Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2017/9861@2017-09-13/da

Indhold

1. Indledning

Pressenævnets kendelse i sag nr. 17-70-01135

Fyens kunne omtale en læges lønudbetalinger som ”fusk” Foreningen af Speciallæger klagede som mandatar for en hjertelæge til Pressenævnet over, at Fyens Stiftstidende havde omtalt en læges lønudbetalinger som ”fusk” og ”snyd”. En læge havde ifølge omtalen fået udbetalt 1,5 millioner kroner for meget i løn. Ifølge et juridisk notat var der ikke grundlag for en strafferetlig forfølgelse af lægen, men ifølge notatet kunne arbejdsstedet kræve det for meget betalte honorar tilbagebetalt. Pressenævnet udtalte ikke kritik af omtalen og fandt heller ikke grundlag for genmæle.

Foreningen af Speciallæger har som mandatar for hjertelæge [Lægen] ved advokat Arvid Andersen klaget til Pressenævnet over artikler bragt i Fyens Stiftstidende og på fyens.dk i perioden fra den 31. januar til den 5. februar 2017, idet foreningen mener, at god presseskik er tilsidesat. Klagen omhandler endvidere mediets afslag på genmæle. Foreningen af Speciallæger har klaget over, at Fyens Stiftstidendes har omtalt [Lægen]s lønudbetalinger som ”snyd” og ”fusk” . 1 Sagsfremstilling Forløbet forud for offentliggørelsen Fyens Stiftstidende har omtalt læge [Lægen]s honorering for et bijob på Sygehus Sønderjylland. [Lægen] arbejdede i perioden 2005 frem til 2011 som hjertelæge i et aftenambulatorium på sygehuset. Arbejdet var et bijob, og [Lægen] modtog særskilt honorering for dette arbejde. I 2011 blev Sygehus Sønderjylland opmærksom på, at [Lægen] muligvis havde fået udbetalt for meget i løn for sit bijob i aftenambulatoriet. I 2013 bad økonomidirektør i Region Syddanmark, [Økonomidirektøren], revisionsvirksomheden Deloitte om at undersøge lønudbetalingerne fra Sygehus Sønderjylland til [Lægen]. I den forbindelse redegjorde Region Syddanmark for sin håndtering af forløbet i ”Redegørelse for for meget udbetalt løn til direktør [Lægen] til honorering af klinisk aktivitet i Sygehus Sønderjylland” af 4. juli 2013. Heraf fremgår bl.a.: ”[…] Jeg [sundhedsdirektør hos Region Syddanmark, [Sundhedsdirektøren], Pressenævnet ] hører først om at der skulle være et problem med aftalen i sommeren 2011 efter at [Lægen] er fratrådt som lægelig direktør i Sygehus Sønderjylland pr. 1. januar 2011 og blevet ansat som direktør på OUH [Odense Universitetshospital]. […] Jeg gennemgår sagen med [Lægen] [den 23. november 2011] og efterspørger forklaringerne på afvigelserne. [Lægen] henholder sig til at de patientforløb, som patienterne gennemgår, indeholder flere ydelser (pakkeforløb) end dem der registreres i DAGS-systemet [dansk ambulant grupperingssystem] og at dette er en af forklaringerne på den manglende overensstemmelse. Endvidere redegøres der for, at set i forhold til den afregning der er for den totale ydelse, er det stadig langt under det niveau, som betales for tilsvarende ydelser på andre sygehuse i regionen. Jeg foreholder [Lægen] aftalen på de 20 % af DRG-taksten, og at denne praksis ikke er i overensstemmelse hermed. Jeg foreholder endvidere [Lægen], at med den position han er i, har han en særlig forpligtelse til at gøre opmærksom på, at han ønsker at ændre i faktureringspraksis, således at opdragsgiveren har mulighed for at forholde sig til om samarbejdet omkring klinisk aktivitet skal fortsætte. - Jeg må samtidig konstatere, at det foreliggende omkring aftalens materielle forudsætninger ikke er så lysende klart beskrevet, som jeg havde forventet ud fra den dialog vi (SL og jeg) havde i forbindelse med [Lægen]s ansættelse som lægelig direktør. - At den fornødne ledelsesmæssige kontrol på såvel afdelingsniveau som sygehusledelsesniveau/mit niveau havde været utilstrækkelig. - At ditto kontrol på administrationsniveau ligeledes havde været utilstrækkelig. - At diskussionen om ”pakkeforløb” og den manglende korrespondance mellem registreret DAGS værdi og den faktiske kliniske ydelse kunne bidrage til at skabe usikkerhed om mulighederne for at gennemføre en løntilbageføringssag. - Erfaringsmæssigt ved vi, at der ikke er total korrespondance mellem registreret aktivitet og faktisk aktivitet. Journalaudits viser således en uoverensstemmelse på ca. 19 % af registreringerne, når en mere grundig gennemgang foretages. - At der systematisk underregistreres aktivitet i DRG-/DAGSsystemet. Skønnet for Region Syddanmark som helhed er at dine registreringer undervurderer aktiviteten til en værdi på 200 mio. kr. Ud fra erfaringer med løntilbageføringssager konkluderede jeg derfor, at det var særdeles tvivlsomt, om en sådan sag, på det foreliggende grundlag, kunne føres med succes for regionen. Jeg vurderede, at den eneste farbare vej, sagens omstændigheder taget i betragtning, var at søge en frivillig aftale med [Lægen] indgået. Jeg appellerede derfor til det moralske ansvar i sagen og [Lægen]s interesse i at få sagen lukket. Jeg foreslog derfor [Lægen], at han opgjorde sit tilgodehavende for de måneder, han ikke var blevet betalt for. […] Jeg modtog aldrig en opgørelse over [Lægen]s krav, og har ikke vurderet, at regionen ville opnå noget ved at forfølge sagen juridisk. Sagen er derfor ikke afsluttet. […]” Deloitte vurderede sagen i ”Fortroligt notat vedrørende afregning til [Lægen] for undersøgelse af patienter i aftenambulatoriet – Medicinsk Ambulatorium M, afdeling 5 001 059, Sønderborg Sygehus for perioden januar 2007 til april 2011” af 30. september 2013. Heri oplyser Deloitte blandt andet, at benævnelser for de udførte undersøgelser/ydelser og derved priserne ændres af [Lægen] over perioden og går fra at være værdien for indlagte patienter, DRG-værdien (diagnoserelaterede grupper), til at være værdien for ambulante patienter, DAGS-værdien (dansk ambulant grupperingssystem). Afregninger er alene godkendt af [Lægen] og ikke en overordnet. Forhenværende byretspræsident Niels Waage blev herefter af Region Syddanmark anmodet om at foretage en juridisk vurdering af sagen. Af ”Resumé af udtalelse med en juridisk vurdering af, hvilke skridt Region Syddanmark bør tage i anledning af et fortroligt notat fra revisionsfirmaet Deloitte af 30. september 2013” af 4. december 2013 fremgår blandt andet følgende: ” Indledning Udtalelsen indeholder en juridisk vurdering af, hvilke skridt Region Syddanmark bør tage i anledning af et fortroligt notat fra revisionsfirmaet Deloitte om udbetaling af honorarer til nuværende direktør for Odense Universitetshospital [Lægen] (herefter: HV) for undersøgelse af patienter i et aftenambulatorium på Sønderborg Sygehus i perioden januar 2007 til april 2011. Revisionsfirmaet konkluderer bl.a., at HV i perioden har fået udbetalt 1.512.000 kr. mere, end det foreliggende aftalegrundlag berettiger til. […] Afsnit 2 Modtog HV for meget i honorar? Det konkluderes, at forklaringen på den konstaterede difference mellem det beløb, som HV faktisk fik udbetalt, og det beløb, som han efter Deloittes opfattelse havde krav på, alene kan være, at de takster, som HV har anvendt i sine afregninger, har været fejlagtige (for høje). Det lægges derfor til grund, at HV over den i sagen omhandlede periode har modtaget for meget i honorar i forhold til, hvad han har haft krav på efter aftalegrundlaget, og at der er tale om et samlet beløb, hvis præcise størrelse ikke kan fastslås nøjagtigt, men som næppe afviger væsentligt fra det beløb på 1.512.000 kr., som Deloitte er nået frem til i sine beregninger. Afsnit 3 Strafferetlig vurdering Det konkluderes, at der ikke er et tilstrækkeligt grundlag for at antage, at det vil kunne bevises, at HV i forbindelse med modtagelsen af for meget betalt honorar har begået bedrageri, mandatsvig eller andre overtrædelser af straffeloven, og at der således ikke er grundlag for indgivelse af politianmeldelse. Afsnit 4 Har regionen haft et tilbagebetalingskrav på HV? Det er udgangspunktet i dansk ret, at den der har betalt penge, der ikke skyldes, har krav på tilbagebetaling af det, der er betalt for meget. Det er således udgangspunktet i denne sag, at HV skal tilbagebetale det beløb, som han har fået for meget i honorar, og dette gælder, hvis beløbsmodtageren er i ”ond tro” med hensyn til, om han har modtaget det for meget betalte beløb retmæssigt. ”Ond tro” betyder imidlertid ikke nødvendigvis, at betalingsmodtageren har vidst , at han modtog for meget. Der kan også foreligge ”ond tro”, hvis den pågældende har udvist uagtsomhed ved ikke at opdage, at der blev betalt for meget. […] Det konkluderes, at der i nærværende sag er tale om betydelige beløb, hvilket i sig selv taler for, at HV burde have indset, at han ikke har modtaget beløbene med rette. Hertil kommer, at HV havde særlig anledning til at undre sig over, at honorarbetalingen efterhånden blev så høj, idet han i forbindelse med indgåelsen af aftalegrundlaget over for sygehusledelsen havde fremhævet, at sygehusets lønudgift ved det aftalte arrangement ville blive på 606 kr. pr. patient, mens denne udgift allerede i 2009 var steget til mellem 900 og 977 kr., uden at der var sket ændringer i aftalegrundlaget. I øvrigt adskiller nærværende sag fra typiske sager om tilbagebetaling af for meget betalt løn på grund af den rolle, HV selv har spillet i forbindelse med, at der er betalt for meget. I modsætning til en typisk tilbagebetalingssag er det ikke fejl hos den lønanvisende instans, der er den umiddelbare årsag til, at sagen er opstået, men beløbsmodtagerens (HVs) egne fejlagtige oplysninger/beregninger. Der er således tale om et tilfælde, hvor beløbsmodtageren har haft ansvar for og/eller særlig indsigt i forholdene, hvilket efter domspraksis taler for, at der skal ske tilbagebetaling. Det konkluderes herefter, at regionen har et ret sikkert grundlag for at kræve det for meget betalte honorar tilbagebetalt af HV. Afsnit 5 Er regionens tilbagebetalingskrav helt eller delvis forældet eller opgivet? […] 3) Det kan ikke afvises, men må anses som en påregnelig mulighed, at den del af tilbagebetalingskravet, der ikke er forældet, af en domstol vil blive anset som opgivet af [Sundhedsdirektøren] (på regionens vegne) under mødet med HV den 23. november 2011 og/eller gennem hans efterfølgende passivitet. […] Det konkluderes endvidere, at det er min opfattelse, at det beror på et fejlskøn, når [Sundhedsdirektøren] har fundet det særdeles tvivlsomt, om en tilbagebetalingssag på det foreliggende grundlag kunne føres med succes for regionen. […]” Regionsformand for Region Syddanmark, Carl Holst, skrev i brev af 18. december 2013 følgende til [Lægen]: ” Revisionssag Regionen skal herved meddele, at fhv. retspræsident Niels Waage efter en gennemgang af sagen om, hvorvidt du har modtaget for meget i honorar for dit arbejde på aftenambulatoriet på Sygehus Sønderjylland i perioden 2007-2011, i lighed med revisionen har vurderet, at du har modtaget ca. 1.5 mio. kr. for meget i honorar, og at du burde have indset dette. Niels Waage finder derfor, at regionen har været berettiget til at kræve det for meget udbetalte tilbagebetalt af dig. Det er imidlertid også Niels Waages vurdering, at du under og efter en samtale med sundhedsdirektør [Sundhedsdirektøren] den 23. november 2011 er bibragt den opfattelse, at regionen ikke ville kræve tilbagebetalingen gennemført. Regionen tiltræder Niels Waages vurdering og foretager herefter ikke videre i sagen, idet der samtidig henvises til dit høringsbrev af 26. november 2011, hvori du anfører, at du tillige har opgivet dit modkrav. ” Tidligere omtale i Fyens Stiftstidende Sagen vedrørende honoreringen af [Lægen]s bijob i aftenambulatoriet på Sygehus Sønderjylland blev omtalt i flere artikler i Fyens Stiftstidende og på fyens.dk tilbage i 2015. I artiklen ”Overlægen, der afslørede millionfusk på sygehuset” , der blev bragt den 25. oktober 2015, er overlæge [Overlægen] blandt andet citeret for følgende: ”[…] Hvis jeg går ned og stjæler en kylling i et supermarked, så kommer politiet. Så kan jeg forklare dem nok så meget om, at jeg ikke havde nogen penge. Hvis jeg er sygehusdirektør og snupper halvanden millioner kroner på en sygehusafdeling, så sker der ikke noget som helst. Min moral hænger på, at det ikke kan være rigtigt, at man i dybeste forstand kan tage halvanden millioner kroner fra patientbehandlingen og putte i sin lomme til sit eget private forbrug, og det så ikke leder til nogen form for sanktion. […] De kunne have valgt at ringe til politiet, da de blev bekendt med sagen i 2011. I stedet vasker alle parter deres hænder. Den ryger så videre til [Sundhedsdirektøren], men han kender jo også [Lægen], der er sat i spidsen for den nye sygehusstruktur. De kender hinanden alle sammen. Kammerateriet opstår ved, at man holder så mange møder og sidder til så mange frokoster, at det udvikler til et socialt samvær. Det kan være rigtigt fint, men det kan også være farligt. Specielt i sager som denne her. […]” Påklagede artikler På forsiden af den trykte udgave af Fyens Stiftstidende bragte avisen den 1. februar 2017 artiklen ”Region behold skandaledirektør på lønningslisten” . Artiklen havde følgende underrubrik: ”Tidligere OUH-direktør [Lægen], der blev afsløret i millionfusk, fik lov til at beholde snablen i Region Syddanmarks pengekasse. ” Af artiklen fremgik blandt andet: ”Der lød et ramaskrig fra flere kanter, da Fyens Stiftstidende i efteråret 2015 kunne afsløre, at den tidligere OUH-direktør [Lægen] i en årrække havde skruet voldsomt op for priserne i et bijob som hjertelæge. […] men selvom konklusionen blev, at [Lægen] havde taget 1,5 millioner kroner for meget for behandlingerne, kunne han alligevel tage pengene med sig til sin nuværende topstilling som direktør for Køge og Roskilde Sygehuse. Regionens betalinger til [Lægen] stoppede dog ikke her. I dag kan vi fortælle, at han gennem flere år har fået op til en kvart million skattekroner årligt for at undervise syddanske læger i god ledelse. […]” Samme dag bragte avisen på side 4 i først sektion artiklen ”Efter millionfusk: [Lægen] bijobber stadig for regionen” (artiklen blev 31. januar 2017 bragt under overskriften ”Efter millionfusk: Skandaledirektør bijobber stadig for regionen” på fyens.dk). Artiklen havde følgende underrubrik: ”Tidligere OUH-direktør [Lægen] står stadig på lønningslisten i Region Syddanmark, selvom han i efteråret 2015 blev afsløret i at have taget 1,5 millioner kroner for meget i et bijob som hjertelæge. Flere læger har undret sig over, at det lige var ham, der skulle undervise fremtidens speciallæger i god ledelse” Af artiklen fremgik herudover blandt andet: ”Det var et bijob og snyd med 1,5 millioner kroner, som for snart halvandet år siden bragte sygehusdirektør [Lægen] på forsiden af Fyens Stiftstidende. Men det var ikke hans eneste bijob i Region Syddanmark. Sammen med ledende overlæge på Sygehus Lillebælt Ejler Ejlersen og den tidligere direktør samme sted, Hans Christian Thyregod, står han således som ledere af de såkaldte SOL-kurser og har i en årrække undervist kommende, syddanske speciallæger i god ledelse og organisering i det danske sundhedsvæsen. […] Vi har sendt en række spørgsmål til [Lægen] og bedt ham kommentere sagen om overbetalingen og regionens beslutning om at droppe ham som underviser. Han vil dog ikke kommentere sagerne, men peger dog på, at han altid overholder sine aftaler. […]” På samme side var under overskriften ”Sagen fik ingen konsekvenser” bragt følgende (artiklen var bragt med overskriften ”Overpris fik ingen konsekvenser” på fyens.dk): ”Det kunne måske ligne en sag for politiet, men endte i stedet med en stor afskedsreception, før [Lægen] rykkede fra Region Syddanmark til et nyt job som sjællandsk sygehusdirektør for et af Danmarks nye supersygehuse i Køge. Beslutningen om, at den tidligere OUH-direktør ikke skulle meldes til politiet for at have taget 1,5 millioner kroner for meget i et bijob som hjertelæge, blev taget blandt politikerne i det daværende forretningsudvalg, der blev ledet af tidligere regionsrådsformand Carl Holst (V), og som desuden havde den nuværende regionsrådsformand, Stephanie Lose (V), og næstformand Poul-Erik Svendsen (S) som medlemmer. ¬Beslutningen blev truffet efter, at sagen var blevet sendt til vurdering hos den tidligere retspræsident, Niels Waage. ¬Selv om han i et fortroligt notat vurderede, at [Lægen] efter alt at dømme havde modtaget pengene i ond tro, konkluderede han på fire linjer, at sagen ikke ville holde som en straffesag i byretten:¬"Det konkluderes, at der ikke er tilstrækkeligt grundlag for at antage, at det vil kunne bevises, at [Lægen] i forbindelse med modtagelsen af for meget betalt honorar har begået bedrageri, mandatsvig eller andre overtrædelser i straffeloven, og at der således ikke er grundlag for indgivelse af politianmeldelse". NIELS WAAGE, RETSPRÆSIDENT ¬Kravet om tilbagebetaling røg desuden på gulvet, fordi den daværende sundhedsdirektør [Sundhedsdirektøren] ikke havde reageret på baggrund af sit kendskab til sagen. Så dermed blev sagen lukket uden nogen former for konsekvenser. ” Den 2. februar 2017 bragte Fyens Stiftstidende artiklen ”[Lægen]-job møder hård kritik” på avisen forside. Af artiklen fremgik blandt andet: ”[…] Regionen opdagede allerede i 2013, at [Lægen] havde snydt sig til 1,5 millioner kroner, men selv efter at Fyens Stiftstidende afslørede sagen i 2015 har [Lægen] fortsat undervist regionens læger i god ledelse og tjent omkring 15.000 kr. pr. kursusdag i den forbindelse. Det møder nu hård kritik fra blandt andet Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, SF og Enhedslisten, der forlanger en redegørelse. - Jeg vil vide, hvordan det kan forekomme, at man har ansat en person, som har handlet i ond tro og har snydt regionen for 1,5 millioner. Og så forventer jeg, at direktionen reagerer på det her, siger Ida Damborg (SF). […]” Samme dag blev [Lægen] endvidere omtalt inde i avisen på side 4 i artiklen ”Politikere kræver forklaring på [Lægen]-job” (en identisk artikel blev den 1. februar 2017 bragt på fyens.dk under overskriften ”Beholdt job efter millionfusk: Politikere kræver forklaring”) . Af artiklen fremgik blandt andet: ”[…] Vi har talt med gruppeformændene for Venstre, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, SF og Enhedslisten og her er man over en bred kam chokerede over, at [Lægen] i flere år har kunnet få lov til [at] fortsætte i sit bijob som underviser i god ledelse, efter han blev taget i millionfusk med offentlige midler. […] Ida Damborg (SF) mener dog, at regionen allerede i 2013 burde have gjort mere for at have sikret sig, at han ikke arbejdede mere i regionen. - Der må jo have været en hel del, der har kendt til ansættelsen. Jeg synes faktisk, at det er ret uhyggeligt, hvis der slet ikke har været nogen, der har kunnet se problemet i at fortsætte samarbejdet med en direktør, som har flænset regionens kasse, siger hun. […]” På halvdelen af Fyens Stiftstidendes forside fremgik den 5. februar 2017 teksten: ”Sygehusdirektørs millionfusk: Tavshed fra [Lægen] Politikerne i Region Syddanmark tager afstand fra tidligere OUH-direktør, men i Region Sjælland, hvor [Lægen] er sygehusdirektør, vil hverken politikere eller embedsmænd forholde sig til sagen. 1. SEKTION 4” Artiklen ”Region Sjælland nægter at forholde sig til millionfusk” blev samme dag bragt på side 4. Samme artikel blev bragt på fyens.dk den 4. februar 2017 under overskriften ”Larmende tavshed: Region nægter at forholde sig til millionfusk” . Artiklen havde følgende underrubrik: ”Ingen af de 41 politikere i Region Sjælland vil forholde sig til sagen om den nuværende direktør for Køge og Roskilde Sygehuse, [Lægen], der snød sig til 1,5 millioner kroner og underskrev egne regninger, da han var ansat i Region Syddanmark. […]” Af artiklen fremgik blandt andet: ”- Vi vil ikke have noget med den mand at gøre. Mens politikerne i Region Syddanmark i de seneste dage har lagt yderligere afstand til den tidligere OUH-direktør [Lægen], bliver sagen om millionfusk med offentlige midler mødt med larmende tavshed hos [Lægen]s nuværende arbejdsgiver, Region Sjælland, hvor han i dag er ansat som en af Danmarks bedst betalte sygehusdirektører. De hårde ord fra de syddanske politikere kommer efter, at Fyens Stiftstidende har kunnet fortælle, hvordan [Lægen] fortsat har bijobbet for regionen og undervist de syddanske læger i god ledelse, selvom vi i 2015 kunne afsløre, at han havde snydt sig til 1,5 millioner skattekroner. Fyens Stiftstidende har blandt andet kunnet fremlægge to fortrolige notater, som konkluderede, at [Lægen] handlede i "ond tro", da han skruede op for priserne i et bijob som hjertelæge på Sygehus Sønderjylland og efterfølgende selv kvitterede for sine egne regninger. […] Dyb tavshed Vi har stillet samtlige 41 regionsrådsmedlemmer [fra Region Sjælland, Pressenævnet ] de samme to spørgsmål. For det første har vi spurgt, hvad politikerne tænker om, at [Lægen] er ansat som sygehusdirektør i Region Sjælland, når han har snydt Region Syddanmark for 1,5 millioner kroner? For det andet har vi efterspurgt en reaktion på, at sygehusdirektøren har brugt 17 almindelige arbejdsdage - svarende til mere end tre uger - på at bijobbe som underviser i en anden region og tilsyneladende ikke er blevet trukket i sin løn fra Region Syddanmark i den forbindelse. […] Ekspert: Uforståeligt Forvaltningsekspert og forskningschef på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Roger Buch forstår ikke, hvordan politikerne og embedsværket kan forholde sig helt tavse og ikke forklare borgerne, hvorfor man har valgt at holde fast i [Lægen] som sygehusdirektør på trods af hans fortid i Region Syddanmark. - Der er ud fra de to juridiske redegørelser helt klart tale om, at [Lægen] ikke har levet op til, hvad der kan forventes af en ledende medarbejder. - Han har i strid med reglerne fået udbetalt et millionbeløb og været i ond tro. Han burde under alle omstændigheder have vidst, at udbetalingerne ikke var i overensstemmelse med reglerne. - At en region vælger at se bort fra dette og ansætter [Lægen] kan muligvis forsvares, hvis forholdene om [Lægen] er blevet oplyst ved ansættelsen. Det er til gengæld helt uforståeligt, at regionen ikke vil kommentere eller forklare beslutningen, som åbenlyst har offentlighedens og borgernes interesse, siger Roger Buch. […]” Til artiklen var indsat et billede af regionsformand Jens Stenbæk (V). Af billedteksten fremgik: ”Regionsformand Jens Stenbæk (V) har ingen kommentarer til, at sygehusdirektør for Roskilde og Køge Sygehuse, [Lægen], igennem en længere årrække snød sig til 1,5 millioner kroner fra regionskassen i Syddanmark. ” Til artiklen var endvidere indsat faktaboksen ”Sagen om [Lægen] – kort fortalt” , som opridsede forløbet i sagen vedrørende [Lægen]s honorering. [Lægen]s klage over Fyens Stiftstidende er modtaget i Pressenævnet den 25. april 2017. 2 Parternes synspunkter 2.1 Foreningen af Speciallægers synspunkter God presseskik – Korrekt information Foreningen af Speciallæger har som mandatar for [Lægen] anført, at de påklagede artikler indeholder ukorrekt information. Fyens Stiftstidende har i artiklerne skrevet, at [Lægen] har ”snydt” og begået ”fusk” over for Region Syddanmark, hvilket der ikke er faktuelt belæg for. [Lægen] har henvist til, at forhenværende byretspræsident Niels Waage i sit notat af 4. december 2013 konkluderede, at [Lægen] ikke havde begået noget strafbart: ”Det konkluderes, at der ikke er et tilstrækkeligt grundlag for at antage, at det vil kunne bevises, at HV i forbindelse med modtagelsen af for meget betalt honorar har begået bedrageri, mandatsvig eller andre overtrædelser af straffeloven, og at der således ikke er grundlag for indgivelse af politianmeldelse. ” Region Syddanmark har ikke indgivet politianmeldelse mod [Lægen], og det må på baggrund af Niels Waages notat faktuelt lægges til grund, at [Lægen] ikke har begået noget strafbart i forhold til honoreringen af sin bibeskæftigelse. Niels Waage foretog også en ansættelsesretlig vurdering af [Lægen]s tilbagebetalingsforpligtelse og konkluderede, at [Lægen] ikke vidste, at han (tilsyneladende) fik for meget i honorar, men at [Lægen] efter Niels Waages opfattelse burde have opdaget, at han fik for meget udbetalt. [Lægen] har bemærket, at han fortsat er af den opfattelse, at han har krav på det honorar, som han fik udbetalt af regionen, da han ikke er enig i regionens fortolkning af afregningsprincipperne, og at han ikke er juridisk forpligtet til at tilbagebetale det af regionen opgjorte beløb. Artiklernes anvendelse af begreberne ”snyd” og ”fusk” giver indtryk af, at [Lægen] har begået strafbare handlinger eller handlet pligtstridigt under sin ansættelse i Region Syddanmark. Således defineres ordet ”snyd” på Dansk Sprognævns side sproget.dk som ” Det at snyde nogen; falsk eller vildledende handling” , ”at snyde” som ”opføre sig bedragerisk, falsk eller svigfuldt over for nogen for at bringe sig selv i en bedre position eller opnår en fordel eller et gode”, ”fusk” som ”det at snyde eller svindle med noget” og ”at fuske” som ”lave svindel” . Niels Waage konkluderede imidlertid udtrykkeligt, at [Lægen] ikke havde begået noget strafbart, og at [Lægen] ikke positivt vidste, at han fik for meget i honorar. At Niels Waage konkluderede, at [Lægen] burde have vidst, at han fik for meget udbetalt i honorar, indebærer ikke, at han handlede pligtstridigt. Der er derfor ikke faktuelt belæg for at anføre, at han har ”snydt” eller begået ”fusk” . Fyens Stiftstidende har under Pressenævnets sag henvist til Deloittes notat af 30. september 2013 og [Overlægen]s udtalelser i artiklen ”Overlægen, der afslørede millionfusk på sygehuset” på fyens.dk den 25. oktober 2015. I forhold til Deloittes notat af 30. september 2013, har klager anført, at det i notatet ikke konkluderes, at han har begået noget strafbart eller pligtstridigt, men alene, at [Lægen] efter Deloittes opfattelse ikke har handlet i overensstemmelse med, hvad der kan forventes af medarbejdere i betroede stillinger. Det er endvidere Foreningen for Speciallægers opfattelse, at overlæge [Overlægen]s udtalelser i artiklen ”Overlægen, der afslørede millionfusk på sygehuset” , særligt i lyset af konklusionerne i Niels Waages notat, ikke har en sådan sandhedsværdi og validitet, at Fyens Stiftstidende på baggrund heraf kan konkludere, at [Lægen] har begået noget strafbart eller i øvrigt har handlet pligtstridigt over for Region Syddanmark. De påklagede artikler skader [Lægen]s personlige og professionelle omdømme. Pligten til at gengive korrekte faktuelle oplysninger er skærpet, når de bragte oplysninger er egnede til at volde den omtalte person skade. Oplysningerne i artiklerne er af ren faktuel karakter, og der er således ikke tale om Fyens Stiftstidendes vurdering af forholdene. Endvidere er oplysningerne bragt i almindelige nyhedsartikler og ikke i lederartikler, hvor der efter praksis accepteres en større grad af frisprog og vurderinger. God presseskik - Krænkelse af privatlivets fred Foreningen har herudover anført, at god presseskik er tilsidesat ved, at Fyens Stiftstidende i artiklen ”Region Sjælland nægter at forholde sig til millionfusk” inddrog [Lægen]s nuværende arbejdsgiver, Region Sjælland, og derved bragte hans ansættelsesforhold i fare. Genmæle Foreningen har ved klage af 25. april 2017 anført, at Fyens Stiftstidende bør pålægges at bringe følgende genmæle: ”Den 1., 2. og 5. februar 2017 bragte Fyens Stiftstidende en række artikler om tidligere hospitalsdirektør [Lægen]s honorar for sin bibeskæftigelse for Region Syddanmark. Det fremgår af artiklerne, at [Lægen] skulle have ”snydt” og foretaget ”fusk” i forbindelse med opgørelsen af sit honorar. Baggrunden for Fyens Stiftstidendes artikler var et notat udarbejdet af forhenværende byretspræsident Niels Waage den 4. december 2013. Fyens Stiftstidende beklager påstandene om [Lægen]. Påstandene er uberettigede og udgør en faktuel forkert fremstilling af sagens forhold. Fyens Stiftstidende beklager at have fremstillet sagen således, at læserne blev bibragt indtryk af, at tidligere hospitalsdirektør [Lægen] har begået noget strafbart eller i øvrigt har handlet pligtstridigt i forhold til Region Syddanmark. Fyens Stiftstidende kan således oplyse, at forhenværende byretspræsident Niels Waage i sit notat af 4. december 2013 har konkluderet, at [Lægen] ikke havde begået noget strafbart, og at [Lægen] ikke positivt vidste, at han fik for meget i honorar. Fyens Stiftstidende kan i øvrigt oplyse, at spørgsmålet om for meget udbetalt honorar ikke resulterede i disciplinær forfølgelse af [Lægen]. ” 2.2 Fyens Stiftstidendes synspunkter God presseskik - Korrekt information Fyens Stiftstidende har anført, at betegnelserne ”fusk” og ”snyd” er dækkende begreber i sagen, som blev omtalt i de påklagede artikler. Betegnelserne blev brugt af to årsager: 1. [Lægen] skrev igennem en årrække fakturaer for 1,5 millioner kroner mere, end der var aftalt med Region Syddanmark. 2. [Lægen] skrev selv under på egne faktureringer, selvom han som ansat i en betroet stilling (jf. notatet fra Deloitte) burde vide, at man ikke kan godkende egne udskrivninger. Der er fuld dækning for ovenstående i notaterne fra både Deloitte og Niels Waage, samt i førstehåndskilden [Overlægen]s beskrivelser af, hvad der skete, da han forsøgte at advare om overbetalingerne af [Lægen], som blev beskrevet i artiklen ”Overlægen, der afslørede millionfusk på sygehuset” , der blev bragt på fyens.dk den 24. oktober 2015. Fyens Stiftstidende har anført, at klager over for Pressenævnet hverken har nævnt notatet fra revisionsfirmaet Deloitte eller [Overlægen]s udtalelser, men alene henviste til Niels Waages notat af 4. december 2013. Ifølge avisen er klagers konklusioner uden dækning i Niels Waages notat. Avisen har anført, at klager udlægger Niels Waages konklusion forkert ved at sige, ”at [Lægen] ikke vidste, at han (tilsyneladende) fik for meget i honorar” . Niels Waage konkluderede, at: ”der i nærværende sag er tale om betydelige beløb, som i sig selv taler for, at [Lægen] burde have indset, at han ikke havde modtaget beløbene med rette”, og at [Lægen] derudover havde: ”en særlig anledning til at undre sig over, at honorarbetalingen efterhånden blev så høj, idet han i forbindelse med indgåelse af aftalegrundlaget over for sygehusledelsen havde fremhævet, at sygehusets lønudgift ved det aftalte arrangement ville blive på 606 kr. pr. patient, mens denne udgift i 2009 allerede var steget til mellem 900 og 977 kr., uden at der var sket ændringer i aftalegrundlaget”. Det er også en stramning af Niels Waages konklusion, at klager over for Pressenævnet har anført, at ”[Lægen] efter Niels Waages opfattelse ikke havde begået noget strafbart” . Niels Waage konkluderede: ”at der ikke er tilstrækkelig grundlag for at antage, at det vil kunne bevises, at [Lægen] i forbindelse med modtagelsen af for meget betalt honorar har begået bedrageri, mandatsvig eller andre overtrædelser af straffeloven”. Niels Waage konkluderede således, at [Lægen] havde begået noget strafbart, men at man efter hans opfattelse ville have svært ved at løfte bevisbyrden i den henseende. Hverken i de oprindelige artikler om sagen, som blev bragt i 2015, eller i de påklagede artikler har Fyens Stiftstidende konkluderet, at [Lægen] har overtrådt straffeloven, men at der er tale om en sag, hvor der er fuld dækning for at bruge betegnelserne snyd og fusk med offentlige midler. Genmæle Fyens Stiftstidende har afvist at bringe et genmæle i sagen under henvisning til begrundelsen, som er anført ovenfor under afsnittet vedrørende korrekt information. 3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse : I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Martin Lavesen, Hans Peter Blicher, Ulrik Holmstrup og Marlene Borst Hansen. Foreningen af Speciallæger har klaget over en kritisk omtale af læge [Lægen]s adfærd under sin ansættelse hos Region Syddanmark (på Sønderborg Sygehus). I dag er [Lægen] ansat hos Region Sjælland. God presseskik- Korrekt information Foreningen af Speciallæger har klaget over, at Fyens Stiftstidende i de påklagede artikler har skrevet, at [Lægen] har givet indtryk af, at [Lægen] har haft en vilje og derved har ”snydt” og begået ”fusk” over for Region Syddanmark. Ifølge klager er der ikke belæg for dette i notatet skrevet af forhenværende byretspræsident Niels Waage. Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information. Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte, jf. punkt A. 1. På baggrund af et notat fra revisionsvirksomheden Deloitte vurderede forhenværende byretspræsident Niels Waage den 4. december 2013 i notatet ”Resumé af udtalelse med en juridisk vurdering af, hvilke skridt Region Syddanmark bør tage i anledning af et fortroligt notat fra revisionsfirmaet Deloitte af 30. september 2013” , hvorvidt der henholdsvis var grundlag for en straffesag (at indgive politianmeldelse med henblik på en dom efter straffeloven), og hvorvidt der var grundlag for, at regionen anlagde en civil sag med henblik på at få tilbagebetalt pengene. Nævnet bemærker indledningsvis, at Niels Waage i sit notat konkluderede, at [Lægen] ”burde have vidst” , at han modtog for meget i honorar. Formuleringen ”burde have vidst” kan kun tages som udtryk for, at Niels Waage anså [Lægen] for at have handlet uagtsomt. En strafferetlig forfølgelse vil som udgangspunkt kræve en vilje (forsæt) til at begå forbrydelsen. Ifølge Niels Waage manglede [Lægen] den fornødne vilje, hvorfor Niels Waage konkluderede, at [Lægen] ikke ville blive dømt for en overtrædelse af straffeloven. I dansk ret kræves ikke samme grad af vilje (forsæt) for at kræve penge tilbagebetalt. Niels Waage konkluderede derfor videre i notatet, at ”regionen har et ret sikkert grundlag for at kræve det for meget betalte honorar tilbagebetalt” . Region Syddanmark har efter det oplyste ikke taget retlige skridt (anlagt et civilt søgsmål) for at kræve beløbet tilbagebetalt. Pressenævnet finder, at ordene ”snyd” og ”fusk” klart fremstår som Fyens Stiftstidendes vurderinger på baggrund af de faktiske omstændigheder omkring udbetalingerne til [Lægen]. Herunder blandt andet, at [Lægen] som sygehusdirektør selv godkendte sine lønanvisninger, og at [Lægen] ændrede værdien af arbejdet fra at være værdien af indlagte patienter som oplyst i aftalegrundlaget til at være værdien af ambulante patienter (en højere takst). Ordene ”snyd” og ”fusk” fremstår efter Pressenævnets opfattelse ikke som en beskyldning om en overtrædelse af straffeloven. Det fremgår således også af artiklen, at ”den tidligere OUH-direktør ikke skulle meldes til politiet […] Beslutningen blev truffet efter, at sagen var blevet sendt til vurdering hos den tidligere retspræsident, Niels Waage”. Det må derfor have været klart for læseren, at der ikke var grundlag for en strafferetlig forfølgelse af [Lægen]. Nævnet udtaler herefter ikke kritik af Fyens Stiftstidende. Nævnet bemærker, at [Lægen] ifølge artiklen ikke ønskede at kommentere sagen, men er citeret for, at ” han altid overholder sine aftaler”. God presseskik – Krænkelse af privatlivets fred Foreningen af Speciallæger har videre klaget over, at Fyens Stiftstidende inddrog [Lægen]s nuværende arbejdsgiver, Region Sjælland, i omtalen. På forsiden af avisen den 5. februar 2017 fremgår bl.a. følgende: ”Politikerne i Region Syddanmark tager afstand fra tidligere OUH-direktør, men i Region Sjælland, hvor [Lægen] er sygehusdirektør, vil hverken politikere eller embedsmænd forholde sig til sagen. ” Inde i avisen i artiklen ”Region Sjælland nægter at forholde sig til millionfusk” og på fyens.dk blev [Lægen]s nuværende arbejdsplads også omtalt. Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at meddelelser, der kan krænke privatlivets fred, skal undgås, med mindre klar almen interesse kræver offentlig omtale. Det enkelte menneske har krav på beskyttelse af sin personlige anseelse, jf. punkt B. 1. Pressenævnet finder, at honoreringen og godkendelsesprocedurer for lægers behandlinger har almen interesse. Nævnet udtaler derfor ikke kritik af Fyens Stiftstidende for at omtale sagen. Selvom [Lægen]s nuværende arbejdsplads er af begrænset relevans for omtalen, finder nævnet ikke grundlag for at kritisere avisen omtale Region Sjælland. Nævnet har herved også lagt vægt på, at [Lægen] har en ledende stilling som sygehusdirektør i regionen. Nævnet udtaler ikke kritik af avisen på dette punkt. Genmæle [Lægen] har klaget over, at Fyens Stiftstidende har afvist at bringe følgende genmæle: ”Den 1., 2. og 5. februar 2017 bragte Fyens Stiftstidende en række artikler om tidligere hospitalsdirektør [Lægen]s honorar for sin bibeskæftigelse for Region Syddanmark. Det fremgår af artiklerne, at [Lægen] skulle have ”snydt” og foretaget ”fusk” i forbindelse med opgørelsen af sit honorar. Baggrunden for Fyens Stiftstidendes artikler var et notat udarbejdet af forhenværende byretspræsident Niels Waage den 4. december 2013. Fyens Stiftstidende beklager påstandene om [Lægen]. Påstandene er uberettigede og udgør en faktuel forkert fremstilling af sagens forhold. Fyens Stiftstidende beklager at have fremstillet sagen således, at læserne blev bibragt indtryk af, at tidligere hospitalsdirektør [Lægen] har begået noget strafbart eller i øvrigt har handlet pligtstridigt i forhold til Region Syddanmark. Fyens Stiftstidende kan således oplyse, at forhenværende byretspræsident Niels Waage i sit notat af 4. december 2013 har konkluderet, at [Lægen] ikke havde begået noget strafbart, og at [Lægen] ikke positivt vidste, at han fik for meget i honorar. Fyens Stiftstidende kan i øvrigt oplyse, at spørgsmålet om for meget udbetalt honorar ikke resulterede i disciplinær forfølgelse af [Lægen]. ” Det følger af medieansvarslovens § 36, stk. 1, at en anmodning om genmæle i massemedierne over for oplysninger af faktisk karakter, som er egnet til at påføre nogen økonomisk eller anden skade af betydning, og som er bragt i et massemedie, skal tages til følge, medmindre oplysningernes rigtighed er utvivlsom. Det følger videre af lovens § 38, stk. 1, at genmælets indhold i alt væsentligt skal være begrænset til de nødvendige faktiske oplysninger, og at indholdet ikke må være retsstridigt. Pressenævnet finder, at klagers genmæletekst ikke er begrænset til de nødvendige faktiske oplysninger. Det fremgår dog med tilstrækkelig tydelighed af teksten, hvilke oplysninger klager ønsker et genmæle over for. Pressenævnet finder som anført under afsnittet om god presseskik ovenfor, udsagnene ”snydt” eller ”fusket” , er vurderinger og ikke faktiske oplysninger. Allerede derfor er Foreningen af Speciallæger som mandatar for [Lægen] ikke berettiget til at få bragt et genmæle over for disse udsagn. Afgjort den 5. september 2017

Versioner

1. 2017-09-13