Pressenævnets kendelse i sag nr. 17-70-01160
Karakter A
udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2017/9759@2017-08-15/da
Indhold
Pressenævnets kendelse i sag nr. 17-70-01160
Information gengav en kommentar om Foreningen Far og får ikke kritik I Informations ugentlige indslag ”Iscenesat” udtalte en forfatter, at ”Foreningen Far, som i årevis forgæves har forsøgt at få mig og andre kritisere sat fast – at dømme efter antallet af politianmeldelser og bagvaskelsesforsøg”. Foreningen Far har klaget over, at avisen ikke forelagde udsagnet inden offentliggørelse og over, at avisen ikke ville slette indlægget fra information.dk. Det var ubestridt, at der var sket politianmeldelse, og nævnet fandt ikke grundlag for at kritisere avisen for at gengive forfatterens udtalelse. Pressenævnets begrundelse og afgørelse : Kontrol af oplysninger Foreningen Far har klaget over, at dagbladet Information ikke har kontrolleret indlægget ”Iscenesat: [Person A]” eller forelagt dem indholdet inden offentliggørelsen af indlægget. Af indlægget fremgår bl.a.: ”Det her billede er tilegnet Foreningen Far, som i årevis forgæves har forsøgt at få mig og andre kritikere sat fast – at dømme efter antallet af politianmeldelser og bagvaskelsesforsøg. […]” Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information. Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte. Oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende. Forelæggelse bør ske således, at der gives den adspurgte rimelig tid til at svare jf. punkt A. 1 og A. 3. Herudover følger det af de vejledende regler, at der skal iagttages varsomhed med meddelelser om, at politianmeldelse er indgivet mod en navngiven person. Meddelelser herom bør som regel ikke bringes, før anmeldelse har medført indgriben fra politiets eller anklagemyndighedens side. Dette gælder dog ikke meddelelser, som den anmeldte selv fremdrager, eller hvis det anmeldte forhold i forvejen er kendt i videre kredse eller har væsentlig almen interesse, eller det efter de foreliggende omstændigheder må antages, at anmeldelsen er solidt underbygget, jf. punkt C. 7. Det er Pressenævnets opfattelse, at læserbreve og debatindlæg må have vide rammer. Debatindlæg indeholder – i sagens natur – ofte mere vurderende og kommenterende bemærkninger end redaktionelle artikler. Det fremgår indledningsvist af dagbladets Informations indlæg, at avisen har ” givet forfatterne frihed til selv at bestemme, hvordan de vil fremtræde, og hvilken rolle de vil spille ”. Pressenævnet finder således, at det klart fremgår af teksten, at indholdet er [Person A]s vurdering på baggrund af nogle politianmeldelser. Da de faktiske forhold omkring politianmeldelserne ikke er bestridt af Foreningen Far, finder nævnet ikke grundlag for at kritisere avisen for ikke at kontrollere indholdet af indlægget yderligere inden offentliggørelse. Nævnet bemærker, at avisen har tilbudt foreningen at få indsat sine bemærkninger til indlægget. Punkt B. 8 – anonymisering Foreningen Far har videre klaget over, at dagbladet Information har afvist at slette foreningens navn fra indlægget på netavisen information.dk. Generelt om punkt B. 8 Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at meddelelser, som er offentliggjort i digitale medier, ofte vil være tilgængelige længe efter, at de er publiceret. Efter anmodning til mediet kan tilgængeligheden af sådanne tidligere offentliggjorte, følsomme eller private oplysninger hindres, i det omfang det er muligt og skønnes rimeligt, jf. punkt B. 8. Medier kan afindeksere, dvs. ændre instruksen til søgemaskiner, så søgemaskiner ophører med at henvise til artiklen, anonymisere, dvs. ændre i artikelteksten så eksempelvis et personnavn anonymiseres, eller helt afpublicere en artikel, dvs. fjerne artiklen fra hjemmesiden. Det er Pressenævnets opfattelse, at anvendelse af den nævnte bestemmelse og muligheden for at meddele et medie kritik for ikke at imødekomme en anmodning om afindeksering, anonymisering eller afpublicering som udgangspunkt kun bør anvendes, når der er tale om oplysninger, som er særligt belastende for dem, der er omtalt, og i tilfælde, hvor en offentliggørelse af nævnets kendelse om kritik ikke kan anses for tilstrækkelig til at varetage hensynet til personen eller virksomheden. Den konkrete sag Foreningen har klaget over, at avisen ikke vil slette foreningens navn fra indlægget på information.dk. Af indlægget fremgår det, at foreningen flere gange har politianmeldt [Person A]. Foreningen Far deltager selv i den offentlige debat, og Pressenævnet finder som beskrevet ovenfor under afsnittet ”Kontrol af oplysninger” ikke grundlag for at kritisere avisen for at bringe indlægget. Nævnet finder heller ikke, at andre tungtvejende grunde taler for, at [Person A]s kommentar er af en sådan karakter, at det skønnes rimeligt at hindre tilgængeligheden heraf. Pressenævnet finder således ikke grundlag for at kritisere information.dk for ikke at slette foreningens navn fra indlægget.
Foreningen Far har klaget til Pressenævnet over indlægget ”Iscenesat: [Person A]” bragt på information.dk og i dagbladet Information 10. juni 2017, idet foreningen mener, at god presseskik er tilsidesat. Foreningen Far har klaget over, at der ikke er sket forelæggelse for foreningen inden offentliggørelsen af indlægget. Foreningen har endvidere klaget over, at avisen ikke vil slette deres navn fra indlægget på information.dk. 1 Sagsfremstilling Dagbladet Information bragte den 10. juni 2017 et billede i deres faste ugentlige indslag ”Iscenesat”. Følgende indledning fremgår af indslaget: ”Iscenesat: [Person A] Vi har givet forfatterne frihed til selv at bestemme, hvordan de vil fremtræde, og hvilken rolle de vil spille. ” Information bragte herefter et billede i sort-hvid af [Person A], der sidder på gulvet i et hjørne og læner sig op ad væggen. Rummet fremstår slidt, og [Person A] sidder med lukkede øjne med en hånd under den ene kind. Til billedet var indsat følgende tekst: ”Det her billede er tilegnet Foreningen Far, som i årevis forgæves har forsøgt at få mig og andre kritikere sat fast – at dømme efter antallet af politianmeldelser og bagvaskelsesforsøg. Som man aner, er Information meget bedre til den sport. [Person A] har senest udgivet romanen ’Velkommen til mit mareridt’. Foto er taget af [Fotografen] på Politimuseet i København. ” 2 Parternes synspunkter 2.1 Foreningen Fars synspunkt Foreningen Far har anført, at der ikke er sket forelæggelse af billedet og teksten til ”Iscenesat: [Person A]” for foreningen før offentliggørelse. Dagbladet har derved ikke foretaget et basalt redaktionelt eller journalistisk tjek i forhold til almen retssikkerhed. Foreningen Far har i den forbindelse anført, at [Person A] er en velkendt feminist, som har skrevet en bog om stalking. Bogen handler om en kvinde, som TV2 ØSTJYLLAND ifølge klager har dokumenteret, har haft kendskab til børn, der var efterlyst af Interpol. Kvinden har også flere domme for injurier, herunder falsk anklage for incest. På den baggrund har Foreningen Far ikke ønsket at indgå i dialog. Det er videre foreningens oplevelse, at indlægget kan skade danske børn, fædre og mødre. Foreningen Far har anmodet om, at deres navn fjernes fra billedteksten på information.dk. 2.2 Dagbladet Informations’ synspunkt Dagbladet Information har anført, at ”Iscenesat” er et fast ugentligt koncept i Informations Litteratur-tillæg. Som det fremgår af introteksten, giver Information i konceptet: ” forfatterne frihed til selv at bestemme, hvordan de vil fremtræde, og hvilke rolle de vil spille ”. Det bliver således en meget subjektiv tekst/fremstilling, som kan sidestilles med et debatindlæg. Forfatteren [Person A] valgte at lade sig afbilde i en fængselscelle og ledsage billedet af en tekst, som hun også selv havde formuleret. Der er ifølge Information tydeligt tale om en kunstnerisk iscenesættelse fra [Person A]s side, hvor hun laver en kommentar til, at hun flere gange er blevet politianmeldt af Foreningen Far for sine ytringer i forskellige sammenhænge. Dagbladet Information har gentagne gange tilbudt Foreningen Far et genmæle på [Person A]s indlæg. Et genmæle som vil blive indsat under billedet på nettet. Det har Foreningen Far afvist. Dagbladet Information har afvist at fjerne navnet på foreningen i [Person A]s tekst. 3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse : I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Martin Lavesen, Turid Fennefoss Nielsen, Lene Sarup og John Meinert Jacobsen. Kontrol af oplysninger Foreningen Far har klaget over, at dagbladet Information ikke har kontrolleret indlægget ”Iscenesat: [Person A]” eller forelagt dem indholdet inden offentliggørelsen af indlægget. Af indlægget fremgår bl.a.: ”Det her billede er tilegnet Foreningen Far, som i årevis forgæves har forsøgt at få mig og andre kritikere sat fast – at dømme efter antallet af politianmeldelser og bagvaskelsesforsøg. […]” Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information. Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte. Oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende. Forelæggelse bør ske således, at der gives den adspurgte rimelig tid til at svare jf. punkt A. 1 og A. 3. Herudover følger det af de vejledende regler, at der skal iagttages varsomhed med meddelelser om, at politianmeldelse er indgivet mod en navngiven person. Meddelelser herom bør som regel ikke bringes, før anmeldelse har medført indgriben fra politiets eller anklagemyndighedens side. Dette gælder dog ikke meddelelser, som den anmeldte selv fremdrager, eller hvis det anmeldte forhold i forvejen er kendt i videre kredse eller har væsentlig almen interesse, eller det efter de foreliggende omstændigheder må antages, at anmeldelsen er solidt underbygget, jf. punkt C. 7. Det er Pressenævnets opfattelse, at læserbreve og debatindlæg må have vide rammer. Debatindlæg indeholder – i sagens natur – ofte mere vurderende og kommenterende bemærkninger end redaktionelle artikler. Det fremgår indledningsvist af dagbladets Informations indlæg, at avisen har ” givet forfatterne frihed til selv at bestemme, hvordan de vil fremtræde, og hvilken rolle de vil spille ”. Pressenævnet finder således, at det klart fremgår af teksten, at indholdet er [Person A]s vurdering på baggrund af nogle politianmeldelser. Da de faktiske forhold omkring politianmeldelserne ikke er bestridt af Foreningen Far, finder nævnet ikke grundlag for at kritisere avisen for ikke at kontrollere indholdet af indlægget yderligere inden offentliggørelse. Nævnet bemærker, at avisen har tilbudt foreningen at få indsat sine bemærkninger til indlægget. Punkt B. 8 – anonymisering Foreningen Far har videre klaget over, at dagbladet Information har afvist at slette foreningens navn fra indlægget på netavisen information.dk. Generelt om punkt B. 8 Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at meddelelser, som er offentliggjort i digitale medier, ofte vil være tilgængelige længe efter, at de er publiceret. Efter anmodning til mediet kan tilgængeligheden af sådanne tidligere offentliggjorte, følsomme eller private oplysninger hindres, i det omfang det er muligt og skønnes rimeligt, jf. punkt B. 8. Medier kan afindeksere, dvs. ændre instruksen til søgemaskiner, så søgemaskiner ophører med at henvise til artiklen, anonymisere, dvs. ændre i artikelteksten så eksempelvis et personnavn anonymiseres, eller helt afpublicere en artikel, dvs. fjerne artiklen fra hjemmesiden. Det er Pressenævnets opfattelse, at anvendelse af den nævnte bestemmelse og muligheden for at meddele et medie kritik for ikke at imødekomme en anmodning om afindeksering, anonymisering eller afpublicering som udgangspunkt kun bør anvendes, når der er tale om oplysninger, som er særligt belastende for dem, der er omtalt, og i tilfælde, hvor en offentliggørelse af nævnets kendelse om kritik ikke kan anses for tilstrækkelig til at varetage hensynet til personen eller virksomheden. Den konkrete sag Foreningen har klaget over, at avisen ikke vil slette foreningens navn fra indlægget på information.dk. Af indlægget fremgår det, at foreningen flere gange har politianmeldt [Person A]. Foreningen Far deltager selv i den offentlige debat, og Pressenævnet finder som beskrevet ovenfor under afsnittet ”Kontrol af oplysninger” ikke grundlag for at kritisere avisen for at bringe indlægget. Nævnet finder heller ikke, at andre tungtvejende grunde taler for, at [Person A]s kommentar er af en sådan karakter, at det skønnes rimeligt at hindre tilgængeligheden heraf. Pressenævnet finder således ikke grundlag for at kritisere information.dk for ikke at slette foreningens navn fra indlægget. Afgjort den 3. august 2017