Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2017/9720@2017-08-10/da

Indhold

1. Indledning

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om etnisk oprindelse, hudfarve og race - øvrige - ej medhold

J. nr. 2016-6811-48089 En kvinde med en række udenlandsk klingende mellemnavne klagede over, at hun var blevet blacklistet fra en juridisk hotline. Der var ikke oplysninger, der tydede på, at blacklistningen havde sammenhæng med hendes race eller etniske oprindelse. Hun fik derfor ikke medhold.

Klagen drejer sig om påstået forskelsbehandling på grund af race og etnisk oprindelse i forbindelse med en interesse- og boligorganisations håndtering af en lejers henvendelser til deres juridiske hotline. Ligebehandlingsnævnets afgørelse Indklagedes håndtering af klagers henvendelser var ikke i strid med lov om etnisk ligebehandling. Sagsfremstilling Indklagede er interesse- og brancheorganisation for almene boligorganisationer. Klager bor til leje ved en af de almene boligorganisationer, der er medlem hos indklagede. Klager har en række udenlandsk klingende mellemnavne. Klager henvendte sig den 21. august 2016 til indklagedes hotline i forbindelse med en huslejestigning. Der foreligger en række e-mails mellem klager og medarbejdere i indklagedes sekretariat, hvoraf blandt andet fremgår: Klager den 21. august 2016 kl. 10.32: ”Betragtes opsætning af molokker for affald som et forbedringsarbejde og følgeligt et retligt grundlag for en huslejestigning? ” Klager den 21. august 2016 kl. 11.27 ”Hører udgifterne til molokker under henlæggelsers posten? Hvis nej, hvilken post hører de under? ” Juridisk konsulent J den 22. august 2016 kl. 10.28: ”Når afdelingen bliver pålagt at etablere molokker, så er det en driftsudgift for afdelingen. Da huslejen fordeles efter balancelejeprincippet, så bliver denne udgift jo fordelt på lejerne, som dermed får en huslejestigning. Der skal henlægges til vedligeholdelse på molokkerne som på alt muligt andet driftsmateriel i afdelingen. ” Klager den 26. august 2016 kl. 11.41: ”1. Yder Landsbyggefonden tilskud til opsætning af molokker, som er et kommunale krav? 2. Hvis ja, hvor meget ydes? 3. Under hvilken post skal molokkernes udgifter blive medtaget ifølge lov om leje af almene boliger? ” Afdelingschef B den 26. august 2016 kl. 11.52: ”1. Nej. 2. se 1. 3. Har du spurgt om tidligere, og det er ikke et spørgsmål der er relevant for lejere, men hvis en administration skulle være i tvivl, ville vi bistå dem. Det er dog ikke sket. ” Klager den 26. august 2016 kl. 12.01: ”Jeg har spurgt før, men var i tvivl om, hvis I har behandlet min henvendelse som værende om en konkret sag, derfor I oplyste ikke mig, hvilken post i budgettet den skal henhøres under. Det er loven min henvendelse handler om. Jeg vidste ikke, at lejerne heller ikke må kende noget til lovens indhold. Hvordan skal lejerne godkende et budget når de ikke ved, hvad loven siger? ” Afdelingschef B den 26. august kl. 12.54: ”Det er her kæden hopper af. Lejerne skal ikke være politibetjente og alle gå rundt og spørge om hvordan loven nu er skruet sammen på dette og hint område. Det har I en administration til, og det har de styr på. Lejerne skal forholde sig til indholdet af de budgetforslag de får forelagt, der er andre instanser som forholder sig til om loven overholdes. ” Klager den 26. august 2016 kl. 13.10: ”Skal der stemmes om molokkernes etablering ved det årlige/ekstraordinære beboermøde? ” Afdelingschef B den 29. august 2016 kl. 11.25: ” Det kan du se, når du modtager dagsorden for mødet. ” Klager den 29. august 2016 kl. 14.14: ”Molokkerne er installeret og der blev ikke stemt om det før de blev installeret og sat i brug. Hvad siger loven, skal der stemmes om det eller ej før projektet går i gang? ” Afdelingschef B den 30. august 2016 kl. 13.54: ”Som tidligere oplyst kan vi ikke udrede alle lovmæssige forhold for dig, og de spørgsmål du stiller kan ikke bare lige besvares med et ja eller nej eller hvor det står. Lovgivningen er noget mere kompliceret end som så. ¬ [Indklagede] er interesse- og brancheorganisation for (…) danske boligorganisationer… Vi kan ikke fungere som chat-forum for lejere, og din spørgelyst overstiger de muligheder vi har i [indklagedes] sekretariat… Jeg er derfor nødt til at orientere mine kolleger om at vi ikke længere besvarer henvendelser fra dig, men i stedet må henvise dig til at melde dig ind i en lejerorganisation. ” Klager skrev herefter flere e-mails til hotlinen uden at modtage svar. I e-mail fra den 16. september 2016 henviste klager til, at indklagede dermed bekræftede, at de systematisk forskelsbehandlede hende. I klagers e-mails til indklagede var det alene hendes fornavn og efternavn, der fremgik. Det fremgår af indklagedes hjemmeside, at administrationer og bestyrelsesmedlemmer i almene boligorganisationer, som har et juridisk spørgsmål inden for den almene lovgivning, kan rette henvendelse til hotlinen. Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 22. september 2016. Parternes bemærkninger Klager gør gældende, at hun er blevet forskelsbehandlet af indklagede på grund af sin etniske oprindelse. Afdelingschef B har som følge af sit svar den 29. august 2016 og den efterfølgende blacklistning af klager direkte og systematisk forskelsbehandlet og chikaneret hende og har instrueret de andre medarbejdere i at forskelsbehandle hende. Hvis det havde været en etnisk dansk beboer, som havde henvendt sig til afdelingschef B, så ville blacklistningen ikke havde fundet sted. Klager har blandt andet henvist til, at hendes efternavn soleklart ikke et dansk efternavn. Hun har stillet spørgsmålstegn ved indklagedes oplysninger om ressourcemæssige hensyn og har herunder henvist til, at der er tvunget medlemskab, og at hun betaler kontingent. Hun har også henvist til indklagedes hjemmeside, som efter hendes opfattelse ikke stemmer overens med indklagedes bemærkninger om praksis på hotlinen. Hun har desuden henvist til indklagedes vedtægter og bemærker hertil, at det i virkeligheden er lejerne, der er medlemmer hos indklagede. Indklagede har ikke løftet bevisbyrden for, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket. Indklagede gør gældende, at klagen er uberettiget. Det er de almene boligorganisationer og ikke de enkelte lejere, der er medlem hos indklagede. På indklagedes hjemmeside er der adgang til en juridisk hotline. Hotlinen er primært rettet mod medarbejdere i boligorganisationerne vedrørende den almene boliglovgivning. Klager har ikke oplyst at være bestyrelsesmedlem eller ansat og formodes derfor at være lejer i en almen boligorganisation. Klager falder derfor som udgangspunkt uden for målgruppen for hotlinen. Indklagede har dog et princip om, at også spørgsmål fra lejere kan besvares, så længe det kan gøres hurtigt og enkelt og ikke går ud over indklagedes service over for sine medlemmer. Mellem januar og september 2016 har hotlinen modtaget 24 henvendelser fra klager, hvoraf de 20 er blevet besvaret. Klager er to gange i forløbet blevet orienteret om, at henvendelserne har været af et sådant omfang, at de ikke har kunnet betjenes via hotlinen. Afvisningen er en del af indklagedes praksis og skyldes ressourcemæssige hensyn. Klager er flere gange blevet gjort opmærksom på hotlinens formål og begrænsninger, men uden at det har medført begrænsninger i antallet eller arten af henvendelser fra hende. Klager har kun været i kontakt med indklagede per e-mail. I samtlige e-mails har klager alene brugt sit fornavn og efternavn. Først i forbindelse med klagen til Ligebehandlingsnævnet er indklagede blevet bekendt med klagers mellemnavne. Klager har i sin kontakt med Ligebehandlingsnævnet styrket det forhold, som indklagede har fremført; at klager optager ressourcer, der går ud over, hvad der er rammen for hotlinen. Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af race og etnisk oprindelse efter lov om etnisk ligebehandling. Klager skal påviste faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at der er sket forskelsbehandling på grund af race eller etnisk oprindelse. Der er ikke fremlagt oplysninger, der tyder på, at en sådan forskelsbehandling har fundet sted. Klager får derfor ikke medhold i klagen. Retsregler Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser: Lov om Ligebehandlingsnævnet - § 1, stk. 1, og stk. 4, om nævnets kompetence - § 9, stk. 1, om klagebehandling - § 12, stk. 1, om klagebehandling Lov om etnisk ligebehandling - § 2 om lovens anvendelsesområde - § 3, om forbud mod forskelsbehandling - § 7 om bevisbyrde <2016-6811-48089>

Versioner

1. 2017-08-10