Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2017/9703@2017-08-10/da

Indhold

1. Indledning

Pressenævnets kendelse i sag nr. 17-70-01151

Ekstra Bladet får ikke kritik af omtale efter en families henvendelse Klagerne havde rettet henvendelse til Ekstra Bladet og anmodet avisen omtale en tvist om en elregning. I den forbindelse havde klagerne stillet op til fotografering i hjemmet og udtalt sig om deres børn og deres fysiske og psykiske helbredsforhold. Pressenævnet fandt ikke grundlag for at kritisere Ekstra Bladet for at omtale familiens forhold på avisens forskellige platforme. Pressenævnets begrundelse og afgørelse : [Moren] og [Faren] har klaget over artikler i Ekstra Bladets trykte udgave, på ekstrabladet.dk og på avisens Facebook-side. Pressenævnets kompetence Pressenævnet bemærker indledningsvis, at hjemmesider skal anmeldes til Pressenævnet for at være omfattet af medieansvarsloven og derved Pressenævnets kompetence. Skrevne medier er derimod uden videre omfattet af medieansvarsloven og derved nævnets område, jf. lovens § 1, nr. 1. For så vidt angår den del af klagen, der vedrører omtale på Ekstra Bladets Facebook-side, bemærkes det, at Ekstra Bladet den 11. juli 2017 anmeldte sin Facebook-side facebook.com/ekstrabladet til Pressenævnet efter medieansvarslovens § 8, stk. 1, jf. § 1, nr. 3. Anmeldelsen er sket efter artiklens offentliggørelse, men inden Pressenævnet traf nævnets afgørelse i sagen, og klagen over Facebook-siden behandles derfor sammen med klagen over netavisen og den trykte udgave. Privatlivets fred [Moren] og [Faren] har klaget over, at artiklerne er krænkende, og at de ikke fik artiklerne til skriftlig godkendelse. De har videre klaget over, at journalisten nævnte deres børn, [Datteren] og [Sønnen], ved navn. Der er ikke fremvist dokumentation for, at der var indgået en aftale mellem avisen og klagerne om, at omtalen skulle godkendes inden offentliggørelse, eller at navnene på parrets børn ikke kunne omtales. Det bemærkes i den forbindelse, at klagernes datter er myndig og som udgangspunkt selv kan beslutte, hvad hun deltager i. Klagen behandles derfor som om, der ikke foreligger en sådan aftale. Familien udtalte sig i 2011 til avisen om tvisten med elselskabet SEAS-NVE. I april 2017 henvendte [Datteren] sig til Ekstra Bladet og anmodede dem om igen at beskrive familiens forhold. I forlængelse af datterens henvendelse i april 2017 var [Moren] og [Faren] og Ekstra Bladet i mundtlig og skriftlig dialog, ligesom Ekstra Bladets fotograf tog billeder hjemme hos klagerne. Sønnen var ikke til stede, men er ligesom datteren omtalt i artiklen. Pressenævnet finder ikke grundlag for at fastslå, at Ekstra Bladet har krænket klagernes privatliv ved at omtale familiens forhold, som de selv beskrev over for avisen. [Moren] og [Faren] har klaget over, at de hverken var orienteret om artiklernes offentliggørelsestidspunkt, eller at artiklen ville blive delt på Facebook. Der er uenighed om, hvorvidt Ekstra Bladet under telefonsamtalen den 31. maj 2017 mellem journalisten og [Moren] oplyste, hvilken dato artiklerne ville blive bragt. Uanset finder Pressenævnet dog ikke grundlag for at udtale kritik, da artiklerne blev offentliggjort den 3. juni 2017, inden for en uge efter parternes telefoniske kontakt. [Moren] og [Faren] har videre klaget over, at Ekstra Bladet ikke undersøgte sagen tilstrækkeligt, herunder at avisen ikke omtalte, at den nu udskiftede elmåler var fra 1962. Pressenævnet bemærker, at redaktøren i overensstemmelse med det almindelige princip om redaktørens ret til at redigere mediet som udgangspunkt er berettiget til at beslutte, hvad man vil bringe i mediet. Det vil sige, at det ligger inden for grænserne af redaktørens redigeringsret at afvise at omtale forhold, der for en af parterne eller andre forekommer centrale, ligesom det er op til redaktøren at vælge og fravælge materiale og kilder, så længe de indholdsmæssige krav til den bragte information iagttages. Sådan som sagen foreligger oplyst, finder nævnet ikke grundlag for at fastslå, at Ekstra Bladet udelod en væsentlig oplysning ved ikke at omtale elmålerens alder. Nævnet udtaler på denne baggrund ikke kritik af Ekstra Bladet for ikke at undersøge sagen yderligere. Generelt om punkt B. 8 Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at meddelelser, som er offentliggjort i digitale medier, ofte vil være tilgængelige længe efter, at de er publiceret. Efter anmodning til mediet kan tilgængeligheden af sådanne tidligere offentliggjorte, følsomme eller private oplysninger hindres, i det omfang det er muligt og skønnes rimeligt, jf. punkt B. 8. Medier kan afindeksere, dvs. ændre instruksen til søgemaskiner, så søgemaskiner ophører med at henvise til artiklen, anonymisere, dvs. ændre i artikelteksten så eksempelvis et personnavn anonymiseres, eller helt afpublicere en artikel, dvs. fjerne artiklen fra hjemmesiden. Den konkrete sag [Moren] og [Faren] har klaget over, at Ekstra Bladet ikke vil slette artiklerne på mediets digitale platforme. I artiklerne omtales blandt andet klagernes helbredsmæssige forhold. Navnlig klagernes sundhedsoplysninger må anses for at være af følsom karakter. Pressenævnet finder som beskrevet ovenfor under afsnittet ”Privatlivets fred” ikke grundlag for at kritisere avisen for at bringe oplysningerne, som [Moren] og [Faren] selv videregav til Ekstra Bladet. Nævnet finder heller ikke, at andre tungtvejende grunde taler for, at der i de påklagede artikler er tale om oplysninger af en sådan belastende karakter, at det skønnes rimeligt at hindre tilgængeligheden. Nævnet udtaler derfor ikke kritik af Ekstra Bladet for ikke at slette artiklerne.

[Moren] og [Faren] har klaget til Pressenævnet over Ekstra Bladets omtale i den trykte avis, på ekstrabladet.dk og på facebook.com/ekstrabladet den 3. og 4. juni 2017, idet de mener, at god presseskik er tilsidesat. [Moren] og [Faren] har klaget over, at de deltog i artiklerne uden at få de endelige artikeludkast til godkendelse, ligesom avisen har nævnt parrets børn og vist billeder. 1 Sagsfremstilling Forud for offentliggørelsen af artiklen henvendte [Moren] og [Faren]s datter, [Datteren], sig ved e-mail af 29. april 2017 til Ekstra Bladet. Af henvendelsen fremgår bl.a.: ”Hej jeg skriver til jer fordi jeg ønsker I følger op på en lang kamp mod SEAS-NVE. D. 02/12-2011 skrev i en artikel [artiklen ”Vi ønsker os strøm i julegave”, hvor familien er afbildet , Pressenævnet ] om Fattigjul: Elregning på 87.000 kr., hvor I var hjemme hos mine forældre […]” Ekstra Bladet skrev den 23. maj 2017 bl.a. følgende til datteren: ”[…] Det er ret langt og består af fire dele: Den første del er vores lørdagsmagasin, hvor delen med [Person A] og jeres kamp med kommunen også kommer med. Den sidste del er kun til vores hjemmeside, hvor den bliver lagt ud sammen med de tre andre dele. […] Ved mail af 25. maj 2017 skrev [Datteren] følgende til Ekstra Bladets journalist. ”Hej [Journalisten]! ! ! Vi har siddet [og] læst artiklen igennem flere gange og vi har nogle rettelser og noget vi gerne vil have tilføjet. Samtidig ønsker vi ikke artiklen kommer i avisen før vi har hørt hvad Seas og kommunen har udtalt, hvis de overhovedet vil komme med nogen udtalelser. Kan du derfor ikke ringe til min mor på tlf. [telefonnummer] og snakke det igennem med hende. M.v.h. [Datteren]” Ekstra Bladet bragte den 3. juni 2017 artiklen ”KÆMPEDE OM MONSTERREGNING” bragt på side 6-9 i 4. sektion. I artiklen fortæller familien om deres tvist med elselskabet SEAS-NVE. De fortæller blandt andet, hvordan det påvirkede deres dagligdag, og hvordan det har påvirket både deres fysiske og psykiske helbred. Af artiklen fremgår bl.a. følgende: ”[…] DEN LANGE PERIODE uden strøm har sat sine spor, lyder det fra familien. 22-årige [Datteren] fungerer ikke i en normal hverdag og er for tiden sygemeldt. Hendes fars PTSD er blevet markant forværret af forløbet, og han er blevet mere opfarende. Familiens yngste medlem, [Sønnen], der i dag er 15 år og går i ottende klasse, er ifølge sine forældre den, der har klaret årene uden strøm bedst. - Men ryger strømmen, går han i panik. Og jeg har fået en form for social angst, hvor jeg ikke har lyst til at tale med fremmede mennesker, og jeg føler konstant, at folk glor på mig, siger [Moren]. […]” På avisens hjemmeside ekstrabladet.dk bragte avisen samme dag artiklerne ”Vred på kommune efter 2,5 år uden strøm: De ville ikke fjerne mine børn” og ”+Mareridt om monsterregning: Levede uden strøm i 31 måneder” . Det krævede abonnement for at læse sidstnævnte artikel, der er bragt i avisens digitale betalingsunivers Ekstra Bladet+. Artiklerne beskriver som papirudgaven familiens tvist med elselskabet. Til artiklerne var indsat billeder af [Moren] og [Faren] samt datteren [Datteren]. Der ses ikke at være bragt billeder i 2017 af andre personer i artiklerne. Artiklen ”Vred på kommune efter 2,5 år uden strøm: De ville ikke fjerne mine børn” lagde Ekstra Bladet også på sin Facebook-side facebook.com/ekstrabladet. Ekstra Bladet lukkede den 4. juni 2017 for kommentarer til indlægget. Af udskrift af 12. juli 2017 fremgår det, at der var 228 kommentarer til artiklen på Facebook-siden. 2 Parternes synspunkter 2.1 [Moren] og [Faren]s synspunkter [Moren] og [Faren] har anført, at Ekstra Bladets artikler er krænkende og bør slettes. Privatlivets fred [Moren] og [Faren] har anført, at de kun godkendte den ene del af avisens udkast på skrift. De godkendte noget telefonisk, men de godkendte ikke de endelige artikler. De var ikke orienteret om offentliggørelsestidspunktet, og de fik et chok, da de læste artiklerne på Facebook. Journalisten lovede ikke at vise billeder, og at deres børn ikke ville blive nævnt ved navn. Klagerne føler sig udstillet. Ifølge klagerne har Ekstra Bladet ikke undersøgt sagen til bunds. Journalisten mente, at det ikke var nødvendigt at læse sagsakterne. SEAS-NVE har aldrig været hos klagerne og kontrolleret ledningsnettet. Den elmåler, de fik skiftet, var fra 1962, hvilket parret fortalte Ekstra Bladet. Klagerne har anført, at de ikke var klar over, at artiklerne ville blive offentliggjort på Facebook. De fik kun at vide, at de ville blive bragt på netavisen. Der er 225 kommentarer på Facebook, hvor folk ”svinede” klagerne til og kaldte dem for dovne skiderikker og bistandsklienter. Da sagen startede, var begge i arbejde, men på grund af hele SEAS-NVE-sagens forløb, er de nu på førtidspension. Sletning – punkt B. 8 Klagerne har herudover anført, at de er klar over, at den trykte artikel ikke kan slettes, men de har anført, at Ekstra Bladet bør fjerne digitalt indhold. 2.2 Ekstra Bladets synspunkter Ekstra Bladet har afvist at have tilsidesat god presseskik. Privatlivets fred Ekstra Bladet har anført, at klagerne selv tog initiativ til, at Ekstra Bladet omtalte sagen, og henvist til [Datteren]s mail af 29. april 2017. I mailen blev der henvist til familiens elregning fra SEAS-NVE og til [Person A], der i en lignende tvist havde fået medhold i Højesteret. Ekstra Bladet har herefter researchet historien og omtalt sagen på helt sædvanlig vis. Journalisten har også gennemgået de dokumenter og den dokumentation, der var relevant for avisens artikler. Ekstra Bladets journalist besøgte den 11. maj 2017 familien, i hvilken forbindelse der blev gennemført et interview med de to forældre, [Faren] og [Moren], og deres 22-årige datter, [Datteren]. Familiens 15-årige søn var i skole. I forbindelse med interviewet blev der taget en række billeder af de tre tilstedeværende. Ekstra Bladet har afvist at have lovet, at der ikke ville blive vist billeder af klagerne. I så fald havde avisen ikke medbragt en fotograf til at tage billeder. Klagerne og datteren stillede velvilligt op til fotografering uden forbehold og var naturligvis klar over, at billeder blev taget til brug for artiklerne. Datteren har heller ikke på noget tidspunkt meddelt, at hun ikke ønskede sit navn i avisen. Det var også hende, der oprindeligt rettede henvendelse til avisen. For så vidt angår den 15-årige søn, oplyste klagerne i interviewet, hvad han hedder, og at han går i 8. klasse. Den 26. maj 2017 uddybede [Moren] telefonisk, at sønnen er den i familien, der har klaret perioden uden strøm bedst. Det blev ikke nævnt, at han ikke måtte nævnes ved navn. Tværtimod ønskede klagerne nævnt, at han havde klaret det bedst. Sønnens navn fremgik også af det udkast, klagerne fik tilsendt 11. maj 2017. Af udkastet sendt 23. maj 2017 fremgår sætningen ”Hendes lillebror [Sønnen] var 9. Han er i dag 15 […]”. I forlængelse af mailkorrespondancen 23. og 25. maj 2017 ringede journalisten til [Moren] den 26. maj 2017. Artiklen blev rettet i overensstemmelse med hendes kommentarer og rettelser. Den 31. maj 2017 ringede journalisten igen til [Moren]. Journalisten havde foreholdt SEAS-NVE og Guldborgsund Kommune sagen, og [Moren] blev under telefonsamtalen foreholdt elselskabets og kommunens synspunkter. Under samtalen blev klager orienteret om, at Ekstra Bladet ville bringe artiklen den 3. juni 2017. Klagernes kommentarer blev herefter indsat i artiklerne. Klagernes opfattelse af sagen og deres kritik af elselskabet og kommunen er i øvrigt også gengivet i artiklerne. Klagerne har således fået forelagt et udkast til artiklerne, der i det væsentlige svarede til indholdet af de endelige og senere offentliggjorte artikler. Klagerne har på intet tidspunkt bedt om at få reviderede artikler tilsendt. For så vidt angår Ekstra Bladets Facebook-side, anførte avisen ved sit svar af 26. juni 2017, at Facebook-siden ikke var omfattet af Pressenævnets kompetence, da hjemmesiden ikke var anmeldt til Pressenævnet efter medieansvarsloven. (Ekstra Bladet har ved mail af 11. juli 2017 tilmeldt sin Facebook-side til Pressenævnet efter medieansvarsloven, Pressenævnet.) Ifølge avisen måtte klagerne påregne, at Ekstra Bladets artikler blev lagt på avisens Facebook-side. Klagerne har således intet krav på at få slettet artiklerne, men Ekstra Bladet har slettet en del kommentarer fra læsere og lukket for yderligere kommentarer til artiklen for at imødekomme klagerne. Sletning – punkt B. 8 Ekstra Bladet har anført, at det fremgår af ordlyden af punktet i de vejledende regler ” vil ofte være tilgængelige længe efter, at de er publiceret” og forarbejderne til punktet, at bestemmelsen er møntet på ganske særlige situationer, hvor oplysninger gennem gange år har været tilgængelige på internettet. Karakteren af de i artiklen indeholdte oplysninger vil undtagelsesvist gøre det rimeligt at fjerne en artikel. Ifølge avisen foreligger der ikke en sådan situation i nærværende sag. Det har aldrig været meningen, at nyere artikler, som lige er blevet offentliggjort, skal kunne kræves fjernet efter punkt B. 8 ”om retten til at blive glemt”. Det er klagerne selv, der har ønsket, at Ekstra Bladet skulle skrive artiklerne om deres sag og øvrige forhold. Ekstra Bladet har på denne baggrund afvist, at der er grundlag for at fjerne artiklerne fra internettet. 3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse : I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Martin Lavesen, Turid Fennefoss Nielsen, Lene Sarup og John Meinert Jacobsen. [Moren] og [Faren] har klaget over artikler i Ekstra Bladets trykte udgave, på ekstrabladet.dk og på avisens Facebook-side. Pressenævnets kompetence Pressenævnet bemærker indledningsvis, at hjemmesider skal anmeldes til Pressenævnet for at være omfattet af medieansvarsloven og derved Pressenævnets kompetence. Skrevne medier er derimod uden videre omfattet af medieansvarsloven og derved nævnets område, jf. lovens § 1, nr. 1. For så vidt angår den del af klagen, der vedrører omtale på Ekstra Bladets Facebook-side, bemærkes det, at Ekstra Bladet den 11. juli 2017 anmeldte sin Facebook-side facebook.com/ekstrabladet til Pressenævnet efter medieansvarslovens § 8, stk. 1, jf. § 1, nr. 3. Anmeldelsen er sket efter artiklens offentliggørelse, men inden Pressenævnet traf nævnets afgørelse i sagen, og klagen over Facebook-siden behandles derfor sammen med klagen over netavisen og den trykte udgave. Privatlivets fred [Moren] og [Faren] har klaget over, at artiklerne er krænkende, og at de ikke fik artiklerne til skriftlig godkendelse. De har videre klaget over, at journalisten nævnte deres børn, [Datteren] og [Sønnen], ved navn. Der er ikke fremvist dokumentation for, at der var indgået en aftale mellem avisen og klagerne om, at omtalen skulle godkendes inden offentliggørelse, eller at navnene på parrets børn ikke kunne omtales. Det bemærkes i den forbindelse, at klagernes datter er myndig og som udgangspunkt selv kan beslutte, hvad hun deltager i. Klagen behandles derfor som om, der ikke foreligger en sådan aftale. Familien udtalte sig i 2011 til avisen om tvisten med elselskabet SEAS-NVE. I april 2017 henvendte [Datteren] sig til Ekstra Bladet og anmodede dem om igen at beskrive familiens forhold. I forlængelse af datterens henvendelse i april 2017 var [Moren] og [Faren] og Ekstra Bladet i mundtlig og skriftlig dialog, ligesom Ekstra Bladets fotograf tog billeder hjemme hos klagerne. Sønnen var ikke til stede, men er ligesom datteren omtalt i artiklen. Pressenævnet finder ikke grundlag for at fastslå, at Ekstra Bladet har krænket klagernes privatliv ved at omtale familiens forhold, som de selv beskrev over for avisen. [Moren] og [Faren] har klaget over, at de hverken var orienteret om artiklernes offentliggørelsestidspunkt, eller at artiklen ville blive delt på Facebook. Der er uenighed om, hvorvidt Ekstra Bladet under telefonsamtalen den 31. maj 2017 mellem journalisten og [Moren] oplyste, hvilken dato artiklerne ville blive bragt. Uanset finder Pressenævnet dog ikke grundlag for at udtale kritik, da artiklerne blev offentliggjort den 3. juni 2017, inden for en uge efter parternes telefoniske kontakt. [Moren] og [Faren] har videre klaget over, at Ekstra Bladet ikke undersøgte sagen tilstrækkeligt, herunder at avisen ikke omtalte, at den nu udskiftede elmåler var fra 1962. Pressenævnet bemærker, at redaktøren i overensstemmelse med det almindelige princip om redaktørens ret til at redigere mediet som udgangspunkt er berettiget til at beslutte, hvad man vil bringe i mediet. Det vil sige, at det ligger inden for grænserne af redaktørens redigeringsret at afvise at omtale forhold, der for en af parterne eller andre forekommer centrale, ligesom det er op til redaktøren at vælge og fravælge materiale og kilder, så længe de indholdsmæssige krav til den bragte information iagttages. Sådan som sagen foreligger oplyst, finder nævnet ikke grundlag for at fastslå, at Ekstra Bladet udelod en væsentlig oplysning ved ikke at omtale elmålerens alder. Nævnet udtaler på denne baggrund ikke kritik af Ekstra Bladet for ikke at undersøge sagen yderligere. Generelt om punkt B. 8 Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at meddelelser, som er offentliggjort i digitale medier, ofte vil være tilgængelige længe efter, at de er publiceret. Efter anmodning til mediet kan tilgængeligheden af sådanne tidligere offentliggjorte, følsomme eller private oplysninger hindres, i det omfang det er muligt og skønnes rimeligt, jf. punkt B. 8. Medier kan afindeksere, dvs. ændre instruksen til søgemaskiner, så søgemaskiner ophører med at henvise til artiklen, anonymisere, dvs. ændre i artikelteksten så eksempelvis et personnavn anonymiseres, eller helt afpublicere en artikel, dvs. fjerne artiklen fra hjemmesiden. Den konkrete sag [Moren] og [Faren] har klaget over, at Ekstra Bladet ikke vil slette artiklerne på mediets digitale platforme. I artiklerne omtales blandt andet klagernes helbredsmæssige forhold. Navnlig klagernes sundhedsoplysninger må anses for at være af følsom karakter. Pressenævnet finder som beskrevet ovenfor under afsnittet ”Privatlivets fred” ikke grundlag for at kritisere avisen for at bringe oplysningerne, som [Moren] og [Faren] selv videregav til Ekstra Bladet. Nævnet finder heller ikke, at andre tungtvejende grunde taler for, at der i de påklagede artikler er tale om oplysninger af en sådan belastende karakter, at det skønnes rimeligt at hindre tilgængeligheden. Nævnet udtaler derfor ikke kritik af Ekstra Bladet for ikke at slette artiklerne. Afgjort den 3. august 2017

Versioner

1. 2017-08-10