Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2017/9868@2017-09-14/da

Indhold

1. Indledning

Pressenævnets kendelse i sag nr. 17-70-01172 / 17-70-01173

Jysk Fynske Medier kunne omtale Pressenævnets kendelse I en tidligere afgørelse havde Pressenævnet taget stilling til en klage, hvor klageren ikke havde fået medhold. Kolding Ugeavis og JydskeVestkysten offentliggjorde herefter kendelsen i fuld længde og omtalte kendelsen. Nævnet fandt ikke anledning til kritik.

[Klager] har klaget til Pressenævnet over artiklen ” Pressenævn om [Klager]-sag: Ingen kritik af Ugeavisen ” bragt på ugeavisen.dk og artiklen ”Pressenævnet afviser klage over Kolding Ugeavis” , der er bragt på både ugeavisen.dk og jv.dk den 7. august 2017, idet han mener, at god presseskik er tilsidesat. Kolding Ugeavis og JydskeVestkysten er begge del af Jysk Fynske Medier. [Klager] har klaget over, at Pressenævnets kendelse af 3. august 2017 i sag nr. 17-70-01116, [Klager] mod Kolding Ugeavis, er offentliggjort og omtalt. 1 Sagsfremstilling Pressenævnet fandt ved kendelse af 3. august 2017 i sag nr. 17-70-01116 ikke anledning til at udtale kritik af Ugeavisen Kolding i en sag, hvor [Klager] havde klaget over artikler bragt på henholdsvis ugeavisen.dk og i Kolding Ugeavis. Artiklerne var kritiske over for [Klager]s erhvervsmæssige forhold, herunder hans forhold til sine ansatte og leverandører. Pressenævnet udsendte herefter den 4. august 2017 kendelsen til [Klager] og Kolding Ugeavis og offentliggjorde kendelsen i anonymiseret version på nævnets hjemmeside pressenaevnet.dk og på afgørelsesdatabasen retsinformation.dk. Jysk Fynske Mediers omtale Ugeavisen Kolding bragte den 7. august 2017 artiklen ” Pressenævn om [Klager]-sag: Ingen kritik af Ugeavisen ” på mediets hjemmeside ugeavisen.dk. Af artiklen fremgår følgende: ” [Klager] har klaget over Ugeavisen Koldings dækning af ham og hans virksomheder. Men der er ingen grund til at udtale kritik af dækningen, har Pressenævnet netop afgjort. Kolding: Pressenævnet har netop afgjort en klage fra [Klager] over Ugeavisen Koldings omtale i december og januar af hans virksomheder baren [Virksomhed A] og spisestederne [Virksomhed B] og [Virksomhed C]. I artiklerne stod en række medarbejdere og leverandører frem og fortalte, at de havde penge i klemme i hans forskellige virksomheder. [Klager] har klaget over, at avisens omtale af ham og selskaberne har været ensidig og uden tilstrækkelig kildekritik. Avisen har heller ikke forelagt ham kritikken, lød hans klage. [Klager] har endvidere klaget over avisens afslag på at slette artiklerne på ugeavisen.dk. Ingen af [Klager]s mange klagepunkterne udløser kritik fra pressenævnet, fremgår det af afgørelsen. "Sådan som sagen foreligger oplyst, har de fremførte beskyldninger dog til dels støtte i indholdet i de offentliggjorte lønsedler. På det foreliggende grundlag finder nævnet herefter ikke grundlag for at fastslå, at Kolding Ugeavis har undladt at udvise den fornødne kildekritik over for de medvirkende i artiklerne", skriver pressenævnet blandt andet i sin afgørelse. Offentlig interesse I sin klage over Ugeavisen Kolding fremgår det, at [Klager] mener, at han har været udsat for "personlighedskrænkelse" og "offentliggørelse af private forhold". Men i sin afgørelse lægger Pressenævnet vægt på, at virksomhederne har offentlig interesse i lokalområdet og finder blandt andet derfor ikke grundlag for at kritisere avisen. [Klager] har også klaget over formuleringen "[Klager] skylder" i overskriften "[Medarbejder A] knoklede på ny cafe: - [Klager] skylder mig 60.000 kroner" og andre steder, da det er de omtalte virksomheder, som medarbejderne har et udestående med og ikke [Klager] personligt. Pressenævnet finder, at formuleringen "[Klager] skylder" er misvisende, idet den fejlagtigt kan give indtryk af, at det er [Klager] personligt, der hæfter for de omtalte krav. Pressenævnet bemærker imidlertid, at det fremgår af artiklerne, at formuleringen dækker over, at de tidligere medarbejdere og leverandører mener, at de har penge til gode for arbejde og leverancer til virksomhederne. [Klager] er medstifter af de tre selskaber og var anført som direktør af [Virksomhed B] ApS frem til 20. marts 2017 og har haft samme adresse som [Virksomhed C] IVS og [Virksomhed D] ApS (tidl. [Virksomhed B] ApS). Derfor finder Pressenævnet ikke tilstrækkelig grundlag for at kritisere Ugeavisen Kolding for ikke tydeligere at have skelnet mellem virksomhederne og [Klager] personligt. Hele afgørelsen kan læses her [link] . ” Linket i artiklen henviser til artiklen ”Pressenævnet afviser klage over Kolding Ugeavis” på Kolding Ugeavis’ hjemmeside med underrubrikken: ”[Klager] mod Kolding Ugeavis. Kendelse afsagt den 3. august 2017. Sag nr. 17-70-01116. ” Til artiklen var Pressenævnets logo indsat som illustration. Artiklens indhold var en gengivelse af Pressenævnets kendelse (uden anonymisering). Kendelsen er indlagt, så skrifttype og opsætning svarer til det øvrige layout på mediets hjemmeside. Af artiklen, der er identisk med kendelsen ordlyd, fremgår bl.a. følgende af punkt 1. Sagsfremstilling i kendelsen: ”[…] Tre måneder senere, mandag den 12. december 2016 kl. 16.45, ringede en journalist fra Kolding Ugeavis til [Klager]. Avisen har sendt en lydfil af samtalen til Pressenævnet. Heraf fremgår blandt andet: ” [Klager]: [Klager]. Journalisten: Ja, dav, [Journalisten] fra Kolding Ugeavis. [Klager]: Goddag, goddag. Journalisten: Goddag. Jeg har et par spørgsmål til dig, hvis du har tid. […] Journalisten: Vi har talt med en del af dine tidligere ansatte, som siger, at du skylder dem løn og feriepenge, og det har vi skrevet nogle artikler om, som kommer med i avisen på onsdag. Og vi vil jo rigtig gerne give dig mulighed for at kommentere nogle af alle de her beskyldninger. […] Journalisten: Er det korrekt, at du har solgt både [Virksomhed B] og [Virksomhed C]? [Klager]: Det er korrekt, at [Virksomhed B] er solgt, ja. Journalisten: Hvad med [Virksomhed C]? […] Journalisten: Men ejer du stadig væk [Virksomhed C], eller hvordan? [Klager]: Det gør jeg, ja. […] Journalisten: Kan du dokumentere, at de har fået de penge, som de er berettigede til, dine tidligere medarbejdere? [Klager]: Ja. Journalisten: Er det noget, du eventuelt kunne sende til mig? [Klager]: Det kan jeg godt. Jeg har bare ikke mulighed for at gøre det før på onsdag. Journalisten: Okay, men det modtager jeg meget gerne. […] [Klager]: Der er ikke nogen, der mangler løn. Og det har jeg på dokument. Journalisten: Men det bliver jo ord mod ord så. Indtil jeg ser din dokumentation. [Klager]: Det er muligt. Men så er det også forkert af dig at trykke artiklen, indtil du har fået informationen. Journalisten: Men du har jo alle muligheder for at sende mig den nu. [Klager]: Det har jeg desværre ikke, for jeg er faktisk i udlandet. Jeg kan ikke gøre det før onsdag. Journalisten: Okay. […] [Klager]: Jeg har faktisk nogle og tyve bilag mod den påstand. Men igen, så vurderer jeg også, hvor meget tid jeg vil bruge på noget, der er så bagatelagtigt som det her. Men det vil jeg vurdere, når jeg kommer hjem. Og hvis du sender mig en e-mail, så kan jeg selvfølgelig sende dokumentation. […] Journalisten: Men du vender retur her til landet på onsdag? [Klager]: Ja, det gør jeg. Jeg vender faktisk retur i morgen, men jeg arbejder fra onsdag. Jeg skal være sammen med min datter i morgen. Journalisten: Og så på onsdag, det er dér, du kan sende mig dokumentationen? [Klager]: Jeg kan sende dig en masse dokumentation, og vi kan sådan set også, eller det vil jeg vurdere, om vi kan mødes. Jeg har besluttet mig for ikke at bruge en masse tid på det her, for der er ikke noget hold i tingene, og det er simpelthen for [under] lavmål til at jeg vil bruge tid på det. Altså, vi har en uenighed med en medarbejder. Det er korrekt, men en uenighed mener jeg bare ikke er presse. Og hvis du siger, der skulle mangle nogle feriepenge. Jamen, det er jo en information, men det er ikke presse-journalistik. […] [Klager]: Fordi når jeg nu siger til dig nu, at jeg har x-antal bilag. Det var egentlig meningen. Fordi [Medarbejder A] havde snakket med en fagforening. Så det var egentlig bilag til hendes fagforening. […] [Klager]: Men vil det sige, at du har tænkt dig at trykke noget uden at have nogle egentlige informationer fra mig? Journalisten: Jeg synes, jeg har en masse informationer. Nu har jeg også en lang snak med dig. […] [Klager]: Du er jo ved at skrive noget, som er forholdsvis alvorligt. Som kan komme [være] til store gener, men på baggrund af påstande. Altså, du har ikke set noget konkret på det. Du har hørt nogle påstande. […] Det ikke er okay. […]” Af kendelsens punkt ”3. Pressenævnets begrundelse og afgørelse” fremgår bl.a. følgende: ”[…] Forelæggelse forud for artiklerne 14. december 2016 [Klager] har klaget over, at Kolding Ugeavis ikke ville afvente fremsendelsen af bilagene fra mandag den 12. december 2016, indtil han kunne sende dem onsdag den 14. december 2016. På baggrund af telefonsamtalen samt mail- og SMS-korrespondancen mellem journalisten fra Kolding Ugeavis og [Klager] lægger Pressenævnet til grund, at [Klager] under telefonsamtalen den 12. december 2016 blev gjort bekendt med artiklernes kritiske vinkel. Under telefonsamtalen oplyste [Klager] blandt andet følgende: ” [Klager] : Jeg har faktisk nogle og tyve bilag mod den påstand. Men igen, så vurderer jeg også, hvor meget tid jeg vil bruge på noget, der er så bagatelagtigt som det her. Men det vil jeg vurdere, når jeg kommer hjem. Hvis du sender mig en e-mail, så kan jeg selvfølgelig sende dokumentation. […] Ja. Jeg vender faktisk retur i morgen [tirsdag], men jeg arbejder fra onsdag. Jeg skal være sammen med min datter i morgen. […] Jeg har besluttet mig ikke at bruge en masse tid på det her, for der er ikke noget hold i tingene, og det er simpelthen for lavmål til, at jeg vil bruge tid på det. ” Journalisten sendte efterfølgende en mail til klager, hvori hun skrev ”Meld gerne tilbage inden tirsdag middag” . [Klager] afviste herefter samme aften at ville citeres i avisen. Pressenævnet finder, at [Klager] ved Kolding Ugeavis’ telefoniske henvendelse den 12. december 2016 og den efterfølgende korrespondance var gjort bekendt med artiklernes kritiske vinkel og til dels de konkrete kritikpunkter. Da [Klager] ikke ønskede at deltage og heller ikke anmodede avisen præcisere kritikpunkterne yderligere, finder nævnet ikke grundlag for at udtale kritik af avisens forelæggelse forud for artiklerne den 14. december 2016. [Klager] har videre klaget over, at han ikke blev oplyst om, at telefonsamtalen den 12. december 2016 mellem ham og journalisten fra Kolding Ugeavis blev optaget. Det er Pressenævnets opfattelse, at det er almindelig journalistisk arbejdsform at optage samtaler, og en person, som taler med en journalist, må være forberedt på, at samtalen kan optages. Pressenævnet lægger til grund, at journalisten inden interviewet med [Klager] præsenterede sig og oplyste, at hun ringede fra Kolding Ugeavis med spørgsmål til klager. Nævnet finder derfor ikke grundlag for at kritisere, at samtalen blev optaget. Nævnet bemærker, at Ugeavisen Kolding ikke ses at have offentliggjort optagelsen. […]” JydskeVestkysten bragte ligeledes den 7. august 2017 under overskriften ” Pressenævnet afviser klage over Kolding Ugeavis” kendelsen i uanonymiseret form på mediets hjemmeside jv.dk. 2 Parternes synspunkter 2.1 [Klager]s synspunkter [Klager] har anført, at JydskeVestkysten og Kolding Ugeavis har tilsidesat god presseskik ved at bringe hele kendelsen i uanonymiseret form på mediernes hjemmeside, og at medierne var bekendt med, at der var tale om personlige oplysninger, som i sagen er anført som muligt skadelige for klager. Der er tale om en intern klage, som Jysk Fynske Medier har behandlet på en hoverende facon. JydskeVestkysten burde desuden ingen interesse have i at offentliggøre de interne akter. I kendelsen har Pressenævnet citeret en telefonsamtale af 12. december 2016 mellem journalisten og klager. I samtalen valgte [Klager], at han ikke ønskede at blive citeret i Kolding Ugeavis. Klager har anført, at det ikke er i overensstemmelse med god presseskik at offentliggøre kendelsen med telefonsamtalen. Frem for at offentliggøre den fulde kendelse burde medierne koge indholdet ned til et mere informativt niveau, og dette bør synliggøres på mediernes hjemmesider. 2.2 Ugeavisen Kolding og JydskeVestkystens synspunkter Jysk Fynske Medier har anført, at de sætter presseetik højt. Kolding Ugeavis’ etiske retningslinjer er offentligt tilgængelige på internettet. Det fremgår bl.a. af retningslinjerne, at alle avisens pressenævnskendelser bringes på mediets forside. JydskeVestkysten har et tilsvarende site, hvor mediets etiske regler for journalistik og praksis for offentliggørelse fremgår, herunder at alle Pressenævnets kendelser bringes på jv.dk/pressejura. Ugeavisen Kolding og JydskeVestkysten driver i det daglige en fælles redaktion med en samlet bemanding og fælles redaktionel prioritering og fordeling af artiklerne i de to medier. Medierne fandt det derfor rigtigst, at bringe den fulde kendelse også på jv.dk’s underside ”Etik og pressejura” . Ugeavisen Kolding valgte desuden at lave en redaktionel omtale med en nøgtern og faktuel korrekt omtale af kendelsen – inklusiv den del, hvor nævnet kritiserer mediet for en overskrift, der ikke anses for at være fuldt dækkende. Den redaktionelle begrundelse for denne omtale var den betydelige offentlige interesse for klagers virksomheder i Kolding. Begge gengivelser af kendelsen og den redaktionelle omtale er ikke alene af offentlig interesse, men bygger også på Pressenævnets kendelse, der er offentligt tilgængelig på nævnets hjemmeside og ikke underlagt forbud mod omtale. Omtale af domstoles og nævns kendelser i Danmark finder i øvrigt støtte i principperne om offentlighed i forvaltningen og i Grundlovens § 65, der understreger princippet om offentlighed i retsplejen. 3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse : I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Martin Lavesen, Hans Peter Blicher, Ulrik Holmstrup og Marlene Borst Hansen. [Klager] har klaget over gengivelsen og omtalen af Pressenævnets kendelse af 3. august 2017 i sag nr. 17-70-01116, [Klager] mod Kolding Ugeavis, i aviserne Kolding Ugeavis og JydskeVestkysten. Kendelsen blev af Pressenævnet gjort offentlig tilgængelig (i anonymiseret form) på Pressenævnets hjemmeside pressenaevnet.dk og på retsinformation.dk. Klagers, [Klager]s, navn var forud for offentliggørelsen anonymiseret af Pressenævnet efter nævnets praksis. Nævnet bemærker, at nævnet offentliggør afgørelser efter reglerne i persondataloven om retsinformationssystemer og Datatilsynets standardvilkår for retsinformationssystemer. Kolding Ugeavis og JydskeVestkysten er medier omfattet af medieansvarsloven. Ved vurderingen af, hvorvidt Kolding Ugeavis og JydskeVestkysten kunne omtale Pressenævnets kendelse som sket, tager nævnet udgangspunkt i de Vejledende regler for god presseskik, jf. medieansvarslovens § 34, når nævnet træffer afgørelse om, hvorvidt god presseskik er tilsidesat. Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at meddelelser, der kan krænke privatlivets fred, skal undgås, medmindre klar almen interesse kræver offentlig omtale. Det enkelte menneske har krav på beskyttelse af sin personlige anseelse. Det følger videre, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information. Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte, jf. punkt A. 1 og B. 1. Pressenævnet finder, at omtalen og gengivelserne af Pressenævnets offentligt tilgængelige kendelse, herunder telefonsamtalen, ikke indeholder oplysninger af en sådan karakter, at privatlivets fred kan anses for krænket. Det forhold, at kendelsen af 3. august 2017 er anonymiseret på Pressenævnets hjemmeside kan ikke føre til et andet resultat. Nævnet udtaler ikke kritik af omtalen på ugeavisen.dk og jv.dk. Nævnet finder videre, at den redaktionelle omtale i artiklen ” Pressenævn om [Klager]-sag: Ingen kritik af Ugeavisen ” på Kolding Ugeavis’ hjemmeside er en korrekt udlægning af kendelsen af 3. august 2017. Nævnet udtaler ikke kritik. Afgjort den 5. september 2017

Versioner

1. 2017-09-14