Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2017/9756@2017-08-15/da

Indhold

1. Indledning

Pressenævnets kendelse i sag nr. 17-70-01170

Anmodning om genoptagelse afvist I en kendelse kritiserede Pressenævnet i maj måned Ekstra Bladet og pålagde offentliggørelse på ”Ekstrabladet.dk”. Ekstra Bladet offentliggjorde herefter nævnets kendelse i avisens betalingsunivers Ekstra Bladet+ (ekstrabladet.dk/plus). Et flertal i Pressenævnet anså offentliggørelsen på undersiden ”ekstrabladet.dk/plus” for utilstrækkelig og pålagde ekstrabladet.dk at bringe nævnets kendelse på forsiden af ekstrabladet.dk som en frit tilgængelig (gratis) nyhed og med nævnets logo. En mindretal fandt offentliggørelsen på ekstrabladet.dk/plus for tilstrækkelig. Ekstra Bladet anmodede efterfølgende om genoptagelse og uddybede sine oprindelige bemærkninger. Pressenævnet afviste anmodningen. Pressenævnets begrundelse og afgørelse : Ekstra Bladet har anmodet Pressenævnet om at genoptage behandlingen af nævnets kendelse af 3. juli 2017 i sag nr. 17-70-01059, [Moren] og [Stedsøsteren] mod Ekstra Bladet. Ved behandlingen den 3. juli 2017 deltog følgende medlemmer: Jesper Rothe, Turid Fennefoss Nielsen, Ulrik Holmstrup og Marlene Borst Hansen. Efter § 14, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 86 af 9. februar 1998 om forretningsordenen for Pressenævnet, træffer de medlemmer, der har afgjort en sag, også afgørelse vedrørende spørgsmålet om eventuel genoptagelse af sagen. Jesper Rothe, Turid Fennefoss Nielsen, Lars Lindskov og Marlene Borst Hansen træffer derfor også afgørelse i spørgsmålet om genoptagelse. Spørgsmålet om genoptagelse Pressenævnet bemærker generelt, at nævnet kan genoptage behandlingen af en sag, hvis der fremkommer nye oplysninger af betydning for sagens afgørelse. Efter omstændighederne må det også tillægges betydning, om de nye oplysningers senere fremkomst er et i forhold til parten undskyldeligt forhold. Nævnet kan tillige have pligt til at genoptage en sag, hvis der foreligger ikke uvæsentlige sagsbehandlingsfejl. Ekstra Bladet har i forbindelse med anmodningen om genoptagelse uddybet sine oprindelige bemærkninger i mailen af 13. juni 2017 og videre anført, at betalingsdelen (ekstrabladet.dk/plus) og gratisdelen (ekstrabladet.dk) er at betragte som to selvstændige medier. Pressenævnet bemærker i den forbindelse, at hvis hjemmesider skal være omfattet af medieansvarsloven og derved Pressenævnets kompetence, kræver det normalt, at redaktøren anmelder hjemmesiden til Pressenævnet. Ekstrabladet.dk er anmeldt til Pressenævnet ved brev af 4. november 1998, jf. medieansvarslovens § 8, stk. 1, jf. § 1, nr. 1. Der foreligger ikke en selvstændig anmeldelse af ekstrabladet.dk/plus, ligesom Ekstra Bladet heller ikke har anført, at en anmeldelse var nødvendig for, at Pressenævnet kunne behandle klagen over en henvisning eller artiklen på Ekstra Bladets netavis. Pressenævnet finder, at Ekstra Bladets uddybende bemærkninger ikke indeholder nye oplysninger af væsentlig betydning for afgørelsen, og da der heller ikke er påvist sagsbehandlingsfejl, afvises anmodningen. Anmodningen om genoptagelse afvises.

Ekstra Bladet har anmodet om genoptagelse af Pressenævnets sag nr. 17-70-01059, [Moren] og [Stedsøsteren] mod Ekstra Bladet, som nævnet traf afgørelse i den 3. juli 2017. Sagen vedrørte spørgsmålet om placeringen af nævnets kendelse på Ekstra Bladets netavis. Ekstra Bladet har anmodet Pressenævnet om at genoptage behandlingen af sagen, da avisen mener, at nævnet burde have pålagt offentliggørelse på Ekstra Bladets digitale betalingssite, ekstrabladet.dk/plus, og ikke på ekstrabladet.dk. 1 Sagsfremstilling I en tidligere kendelse, Pressenævnets kendelse af 23. maj 2017 i sag nr. 17-70-01123, [Moren] og [Stedsøsteren] mod Ekstra Bladet, kritiserede Pressenævnet Ekstra Bladet og pålagde avisen at offentliggøre nævnets kendelse. Ekstra Bladet offentliggjorde den 7. juni 2017 nævnets kendelse på Ekstra Bladets digitale betalingsside, ekstrabladet.dk/plus (angiveligt uden nævnets logo). Nævnet anmodede ved mail af 13. juni 2017 Ekstra Bladet om at offentliggøre kendelsen på forsiden af ekstrabladet.dk som en gratis artikel i den løbende nyhedsstrøm med Pressenævnets logo som illustration. Samme dag afviste avisen at offentliggøre kendelsen med følgende begrundelse: ”[…] Den kritiserede artikel blev i sin tid offentliggjort i Ekstra Bladets digitale betalingsområde Ekstra, og har aldrig været tilgængelig gratis. Derfor skal kendelsen naturligvis ikke offentliggøres på den gratis platform ekstrabladet.dk, men i vores betalingsunivers, som nu hedder EkstraBladet+. […]” Pressenævnet genoptog ved kendelse af 3. juli 2017 behandlingen af spørgsmålet om placeringen på Ekstra Bladets netavis. I Pressenævnets kendelse hedder det blandt andet: ” 2 Pressenævnets begrundelse og afgørelse: […] Vedr. Ekstra Bladets offentliggørelse Ekstra Bladet har afvist at bringe Pressenævnets kendelse på forsiden af ekstrabladet.dk som gratis artikel. Ifølge avisen er offentliggørelsen sket, idet nævnets kendelse har været bragt på ekstrabladet.dk/plus som betalingsartikel, ligesom den påklagede artikel var bragt som betalingsartikel. Af Pressenævnets pålæg fremgik bl.a. følgende: ”I medfør af medieansvarslovens § 49 pålægger Pressenævnet herefter den ansvarshavende redaktør af Ekstra Bladet og ekstrabladet.dk at offentliggøre følgende til Pressenævnets logo som illustration:” Herudover var der henvist til nævnets generelle retningslinjer for offentliggørelse af fældende kendelser, hvoraf bl.a. følgende fremgik: ”[…] Offentliggørelse af nævnets kendelse skal ske snarest på de af mediets digitale platforme, hvor den påklagede artikel har været bragt. Offentliggørelse skal ske som en selvstændig artikel, der prioriteres, f.eks. med placering på en forside i mindst et døgn efter kritikkens offentliggørelse. Endvidere skal denne artikel være offentligt tilgængelig som en selvstændig artikel i overensstemmelse med prioriteringen af den påklagede artikel, og i en periode svarende til den periode, hvor den påklagede artikel har været tilgængelig. […]” Medieansvarslovens § 49 overlader det til Pressenævnet at afgøre, om nævnets kendelse skal offentliggøres, og i hvilket omfang dette i givet fald skal ske. Forarbejderne tager ikke nærmere stilling til offentliggørelsesmåden. To medlemmer – formand Jesper Rothe og Turid Fennefoss Nielsen– udtaler herefter: Vi finder, at Ekstra Bladet ved offentliggørelse den 7. juni 2017 på betalingssiden ekstrabladet.dk/plus ikke har bragt kendelsen på en så fremtrædende måde, som det med rimelighed kan forlanges. Det bemærkes herved, at offentliggørelsen kun er sket på en underside på Ekstra Bladets netavis og ikke på mediet ”ekstrabladet.dk”, som nævnet henviste til i sit pålæg, ligesom Ekstra Bladet heller ikke bragte kendelsen med nævnets logo som illustration. Det bemærkes i den forbindelse også, at vi anser ekstrabladet.dk som ét medie og betalingsdelen som en integreret del af dette, og at betalingsartikler i øvrigt også kan være omtalt på ekstrabladet.dk’s forside. Det forhold, at den pågældende artikel var placeret på en underside på ekstrabladet.dk, hvortil man kun kan få adgang, hvis man betaler, medfører således efter vores opfattelse ikke, at Pressenævnets kendelse kun skal offentliggøres der. To medlemmer – Lars Lindskov og Marlene Borst Hansen – udtaler: Vi finder, at Ekstra Bladet ved offentliggørelse den 7. juni 2017 på betalingssiden ekstrabladet.dk/plus har bragt kendelsen på en så fremtrædende måde som det med rimelighed kan forlanges. Offentliggørelsen svarer til, at man som læser af en trykt avis skal købe avisen for at kunne læse nævnets kritik af en artikel i en tidligere udgave af avisen. Da der er stemmelighed, er formandens stemme afgørende, og nævnet anser herefter offentliggørelsen på ekstrabladet.dk/plus for utilstrækkelig. Med den bemærkning, at den ansvarshavende redaktør pålægges at offentliggøre nævnets kendelse i den løbende nyhedsstrøm på forsiden af ekstrabladet.dk som en gratis artikel (frit tilgængelig), fastholder nævnet i øvrigt sit pålæg som anført i kendelsen af 23. maj 2017. I medfør af medieansvarslovens § 49 pålægger Pressenævnet herefter den ansvarshavende redaktør af ekstrabladet.dk at offentliggøre følgende på forsiden af ekstrabladet.dk som en gratis artikel til Pressenævnets logo som illustration: […]” Samme dag bragte Ekstra Bladet kendelsen i den løbende nyhedsstrøm på ekstrabladet.dk med nævnets logo som illustration. Ekstra Bladet har efterfølgende anmodet Pressenævnet om at genoptage behandlingen af sagen. Ekstra Bladets redaktør har til støtte for anmodningen om genoptagelse ved e-mail af 10. juli 2017 anført følgende over for Pressenævnet: ”[…] Som det fremgår af kendelsen af den 3. juli 2017 fra Pressenævnet, har Pressenævnet pålagt Ekstra Bladet at offentliggøre Pressenævnets kendelse på www.ekstrabladet.dk. Dette skete, selvom artiklerne ikke havde været offentliggjort på www.ekstrabladet.dk. Artiklen var offentliggjort på Ekstra Bladets digitale betalingsside ”Ekstra”, hvor læsere, der har betalt et ”Ekstra”-abonnement, kunne læse artiklen. Jeg gjorde under sagen derfor gældende, at Pressenævnets kendelse ikke skulle offentliggøres på den gratis platform www.ekstrabladet.dk, da den kritiserede artikel aldrig havde været offentliggjort der. Som det fremgår af Pressenævnets kendelse af den 3. juli 2017, blev kendelsen afsagt med dissens, idet to ud af Pressenævnets fire medlemmer, Lars Lindskov og Marlene Borst Hansen, udtalte: ”Vi finder, at Ekstra Bladet ved offentliggørelsen 7. juni 2017 på betalingssiden ekstrabladet.dk/plus har bragt kendelsen på en så fremtrædende måde som det med rimelighed kan forlanges. Offentliggørelsen svarer til, at man som læser af en avis skal købe avisen for at kunne læse nævnets kritik af en artikel i en tidligere udgave af avisen. ” Da formandens stemme var afgørende, blev Ekstra Bladet imidlertid pålagt at offentliggøre Pressenævnets kendelse på www.ekstrabladet.dk, selvom den omtvistede artikel aldrig havde været omtalt eller gengivet der. Læsere, der læser den gratis nyhedsside, www.ekstrabladet.dk, har således skullet informeres om Pressenævnets afgørelse vedrørende en artikel, som aldrig har været offentliggjort på www.ekstrabladet.dk, og som disse læsere derfor i sagens natur ikke har noget kendskab til. Ifølge medieansvarslovens § 49 kan Pressenævnet ”… pålægge redaktøren for det indklagede massemedie snarest muligt at offentliggøre en kendelse i et af nævnet nærmere fastlagt omfang. En sådan offentliggørelse skal ske uden kommenterende tilføjelser og på en så fremtrædende måde, som det med rimelighed kan forlanges”. Generelt har det hidtil været mediernes og Pressenævnets faste praksis, at Pressenævnets kendelse skal offentliggøres i det medie, hvor artiklen blev bragt. Efter hidtidig fast praksis skal offentliggørelse naturligvis ikke ske i medier, hvor artiklen ikke har været bragt. Jeg henviser eksempelvis til Pressenævnets afgørelse 2008-6-0645, hvor en kendelse ikke skulle bringes på tekst-tv, da de påklagede forhold ikke havde været offentliggjort der. Er en artikel trykt i avisens papirudgave, offentliggøres en eventuel kritik fra Pressenævnet efter fast praksis kun i avisen, således at de abonnenter, der måtte have læst artiklen, bliver bekendt med Pressenævnets kritik. Offentliggørelse sker ikke i andre medier. Har en artikel været offentliggjort på en gratis side på internettet, for eksempel www.ekstrabladet.dk, men ikke i den trykte udgave af avisen, har det ligeledes hidtil været fast praksis, at en eventuel kritik fra Pressenævnet kun skal offentliggøres på internettet og ikke i den trykte avis. Pressenævnets hidtidige praksis, hvorefter artikler og kendelser om artikler bringes i samme medie, forekommer velbegrundet. Formålet med offentliggørelse af Ekstra Bladets kritik er, at læserne af artiklen skal blive bekendt med Pressenævnets kendelse. Derfor giver det heller ikke nogen mening, at Pressenævnets kendelser skal offentliggøres på alle mulige andre medier, hvis læsere ikke kender artiklen, fordi artiklen ikke har været offentliggjort der. […]” Pressenævnet svarede 14. juli 2017 følgende: ”Pressenævnet har modtaget din skrivelse af 10. juli 2017. I den anledning kan jeg navnlig henvise til kendelsens side 6, hvoraf følgende sætning bl.a. fremgår: ”Det bemærkes i den forbindelse også, at vi anser ekstrabladet.dk som ét medie og betalingsdelen som en integreret del af dette, og at betalingsartikler i øvrigt også kan være omtalt på ekstrabladet.dk’s forside. ” Pressenævnet betragtede således Ekstra Bladets digitale betalingsunivers ekstrabladet.dk/plus som en integreret del af ekstrabladet.dk. Der var tale om ét medie og ikke to selvstændige medier. Ifølge nævnets praksis anses eksempelvis undersiderne ekstrabladet.dk/nyheder og ekstrabladet.dk/sport heller ikke som to selvstændige medier, men som en del af ekstrabladet.dk. Der kræves ikke selvstændig anmeldelse af undersider, for at undersider kan omfattes af medieansvarsloven, jf. lovens § 8, stk. 1, jf. § 1, nr. 3. Uenigheden blandt nævnsmedlemmerne i sag nr. 17-70-01159 angik spørgsmålet om, hvorvidt offentliggørelsen var sket i overensstemmelse med medieansvarslovens bestemmelse om, at nævnets kendelse skal offentliggørelse ”på en så fremtrædende måde, som det med rimelighed kan forlanges” , jf. lovens § 49. På denne baggrund er det min opfattelse, at der ikke er tale om, at ” medierne skal offentliggøre en kritik af artikler på et medie, hvor læserne ikke tidligere har kunnet læse artiklen” , som du skriver på side 2 i dit brev af 10. juli 2017. Link til nævnets retningslinjer fra 2015 for offentliggørelse af fældende kendelser: http://www.pressenaevnet.dk/faeldede-kendelser/ Retningslinjerne kan også læses på side 23-28 i Pressenævnets årsberetning for 2015. ” Ekstra Bladet svarede samme dag bl.a. følgende: ”[…] Ekstrabladet.dk og EkstraBladet+ er to forskellige medier, det er jo netop hele pointen med at tage betaling for den ene del. Jeg skal bede sig vejlede mig i, hvordan jeg får realitetsbehandlet min henvendelse til Pressenævnet i nævnet og ikke kun, som her, modtager en opsummering af en i mine øjne forkert beslutning? […]” Pressenævnet svarede ved mail af 28. juli 2017 bl.a. følgende: ”[…] Nævnets kendelser er som udgangspunkt endelige, men der er mulighed for at få genoptaget af en sag, hvis betingelserne herfor er til stede. Det skal præciseres, at der ikke er tale om en appelmulighed. Såfremt din skrivelse af 10. juli skal forstås som en anmodning om genoptagelse, skal jeg venligst anmode dig gøre nævnet opmærksom herpå. I den forbindelse kan jeg henvise til nævnets årsberetning 2008, hvor Pressenævnet har omtalt de generelle betingelser for genoptagelse, se side 18, hvoraf følgende fremgår: […] I din mail skriver du, at: ”Ekstrabladet.dk og EkstraBladet+ er to forskellige medier, det er jo netop hele pointen med at tage betaling for den ene del. ” Såfremt ekstrabladet.dk/plus og den øvrige del af ekstrabladet.dk skal betragtes som to selvstændige medier efter medieansvarsloven, er det Pressenævnets opfattelse, at ekstrabladet.dk/plus ikke bør indgå som en integreret del af ekstrabladet.dk. Der henvises eksempelvis til TV 2 (tv2.dk) og TV 2s regionale stationer (bl.a. tvsyd.dk), som fungerer som selvstændige enheder. De forskellige hjemmesider er anmeldt separat til Pressenævnet efter medieansvarsloven, jf. lovens § 8, stk. 1, jf. § 1, nr. 3. Se evt. listen over anmeldte sider: http://www.pressenaevnet.dk/hvem-kan-man-klage-over/ Nævnet har tidligere afsagt kendelse vedrørende spørgsmålet om en selvstændig enhed i forholdet mellem 3f.dk og 3f.dk/skagerak. Der henvises til Pressenævnets kendelse af 24. september 2009 i sag nr. 2009-6-0889: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710. aspx? id=127349 […]” Ekstra Bladet svarede ved mail af 28. juli 2017: ”Tak for mail: 1) ja, jeg ønsker sagen genoptaget og behandlet igen. 2) og ja, ekstrabladet.dk og ekstrabladet+ er to forskellige medier af den simple grund at ekstrabladet.dk er gratis og at adgang til ekstrabladet+ kræver betaling – pt. 39 kr. pr. måned. ” 2 Pressenævnets begrundelse og afgørelse : Ekstra Bladet har anmodet Pressenævnet om at genoptage behandlingen af nævnets kendelse af 3. juli 2017 i sag nr. 17-70-01059, [Moren] og [Stedsøsteren] mod Ekstra Bladet. Ved behandlingen den 3. juli 2017 deltog følgende medlemmer: Jesper Rothe, Turid Fennefoss Nielsen, Ulrik Holmstrup og Marlene Borst Hansen. Efter § 14, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 86 af 9. februar 1998 om forretningsordenen for Pressenævnet, træffer de medlemmer, der har afgjort en sag, også afgørelse vedrørende spørgsmålet om eventuel genoptagelse af sagen. Jesper Rothe, Turid Fennefoss Nielsen, Lars Lindskov og Marlene Borst Hansen træffer derfor også afgørelse i spørgsmålet om genoptagelse. Spørgsmålet om genoptagelse Pressenævnet bemærker generelt, at nævnet kan genoptage behandlingen af en sag, hvis der fremkommer nye oplysninger af betydning for sagens afgørelse. Efter omstændighederne må det også tillægges betydning, om de nye oplysningers senere fremkomst er et i forhold til parten undskyldeligt forhold. Nævnet kan tillige have pligt til at genoptage en sag, hvis der foreligger ikke uvæsentlige sagsbehandlingsfejl. Ekstra Bladet har i forbindelse med anmodningen om genoptagelse uddybet sine oprindelige bemærkninger i mailen af 13. juni 2017 og videre anført, at betalingsdelen (ekstrabladet.dk/plus) og gratisdelen (ekstrabladet.dk) er at betragte som to selvstændige medier. Pressenævnet bemærker i den forbindelse, at hvis hjemmesider skal være omfattet af medieansvarsloven og derved Pressenævnets kompetence, kræver det normalt, at redaktøren anmelder hjemmesiden til Pressenævnet. Ekstrabladet.dk er anmeldt til Pressenævnet ved brev af 4. november 1998, jf. medieansvarslovens § 8, stk. 1, jf. § 1, nr. 1. Der foreligger ikke en selvstændig anmeldelse af ekstrabladet.dk/plus, ligesom Ekstra Bladet heller ikke har anført, at en anmeldelse var nødvendig for, at Pressenævnet kunne behandle klagen over en henvisning eller artiklen på Ekstra Bladets netavis. Pressenævnet finder, at Ekstra Bladets uddybende bemærkninger ikke indeholder nye oplysninger af væsentlig betydning for afgørelsen, og da der heller ikke er påvist sagsbehandlingsfejl, afvises anmodningen. Anmodningen om genoptagelse afvises. Afgjort den 10. august 2017

Versioner

1. 2017-08-15