkommere af indvandrere af ikkevestlig herkomst og efterkommere af indvandrere af vestlig herkomst. Forslaget indeholder en forskelsbehandling af efterkommere af indvandrere og af danskfødte borgere med dansk indfødsret baseret på deres etniske oprindelse eller race. Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion En klage kan indbringes for Ligebehandlingsnævnet af den, der har retlig interesse i sagen. Kravet om, at en klager skal have retlig interesse, blev indsat i lov om Ligebehandlingsnævnet med virkning fra 1. januar 2016. Det betyder, at Ligebehandlingsnævnet kun kan behandle en klage, hvis klageren har en individuel og aktuel interesse i den konkrete sag. Klageren skal således være direkte berørt af den påståede forskelsbehandling ved selv at have været udsat for en handling eller en undladelse, som efter den pågældendes opfattelse udgør ulovlig forskelsbehandling. Efter de foreliggende oplysninger har klager ikke været direkte berørt af den påståede forskelsbehandling på en sådan måde, at han har en individuel og aktuel interesse i sagen. Ligebehandlingsnævnet afviser derfor klagen. Det bemærkes, at nævnet ikke herved har taget stilling til, om det spørgsmål, der er klaget over, falder inden for anvendelsesområdet for lov om etnisk ligebehandling. Sagens oplysninger Sagen er behandlet på grundlag af: - Klagen af 9. februar 2017 med bilag Retsregler Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser: Lov om Ligebehandlingsnævnet - § 1, stk. 6, om retlig interesse - § 6, stk. 3, om formandsafgørelser - § 8, nævnets afvisning af klagen - § 9, stk. 1, om klagebehandling - § 12, stk. 1, om klagebehandling <Klagen drejer sig om påstået forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse i forbindelse med et forslag, der er vedtaget af Folketinget. Ligebehandlingsnævnets afgørelse Ligebehandlingsnævnet kan ikke behandle klagen. Sagens behandling Afgørelse er truffet af Ligebehandlingsnævnets formand Sagsfremstilling Af ”Forslag til vedtagelse […] Om antal beboere i [by A] med indvandrerbaggrund” fremgår bl.a. følgende: ”Folketinget konstaterer med bekymring, at der i dag er områder i Danmark, hvor andelen af indvandrere og efterkommere fra ikkevestlige lande er over 50 pct. Det er Folketingets opfattelse, at danskere ikke bør være i mindretal i boligområder i Danmark. Regeringen og Folketinget har gennemført en række stramninger, der har begrænset asyltilstrømningen markant, og som modvirker parallelsamfund. Folketinget opfordrer regeringen til at arbejde videre med en politisk målsætning om at reducere antallet af asylansøgere og antallet af familiesammenførte, der kommer til Danmark. ” Klager har et dansk klingende navn og har ikke adresse i eller i nærheden af by A. Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 9. februar 2017. Parternes bemærkninger Klager gør gældende, at Folketingets vedtagelse af det pågældende forslag er i strid med loven. Forslaget er udtryk for forskelsbehandling, da der skelnes mellem efterkommere af indvandrere af ikkevestlig herkomst og efterkommere af indvandrere af vestlig herkomst. Forslaget indeholder en forskelsbehandling af efterkommere af indvandrere og af danskfødte borgere med dansk indfødsret baseret på deres etniske oprindelse eller race. Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion En klage kan indbringes for Ligebehandlingsnævnet af den, der har retlig interesse i sagen. Kravet om, at en klager skal have retlig interesse, blev indsat i lov om Ligebehandlingsnævnet med virkning fra 1. januar 2016. Det betyder, at Ligebehandlingsnævnet kun kan behandle en klage, hvis klageren har en individuel og aktuel interesse i den konkrete sag. Klageren skal således være direkte berørt af den påståede forskelsbehandling ved selv at have været udsat for en handling eller en undladelse, som efter den pågældendes opfattelse udgør ulovlig forskelsbehandling. Efter de foreliggende oplysninger har klager ikke været direkte berørt af den påståede forskelsbehandling på en sådan måde, at han har en individuel og aktuel interesse i sagen. Ligebehandlingsnævnet afviser derfor klagen. Det bemærkes, at nævnet ikke herved har taget stilling til, om det spørgsmål, der er klaget over, falder inden for anvendelsesområdet for lov om etnisk ligebehandling. Sagens oplysninger Sagen er behandlet på grundlag af: - Klagen af 9. februar 2017 med bilag Retsregler Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser: Lov om Ligebehandlingsnævnet - § 1, stk. 6, om retlig interesse - § 6, stk. 3, om formandsafgørelser - § 8, nævnets afvisning af klagen - § 9, stk. 1, om klagebehandling - § 12, stk. 1, om klagebehandling <Klagen drejer sig om påstået forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse i forbindelse med et forslag, der er vedtaget af Folketinget. Ligebehandlingsnævnets afgørelse Ligebehandlingsnævnet kan ikke behandle klagen. Sagens behandling Afgørelse er truffet af Ligebehandlingsnævnets formand Sagsfremstilling Af ”Forslag til vedtagelse […] Om antal beboere i [by A] med indvandrerbaggrund” fremgår bl.a. følgende: ”Folketinget konstaterer med bekymring, at der i dag er områder i Danmark, hvor andelen af indvandrere og efterkommere fra ikkevestlige lande er over 50 pct. Det er Folketingets opfattelse, at danskere ikke bør være i mindretal i boligområder i Danmark. Regeringen og Folketinget har gennemført en række stramninger, der har begrænset asyltilstrømningen markant, og som modvirker parallelsamfund. Folketinget opfordrer regeringen til at arbejde videre med en politisk målsætning om at reducere antallet af asylansøgere og antallet af familiesammenførte, der kommer til Danmark. ” Klager har et dansk klingende navn og har ikke adresse i eller i nærheden af by A. Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 9. februar 2017. Parternes bemærkninger Klager gør gældende, at Folketingets vedtagelse af det pågældende forslag er i strid med loven. Forslaget er udtryk for forskelsbehandling, da der skelnes mellem efterkommere af indvandrere af ikkevestlig herkomst og efterkommere af indvandrere af vestlig herkomst. Forslaget indeholder en forskelsbehandling af efterkommere af indvandrere og af danskfødte borgere med dansk indfødsret baseret på deres etniske oprindelse eller race. Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion En klage kan indbringes for Ligebehandlingsnævnet af den, der har retlig interesse i sagen. Kravet om, at en klager skal have retlig interesse, blev indsat i lov om Ligebehandlingsnævnet med virkning fra 1. januar 2016. Det betyder, at Ligebehandlingsnævnet kun kan behandle en klage, hvis klageren har en individuel og aktuel interesse i den konkrete sag. Klageren skal således være direkte berørt af den påståede forskelsbehandling ved selv at have været udsat for en handling eller en undladelse, som efter den pågældendes opfattelse udgør ulovlig forskelsbehandling. Efter de foreliggende oplysninger har klager ikke været direkte berørt af den påståede forskelsbehandling på en sådan måde, at han har en individuel og aktuel interesse i sagen. Ligebehandlingsnævnet afviser derfor klagen. Det bemærkes, at nævnet ikke herved har taget stilling til, om det spørgsmål, der er klaget over, falder inden for anvendelsesområdet for lov om etnisk ligebehandling. Sagens oplysninger Sagen er behandlet på grundlag af: - Klagen af 9. februar 2017 med bilag Retsregler Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser: Lov om Ligebehandlingsnævnet - § 1, stk. 6, om retlig interesse - § 6, stk. 3, om formandsafgørelser - § 8, nævnets afvisning af klagen - § 9, stk. 1, om klagebehandling - § 12, stk. 1, om klagebehandling <2017-6811-09927>

Versioner

1. 2017-07-11