Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2017/9897@2017-09-19/da

Indhold

1. Indledning

Fastholdelse af strakpåbud om at sikre, at hudkontakt med epoxymaling undgås ved korrekt tilrettelæggelse og udførelse af arbejdet

Arbejdstilsynet var på besøg hos virksomheden og afgav i den forbindelse strakspåbud om, at virksomheden skulle sikre, at hudkontakt med epoxymaling undgås ved korrekt tilrettelæggelse og udførelse af arbejdet. Et enigt nævn fastholdt afgørelsen og lagde vægt på at to af virksomhedens ansatte lige var blevet færdige med at sprøjtemale en olietank med epoxymaling og skulle rengøre materiel og rydde op. Nævnet lagde endvidere vægt på, at det blev konstateret, at det anvendte epoxyprodukt var af mærket SigmaGuard 650 og SigmaGuard CSF 650 hærder. Nævnet lagde desuden vægt på, at de ansatte oplyste, at sikkerhedshjelmen, der blev taget på, straks efter de ansatte havde forladt olietanken, blev taget på med Solvex handsker, som havde været brugt under sprøjtemaling med epoxymaling inde i olietanken. Nævnet lagde endelig vægt på, at der var epoxymaling på arbejdstøj og sko, samt uden på og inde i sikkerhedshjelmene, hvilket medfører, at de ansatte får hudkontakt med epoxymalingen.

Arbejdsmiljøklagenævnet har på møde den 29. august 2017 behandlet virksomhedens klage over Arbejdstilsynets afgørelse af 1. marts 2017 med strakspåbud til [navn udeladt] om at sikre, at hudkontakt med epoxymaling undgås ved korrekt tilrettelæggelse og udførelse af arbejdet. Nævnet traf følgende A F G Ø R E L S E Arbejdsmiljøklagenævnet fastholder Arbejdstilsynets afgørelse af 1. marts 2017 med strakspåbud til [navn udeladt] om at sikre, at hudkontakt med epoxymaling undgås ved korrekt tilrettelæggelse og udførelse af arbejdet. B E G R U N D E L S E Arbejdsmiljøklagenævnet vurderer, at arbejdet med epoxymaling på byggepladsen [adresse udeladt], ved tilsynsbesøget den 27. februar 2017 ikke var planlagt og tilrettelagt således, at det kunne udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Nævnet lægger herved vægt på, at Arbejdstilsynet konstaterede, at to ansatte lige var blevet færdige med at sprøjtemale en olietank med epoxymaling og skulle rengøre materiel og rydde op. Nævnet lægger endvidere vægt på, at det blev konstateret, at det anvendte epoxyprodukt var af mærket SigmaGuard 650 og SigmaGuard CSF 650 hærder. Nævnet lægger desuden vægt på, at de ansatte oplyste, at sikkerhedshjelmen, der blev taget på, straks efter de ansatte havde forladt olietanken, blev taget på med Solvex handsker, som havde været brugt under sprøjtemaling med epoxymaling inde i olietanken. Nævnet lægger endelig vægt på, at der var epoxymaling på arbejdstøj og sko, samt uden på og inde i sikkerhedshjelmene, hvilket medfører, at de ansatte får hudkontakt med epoxymalingen. Det følger af arbejdsmiljøloven, at stoffer og materialer med egenskaber, der kan være farlige for eller i øvrigt forringe sikkerhed eller sundhed, må kun fremstilles og anvendes ved arbejdsprocesser og -metoder, der effektivt sikrer de beskæftigede mod ulykker og sygdomme. Det følger af reglerne om arbejde med stoffer og materialer, at arbejde med stoffer og materialer i alle led skal planlægges og tilrettelægges således, at det kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Risikoen for udsættelse for farlige stoffer og materialer skal fjernes eller reduceres til et minimum. Det følger endvidere af reglerne, at arbejde med de stoffer og materialer skal ske i overensstemmelse med de særlige krav. Det følger endelig, at arbejde med epoxyharpikser og isocyanater skal tilrettelægges og udføres således, at hudkontakt undgås. Arbejdsmiljøklagenævnets afgørelse er truffet af et enigt nævn. BEMÆRKNINGER TIL KLAGEN I klagen er det anført, at Arbejdstilsynet antager, at det er epoxymaling, men baseret på de benyttede farver samt forklaring fra de ansatte og projektleders viden om de øvrige opgaver uden epoxy, så kan det ikke retfærdiggøre påbuddet på arbejdstøj og hjelm. Endvidere er det anført, at det ikke af påbuddet fremgår, at der er tale om våd maling. De ansatte kan ikke genkende at have oplyst at have arbejdet med ikke hærdede epoxyprodukter uden overtræksdragt og øvrige værnemidler. [Navn udeladt] medgiver, at de ansatte udsatte sig for unødig forureningsrisiko ved at tage sikkerhedshjelm på med benyttede handsker, straks de forlader tanken på grund af byggepladskrav. Det var en misforståelse, som var rettet i samarbejde med kunden. Planlægning og udførelse er sket efter de relevante bekendtgørelser. Sko står ikke nævnt i reglerne, hvorfor det er forkert at give påbud på sko. De ansatte bærer dragt, handsker og åndedrætsværn. [Navn udeladt] finder, at virksomheden bør få sin grønne smiley tilbage for den pågældende afdeling. Arbejdsmiljøklagenævnet skal henvise til Arbejdstilsynets udtalelse af 27. marts 2017, hvor Arbejdstilsynet udtaler, at Arbejdstilsynet under tilsynsbesøget konstaterede, at to ansatte lige var blevet færdige med at sprøjtemale en olietank med epoxymaling, og at de skulle til at rengøre materiel og rydde op. Det blev også konstateret, at det anvendte epoxyprodukt var af mærket SigmaGuard 650 og SigmaGuard CSF 650 hærder. Endvidere konstaterede Arbejdstilsynet, at de ansatte anvendte hjelm. De ansatte oplyste, at sikkerhedshjelmen blev taget på med de handsker, som havde været brugt under sprøjtemaling med epoxymaling inde i olietanken. Sikkerhedshjelmen blev taget på straks efter, at de ansatte havde forladt olietanken, da dette er et krav på byggepladsen. Arbejdstilsynet konstaterede også, at der var epoxymaling uden på og inde i sikkerhedshjelmene. Arbejdstilsynet anførte, at malingen kun kunne komme på hjelmen, hvis den var våd, og dette understøttes af de øvrige oplysninger. Det havde derfor ikke betydning, at ordet ”våd” ikke er anvendt i strakspåbuddet. Arbejdstilsynet fastholdt således, at de ansatte arbejdede med epoxy i den pågældende olietank, og at de havde taget deres hjelm på med de handsker, som de umiddelbart forinden havde brugt under sprøjtemaling med epoxymaling inde i olietanken. Der havde således været risiko for, at de ansatte blev udsat for hudkontakt med epoxymalingen, hvilket kan forårsage hudirritation og allergisk hudreaktion. Derudover bemærkede Arbejdstilsynet, at der ikke var afgivet påbud vedr. planlægning af arbejdet eller påbud om sko. Til bemærkningen om, at de ansatte bærer dragt, handsker og åndedrætsværn fastholdt Arbejdstilsynet, at de ansatte under tilsynsbesøget lige var færdige med at sprøjtemale en olietank, og de skulle i gang med at rengøre materiel og rydde op, og at det da blev konstateret, at der blev arbejdet i almindeligt arbejdstøj og sko. Arbejdsmiljøklagenævnet er enig i det anførte. Nævnet skal vedrørende smiley bemærke, at tildeling af smileys ikke er en afgørelse efter arbejdsmiljøloven, men en administrativ handling, hvor virksomhedens arbejdsmiljø offentliggøres og synliggøres. Klagenævnet har derfor ikke kompetence til at behandle spørgsmålet om smiley. [Navn udeladt] har efterfølgende bemærket, at det påførte epoxymaling var offwhite, og den farve blev ikke fundet på hjelmene. De ansatte kunne arbejde i det konstaterede tøj, da der ikke var fare for udsættelse for våd epoxymaling. I denne anledning henvises til Arbejdstilsynets bemærkninger af 1. maj 2017 om, at det var den samme farve maling, som blev konstateret på sko, tøj og hjelme som den, der blev anvendt ved sprøjtearbejdet. R E G L E R Arbejdsmiljøklagenævnet henviser til Om Arbejdstilsynets ret til at træffe afgørelse ● § 77, stk. 1, i lov om arbejdsmiljø, jf. Beskæftigelsesministeriets lovbekendtgørelse nr. 1072 af 7. september 2010 Om arbejde med stoffer og materialer ● § 48, stk. 1, i lov om arbejdsmiljø, jf. Beskæftigelsesministeriets lovbekendtgørelse nr. 1072 af 7. september 2010 ● § 5, stk. 1 og 4, jf. bilag 3, pkt. 8.1., i Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1793 af 18. december 2015 om arbejde med stoffer og materialer (kemiske agenser) Reglerne kan læses på de følgende sider. OPLYSNINGERNE I SAGEN Sagen er afgjort på grundlag af de akter, som klagenævnet har modtaget fra Arbejdstilsynet, brev af 21. april 2017 fra [navn udeladt], samt brev af 1. maj 2017 fra Arbejdstilsynet. På klagenævnets vegne [Navn udeladt] [Stilling udeladt] Kopi til [Adressat udeladt] [Adressat udeladt] [Adressat udeladt] Regler Lov om arbejdsmiljø, jf. Beskæftigelsesministeriets lovbekendtgørelse nr. 1072 af 7. september 2010 Kapitel 8 Stoffer og materialer § 48. Stoffer og materialer med egenskaber, der kan være farlige for eller i øvrigt forringe sikkerhed eller sundhed, må kun fremstilles og anvendes ved arbejdsprocesser og -metoder, der effektivt sikrer de beskæftigede mod ulykker og sygdomme. Kapitel 13 Arbejdstilsynet § 77. Arbejdstilsynet kan træffe afgørelse om forhold, der strider mod loven eller mod regler eller afgørelser i medfør af loven, og kan herunder påbyde, at forholdene bringes i orden straks eller inden en frist. Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1793 af 18. december 2015 om arbejde med stoffer og materialer (kemiske agenser) Kapitel 2 Almindelige bestemmelser § 5. Arbejde med stoffer og materialer skal i alle led planlægges og tilrettelægges således, at det kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt, jf. § 4 i bekendtgørelsen om arbejdets udførelse. Risikoen for udsættelse for farlige stoffer og materialer skal fjernes eller reduceres til et minimum. Stk. 2. Unødig påvirkning fra stoffer og materialer skal undgås, jf. § 16 i bekendtgørelsen om arbejdets udførelse. Stk. 3. Fastsatte grænseværdier skal overholdes, jf. bekendtgørelsen om grænseværdier for stoffer og materialer. Stk. 4. Arbejde med de i bilag 1-4 nævnte stoffer og materialer skal ske i overensstemmelse med de særlige krav i bilagene. Bilag 3 Arbejde med epoxyharpikser og isocyanater ……… 8. Anvendelse og velfærdsforanstaltninger 8.1. Arbejdet skal tilrettelægges og udføres således, at hudkontakt undgås.

Versioner

1. 2017-09-19