Ligebehandlingsnævnets afgørelse om etnisk oprindelse, hudfarve og race - øvrige - ej medhold
Karakter A
udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2017/9718@2017-08-10/da
Indhold
Ligebehandlingsnævnets afgørelse om etnisk oprindelse, hudfarve og race - øvrige - ej medhold
J. nr. 2016-6811-16543 En beboer på et kollegie klagede over, at kollegiets inspektør afviste at behandle hans klager over nabostøj. Beboeren mente, at inspektørens manglende reaktion skyldtes klagers etniske oprindelse. Indklagede oplyste, at inspektøren havde henvist klager til i stedet at rette henvendelse til beboerrådet som rette klageinstans. Nævnet vurderede, at der ikke var påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at der var sket forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse. Klager fik derfor ikke medhold.
Klagen drejer sig om påstået forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse i forbindelse med en kollegieinspektørs behandling af klagers henvendelser om nabostøj. Ligebehandlingsnævnets afgørelse Det var ikke i strid med lov om etnisk ligebehandling, at inspektøren på klagers kollegie afviste at behandle klagers henvendelser om nabostøj. Sagsfremstilling Klager, der har et udenlandsk klingende navn, har siden 2009 boet på det indklagede kollegie. Klager har flere gange til inspektøren på kollegiet klaget over støj fra naboerne. Den 8. marts 2016 kl. 22.49 skrev klager til kollegiets inspektør: ”Hej [inspektørens navn] Klokken er nu næsten 23.00 og min nabo […] stadig spiller musik. Hvad kan du gøre ved det? Skal Jeg ikke sov? …. ” Der er fremlagt yderligere e-mailkorrespondance mellem klager og inspektøren på kollegiet fra 2015 og 2016. I september 2015 og februar 2016 havde klager og inspektøren således skriftlig kontakt om klagers betaling af husleje. Inspektøren kontaktede desuden klageren i marts 2016 i anledning af, at klager skulle være trængt ind på en anden beboers værelse. Endelig havde de i august og september 2016 en e-mailkorrespondance om betaling af husleje, mens klager opholdt sig i udlandet. Klagen er modtaget hos Ligebehandlingsnævnet den 16. marts 2016. Parternes bemærkninger Klager gør gældende, at inspektøren på kollegiet har udsat ham for forskelsbehandling på grund af sin etniske oprindelse. Klager har flere gange henvendt sig til inspektøren, fordi han er generet af naboernes høje musik. Han har blandt andet skrevet flere e-mails til inspektøren, som imidlertid aldrig har taget hans henvendelser alvorligt. Når klagers danske naboer derimod henvender sig til inspektøren vedrørende konflikter med klager, ringer inspektøren straks eller sender en medarbejder med det samme. Klager føler sig derfor forskelsbehandlet i forhold til sine danske naboer. Indklagede gør gældende, at klager ikke er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af sin etniske oprindelse. Klager over støj fra andre beboere bliver behandlet af kollegiets beboerråd. Hvis klagen kræver handling, henvender beboerrådet sig til kollegiets inspektør, som står for den daglige drift af kollegiet. Når klager har henvendt sig til kollegiets administration for at klage over nabostøj, er han derfor blevet henvist til i stedet at indgive klage til kollegiets beboerråd. Han er ikke blevet afvist på grund af sin etniske oprindelse. Inspektøren for kollegiet har i øvrigt ikke modtaget henvendelser fra beboerrådet om, at klager skulle have klaget over nabostøj. Inspektøren har alene behandlet en klage fra en anden beboer over, at klager var trængt ind på den pågældendes værelse, fordi der blev spillet musik. Som det fremgår af den fremlagte e-mailkorrespondance, har klager fået den behandling af inspektøren, som kan forventes. Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af race eller etnisk oprindelse efter lov om etnisk ligebehandling. Det fremgår af loven, at ingen må udsætte en anden person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af vedkommendes race eller etniske oprindelse. Forbuddet mod forskelsbehandling gælder for al offentlig og privat virksomhed, for så vidt angår adgang til og levering af varer og tjenesteydelser, herunder bolig, der er tilgængelig for offentligheden. Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at princippet om ligebehandling ikke er blevet tilsidesat. Indklagede er et kollegie, som udlejer boliger, der er tilgængelige for studerende. Efter de foreliggende oplysninger har klager flere gange klaget over nabostøj til kollegiets inspektør, som har afvist at behandle hans klager. Indklagede har oplyst, at inspektøren i stedet har henvist klager til at rette henvendelse til beboerrådet som rette klageinstans. Nævnet vurderer, at der ikke på baggrund af de foreliggende oplysninger, herunder den fremlagte e-mailkorrespondance, er påvist faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at der er sket forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse. Klager får derfor ikke medhold i sin klage. Retsregler Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser: Lov om Ligebehandlingsnævnet - § 1, stk. 1, og stk. 4, om nævnets kompetence - § 9, stk. 1, om klagebehandling - § 12, stk. 1, om klagebehandling Lov om etnisk ligebehandling - § 2 om lovens anvendelsesområde - § 3, stk. 1, om forbud mod forskelsbehandling - § 7 om bevisbyrde <2016-6811-16543>