Gelex

Pressenævnets kendelse i sag nr. 17-70-01184

GældendeVersion 2017-09-14
Karakter A

udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2017/9870@2017-09-14/da

Indhold
  1. Indledning

Pressenævnets kendelse i sag nr. 17-70-01184

Århus Stiftstidende var berettiget til at afvise kommentar til artikel En person klagede over artiklen ”En imponerende landmandskarriere” bragt i Århus Stiftstidende samt over, at avisen ikke ville bringe hans kommentar til artiklen. Klagen over artiklen blev afvist på grund af manglende retlig interesse. Da redaktøren som udgangspunkt er berettiget til at redigere mediet og beslutte, hvad man vil bringe, afviste Pressenævnets formand også klagen over avisens manglende optagelse af kommentaren.

[Klager] har klaget til Pressenævnet over artiklen ”En imponerende landmandskarriere” bragt i Århus Stiftstidende den 13. august 2017 samt over Århus Stiftstidendes afslag på at bringe hans læserbrev om artiklen, idet han mener, at god presseskik er tilsidesat. [Klager] indsendte den 22. august 2017 et læserbrev til Århus Stiftstidenden som en kommentar til artiklen ”En imponerende landmandskarriere” . Århus Stiftstidende afviste at bringe læserbrevet den 25. august 2017. Af afslaget fremgik blandt andet: ”[…] Det var meget forkert, at vi bragte portrættet af [Godsejeren] forrige søndag. […] Med hensyn til dit læserbrev, så ville det efter min vurdering være lige så forkert at bringe det. For lige som det, vi bragte, var alt for enøjet og unuanceret, så vil jeg mene, at dit også er en tand for farvet. […]” [Klager]s klage over Århus Stiftstidende er modtaget i Pressenævnet den 3. september 2017. Han har til støtte for klagen blandt andet anført, at artiklen ”En imponerende landmandskarriere” gav et fordrejet og misvisende billede af den omtalte godsejer. Selv om Århus Stiftstidende erkendte fejlen, blev artiklen hverken berigtiget eller beklaget. [Klager] har videre anført, at han var villig til at fjerne eller modificere visse formuleringer i hans læserbrev. Pressenævnets formand, Hanne Schmidt, udtaler : Klagen angår Århus Stiftstidendes artikel ”En imponerende landmandskarriere” . [Klager] er ikke selv omtalt eller afbildet i artiklen. Klagen angår videre Århus Stiftstidendes afslag på at optage klagers læserbrev. Klager har ikke medsendt en kopi af læserbrevet til Pressenævnet. Artiklen ”En imponerende landsmandskarriere” Det er en betingelse for at klage til Pressenævnet, at klageren har retlig interesse i det forhold, der klages over. Det indebærer, at man som person, virksomhed, organisation eller lignende skal være omtalt, afbildet eller på anden måde identificeret i mediet. Det er ikke tilstrækkeligt blot at have en generel interesse i det emne, der er behandlet. Henset til, at [Klager] ikke selv er omtalt eller afbildet i artiklen, har han ikke en sådan direkte, væsentlig og individuel retlig interesse, at han kan anses for klageberettiget. Der er derfor ikke grundlag for at behandle klagen over artiklen i forhold til [Klager]. Denne del af klagen afvises, jf. medieansvarslovens § 43, stk. 2, nr. 2. Læserbrevet Det er Pressenævnets opfattelse, at der gælder et almindeligt princip om, at redaktøren som udgangspunkt er berettiget til at redigere mediet og beslutte, hvad man vil bringe i avisen. Det bemærkes dog generelt, at en avis (redaktøren) på baggrund af sin egen eller sine medarbejderes adfærd kan have forpligtet sig til at bringe en given omtale. Pressenævnet finder ikke grundlag for at fastslå, at Århus Stiftstidende har forpligtet sig til at bringe [Klager]s læserbrev. Denne del af klagen afvises herefter som åbenbart grundløs, jf. medieansvarslovens § 43, stk. 2, nr. 1. Klagen afvises uden nærmere behandling. Afgjort den 5. september 2017

Versioner

  1. 2017-09-14