Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2017/9699@2017-08-10/da

Indhold

1. Indledning

Pressenævnets kendelse i sag nr. 17-70-01115

KLAGEFRIST: En person får behandlet klage over en artikel fra 2016 En indsat i fængslet havde indleveret en klage over en artikel (et brev) til fængselspersonalet. Kvitteringen fra fængselspersonalet var dateret fire dage, inden klagefristen efter medieansvarsloven udløb. Brevet nåede imidlertid ikke frem, så klageren genfremsendte brevet efter, at klagefristen var udløbet. Under hensyn til fremsendelsesproceduren behandlede nævnet klagen. En anden klage var indleveret til personalet efter klagefristens udløb og blev ikke behandlet af Pressenævnet. Pressenævnets begrundelse og afgørelse : [Klager] har klaget over artiklen ”Formodet ukrainsk svindler giver sin tvilling skylden” bragt den 28. juni 2016 og artiklen ”Dømt for millionsvindel: Det var min tvillingebror” af 15. marts 2017 og anført, at klagen også indgives på vegne af en tvillingebror. I den første artikel omtales et retsmøde i Københavns Byret i straffesagen, Anklagemyndigheden mod [Navn A]. [Klager] blev ved byretten og den 15. marts 2017 ved Østre Landsret dømt fængsel og udvisning under navnet [Navn A]. Klagefrist Jyllands-Posten har afvist at have modtaget en klage over artiklen 15. marts 2017, før Pressenævnet sendte en kopi. Klagen til Pressenævnet er indleveret til postomdeling den 9. juni 2017 og modtaget i Pressenævnet 22. juni 2017 (efter først at have været omdelt til nævnets tidligere adresse). Det følger af medieansvarslovens § 36, stk. 3, at en anmodning om genmæle skal fremsendes skriftligt til redaktøren senest 12 uger efter offentliggørelsen af de faktiske oplysninger, der ønskes imødegået. Klagefristen vedrørende artiklen offentliggjort onsdag den 15. marts 2017 udløb onsdag den 7. juni 2017. Denne del af klagen, der vedrører artiklen 15. marts 2017, er indleveret til postomdeling 9. juni 2017. Klager har ikke fremlagt dokumentation for, at brevet skulle være indleveret til Kriminalforsorgens personale, så klagen kunne have været modtaget i Pressenævnet inden klagefristens udløb. Da klagen således er indbragt for Pressenævnet efter udløbet af 12-ugers klagefristen, afvises denne del af klagen. Under hensyn til fremsendelsen af artiklen 28. juni 2016 realitetsbehandler Pressenævnet denne del af klagen. Fuldmagtsforhold [Klager] har under sagens behandling i Pressenævnet anført, at han har en tvillingebror ved navn [Navn A], som han ved Københavns Byrets dom er blevet forvekslet med. [Klager] har ikke dokumenteret, at klagen indgives på vegne af andre end ham selv, hvorfor klagen alene vurderes i forhold til ham. Genmæle Til artiklen 28. juni 2016 har [Klager] anmodet om at få bragt et genmæle. Jyllands-Posten har anført, at genmæleteksten ikke lever op til medieansvarslovens regler, og at artiklens oplysninger er korrekte. Pressenævnet bemærker indledningsvist, at det følger af medieansvarslovens § 12, at redaktøren er ansvarlig for indholdet af en artikel eller udtalelse, som har været bragt navngiven i et andet massemedie, og som gengives i redaktørens skrift. Det forhold, at en artikel er offentliggjort af Ritzau, ændrer således ikke Jyllands-Postens ansvar for at overholde reglerne om god presseskik og genmæle. Jyllands-Posten skal stille samme krav til korrektheden i formidlingen af andres nyheder, som de stiller til deres egne nyheder. Det følger af medieansvarslovens § 38, stk. 1, at genmælets indhold i alt væsentligt skal være begrænset til de nødvendige faktiske oplysninger, og indholdet må ikke være retsstridigt. Pressenævnet finder, at det med tilstrækkelig tydelighed fremgår af klagers genmæletekst af 2. maj 2017, hvilke oplysninger klager ønsker et genmæle over for. Pressenævnet finder derfor ikke grundlag for at afvise at behandle spørgsmålet om, hvorvidt [Klager] er berettiget til at få bragt et genmæle. Forholdet behandles. [Klager] har til artiklen 28. juni 2016 anmodet om at få bragt et genmæle over for følgende udsagn. Til udsagnet ”En 46-årig ukrainsk mand påstår, at det var hans tvilling, der stjal 90 millioner fra russisk parfumekonge. ” har klager anført, at han er svensk og ikke ”ukrainsk” og har indsendt en kopi af sit svenske pas. Ifølge klager påstod han ikke under det omtalte retsmøde i Københavns Byret, at hans tvillingebror var kriminel. Klager har tillige anmodet om at få bragt et genmæle over for udsagnet ”Dansk politi har anmodet Interpol om at få identificeret denne mand, så vi har sendt hans fingeraftryk. I Schweiz var resultatet positivt, og matchede den tiltalte, siger hun i retten. ” Ifølge [Klager] var Interpol ikke i besiddelse af [Navn A]s fingeraftryk. Endelig har klager anmodet om at få bragt et genmæle over for følgende udsagn, som han mener, ikke er korrekt: ”Siden da har både Interpol og Vladimir Nekrasov været på jagt efter den formodede gerningsmand, men først i 2015 dukkede han op. Denne gang i Belgien, hvor han var blevet fængslet for hvidvaskning og salg af falsk guld. ” Det følger af medieansvarslovens § 36, stk. 1, at en anmodning om genmæle i massemedierne over for oplysninger af faktisk karakter, som er egnet til at påføre nogen økonomisk eller anden skade af betydning, og som er bragt i et massemedie, skal tages til følge, medmindre oplysningernes rigtighed er utvivlsom. På baggrund af parternes oplysninger lægger Pressenævnet til grund, at [Klager] ved Byretten i København ifaldt dom som [Navn A]. Forud for dommen var [Klager] i 2014 blevet tilbageholdt i Belgien og efterfølgende frifundet ved en belgisk domstol i 2015. Uanset, om klagers nationalitet og årstallet i udsagnet ”først i 2015 dukkede han op” ikke er korrekt, finder Pressenævnet, at de påklagede sætninger i artiklen 28. juni 2016 ikke indeholder forkerte oplysninger, der er egnede til at påføre klager skade af betydning. Klager er derfor ikke berettiget til at få bragt et genmæle heroverfor. Nævnet har lagt afgørende vægt på, at klager blev idømt en fængselsstraf i Danmark. God presseskik [Klager] har klaget over, at Jyllands-Postens omtale af sagen ikke var objektiv og derfor havde en negativ indvirkning på dommerne i Københavns Byret. [Klager] har henvist til, at følgende udsagn ”svindler”, ”bedraget”, ”kriminelle tvillingebror”, ”forbrydelsen er sket i samarbejde med”, ”den ulovlige manøvre”, ”rippe kontoen for 90 millioner”, ”hvidvaskning” og ”falsk guld” giver indtryk af, at klager var skyldig, selv om der på tidspunktet for artiklens offentliggørelse endnu ikke var afsagt dom i sagen. Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at en retsreportage bør være objektiv. På ethvert stadium af sagernes forberedelse og ved behandlingen i retten bør journalisten tilstræbe en kvalitativ ligelig gengivelse af parternes – i straffesager anklagemyndighedens og forsvarets – synspunkter. En omtale af en straffesag bør følges op med et referat af sagens afslutning, hvad enten denne finder sted i form af tiltalefrafald, frifindelse eller domfældelse. Så længe en straffesag ikke er endeligt afgjort eller bortfaldet, må der ikke offentliggøres meddelelser, der kan lægge hindringer i vejen for sagens opklaring, eller tilkendegivelser om, at en sigtet eller tiltalt er skyldig. Ved omtale af en straffesag skal det klart fremgå, om sigtede/tiltalte har erklæret sig skyldig eller ikke-skyldig, jf. punkt C. 3 og C. 5. Pressenævnet finder, at det af artiklen klart fremgår, at der er tale om et referat af et retsmøde i en straffesag, hvor der endnu ikke er afsagt dom. Det fremgår således blandt andet, at klager var tiltalt, at han mener, ”at det danske politi har taget grueligt fejl, og at de har forvekslet ham med hans kriminelle tvillingebror”, at ”den tiltalte hårdnakket fastholder, at han ikke har nogen relation til forbrydelsen”, ligesom det sidst i artiklen oplyses, at der afsiges dom onsdag (den 29. juni 2016). Pressenævnet finder herefter, at retsreportagen var objektiv, og nævnet udtaler derfor ikke kritik. Nævnet udtaler heller ikke i øvrigt kritik af Jyllands-Posten.

[Klager] har klaget til Pressenævnet på egne vegne og oplyst, at klagen også indgives på vegne af hans tvillingebror, [Navn A]. Der er klaget over artiklen ”Formodet ukrainsk svindler giver sin tvilling skylden” bragt den 28. juni 2016 på hjemmesiden jyllands-posten.dk, idet klager mener, at god presseskik er tilsidesat. Klagen vedrører også mediets afslag på genmæle. [Klager] blev ved Østre Landsret idømt fængsel og udvisning under navnet [Navn A]. Der er til Pressenævnet indgivet klage under navnet ”[Klager]”. [Klager] har klaget over Jyllands-Postens manglende reaktion på hans henvendelser forud for klagen til Pressenævnet samt over Jyllands-Posten afslag på at bringe et genmæle. 1 Sagsfremstilling Jyllands-Posten bragte den 28. juni 2016 artiklen ”Formodet ukrainsk svindler giver sin tvilling skylden” på hjemmesiden jyllands-posten.dk med underrubrikken: ”En 46-årig ukrainsk mand påstår, at det var hans tvilling, der stjal 90 millioner fra russisk parfumekonge. ” Af selve artiklen fremgik: ”En ukrainsk mand er tiltalt for at have bedraget en rigmand i Rusland for 90 millioner. Dog mener han selv, at det danske politi har taget grueligt fejl, og at de har forvekslet ham med hans kriminelle tvillingebror. Alligevel er den 46-årige ukrainer havnet i Københavns Byret, hvor han er tiltalt for bedrageri, og det har han ihærdigt forsøgt at protestere imod. - Jeg har ren straffeattest, og jeg har aldrig fået en forklaring på, hvorfor jeg blev varetægtsfængslet, siger den tiltalte i en forklaring, som hans advokat har læst højt i retten. Dog præsenterer anklager [Anklageren] både et pas og et kandidatbevis fra Københavns Universitet, der peger på, at manden i retssalen rent faktisk er gerningsmanden bag svindelnummeret. - Dansk politi har anmodet Interpol om at få identificeret denne mand, så vi har sendt hans fingeraftryk. I Schweiz var resultatet positivt, og matchede den tiltalte, siger hun i retten. På trods af, at den tiltalte hårdnakket fastholder, at han ikke har nogen relation til forbrydelsen, er han ikke bleg for at blande sig helhjertet i retsmødet. Den langskæggede mand med hestehale og jakkesæt hvisker konstant råd i øret på sin forsvarer, Kåre Traberg Smidt, og blander sig heftigt i hvad der bliver sagt i retssalen, hvilket møder en del kritik fra både anklageren og dommeren. - Jeg har forsøgt at stoppe ham, men hvad skal jeg gøre? Jeg kan jo ikke råbe af min klient, siger Kåre Traberg Smidt, der til sidst må bede klienten om at flytte sig, fordi han forstyrrer. Han er anklaget for bedrageri over for en russisk-ukrainsk parfumemilliardær, der mistede 90 millioner kroner. Forbrydelsen skal være sket i samarbejde med den svensk-russiske [Dømte]. Den ulovlige manøvre fandt sted i 2007 i København. [Dømte] var ansat i parfumekongen Vladimir Nekrasovs danske skuffeselskab Arbat Prestige Holding. Det gav [Dømte] mulighed for at rippe kontoen for 90 millioner, og sende pengene til en bank i Letlands hovedstad Riga. En konto der tilhørte ukraineren, som derfor er havnet i Københavns Byret. Siden da har både Interpol og Vladimir Nekrasov været på jagt efter den formodede gerningsmand, men først i 2015 dukkede han op. Denne gang i Belgien, hvor han var blevet fængslet for hvidvaskning og salg af falsk guld. [Dømte] er allerede idømt tre år og fire måneders fængsel af Østre Landsret for sin involvering i affæren. Københavns Byret ventes at afsige dom i sagen onsdag. /ritzau/” Jyllands-Posten bragte den 15. marts 2017 artiklen ”Dømt for millionsvindel: Det var min tvillingebror” . [Klager] klagede efterfølgende til Pressenævnet og sendte en understreget kopi af artiklen og understregede de passager, der ifølge klager var forkerte. De understregninger, der fremgår af artiklen er klagers markeringer. Af artiklen fremgår bl.a.: ”Østre Landsret har onsdag idømt en ukrainsk mand fire års fængsel og udvisning for svindel til 90 millioner. En ukrainsk mand er onsdag i Østre Landsret idømt fængsel i fire år og udvisning for bestandigt, fordi han stjal 90 millioner fra en russisk parfumekonge. Dermed stadfæstede landsretten den dom, som Københavns Byret tidligere er nået frem til. Under sagen har den 47-årige [Navn A] forsøgt at overbevise både by- og landsret om, at han er offer for en forveksling. Den virkelige forbryder er hans enæggede tvilling, lød hans påstand. Men begge retsinstanser troede mere på fingeraftrykserklæringer og vidneudsagn end på den høje mand med det lange gråsprængte skæg. [Navn A], der har haft mindst fem forskellige identiteter , før han tog sit nuværende navn, er fundet skyldig i at bedrage den russiske rigmand Vladimir Nekrasov for 90 millioner kroner tilbage i 2007. […] Retten fulgte dog senioranklager [Senioranklager], der mente, at han skulle fængsles, indtil afsoning af straffen kan begynde. Hun argumenterede med, at han tidligere ikke mødte op til afsoningen af en dom på halvandet års fængsel. Den dom skal han nu afsone oven i de fire år, han onsdag blev idømt. Når han har udstået sin fængselsstraf i Danmark vil han blive sendt til Belgien, hvor han er idømt fem års fængsel i en anden svindelsag. /ritzau/” Pressenævnet modtog den 16. marts 2017 kopi af [Klager]s anmodning om genmæle (vedrørende artiklen i juni 2016) dateret den 2. september 2016 og adresseret til Jyllands-Postens adresse i København. Da redaktøren af et medie som udgangspunkt først skal tage stilling til en anmodning om genmæle, inden Pressenævnet kan tage stilling til redaktørens svar, bad Pressenævnet Jyllands-Posten sende en kopi af Jyllands-Postens eventuelle svar til klager. Jyllands-Posten oplyste ved mail af 17. marts 2017 til Pressenævnet, at avisen ikke tidligere havde modtaget klagers genmæleanmodning. Pressenævnet bad på denne baggrund den 17. marts 2017 om dokumentation for forudgående henvendelser til Jyllands-Posten. [Klager] afsoner sin fængselsstraf og hans breve afsendes derfor via Kriminalforsorgen. Ved brev modtaget i Pressenævnet den 4. april 2017 fremsendte [Klager] Kriminalforsorgens kvittering for at have modtaget klagers anmodning om at sende genmæleanmodningen af 2. september 2016 til Jyllands-Postens ansvarshavende redaktør, Rådhuspladsen 37, 1785 København V med kopi sendt til Grøndalsvej 3, 8260 Viby J. Kvitteringen er underskrevet af Kriminalforsorgen og dateret den 9. september 2016. Brevet indeholdt tillige kvitteringer fra Kriminalforsorgen fra 23. november og 22. december 2016 samt 16. januar 2017 for breve fra [Klager] til Jyllands-Posten. Den 7. april 2017 oversendte Pressenævnet genmæleanmodningen til Jyllands-Postens for avisens behandling. Ved brev af 25. april 2017 afslog Jyllands-Posten anmodningen om genmæle med henvisning til, at det ikke levede op til formkravene i medieansvarsloven. Ved breve dateret 2. maj 2017 sendte [Klager] et kortere udkast til genmæle og anmodede samtidig nævnet behandle klagen, såfremt Jyllands-Posten afviste at bringe genmælet, der havde følgende ordlyd: ”Jyllands-Posten bringing sincere apology to Mr. [Klager] and Mr. [Navn A], because of the factually wrong information published 28.06.2016 in article “Formodet ukrainsk svindler giver sin tvilling skylden”. In fact, Mr. [Klager] is a Swedish Citizen and his statement to the court was, that his brother [Navn A], executed legal and honest commercial deal with Arbat Prestige Holding ApS, regarding sale of the Baltic Tourist Project. Swiss Interpol have never had [Navn A]’s fingerprint. Mr. [Klager] has been found not guilty by the Belgian court of appeal in Antwerpen. Verdict has been pronounced 02.04.2015. Jyllands-Posten bringing sincere apology as well to all investors and partners of the Baltic Tourist Project, who experienced any troubles due to mentioned publication. ” Jyllands-Posten afviste at bringe genmælet den 8. maj 2017. [Klager] sendte ved brev af 1. juni 2017 (poststemplet 9. juni 2017, modtaget i Pressenævnet den 22. juni 2017) en klage over Jyllands-Postens artikel 15. marts 2017 og henviste i den forbindelse til en genmæletekst af 30. maj 2017. Pressenævnet anmodede den 23. juni 2017 klager om at sende en kopi af genmæleanmodningen af 1. juni 2017 vedrørende artiklen fra marts, hvis han ønskede denne genmæleanmodning behandlet af Pressenævnet. Nævnets henvendelse til klager henstår ubesvaret. 2 Parternes synspunkter 2.1 [Klager]s synspunkter Fuldmagtsforhold [Klager] har anført, at klagen også indgives på vegne af hans tvillingebror [Navn A]. [Klager] har henvist til, at der i København Byrets sag nr. SS 2-5661/2016 skulle eksistere en generalfuldmagt fra [Navn A] til [Klager]. Klagefrist [Klager] har henvist til vedlagte kvitteringer fra Kriminalforsorgen som dokumentation for afsendelse af sine henvendelser til Jyllands-Posten. Han har yderligere vedlagt kopi af sit vidneudsagn til Østre Landsret dateret 4. april 2016 samt kopi af visitkort fra journalist [Journalisten] fra Jyllands-Posten. Ifølge klager dokumenterer det, at han i forbindelse med et retsmøde i Østre Landsret den 6. januar 2017 personligt overlevede sin genmæleanmodning til Jyllands-Postens journalist, som lovede at overbringe anmodningen til den ansvarshavende chefredaktør. Genmæle [Klager] har anført, at artiklen indeholder ukorrekte oplysninger, og henvist til, at Jyllands-Posten efter medieansvarslovens § 12 er ansvarlig for indholdet af artiklen, uanset at de ukorrekte oplysninger i artiklen er hentet fra et telegram fra Ritzau. Klager har anført, at udsagnet ”En 46-årig ukrainsk mand påstår, at det var hans tvilling, der stjal 90 millioner fra russisk parfumekonge” ikke er korrekt. Han er svensk statsborger. [Klager] har i den forbindelse fremlagt kopi af sit svenske pas udstedt 10. januar 2012 til [Klager]. Han har videre fremlagt en erklæring fra ham, hvori han erklærer, at han er svensk statsborger og haft permanent bopæl i Sverige siden år 2000. Ifølge klager har han aldrig begået kriminalitet og aldrig blevet dømt for et kriminelt forhold. Det er hans tvillingbror, [Navn A], der bor i Rusland og som er eftersøgt af de danske myndigheder i forbindelse med en forretningsaftale fra 2007. Aftalen var ifølge klager ikke ulovlig. Det fremgår tillige af erklæringen, at [Klager] blev anholdt i Belgien i september 2014 for mistanke om hvidvaskning af penge, hvor han blev forsøgt afpresset til at betale løsesum af en korrupt betjent, der var medlem af den albanske mafia. Blandt andet med trussel om, at han ville blive overleveret til Danmark under navnet [Navn A], hvis han ikke betalte løsesummen. Ifølge klager afviste han at betale. Han blev i 2015 frikendt for hvidvaskning af Appelretten i Belgien. [Klager] har videre anført, at han fortsat blev tilbageholdt i Belgien, og da den korrupte betjent opgav at få ham til at betale løsesummen, blev han overleveret til de danske myndigheder med forkerte oplysninger om sin identitet. De oplyste, at han i strid med sandheden var [Navn A], og var blevet anholdt i Belgien den 17. november 2014, to måneder senere end sin egentlige anholdelse i september 2014. Der blev aldrig taget fingeraftryk eller billede ved overleveringen til de danske myndigheder. [Klager] ønskede ved overleveringen til Danmark at repræsentere sin tvillingebror [Navn A] og fremlægge beviser for brorens uskyld. Det har tillige anført, at udsagnet ”Dansk politi har anmodet Interpol om at få identificeret denne mand, så vi har sendt hans fingeraftryk. I Schweiz var resultatet positivt, og matchede den tiltalte, siger hun i retten. ” ikke er korrekt. Der er i den forbindelse henvist til et brev af 21. november 2016 til Rigspolitiet og Rigspolitiets brev af 12. januar 2017 til [Navn A] vedrørende [Navn A]s fingeraftryk. Af Rigspolitiets brev fremgår: ”By fax received on November 21, 2016 [Klager] have contacted the Danish National Police on behalf of you and asked for information regarding a certain hypothesis from Danish police that Swiss Interpol might have your [Navn As , Pressenævnet ] fingerprints. The Danish National Police have no knowledge about this hypothesis and kindly ask you or [Klager] to provide the Danish National Police with further information and relevant documentation regarding this hypothesis in order for the Danish National Police to be able to answer your request. ” Endelig har klager anført, at udsagnet ”Siden da har både Interpol og Vladimir Nekrasov været på jagt efter den formodede gerningsmand, men først i 2015 dukkede han op. Denne gang i Belgien, hvor var blevet fængslet for hvidvaskning og salg af falsk guld. ” ikke er korrekt. Klager har henvist til en kopi af ”Hof van beroep [Appelretten, Pressenævnet ] Antwerpen – Arrest” fra 2. april 2015 (på belgisk), hvor der henvises til klager under navnet ”[Navn B]”. Dokumentet er refereret i udskrift fra Østre Landsrets retsbog af 9. marts 2017, hvoraf følgende fremgår: ”Endvidere oversatte tolken uddrag af dom af 2. april 2015 afsagt af appelretten i Antwerpen ”Hof van beroep Antwerpen”, afdelingen for kriminelle sager, i en sag anlagt mellem anklagemyndigheden og to russiske private parter mod [Navn B] […]. Det fremgik heraf blandt andet, at [Navn B] blev frifundet for den rejste tiltale for dokumentfalsk og bedrageri. ” [Klager] har vedlagt kopi af navnebevis af 23. maj 2011 fra det svenske Patent- och registreringsverket, hvoraf det fremgår, at [Navn B] fik godkendt efternavnet [Klagers efternavn]. Jyllands-Postens artikel var yderligere skadelig for [Klager], fordi en investor trak sig fra et ejendomsprojekt, som klager er involveret i, efter at være blevet bekendt med artiklen. Ligeledes har artiklen skabt splid i familien. På baggrund heraf har klager anmodet om at få bragt genmælet af 2. maj 2016. God presseskik [Klager] har anført, at det er i strid med god presseskik, at Jyllands-Posten undlod at reagere på hans henvendelser forud for Pressenævnets henvendelse til Jyllands-Posten. [Klager] har tillige anført, at Jyllands-Postens artikel af 28. juni 2016 ved anvendelse af begreber såsom ”svindler”, ”bedraget”, ”kriminelle tvillingebror”, ”forbrydelsen er sket i samarbejde med”, ”den ulovlige manøvre”, ”rippe kontoen for 90 millioner”, ”hvidvaskning” og ”falsk guld” samlet set har givet indtryk af, at klager var kriminelle og skyldige, selv om der endnu ikke var afsagt dom i sagen. Artiklen havde ifølge [Klager] en negativ indvirkning på dommerne i Københavns Byret, der tre dage efter artiklens offentliggørelse fandt ham skyldig. Det samme gjorde sig gældende i Østre Landsret, der stadfæstede byrettens dom. Artiklen var således skadelig. 2.2 Jyllands-Postens synspunkter Klagefrist Til artiklen af 15. marts 2017 har Jyllands-Posten oplyst, at de hverken på deres kontoradresse i Århus eller i København har modtaget klagers genmæleanmodning. Genmæle Jyllands-Posten har anført, at genmæleteksten ikke opfylder medieansvarslovens formkrav. En anmodning om genmæle skal ifølge medieansvarsloven § 36 imødekommes, hvis det drejer sig om oplysninger af faktisk karakter, som er egnet til at påføre nogen økonomisk eller anden skade af betydning, medmindre oplysningernes rigtighed er utvivlsom. Jyllands-Postens artikel er en citat-historie fra et telegram fra Ritzau, som i enslydende form blev bragt i en lang række danske medier. Det drejer sig om et objektivt udarbejdet retsreferat, hvis fremstilling af det i retten faktisk passerede ikke er draget i tvivl. Oplysningernes rigtighed er derved utvivlsom. På denne baggrund har Jyllands-Posten afvist at bringe et genmæle. God presseskik Jyllands-Posten har anført, at avisen ikke forud for Pressenævnets henvendelse af 16. marts 2017 havde modtaget genmæleanmodningen dateret 2. september 2017. 3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse : I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Martin Lavesen, Turid Fennefoss Nielsen, Lene Sarup og John Meinert Jacobsen. [Klager] har klaget over artiklen ”Formodet ukrainsk svindler giver sin tvilling skylden” bragt den 28. juni 2016 og artiklen ”Dømt for millionsvindel: Det var min tvillingebror” af 15. marts 2017 og anført, at klagen også indgives på vegne af en tvillingebror. I den første artikel omtales et retsmøde i Københavns Byret i straffesagen, Anklagemyndigheden mod [Navn A]. [Klager] blev ved byretten og den 15. marts 2017 ved Østre Landsret dømt fængsel og udvisning under navnet [Navn A]. Klagefrist Jyllands-Posten har afvist at have modtaget en klage over artiklen 15. marts 2017, før Pressenævnet sendte en kopi. Klagen til Pressenævnet er indleveret til postomdeling den 9. juni 2017 og modtaget i Pressenævnet 22. juni 2017 (efter først at have været omdelt til nævnets tidligere adresse). Det følger af medieansvarslovens § 36, stk. 3, at en anmodning om genmæle skal fremsendes skriftligt til redaktøren senest 12 uger efter offentliggørelsen af de faktiske oplysninger, der ønskes imødegået. Klagefristen vedrørende artiklen offentliggjort onsdag den 15. marts 2017 udløb onsdag den 7. juni 2017. Denne del af klagen, der vedrører artiklen 15. marts 2017, er indleveret til postomdeling 9. juni 2017. Klager har ikke fremlagt dokumentation for, at brevet skulle være indleveret til Kriminalforsorgens personale, så klagen kunne have været modtaget i Pressenævnet inden klagefristens udløb. Da klagen således er indbragt for Pressenævnet efter udløbet af 12-ugers klagefristen, afvises denne del af klagen. Under hensyn til fremsendelsen af artiklen 28. juni 2016 realitetsbehandler Pressenævnet denne del af klagen. Fuldmagtsforhold [Klager] har under sagens behandling i Pressenævnet anført, at han har en tvillingebror ved navn [Navn A], som han ved Københavns Byrets dom er blevet forvekslet med. [Klager] har ikke dokumenteret, at klagen indgives på vegne af andre end ham selv, hvorfor klagen alene vurderes i forhold til ham. Genmæle Til artiklen 28. juni 2016 har [Klager] anmodet om at få bragt et genmæle. Jyllands-Posten har anført, at genmæleteksten ikke lever op til medieansvarslovens regler, og at artiklens oplysninger er korrekte. Pressenævnet bemærker indledningsvist, at det følger af medieansvarslovens § 12, at redaktøren er ansvarlig for indholdet af en artikel eller udtalelse, som har været bragt navngiven i et andet massemedie, og som gengives i redaktørens skrift. Det forhold, at en artikel er offentliggjort af Ritzau, ændrer således ikke Jyllands-Postens ansvar for at overholde reglerne om god presseskik og genmæle. Jyllands-Posten skal stille samme krav til korrektheden i formidlingen af andres nyheder, som de stiller til deres egne nyheder. Det følger af medieansvarslovens § 38, stk. 1, at genmælets indhold i alt væsentligt skal være begrænset til de nødvendige faktiske oplysninger, og indholdet må ikke være retsstridigt. Pressenævnet finder, at det med tilstrækkelig tydelighed fremgår af klagers genmæletekst af 2. maj 2017, hvilke oplysninger klager ønsker et genmæle over for. Pressenævnet finder derfor ikke grundlag for at afvise at behandle spørgsmålet om, hvorvidt [Klager] er berettiget til at få bragt et genmæle. Forholdet behandles. [Klager] har til artiklen 28. juni 2016 anmodet om at få bragt et genmæle over for følgende udsagn. Til udsagnet ”En 46-årig ukrainsk mand påstår, at det var hans tvilling, der stjal 90 millioner fra russisk parfumekonge. ” har klager anført, at han er svensk og ikke ”ukrainsk” og har indsendt en kopi af sit svenske pas. Ifølge klager påstod han ikke under det omtalte retsmøde i Københavns Byret, at hans tvillingebror var kriminel. Klager har tillige anmodet om at få bragt et genmæle over for udsagnet ”Dansk politi har anmodet Interpol om at få identificeret denne mand, så vi har sendt hans fingeraftryk. I Schweiz var resultatet positivt, og matchede den tiltalte, siger hun i retten. ” Ifølge [Klager] var Interpol ikke i besiddelse af [Navn A]s fingeraftryk. Endelig har klager anmodet om at få bragt et genmæle over for følgende udsagn, som han mener, ikke er korrekt: ”Siden da har både Interpol og Vladimir Nekrasov været på jagt efter den formodede gerningsmand, men først i 2015 dukkede han op. Denne gang i Belgien, hvor han var blevet fængslet for hvidvaskning og salg af falsk guld. ” Det følger af medieansvarslovens § 36, stk. 1, at en anmodning om genmæle i massemedierne over for oplysninger af faktisk karakter, som er egnet til at påføre nogen økonomisk eller anden skade af betydning, og som er bragt i et massemedie, skal tages til følge, medmindre oplysningernes rigtighed er utvivlsom. På baggrund af parternes oplysninger lægger Pressenævnet til grund, at [Klager] ved Byretten i København ifaldt dom som [Navn A]. Forud for dommen var [Klager] i 2014 blevet tilbageholdt i Belgien og efterfølgende frifundet ved en belgisk domstol i 2015. Uanset, om klagers nationalitet og årstallet i udsagnet ”først i 2015 dukkede han op” ikke er korrekt, finder Pressenævnet, at de påklagede sætninger i artiklen 28. juni 2016 ikke indeholder forkerte oplysninger, der er egnede til at påføre klager skade af betydning. Klager er derfor ikke berettiget til at få bragt et genmæle heroverfor. Nævnet har lagt afgørende vægt på, at klager blev idømt en fængselsstraf i Danmark. God presseskik [Klager] har klaget over, at Jyllands-Postens omtale af sagen ikke var objektiv og derfor havde en negativ indvirkning på dommerne i Københavns Byret. [Klager] har henvist til, at følgende udsagn ”svindler”, ”bedraget”, ”kriminelle tvillingebror”, ”forbrydelsen er sket i samarbejde med”, ”den ulovlige manøvre”, ”rippe kontoen for 90 millioner”, ”hvidvaskning” og ”falsk guld” giver indtryk af, at klager var skyldig, selv om der på tidspunktet for artiklens offentliggørelse endnu ikke var afsagt dom i sagen. Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at en retsreportage bør være objektiv. På ethvert stadium af sagernes forberedelse og ved behandlingen i retten bør journalisten tilstræbe en kvalitativ ligelig gengivelse af parternes – i straffesager anklagemyndighedens og forsvarets – synspunkter. En omtale af en straffesag bør følges op med et referat af sagens afslutning, hvad enten denne finder sted i form af tiltalefrafald, frifindelse eller domfældelse. Så længe en straffesag ikke er endeligt afgjort eller bortfaldet, må der ikke offentliggøres meddelelser, der kan lægge hindringer i vejen for sagens opklaring, eller tilkendegivelser om, at en sigtet eller tiltalt er skyldig. Ved omtale af en straffesag skal det klart fremgå, om sigtede/tiltalte har erklæret sig skyldig eller ikke-skyldig, jf. punkt C. 3 og C. 5. Pressenævnet finder, at det af artiklen klart fremgår, at der er tale om et referat af et retsmøde i en straffesag, hvor der endnu ikke er afsagt dom. Det fremgår således blandt andet, at klager var tiltalt, at han mener, ”at det danske politi har taget grueligt fejl, og at de har forvekslet ham med hans kriminelle tvillingebror”, at ”den tiltalte hårdnakket fastholder, at han ikke har nogen relation til forbrydelsen”, ligesom det sidst i artiklen oplyses, at der afsiges dom onsdag (den 29. juni 2016). Pressenævnet finder herefter, at retsreportagen var objektiv, og nævnet udtaler derfor ikke kritik. Nævnet udtaler heller ikke i øvrigt kritik af Jyllands-Posten. Afgjort den 3. august 2017

Versioner

1. 2017-08-10