Gelex

Fastholdelse og hjemvisning af påbud om at sikre ansatte mod unødig påvirkninger fra svampevækst

GældendeVersion 2017-08-30
Karakter A

udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2017/9826@2017-08-30/da

Indhold
  1. Indledning

Fastholdelse og hjemvisning af påbud om at sikre ansatte mod unødig påvirkninger fra svampevækst

Arbejdstilsynet var på tilsynsbesøg hos virksomheden og afgav i den forbindelse påbud om at sikre de ansatte mod unødig påvirkning fra svampevækst under arbejde og færdsel i kirkens loftsrum. Et enigt nævn fastholdt afgørelsen og lagde vægt på, at Arbejdstilsynet under tilsynsbesøget den 21. juni 2016 konstaterede, at der var tegn på svampevækst i loftsrummet, da luften i loftsrummet var tung og fugtig. Der lugtede jordslået og muggent, og der kunne ved færden i området mærkes ”kriller” i halsen/svien i luftvejene. Nævnet lagde desuden vægt på, at Arbejdstilsynet konstaterede, at der var fugtskader på træværket flere steder i loftsrummet, samt at der var plamager efter vand flere steder på gulvet. Arbejdstilsynet traf desuden afgørelse om, at sikre de ansatte mod unødig påvirkninger fra svampevækst under arbejde og færdsel i kirkens lokaler under loftsrummet bl.a. kordegnekontoret og konfirmandstuen. Et enigt nævn hjemviste afgørelsen i det nævnet vurderede, at det var uklart om de ansatte udsættes for unødige påvirkninger fra stoffer og materiale under arbejde og færdsel i kirkens lokaler under loftsrummet bl.a. kordegnekontoret og konfirmandstuen. Nævnet lagde vægt på, at Arbejdstilsynet ikke i afgørelsen har beskrevet forholdene i lokalerne under loftsrummet, herunder om der er tegn på svampevækst i form af eksempelvis fugtskader eller tung og fugtig lugt i lokalerne under kirkens loftsrum.

[Adressat udeladt] Arbejdsmiljøklagenævnet har på møde den 27. juni 2017 behandlet [navn udeladt]s klage over Arbejdstilsynets afgørelse af 2. september 2016 med påbud om at sikre de ansatte mod unødig påvirkninger fra svampevækst. Det skal sikres, at arbejdet til enhver tid foregår på en sundhedsmæssig fuldt forsvarlig måde. Nævnet vurderer, at der er tale om, at Arbejdstilsynet har afgivet et påbud vedrørende unødig påvirkninger fra svampevækst under arbejde og færdsel i: ● kirkens loftsrum ● kirkens lokaler under loftsrummet, bl.a. kordegnekontor og konfirmandstue Nævnet traf følgende A F G Ø R E L S E R Arbejdsmiljøklagenævnet fastholder Arbejdstilsynets afgørelse af 2. september 2016, således at [navn udeladt] skal sikre de ansatte mod unødige påvirkninger fra svampevækst under arbejde og færdsel i kirkens loftsrum. Nævnets afgørelse skal efterkommes senest den 28. december 2017. Tilbagemelding skal ske til Arbejdstilsynet senest den 4. januar 2018. Arbejdsmiljøklagenævnet hjemviser Arbejdstilsynets afgørelse af 2. september 2016 om, at [navn udeladt] skal sikre de ansatte mod unødig påvirkninger fra svampevækst under arbejde og færdsel i kirkens lokaler under loftsrummet bl.a. kordegnekontoret og konfirmandstuen. B E G R U N D E L S E Vedrørende kirkens loftsrum: Arbejdsmiljøklagenævnet vurderer, at der er risiko for, at de ansatte bliver udsat for unødige påvirkninger fra svampevækst, når de opholder sig eller arbejder i kirkens loftsrum. Nævnet lægger vægt på, at Arbejdstilsynet under tilsynsbesøget den 21. juni 2016 konstaterede, at der var tegn på svampevækst i loftsrummet, da luften i loftsrummet var tung og fugtig. Der lugtede jordslået og muggent, og der kunne ved færden i området mærkes ”kriller” i halsen/svien i luftvejene. Nævnet lægger desuden vægt på, at Arbejdstilsynet konstaterede, at der var fugtskader på træværket flere steder i loftsrummet, samt at der var plamager efter vand flere steder på gulvet. Nævnet lægger endvidere vægt på, at det var muligt at fjerne de af Arbejdstilsynet konstaterede tegn på svampevækst i loftsrummet. Nævnet lægger til grund, at Arbejdstilsynet under besøget fik oplyst, at [navn udeladt]s ansatte opholdte sig og arbejdede i kirkens loftsrum. Vedrørende kirkens lokaler under loftsrummet: Det fremgår af Arbejdstilsynets begrundelse for afgørelsen, at ”Det er Arbejdstilsynets vurdering, at de ansatte kan blive udsat for en unødig sundhedsskadelig påvirkning fra svampevækst, når de opholder sig eller arbejder i loftsrummet eller i kirkens lokaler under loftsrummet, bl.a. kordegnekontor og konfirmandstue. ” Arbejdsmiljøklagenævnet vurderer, at det er uklart om de ansatte udsættes for unødige påvirkninger fra stoffer og materiale under arbejde og færdsel i kirkens lokaler under loftsrummet bl.a. kordegnekontoret og konfirmandstuen. Nævnet lægger vægt på, at Arbejdstilsynet ikke i afgørelsen har beskrevet forholdene i lokalerne under loftsrummet, herunder om der er tegn på svampevækst i form af eksempelvis fugtskader eller tung og fugtig lugt i lokalerne under kirkens loftsrum. Det fremgår af arbejdsmiljøloven, at arbejdet skal planlægges, tilrettelægges og udføres således, at det sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarligt. Det fremgår af reglerne om arbejdets udførelse, at unødig påvirkning fra stoffer og materialer skal undgås. Påvirkningen fra stoffer og materialer under arbejdet skal derfor nedbringes så meget, som det er rimeligt under hensyntagen til den tekniske udvikling, og fastsatte grænseværdier skal overholdes. BEMÆRKNINGER TIL KLAGEN [Navn udeladt] har i klagen oplyst, at der er ved at blive udarbejdet en rapport med oplysninger om, hvilken svampesporer der er tale om. Virksomheden har desuden oplyst, at såfremt der er sundhedsfare for de ansatte, vil der straks blive sat foranstaltninger i gang for at udbedre forholdene. Arbejdsmiljøklagenævnet skal til klagen bemærke, at det ikke har betydning for vurderingen, hvorvidt der er tale om sundhedsskadelig svampevækst. Nævnet skal hertil bemærke, at det fremgår af reglerne om arbejdets udførelse, at det skal sikres, at udsættelse for unødige påvirkninger fra stoffer og materialer undgås. Kravet er ikke begrænset til stoffer og materialer, som er sundhedsskadelige. Arbejdsmiljøklagenævnets afgørelse er truffet af et enigt nævn. R E G L E R Arbejdsmiljøklagenævnet henviser til Om Arbejdstilsynets kompetence til at afgive påbud ● § 77, stk. 1, i lov om arbejdsmiljø jf. Beskæftigelsesministeriets lovbekendtgørelse nr. 1072 af 7. september 2010 Om unødig påvirkning fra stoffer og materialer under arbejdets udførelse ● § 38, stk. 1, og § 39, stk. 1, i lov om arbejdsmiljø jf. Beskæftigelsesministeriets lovbekendtgørelse nr. 1072 af 7. september 2010 ● § 16, i Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 559 af 17. juni 2004 om arbejdets udførelse Reglerne kan læses på de følgende sider. OPLYSNINGERNE I SAGEN Sagen er afgjort på grundlag af de akter, som klagenævnet har modtaget fra Arbejdstilsynet. På klagenævnets vegne [Navn udeladt] [Stilling udeladt] Kopi til [Adressat udeladt] [Adressat udeladt] [Adressat udeladt] Regler Lov om arbejdsmiljø jf. Beskæftigelsesministeriets lovbekendtgørelse nr. 1072 af 7. september 2010 … Kapitel 5 Arbejdets udførelse § 38. Arbejdet skal planlægges, tilrettelægges og udføres således, at det sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarligt. … § 39. Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvilke krav der skal være opfyldt, for at arbejdet kan anses for fuldt forsvarligt planlagt, tilrettelagt og udført, herunder om 1) sikkerheds- og sundhedsmæssige foranstaltninger vedrørende arbejder, arbejdsprocesser og -metoder, f.eks. for at undgå sammenstyrtning, nedstyrtning, sammenskridning, rystelser, stråling, støj eller eksplosions-, brand- eller sundhedsfare ved luftarter, dampe, støv og røg, hede, kulde eller lugt, sygdomssmitte eller forkerte arbejdsstillinger, bevægelser eller belastninger, 2) forbud mod særlig farlige arbejder, arbejdsprocesser og -metoder, 3) opslag eller egnet markering. … Kapitel 13 Arbejdstilsynet … § 77. Arbejdstilsynet kan træffe afgørelse om forhold, der strider mod loven eller mod regler eller afgørelser i medfør af loven, og kan herunder påbyde, at forholdene bringes i orden straks eller inden en frist. … Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 559 af 17. juni 2004 om arbejdets udførelse … Kapitel 3 Arbejdets udførelse … Særlige krav … § 16. Unødig påvirkning fra stoffer og materialer skal undgås. Påvirkningen fra stoffer og materialer under arbejdet skal derfor nedbringes så meget, som det er rimeligt under hensyntagen til den tekniske udvikling, og fastsatte grænseværdier skal overholdes. …

Versioner

  1. 2017-08-30