Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2017/9704@2017-08-10/da

Indhold

1. Indledning

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om alder - arbejdsvilkår - medhold

J. nr. 2015-6810-42212 En pilot blev sygemeldt på grund af en kræftsygdom og blev indstillet til varigt certifikattab. Han modtog i den forbindelse et erstatningsbeløb, der var afhængig af hans alder på tidspunktet for sygemeldingen. Han var da 44 år gammel. Hvis han havde været mellem 45 og 49 år, ville han have modtaget en højere forsikringssum. Aldersgradueringen fremgik af en forsikringsordning, der var gældende for perioden juli 2012-marts 2013. Nævnet vurderede, at forsikringsordningen ikke var omfattet af undtagelsen til forbuddet mod forskelsbehandling i forskelsbehandlingslovens § 6 a. Ordningen var heller ikke omfattet af lovens § 5 a, stk. 3. Forsikringsordningen var objektivt og rimeligt begrundet i et legitimt formål, men det var ikke hensigtsmæssigt og nødvendigt at fastsætte en aldersgraduering, der medførte, at piloter i alderen 45 til 49 år blev stillet økonomisk markant bedre end piloter under 45 år. Piloten fik derfor medhold og en godtgørelse på 400.000 kr. Ved fastsættelse af godtgørelsen lagde nævnet vægt på, at der forelå undskyldende omstændigheder, da ordningen og aldersgradueringen deri var en del af den gældende overenskomst indgået mellem flyselskabet og Dansk Pilotforening.

Klagen angår, om det var i strid med forbuddet mod forskelsbehandling på grund af alder, at klager fik en lavere forsikringsudbetaling ved tab af certifikat end piloter på 45 år eller derover. Ligebehandlingsnævnets afgørelse Det var i strid med forskelsbehandlingsloven, at klager fik en lavere forsikringsudbetaling ved tab af certifikat end piloter, der var 45 til 49 år ved første sygedag. Indklagede skal inden 14 dage betale en godtgørelse til klageren på 400.000 kr. med procesrente fra den 7. september 2015, hvor klagen er modtaget i Ligebehandlingsnævnet. Sagsfremstilling Klager, der er født i 1968, blev ansat som flystyrmandskandidat (pilot) hos selskab 1 den 8. juli 1996. Den 11. november 1996 blev klager ansat som styrmand i samme selskab. Den 20. november 1997 blev klager ansat som flystyrmandskandidat hos indklagede. Klager havde sin sidste flyvning for indklagede den 19. juli 2012, hvor han fik stillet diagnosen tyktarmskræft og blev sygemeldt. Klagers pilotcertifikat blev midlertidigt suspenderet på grund af sygemeldingen. I august 2012 blev klager opereret første gang, og han blev efterfølgende behandlet med kemoterapi. Klager blev opereret igen i november 2013 for metastaser i leveren. Klager gennemgik sin tredje kræftoperation i juni 2015. Flyvemedicinsk Klinik vurderede den 10. oktober 2012, at klager skulle indstilles til varigt certifikattab. Indklagede opsagde den 30. september 2013 klager med henvisning til, at klagers certifikat var inddraget af helbredsmæssige grunde, og at der ikke var udsigt til generhvervelse. Piloterne hos indklagede er omfattet af en certifikattabsforsikring (Loss of License, herefter LOL-ordning) som en del af deres ansættelsesvilkår. LOL-ordningen er baseret på en kollektiv aftale med pilotforeningerne. Ordningen skal sikre piloterne en vis indtægt i forbindelse med certifikattab på grund af helbredsmæssige forhold. Ordningen hos indklagede har gennem tiden bestået i forskellige kombinationer af løbende pension ved certifikattab (CT-pension) og engangsbeløb (LOL). Det fremgår af overenskomst gældende fra 1. april 1991, at piloterne var omfattet af en forsikring, hvorefter piloter, der mistede deres certifikat, inden de var fyldt 49½ år, fik en løbende månedlig udbetaling. Ifølge en aftale med den norske pilotforening i forbindelse med overenskomsten fra 1995 var de norske piloter omfattet af en LOL-ordning. Der skete ifølge aftalen en aftrapning af forsikringsbeløbet ved den fyldte 45. år. Der skete en ændring i forhold til aftrapning i 1996. Der er ikke for nævnet fremlagt en lignende aftale vedrørende danske piloter. I 1998-overenskomsten fremgår det om LOL-ordningen: ”För danska piloter är försäkringens maximalbelopp 35 svenska basbelopp. Utfallande belopp för danska piloter som ej fyllt 45 år utgör 50% av maximalbeloppet, dvs 17,5 basbelopp. Avtrappning av utfallande belopp för danska piloter startar vid 45 års ålder med en 1/4% per månad från 50% till 5% vid fyllda 60 år. ” Ifølge de protokollater, der er fremlagt for nævnet, blev overenskomsten forlænget uden ændringer i forhold til LOL-ordningen frem til 2009. Den LOL-ordning, der gjaldt fra 2009 og frem til 1. juli 2012, bestod af en løbende CT-pension og en LOL-sum. CT-pensionen var afhængig af pilotens alder på tidspunktet for certifikatets inddragelse: Pilotens alder Udbetalingsperiode Under 28 år Ingen dækning 28 år 5 år 29 år 6 år 30 år 7 år 31 år 8 år 32 år 9 år 33 år 10 år Mindst 34 år Indtil det 60. år Alle piloter var dog uanset alder omfattet af CT-pension frem til det 60. år, hvis og så længe pilotens almene erhvervsevne var nedsat til under 1/3. Udbetalingen startede på fratrædelsestidspunktet og varede så længe, certifikatet var inddraget, dog længst til udbetalingsperiodens ophør ved pilotens fyldte 60. år eller død forinden. Ved permanent inddragelse af certifikatet blev der udbetalt en LOL-sum, dog tidligst seks måneder efter certifikatets inddragelse. Beløbet blev aftrappet med 0,5 pct. pr. måned efter det 44. år: Alder ved certifikatets inddragelse LOL-sum i procent af maksimal dækning Under 34 år 200 % (dog kun 100 % hvis erhvervsevnen er nedsat til under 1/3) 34-44 år 100 % 45 år 94 % 46 år 88 % 47 år 82 % 48 år 76 % 49 år 70 % 50 år 64 % 51 år 58 % 52 år 52 % 53 år 46 % 54 år 40 % 55 år 34 % 56 år 28 % 57 år 22 % 58 år 16 % 59 år 10 % 60 år 0 % For at opnå udbetaling fra LOL-forsikringsordningen var det blandt andet en betingelse, at piloten havde fået en skade eller sygdom, der hindrede piloten i at bibeholde trafikflyvercertifikat eller medførte sådanne begrænsninger, at vedkommende ikke kunne tjenstgøre i pilotstol ved start og landing eller som kaptajn. Piloter, der var opsagt på grund af medicinsk betinget ”loss of licens”, havde ret til genansættelse som pilot, såfremt denne inden to år havde generhvervet sit certifikat. Den 1. juli 2012 blev LOL-ordningen ændret. Udbetalingen under LOLordningen udgjorde fra alderen 28 til 44 år 1.518.776 kr. uden gradvis reduktion. Fra alderen 45 til 59 år udgjorde beløbet 760.000 kr. med gradvis reduktion på 0,5 pct. pr. måned. Fra 50 til 59 år blev reduktionen øget til 0,53 pct. pr. måned. Derudover blev der yderligere udbetalt et beløb på 1.500.000 kr. uden reduktion til piloter i aldersgruppen 45 til 49 år. For piloter mellem 45 og 49 år udgjorde det maksimale beløb, der kunne udbetales under LOL-ordningen, 2.250.000 kr. CT-pensionen for piloterne blev samtidig halveret. Hidtil havde CT-pensionen udgjort 163 pct. af det maksimale alderspensionsbeløb (MAP). Med den nye ordning udgjorde CT-pensionen 81,5 pct. af MAP. CT-udbetalingen ophørte ved det 60. år, som på daværende tidspunkt var pligtig pensionsalder for piloter. Ordningen gjaldt i perioden fra den 1. juli 2012 til den 31. marts 2013. Det forsikringsselskab, hvor indklagede havde tegnet LOL-forsikring, sendte den 20. januar 2014 et brev til klager. Det fremgår af brevet, at klager ud fra sin alder på første sygedag (44 år) var berettiget til en forsikringssum på 1.518.776 kr. Beløbet ville komme til udbetaling efter en karensperiode på seks måneder regnet fra certifikatinddragelsen den 10. oktober 2013. Klager fik beløbet udbetalt i april 2014. Klagers advokat skrev den 25. juni 2015 til indklagede for at få en nærmere beskrivelse af den LOL-ordning, som klager var omfattet af. Klager havde fået oplyst, at størrelsen af udbetalingen afhang af, om man var under eller over 45 år, hvilket klager undrede sig over. Dette var efter advokatens opfattelse i strid med forskelsbehandlingsloven. Klagers advokat bad om at få en kopi af de præcise betingelser for LOL-ordningen, herunder en præcisering af, hvoraf det fremgik, at det var den første sygedag og ikke datoen for loss of license, der var afgørende for beregningen af summen. Klagers advokat opfordrede indklagede til at udligne forskelsbehandlingen, således at klager blev stillet, som om han var 45 år på opgørelsestidspunktet. Indklagedes advokat svarede den 13. juli 2015, at piloternes krav på udbetaling af LOL-forsikring fulgte af et tillæg til pilotoverenskomsten. Af tillægget fremgik det, at det afgørende tidspunkt for udbetalingen af forsikringen var den dag, hvor fraværsperioden startede. Forsikringssummens størrelse var derfor fastsat i forhold til klagers første sygedag den juli 2012, hvor klager var 44 år. Indklagede havde med Dansk Pilotforening indgået en aftale med virkning fra den 1. juli 2012 om ændring af den beløbsmæssige dækning. Det betød for piloter under 45 år en markant forhøjelse af forsikringssummen fra 746.945 kr. til 1.518.776 kr. svarende til det beløb, som klager havde fået udbetalt. Indklagedes advokat bekræftede, at størrelsen af forsikringsudbetalingen var afhængig af pilotens alder, men henviste til, at der ikke var tale om ulovlig forskelsbehandling på grund af alder, da loss of license-forsikringen er en ordning, som sikrer piloten socialt i det tilfælde, at certifikatet mistes på grund af sygdom eller invaliditet. Ordningen er derfor omfattet af undtagelsen i forskelsbehandlingslovens § 6 a. Indklagedes advokat henviste i den forbindelse til en afgørelse fra Ligebehandlingsnævnet, hvor nævnet fandt, at en pensionsog certifikattabsforsikring var omfattet af denne bestemmelse. Af tillægget til pilotoverenskomstens § 13 fremgår bl.a. følgende: ” C. LOSS OF LICENSE FORSIKRING [Indklagede] tegner en Loss of License forsikring. Det maksimale forsikringsbeløb udgør 01. jan. 2012 DKK 746.945. Ydelsen reguleres hvert år 1. jan. ift. FG’s generelle regulering. For piloter med begrænset eller ingen udbetaling af CT-pension udbetales det dobbelte beløb. For piloter med fuld CT-pension, som ikke er fyldt 45 år, udbetales ovenstående beløb. Derefter sker en aftrapning af beløbet med ½ % af maksimumbeløbet pr. måned fra 100% ved 45 år., til 10 % ved det fyldte 60 år. … For at opnå udbetaling fra ovenstående forsikring skal følgende opfyldes: … Piloten har fået en skade eller sygdom, som anses at hindre bibeholdelsen af trafikflyvercertifikat, eller medfører sådanne begrænsninger, at vedkommende ikke kan tjenstgøre i pilotstol ved start og landing, eller som kaptajn. Vedkommende luftfartsmyndighed har, grundet ovennævnte skade eller sygdomstilstand, besluttet at tilbagekalde, begrænse, eller nægte udfærdigelse, eller fornyelse af trafikflyvercertifikat. Piloten er optaget i ordningen på det tidspunkt luftfartsmyndighederne beslutter b). Såfremt piloten, grundet skaden eller sygdomstilfældet, i en periode optil denne beslutning, uden ophør har været forhindret i at udføre den tjeneste som certifikatet giver ret til, anses piloten at være optaget i ordningen, såfremt han var optaget den dag fraværsperioden startede. … Erstatning udbetales, fra den dag som fastsættes jvf. c). ” Klager fastholdt sit krav ved brev af 29. juli 2015. Klager henviste til, at undtagelsesbestemmelsen i forskelsbehandlingslovens § 6 a skal fortolkes EU-konformt, således at den kun omfatter sociale sikringsordninger vedrørende ydelser ved alder og invaliditet, jf. EU-Domstolens dom i sag C-546/11 (Toftgaard). Af forsikringsbetingelserne fremgik, at den udløsende begivenhed var en ”skade eller sygdom”. Invaliditet var således ikke nævnt i forsikringsbetingelserne. Årsagen til klagers certifikatinddragelse var en sygdom, som ikke gjorde ham invalid. På tidspunktet for klagers første sygedag den 19. juli 2012 var forskelsbehandlingslovens § 6 a formuleret således: ”Uanset §§ 2-5 er denne lov ikke til hinder for fastsættelse af aldersgrænser for adgang til erhvervstilknyttede sociale sikringsordninger eller for anvendelse af alderskriteriet i aktuarberegninger inden for rammerne af disse ordninger. Anvendelsen af alderskriteriet må ikke medføre forskelsbehandling på grund af køn. ” Bestemmelsen blev ændret med virkning fra den 1. januar 2015. Bestemmelsen er nu sålydende: ”Uanset §§ 2-5 er denne lov ikke til hinder for fastsættelse af aldersgrænser for adgang eller ret til pensionseller invaliditetsydelser, der er omfattet af erhvervstilknyttede sociale sikringsordninger, eller for anvendelse af alderskriteriet i aktuarberegninger inden for rammerne af disse ordninger. ” Klagen er modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 7. september 2015. Ligebehandlingsnævnet har under sagens behandling opfordret Dansk Pilotforening til at komme med en udtalelse, men foreningen har ikke ønsket at udtale sig i sagen. Parternes bemærkninger Klager har gjort gældende, at den aldersgrænse på 45 år, som var indeholdt i den LOL-ordning, der var gældende for klager, udgør direkte forskelsbehandling på grund af alder. Under den LOL-ordning, som klager var omfattet af, var der en meget væsentlig forskel i udbetalingen ved certifikattab afhængig af, om piloten var under eller over 45 år. Der foreligger ikke nogen saglig eller objektiv begrundelse for denne forskel. En anden pilot, der var ansat hos indklagede samtidig med klager, fik konstateret kræft på omtrent samme tidspunkt som klager. Denne anden pilot var fyldt 45 år på tidspunktet for sin sygemelding og fik derfor en udbetaling, der var ca. 50 pct. højere end den udbetaling, som klager fik. Den pågældende pilot blev opsagt samme dag som klager. Klager blev ikke stillet bedre med den nye ordning, end han ville være blevet stillet under den gamle ordning. Forhøjelsen af engangsbeløbene ved loss of license var en delvis kompensation for den besparelse, som indklagede fik ved at halvere CT-pensionen med løbende udbetalinger. Den ændring, der skete den 1. juli 2012, var resultatet af et ønske fra indklagedes side om at reducere de samlede omkostninger ved piloters certifikattab. Det afgørende i sagen er ikke, om klager blev stillet bedre eller dårligere med den ordning, der blev indført den 1. juli 2012 i forhold til tidligere. Det afgørende er, at ordningen indebar en meget betydelig forskelsbehandling mellem piloter på under hhv. over 45 år, uden at denne forskelsbehandling var sagligt begrundet. Der er intet sagligt i, at en 45-årig pilot, der har kortere tid til pensionsalderen end en 44-årig, skal have 750.000 kr. mere i erstatning. Den LOL-ordning, der var gældende pr. 1. juli 2012, adskilte sig væsentligt fra de tidligere ordninger. I de tidligere ordninger var der også beløbsmæssige gradueringer, som til en vis grad afhang af alder, men ”springene” var da beløbsmæssigt noget mindre. Den LOL-forsikringsordning, som klager blev omfattet af, er således indført ved overenskomsten pr. 1. juli 2012, da der som følge af de markante ændringer fra tidligere ikke var tale om en videreførelse af en tidligere gældende ordning. LOL-forsikringen er efter klagers opfattelse ikke omfattet af forskelsbehandlingslovens § 6 a. § 6 a vedrører fastsættelse af aldersgrænser for adgang eller ret til pensionseller invaliditetsydelser, der er omfattet af erhvervstilknyttede sociale sikringsordninger. LOL-ordningen er ikke en social sikringsordning, der dækker ved invaliditet. Ordningen er hverken efter sit indhold beregnet på og ej heller i det konkrete tilfælde anvendt på tilfælde, hvor der foreligger invaliditet. Derudover dækker LOL-ordningen, hvor der er tale om midlertidig certifikatinddragelse, som varer ud over karensperioden på seks måneder. Piloten har således ret til genansættelse, hvis han inden to år efter fratrædelse på grund af medicinsk betinget loss of license generhverver sit certifikat. Ordningen tager således sigte på en situation, som ikke er karakteriseret ved at være en varig eller meget langvarig tilstand, som man forbinder med handicap eller invaliditet. EU-Domstolen har i sag C-476/11 (Experian), præmis 48, slået fast, at artikel 6, stk. 2, i direktiv 2000/78 kun finder anvendelse på erhvervstilknyttede sociale sikringsordninger, der dækker risiciene ved alderdom og invaliditet. Modsætningsvist omfatter bestemmelsen ikke sikringsordninger, der som her dækker risikoen for tab af certifikat ved skade eller sygdom. LOL-ordningen skal ses i sammenhæng med, at pilotuddannelsen er meget dyr, og for størstedelens vedkommende finansieres af piloterne selv. Det er ikke usædvanligt, at en kommercielt uddannet pilot efter endt uddannelse har en gæld på 750.000 kr., og tab af erhvervsevne som pilot har derfor særligt tyngende økonomiske konsekvenser. Efter § 6 a er det afgørende, at der er tale om regulering af adgangen til ”pensionsog invaliditetsydelser”, hvilket ikke omfatter en ordning, der dækker en pilots midlertidige eller permanente tab af certifikat af medicinske grunde af enhver art. Piloter kan miste deres certifikat på grund af en lang række større eller mindre lidelser, som ud fra en almindelig betragtning ikke gør dem hverken uarbejdsdygtige eller invalide i forhold til arbejde på landjorden. Som eksempel kan nævnes kronisk bihulebetændelse, forhøjet blodtryk og mindre synseller hørenedsættelser. LOLordningen tager sigte på at dække situationer, hvor piloten bliver uarbejdsdygtig inden for sit specifikke fag, men er ikke en ”invaliditetsydelse” i enhver anden forstand. Undtagelsen i § 6 a giver mulighed for at fastsætte aldersgrænser for adgang eller ret til de omtalte ydelser. Derimod kan bestemmelsen ikke anvendes på aldersgraduering af ydelser. Dette er slået fast af EU-Domstolen i sag C-476/11 (Experian), præmis 50-52, hvoraf følgende fremgår: ”I denne henseende bemærkes, at den erhvervstilknyttede pensionsordning, der er omhandlet i hovedsagen, ikke fastsætter nogen aldersgrænse for adgang til pensionsydelserne, idet medarbejderne hos Experian automatisk er omfattet af nævnte ordning efter ni måneders anciennitet i virksomheden. Den i hovedsagen omhandlede graduering af pensionsbidragene indeholder derfor ikke som sådan en ”fastsættelse af aldersgrænser for adgang til [pensionsydelser]” som omhandlet i artikel 6, stk. 2, i direktiv 2000/78. De danske, den belgiske og den tyske regering samt Europa-Kommissionen har imidlertid gjort gældende, at denne bestemmelse skal fortolkes således, at den ikke alene finder anvendelse på fastsættelsen af aldersgrænser for adgang til pensionsydelser, men så meget desto mere på mindre strenge former for forskelsbehandling på grund af alder såsom den i hovedsagen omhandlede. Denne argumentation kan ikke tiltrædes. For det første udgør de i hovedsagen omhandlede pensionsbidrag, således som det blev fastslået i denne doms præmis 30, nemlig en del af lønnen til Experians medarbejdere. Aldersgradueringen af nævnte bidrag kan derfor have virkninger, der går ud over den blotte fastsættelse af aldersgrænser for adgang til pensionsydelser. For det andet skal artikel 6, stk. 2, i direktiv 2000/78, således som det er anført i denne doms præmis 46, fortolkes strengt. Anvendelsesområdet for denne bestemmelse omfatter dermed ikke samtlige de elementer, der kendetegner en erhvervstilknyttet social sikringsorden, som dækker risiciene ved alderdom og invaliditet, såsom bl.a. det element, der består i fastlæggelsen af størrelsen på bidragene til nævnte ordning, men alene de elementer, der er udtrykkeligt angivet i bestemmelsen. ” Klager bestrider, at LOL-ordningen er omfattet af undtagelsesbestemmelsen i forskelsbehandlingslovens § 5 a, stk. 3. Indklagede har ikke redegjort for, hvilket legitimt formål der begrunder, at en pilot på 44 år skal stilles væsentligt ringere end en pilot på 45 år, der er i en fuldstændig sammenlignelig situation. Indklagede har begrundet springet i udbetalingen under LOL-ordningen fra 1.518.776 kr. for en 44-årig til 2.250.000 kr. til en 45-årig med, at der tilsvarende sker en reduktion i CT-pensionen. Denne reduktion skete imidlertid gradvist og modsvarer derfor ikke springet. Indklagede har desuden anført, at piloter mellem 45 og 49 år statistisk set har større familieog forsørgermæssige forpligtelser end piloter over 50 år. Det har ingen relevans for sagen, da det ikke er den gradvise nedtrapning efter 50 år, der er temaet for klagen, men derimod den åbenbart ubegrundede forskel mellem piloter på 44 og 45 år. Piloter på 44 år har næppe – statistisk set – færre familieeller forsørgermæssige forpligtelser end piloter på 45 år. Det forhold, at ordningen er forhandlet med Dansk Pilotforening, er uden betydning for sagen. Dansk Pilotforening har i øvrigt oplyst, at de havde en klar forventning om, at indklagede påså, at de aftalte ordninger overholdt gældende lovgivning, herunder forskelsbehandlingsloven. Det forhold, at en ordning er aftalt kollektivt, har ikke betydning for selve vurderingen af, om ordningen er lovlig, men kan tillægges en vis betydning for udmålingen af godtgørelse. Klager har nedlagt påstand om en godtgørelse på 731.224 kr., hvilket svarer til forskellen mellem det beløb, som klager fik fra LOL-forsikringen, og det beløb han ville have modtaget, hvis han var fyldt 45 år (2.250.000 kr.). Den usaglige forskelsbehandling på grund af alder har resulteret i et konkret målbart tab for klager, hvorfor godtgørelsen bør udmåles, således at den svarer til det faktiske tab. Muligheden for at tage det faktiske tab i betragtning fremgår af beskæftigelsesdirektivets art. 17, hvorefter det er medlemsstaterne, der fastsætter, hvilke sanktioner der skal anvendes ved overtrædelse af de nationale bestemmelser, der gennemfører direk tivet. Sanktionerne, som kan indebære, at der ydes ofret skadeserstatning, skal være effektive, stå i rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning. I sag C-14/83 (von Colson og Kamann) udtalte EU-Domstolen i præmis 28 følgende: ”Imidlertid skal det over for den nationale ret fastslås, at selv om direktiv 76/207 med hensyn til sanktioner i anledning af overtrædelse af forbudet mod forskelsbehandling giver medlemsstaterne valgfrihed mellem de forskellige løsninger, der er egnet til at virkeliggøre direktivets mål, følger det imidlertid af direktivet, at hvis en medlemsstat vælger at give krav på erstatning som sanktion i tilfælde af en overtrædelse af det nævnte forbud, skal erstatningens effektivitet og afskrækkende virkning sikres ved, at den i hvert fald skal modsvare det lidte tab, og den skal derfor overstige en rent symbolsk erstatning, for eksempel alene godtgørelse af udgifterne i forbindelse med ansøgningen. Det tilkommer den nationale domstol, under fuld udnyttelse af det skøn, den råder over i henhold til national ret, at fortolke og anvende loven om gennemførelse af direktivet i overensstemmelse med fællesskabsrettens krav. ” Højesteret har desuden tilkendt fire piloter hver 350.000 kr. svarende til ca. seks måneders løn på grund af opsigelser i strid med forskelsbehandlingsloven på trods af, at de alle var blevet genansat. Efterfølgende blev der indgået forlig for 19 andre piloter, som også fik 350.000 kr. hver i godtgørelse. Nogle af de 19 piloter havde ikke lidt noget nævneværdigt tab, da de ikke havde nået at fratræde deres stillinger. Klager havde længere anciennitet end disse piloter og dermed en højere løn. Dommen U2015. 1H kan ikke bruges til at bedømme godtgørelsesniveauet i denne sag, da det var konkrete omstændigheder, der førte til, at Højesteret nåede frem til et godtgørelsesniveau på fire måneders løn. En godtgørelse svarende til seks måneders løn bør derfor være minimumsgodtgørelse i sager, hvor en forskelsbehandling har udløst et konkret tab af ikke ubetydeligt omfang. Indklagede har gjort gældende, at der er tale om lovlig aldersdiskrimination, da LOL-ordningen er en erhvervstilknyttet social sikringsordning og dermed omfattet af undtagelsen i forskelsbehandlingslovens § 6 a. Hvis nævnet ikke finder, at der er tale om lovlig aldersdiskrimination, gør indklagede gældende, at sagen skal afvises, da en afgørelse af sagen i så fald vil forudsætte mundtlig bevisførelse. Ansættelsesforholdet for piloterne hos indklagede har indtil foråret 2015 været reguleret af en kollektiv overenskomst mellem indklagede og de skandinaviske pilotforeninger. Af overenskomstens § 13 følger, at piloter ansat på danske vilkår er omfattet af en pensionsplan, der indeholder alderspension, certifikattabspension, invalidepension, familiepension, førtidspension samt DTGK- og DGK-SC-pension (livrente, kapitalpension eller ratepensionsordning). Herudover tegnede og vedligeholdte indklagede en LOL-forsikring, gruppelivsforsikring, ulykkesforsikring, sundhedsforsikring og forsikring ved kritisk sygdom. LOL-forsikringen dækker, hvis en pilot pådrager sig en skade eller sygdom, der enten hindrer opretholdelse af gyldigt certifikat eller medfører sådanne begrænsninger, at piloten ikke længere kan virke som pilot. Forsikringen sikrer således en pilot økonomisk i tilfælde af, at certifikatet mistes på grund af sygdom eller invaliditet. LOL-forsikringen er derfor kernen i begrebet ”social sikringsordning”. Det afgørende for, hvornår erstatningen udbetales, er den dag, hvor fraværsperioden startede. For klagers vedkommende var det den 19. juli 2012, hvor klager var 44 år. Tidspunktet for inddragelsen af certifikatet – som kan være et mere eller mindre vilkårligt tidspunkt i forhold til datoen for første sygedag – benyttes således ikke. Indklagede har gennem en årrække haft forskellige ordninger for LOL-forsikringen, hvilket er udtryk for, hvad indklagede har kunnet opnå enighed om med Dansk Pilotforening ved overenskomstforhandlingerne og i lyset af indklagedes økonomiske udfordringer. Ifølge indklagedes overenskomst fra 1. april 1991 skulle indklagede tegne en tryghedsforsikring for piloterne. Forsikringen gav en løbende månedlig udbetaling til piloter, der mistede deres certifikat før de fyldte 49 ½ år. Dette var altså en certifikatstabsforsikring – også kaldet LOL-forsikring. Det har ikke været muligt for indklagede at finde overenskomsten fra 1993, men LOL-forsikringen blev ændret for de norske piloter ved overenskomsten i 1995. Det fremgår heraf, at der ved 45-årsalderen nu var en nedtrapning af det beløb, der kom til udbetaling. Der blev foretaget en beløbsmæssig ændring for de norske piloter for perioden 19961998. Den samme aldersgrænse kom til at gælde for alle piloter, dvs. også de danske, ved overenskomstprotokollat fra 1998. Det fremgår af protokollatets bilag 12, § 3, stk. 2, at LOL-forsikringen for de danske piloter udgjorde et fast beløb frem til, at piloten blev 45 år, hvorefter beløbet blev gradvist nedtrappet. Der var ingen ændringer i LOL-forsikringen fra 1999 til 2005. Ifølge overenskomstprotokollater for perioden blev overenskomsterne forlænget. LOL-forsikringsordningen, som den fremgår af bilag 12 fra 1998-protokollatet, var derfor i kraft i december 2004, hvor alder kom ind i forskelsbehandlingsloven. Ordningen fra 2012, hvor der alene skete en beløbsmæssig ændring af LOL-ordningen, er en videreførelse af den overenskomstmæssige ordning som var gældende før 2004, Inden klagers sygemelding indgik indklagede en aftale med Dansk Pilotforening om at ændre den beløbsmæssige dækning under LOL-forsikringen med virkning fra den 1. juli 2012. Ændringen medførte en markant forhøjelse af forsikringssummen for piloter under 45 år fra 746.945 kr. til 1.518.776 kr. Klager fik dermed udbetalt mere under den nye ordning, end han ville have fået under den gamle ordning. Årsagen til den beløbsmæssige ændring var, at parterne var blevet enige om at halvere den certifikattabspension, der også var en del af overenskomsten. Indklagede er ikke enig med klager i, at LOL-forsikringen ikke er omfattet af forskelsbehandlingslovens § 6 a. Ordningen skal sikre piloter i det tilfælde, at de mister deres certifikat på grund af sygdom eller invaliditet. Piloten skal efter betingelserne have fået en skade eller sygdom, som hindrer bibeholdelsen af trafikflyvercertifikat eller medfører sådanne begrænsninger, at vedkommende ikke kan tjenstgøre i pilotstol ved start og landing eller som kaptajn. Dette må sidestilles med begrebet invalidi tet, som det anvendes i forskelsbehandlingslovens § 6 a. At LOL-forsikringen også dækker ved midlertidig certifikattabsinddragelse, hvorefter piloten har ret til genansættelse, hvis han inden to år efter fratrædelsen på grund af medicinsk betinget loss of license generhverver sit certifikat, ændrer ikke ved, at der er tale om en social sikringsordning, der dækker ved invaliditet. I hvervet som pilot stilles der væsentligt større helbredsmæssige krav, end det typisk er tilfældet i de fleste andre former for ansættelser. Der skal således langt mindre til, før en pilot, der pådrager sig en skade eller sygdom, vil være i risiko for at miste sit trafikflyvercertifikat og dermed bliver forhindret i at arbejde som pilot. Som følge af disse helbredsmæssige krav vil piloter også selv ved mindre skader være at betragte som invaliderede i forhold til deres erhverv som pilot. Tilsvarende stilles der også færre krav til pilotens helbredsmæssige tilstand, før en pilot vil være berettiget til en forsikringsudbetaling under LOL-forsikringen. At piloter dermed er i større risiko for at være at betragte som invaliderede i relation til udførelsen af deres erhverv og følgelig vil være berettiget til en forsikringsudbetaling under LOL-forsikringen – medfører, at en ordning som LOL-forsikringen omfattes af forskelsbehandlingslovens § 6 a. Dette gælder også henset til, at hensigten med forskelsbehandlingslovens § 6 a er at muliggøre aldersgraduering af de erhvervstilknyttede sociale sikringsordninger, der dækker ved skade og sygdom, og hvor tabet af erhvervsevne giver adgang til betydelige forsikringsudbetalinger. EU-Domstolens dom i sag C-476/11 (Experian) omhandler ikke de samme forhold som i denne sag. Højesteret frifandt i øvrigt Experian for aldersdiskrimination i den pågældende sag. Hvis man sammenholder ordlyden af § 6 a med beskrivelsen af LOL-forsikringen, er der utvivlsomt tale om en social sikringsordning, der er omfattet af bestemmelsen. Ligebehandlingsnævnet er kommet frem til samme resultat i en afgørelse, der også vedrørte en pensionsog certifikattabsforsikring (sag 456/2012 af 31. oktober 2012 – j.nr. 7100432-12). I sagen afgjorde nævnet, at det ikke var i strid med forskelsbehandlingsloven, at flyselskabet ikke længere indbetalte til forsikringen efter det fyldte 60. år. Bestemmelsen i § 6 a er nu ændret, så den sprogligt alene gælder aldersgrænser for adgang eller ret til pensionsog invaliditetsydelser, der er omfattet af erhvervstilknyttede sociale sikringsordninger. Ændringen skyldtes, at den danske sprogversion af artikel 6, stk. 2, i direktivet adskilte sig fra andre sprogversioner. Det kan dog lægges til grund, at LOLordningen også er omfattet af § 6 a i den nuværende formulering. Ændringen af § 6 a medfører således ikke, at man ikke kan overføre resultatet af Ligebehandlingsnævnets afgørelse i den tidligere sag parallelt til denne sag. Aldersgradueringen i LOL-ordningen er også omfattet af forskelsbehandlingslovens § 5 a, stk. 3, som foreskriver, at loven ikke hindrer opretholdelsen af gældende aldersgrænser fastsat i eller aftalt i henhold til kollektive aftaler og overenskomster, hvis disse er objektivt og rimeligt begrundet i et legitimt formål inden for rammerne af dansk ret, og midlerne til at opfylde det pågældende formål er hensigtsmæssige og nødvendige. Aldersgradueringen i LOL-ordningen er et resultat af forhandlinger mellem overenskomstparterne og har dermed været genstand for indgående forhandlinger med piloternes fagforeninger, hvor der er taget hensyn til de respektive interesser og de særlige kendetegn ved stillingen som pilot. Af forarbejderne til bestemmelsen kan det udledes, at arbejdsmarkedets parter har ansvaret for gennem overenskomst og kollektive aftaler at sikre, at indførelse af aldersgrænser opfylder kravene i § 5 a, stk. 3, og i den forbindelse utvivlsomt er nærmest til at fastlægge, hvilke beskæftigelsesog erhvervspolitiske mål der skal forfølges. Dette følger også af EU-Domstolens praksis, herunder sag C-411/05 (Cortefiel) præmis 68, hvoraf det fremgår, at arbejdsmarkedets parter ved fastlæggelsen heraf er tillagt et vidt skøn – ikke alene ved valget af, hvilke foranstaltninger, der kan opfylde formålene. EU-Domstolen anlægger generelt en mere lempelig fortolkning, når de nationale foranstaltninger er et resultat af forhandlinger mellem arbejdsmarkedets parter. Det følger af EU-Domstolens dom i sag C-411/05 (Cortefiel), præmis 68, og sag C-476/11 (Experian), præmis 60. I sidstnævnte sag var der tale om en af arbejdsgiveren ensidigt fastsat aldersgraduering i en pensionsordning, som dermed ikke fulgte af en kollektiv aftale eller overenskomst, men alligevel blev fundet principielt at varetage legitime beskæftigelsespolitiske formål. Aldersgradueringen tager endvidere hensyn til samtlige piloters interesser og sikrer en forsikringsudbetaling under hensyntagen til, hvad der er aftalt med Dansk Pilotforening. Formålet med forskelsbehandlingslovens § 5 a, stk. 3, har netop været at give mulighed for, at sådanne eksisterende bestemmelser i kollektive overenskomster kunne opretholdes, og på dette punkt er den objektive begrundelse netop samspillet med de øvrige forsikringsordninger aftalt i overenskomsten. Dette skal sammenholdes med, at det var overenskomstparternes fælles ønske og forståelse, at det var rimeligt at tage hensyn til piloternes alder. LOL-forsikringen sikrer piloterne – uanset alderstrin – en omfattende forsikringsdækning i beløbsmæssig henseende, ligesom ordningen anvendes over for piloterne på en konsekvent og systematisk måde. Forsikringsudbetalingen udgjorde fra alderen 28 til 44 år 1.518.776 kr. den nogen gradvis reduktion. Fra alderen 45 til 59 år udgjorde beløbet 760.000 kr. med gradvis reduktion på 0,5 pct. pr. måned, idet reduktionen blev øget til 0,53 pct. pr. måned fra 50 til 59 år. Derudover blev der yderligere udbetalt et beløb på 1.500.000 kr. til piloter i aldersgruppen 45 til 49 år uden gradvis reduktion. Piloter mellem 45 og 49 år var såle des berettiget til en LOL-forsikring, der var 778.776 kr. højere end den til piloter mellem 28 og 44 år. Den højere udbetaling skal imidlertid ses i sammenhæng med, at CT-pensionen blev udbetalt i en tilsvarende kortere periode, da den ophører ved det 60. år. Herudover vil denne aldersgruppe statistisk set have flere familieog forsørgermæssige forpligtelser i forhold til piloter i aldersgruppen fra 50 år og opefter og dermed et større behov for et højere engangsbeløb til dækning heraf. Aldersgradueringen var dermed indrettes således, som indklagede og Dansk Pilotforening på tidspunktet vurderede var bedst egnet til at sikre alle aldersgrupper en omfattende og ligelig forsikringsdækning og samtidig tilgodese de forskellige aldersgruppers typiske individuelle behov. Hvis Ligebehandlingsnævnet finder, at LOL-ordningen ikke er omfattet af undtagelserne i forskelsbehandlingslovens § 5 a, stk. 3, eller § 6 a, gør indklagede gældende, at nævnet ikke kan behandle sagen, da det er nødvendigt med bevisførelse i form af mundtlige partsog vidneforklaringer for at få belyst de forsikringsog pensionsordninger, som indklagede har tegnet. Det vil således være nødvendigt at få forklaringer fra de repræsentanter fra hhv. indklagede og Dansk Pilotforening, som har forhandlet den overenskomstbestemmelse, som sagen handler om. Der er i retspraksis i lignende sager lagt betydelig vægt på forklaringer afgivet af repræsentanter fra Dansk Pilotforening. I U2015. 1H lod Højesteret det indgå som en formildende omstændighed, at udvælgelseskriteriet for afskedigelserne i sagen var blevet fastlagt under en forhandling mellem arbejdsgiveren og pilotforeningerne, som blev udmøntet i en kollektiv aftale mellem parterne. Indklagede er uenig i størrelsen af den godtgørelse, som klager har krævet. Ligebehandlingsnævnet har ikke hjemmel til at udmåle en erstatning. Det følger af lov om Ligebehandlingsnævnet, at nævnet alene kan tilkende godtgørelse i det omfang, det følger af de love, som nævnet kan træffe afgørelse efter. Det fremgår udtrykkeligt af lovbemærkningerne, at nævnet ikke kan træffe afgørelse om erstatning. Det følger af Højesterets praksis, at godtgørelsesniveauet er 25.000 kr., når der foreligger andre former for krænkelse end en afskedigelse eller det, der kan sidestilles med en afskedigelse. Klager er ikke blevet afskediget på grund af sin alder, hvorfor godtgørelsen ikke skal udmåles til mere end 25.000 kr. Godtgørelsesniveauet i dansk retspraksis er udviklet i overensstemmelse med EU-Domstolens retspraksis, herunder effektivitetsprincippet. De af klager nævnte afgørelser om afskedigelser af piloter kan ikke anvendes i denne sag, da der netop ikke er tale om en afskedigelse. Det er i øvrigt ikke korrekt, at piloterne blev tilkendt seks måneders løn på trods af , at de blev genansat. Afskedigelserne var effektueret, og piloterne var fratrådt. Højesteret forholdt sig ikke udtrykkeligt til betydningen af genansættelsen som en evt. formidlende omstændighed. Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af alder efter lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet mv. (forskelsbehandlingsloven). Det fremgår af forskelsbehandlingsloven, at en arbejdsgiver ikke må forskelsbehandle lønmodtagere eller ansøgere til ledige stillinger ved ansættelse, afskedigelse, forflyttelse, forfremmelse eller med hensyn til løn- og arbejdsvilkår på grund af alder. Det fremgår også af loven, at der ved forskelsbehandling forstås enhver direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, alder, handicap eller national, social eller etnisk oprindelse. Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af blandt andet alder behandles ringere end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation. Der foreligger indirekte forskelsbehandling, hvis en tilsyneladende neutral bestemmelse, betingelse eller praksis vil stille personer af en bestemt alder ringere end andre personer, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et sagligt formål, og midlerne til at opnå det er hensigtsmæssige og nødvendige. Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der udøves direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket. Den omhandlede LOL-ordning indeholder bestemmelser om ulige behandling på grund af alder, da størrelsen af udbetalingen efter forsikringen er afhængig af pilotens alder. Klager har derfor påvist faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at han har været udsat for direkte forskelsbehandling på grund af alder. Forskelsbehandlingslovens § 6 a Uanset forbuddet mod forskelsbehandling er loven ikke til hinder for fastsættelse af aldersgrænser for adgang til eller ret til pensionsog invaliditetsydelser, der er omfattet af erhvervstilknyttede sociale sikringsordninger, eller for anvendelse af alderskriteriet i aktuarberegninger inden for rammerne af disse ordninger. Undtagelsesbestemmelsen i lovens § 6 a kan kun finde anvendelse, hvis der er tale om ”aldersgrænser for adgang eller ret til pensionseller invaliditetsydelser, der er omfattet af erhvervstilknyttede sociale sikringsordninger. ” I sag C-476/11 (Experian) kom EU-Domstolen frem til, at artikel 6, stk. 2, i beskæftigelsesdirektivet ikke omfatter aldersgraduerede pensionsindbetalinger, da alle medarbejdere uanset alder var omfattet af pensionsordningen. Der var derfor ikke tale om ”adgang til” erhvervstilknyttede sociale sikringsordninger. Undtagelsesbestemmelsen skal ifølge EU-Domstolen fortolkes strengt. Den omhandlede LOL-ordning sikrer alle piloterne – uanset alderstrin – en forsikringsdækning ved midlertidig eller permanent tab af certifikat af medicinske grunde af enhver art. LOL-ordningen fastsætter ikke nogen aldersgrænse for adgangen til ordningen, og klagen vedrører størrelsen af udbetalingen, der er gradueret ud fra pilotens alder. Det er nævnets vurdering, at LOL-ordningen allerede af denne grund ikke er omfattet af undtagelsesbestemmelsen i forskelsbehandlingslovens § 6 a. Det bemærkes, at nævnets tidligere afgørelse af 31. oktober 2012 i sag nr. 7100432-12 er truffet, før der forelå en afgørelse i Experian-sagen. Forskelsbehandlingslovens § 5 a, stk. 3 Det følger lovens § 5 a, stk. 3, at gældende aldersgrænser fastsat i eller aftalt i henhold til kollektive aftaler og overenskomster kan opretholdes, forudsat at aldersgrænserne er objektivt og rimeligt begrundet i et legitimt formål inden for rammerne af dansk ret, og midlerne til at opfylde det pågældende formål er hensigtsmæssige og nødvendige. Bestemmelsen § 5 a, stk. 3, blev indført ved lov nr. 1417 af 22. december 2004 på baggrund af beskæftigelsesdirektivets art. 6, stk. 1. Det fremgår af lovforslag 2006/1 LSF 61 om ændring af aldersgrænsen på 65 år til 70 i § 5 a, stk. 4, at bestemmelsen i § 5 a, stk. 3, omfatter ”…aldersbestemmelser i kollektive overenskomster, der var gældende før forbuddet mod forskelsbehandling på grund af alder blev gennemført i dansk ret…”. Den i sagen omtvistede aldersgraduering er ikke en videreføring af tidligere ordningers aldersgraduering, hvorfor aldersgradueringen ikke er omfattet af bestemmelsen i § 5 a, stk. 3. Ansættelsesforholdet for piloterne var på tidspunktet for klagers sygdom reguleret af en kollektiv overenskomst mellem indklagede og de skandinaviske pilotforeninger, hvorefter piloter ansat på danske vilkår var omfattet af en pensionsplan, der indeholdt alderspension, certifikattabspension, invalidepension, familiepension, førtidspension samt anden pension i forhold af livrente, kapitalpension og ratepensionsordning. Pensionsplanen indeholdt tillige en række forsikringsydelser, herunder den omhandlede LOL-forsikring. Det følger af Højesterets dom af 12. november 2015 i Experian-sagen (sag nr. 1/2015), at formålet med forskelsbehandlingslovens § 6 a var helt at undtage bl.a. arbejdsmarkedspensioner fra lovens område, og at lovbestemmelsen derfor i lyset af EU-Domstolens dom må fortolkes således, at arbejdsmarkedspensioner undtages fra forbuddet mod forskelsbehandling på grund af alder, i det omfang dette er foreneligt med EUretten, herunder navnlig beskæftigelsesdirektivets artikel 6, stk. 1. På denne baggrund og efter EU-Domstolens besvarelse af i de præjudicielle spørgsmål i Experian-sagen vurderer nævnet, at direktivet ikke er til hinder for en aldersgradueret ordning som fastsat i den omhandlede LOL-forsikring, forudsat den heraf følgende ulige behandling på grund af alder er hensigtsmæssig og nødvendig for at opfylde et legitimt formål. LOL-ordningen er et resultat af forhandlinger mellem indklagede og Dansk Pilotforening, og ordningen er en af flere forsikrings-/pensionsord ninger, som piloter er omfattet af i henhold til den kollektive overenskomst. Arbejdsmarkedets parter råder efter praksis over en vid skønsmargin ved valget af, hvilke bestemte formål blandt andre man ønsker at forfølge på området for bl.a. socialpolitik og beskæftigelse. LOL-ordningen har til formål at sikre piloter økonomisk i tilfælde af, at de på grund af skade eller sygdom mister deres certifikat og ikke længere kan arbejde som piloter. Forsikringsordningen indebærer, at piloterne ud over LOL-udbetalingen i form af et engangsbeløb får en løbende CT-pensionsudbetaling ved tab af certifikat. Alle piloter var omfattet af LOL-ordningen, men udbetalingerne var gradueret efter alder. LOL-udbetalingen var højst for piloter mellem 28 og 44 år. Fra det fyldte 45. år blev forsikringssummen nedsat med 0,5 procent pr. måned og fra det fyldte 50. år med 0,53 procent pr. måned. Piloter mellem 45 og 49 år var imidlertid berettiget til et yderligere beløb, der betød, at piloter i denne aldersgruppe samlet kunne få en udbetaling, der var højere end den udbetaling, som piloter mellem 28 og 44 år og piloter på 50 år og derover var berettiget til. Det samlede beløb kunne maksimalt udgøre 2.250.000 kr. inklusive den yderligere sum på 1.500.000 kr., som piloter mellem 45 og 49 år var berettiget til. CT-pensionen blev udbetalt til piloter på 28 år og derover fra tidspunktet for tab af certifikat og frem til den dengang pligtige pensionsalder for piloter på 60 år. Jo ældre piloten var ved certifikattab, jo kortere tid fik piloten udbetalt den løbende CT-pension. Det engangsbeløb på 1.518.776 kr., som yngre piloter mellem 28 og 44 år fik udbetalt, skal således ses i sammenhæng med, at denne gruppe af piloter ville få udbetalt den løbende pension i flere år. Piloter mellem 45 og 49 år var således berettiget til en LOL-forsikringssum, der var mellem 731.224 kr. (maksimalt beløb ved 45 år) og 513.224 kr. (maksimalt beløb ved 49 år) højere end den, som piloter mellem 28 og 44 år var berettiget til. Den højere udbetaling skal ses i sammenhæng med, at CT-pensionen blev udbetalt i en tilsvarende kortere periode, da den ophører ved det 60. år. Indklagede har anført, at LOL-ordningen anvendes over for piloterne på en konsekvent og systematisk måde, og at aldersgruppen af piloter mellem 45 og 49 år statistisk set vil have flere familieog forsørgermæssige forpligtelser end piloter fra 50 år og opefter, hvorfor denne gruppe har et større behov for et højere engangsbeløb. Indklagede har endvidere anført, at aldersgradueringen er indrettet således, som indklagede og Dansk Pilotforening på tidspunktet vurderede var bedst egnet til at sikre alle aldersgrupper en omfattende og ligelig forsikringsdækning og samtidig tilgodese de forskellige aldersgruppers typiske individuelle behov. Det er på denne baggrund tilstrækkeligt godtgjort, at LOL-ordningen er objektivt og rimeligt begrundet i et legitimt formål om at sikre alle piloter uanset alder økonomisk i tilfælde af tab af certifikat på grund af skade eller sygdom. Efter de foreliggende oplysninger kan det imidlertid ikke lægges til grund, at det var hensigtsmæssigt og nødvendigt at fastsætte en aldersgraduering, der medførte, at piloter mellem 45 og 49 år blev stillet økonomisk markant bedre end piloter under 45 år. Nævnet har herved bl.a. lagt vægt på, at der ikke er fremlagt oplysninger, der dokumenterer eller underbygger, at aldersgruppen af piloter mellem 45 og 49 år har et større behov for et højere engangsbeløb, herunder at denne gruppe statistisk set skulle have flere familieog forsørgermæssige forpligtelser end piloter, der endnu ikke er fyldt 45 år. Nævnet har endvidere lagt vægt på, at der ikke nærmere er redegjort for nødvendigheden af den aldersdifferencering, der er fastsat ved ordningen. Indklagedes oplysninger om baggrunden for aldersgradueringen og de bagvedliggende hensyn kan herefter ikke i sig selv føre til, at bevisbyrden for, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket, er løftet. De øvrige oplysninger i sagen kan ikke føre til en anden vurdering. Klager får derfor medhold i klagen. Godtgørelse Klager tilkendes en godtgørelse, der passende skønsmæssigt kan fastsættes til 400.000 kr. En godtgørelse skal i henhold til EU-retten være effektiv og stå i rimeligt forhold til krænkelsen. Ligebehandlingsnævnet har fastsat godtgørelsen ud fra en samlet vurdering af sagens faktiske omstændigheder, herunder karakteren og alvoren af den skete hændelse. Ligebehandlingsnævnet har herved lagt vægt på, at der foreligger undskyldende omstændigheder, da LOL-ordningen og den heri fastsatte aldersgraduering i forsikringsudbetalingen var en del af den gældende overenskomst indgået mellem indklagede og Dansk Pilotforening. Indklagede skal herefter betale 400.000 kr. til klager med procesrente fra den 7. september 2015, hvor sagen blev indbragt for Ligebehandlingsnævnet. Beløbet skal betales inden 14 dage. Retsregler Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser: Lov om Ligebehandlingsnævnet - § 1, stk. 1, og stk. 3, om nævnets kompetence - § 8, om nævnets afvisning af klagen - § 9, stk. 1, om klagebehandling - § 12, stk. 1 og 2, om klagebehandling Forskelsbehandlingsloven - § 1, stk. 1-3, om lovens anvendelsesområde - § 2, om forbud mod forskelsbehandling - § 5a, stk. 3, om undtagelser til forbuddet mod forskelsbehandling - § 6 a, om undtagelser til forbuddet mod forskelsbehandling - § 7, stk. 1, om godtgørelse - § 7 a, om delt bevisbyrde <2015-6810-42212>

Versioner

1. 2017-08-10